Vi skal også bekymre os om ensomhed efter corona

Debatindlæg Anni Sørensen, formand for Lev, bragt på Altinget tirsdag den 12. maj 2020.

Når samtlige partier i Folketinget er enige om at give en hjælpende hånd til mennesker med handicap her under coronakrisen, luner det selvfølgelig en formands hjerte.

Mennesker med udviklingshandicap er nemlig særlig hårdt ramt i denne svære tid, og vi får mange henvendelser fra frustrerede borgere med udviklingshandicap, der ikke forstår baggrunden for, at deres hverdag pludselig er blevet vendt på hovedet. At de ikke kan få besøg af deres familie. At de ikke kan komme på STU eller på deres beskyttede beskæftigelses- eller dagtilbud.

Vi får også mange henvendelser fra frustrerede pårørende til mennesker med udviklingshandicap, der er dybt bekymrede for deres familiemedlems mentale sundhed.

Isolation og mangel på fælleskaber og menneskelig kontakt har enorme konsekvenser for denne gruppe borgere, der for manges vedkommende i forvejen har meget skrøbelige sociale netværk.

Varige løsninger er nødvendige
Med den netop vedtagne politiske aftale ser det heldigvis ud til, at der gradvist kan åbnes for STU, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse, og at der sker en lempelse i besøgsrestriktionerne. Men vi må ikke stoppe her.

Ensomhed blandt mennesker med udviklingshandicap er ikke en problemstilling, der pludseligt er opstået som konsekvens af coronakrisen.

Problemerne er helt sikkert forværret, men også før nedlukningen var der mange med et meget skrøbeligt socialt netværk, som var ensomme og ulykkelige.

Derfor må vi bruge denne anledning til at bygge videre og skabe langsigtede indsatser i en bred alliance mellem politikere, kommuner, civilsamfundet og forskellige organisationer.

Lev er en aktiv del af Folkebevægelsen mod ensomhed og afsøger derudover hele tiden nye alliancer, der kan bidrage til at forme nye tiltag og initiativer, der kan skabe meningsfulde fællesskaber og varige løsninger, der bekæmper ensomhed blandt mennesker med udviklingshandicap.

Krisen skaber hindringer
Der er mange håndtag, der kan drejes på i forhold til bekæmpelsen af ensomhed. Nogle af de håndtag har Lev allerede drejet på med initiativet Lev-venner, hvor der bliver bygget venskaber mellem frivillige og mennesker med udviklingshandicap.

Det er venskaber på tværs af mennesker med og uden handicap, der har et stort udbytte for begge parter.

Coronakrisen har mildest talt lagt hindringer i vejen, men vi arbejder fortsat på at styrke og udbrede den slags netværksskabende initiativer.

Levs succesfulde beskæftigelsesindsats KLAPjob er et andet godt eksempel på et initiativ, som har en positiv sideeffekt, der bidrager til kampen mod ensomhed blandt mennesker med udviklingshandicap og kognitive udfordringer.    

Men det kan ikke stå alene. Politikerne må på banen og sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede til at understøtte de gode tiltag og initiativer, som frivillige og organisationer sætter i gang.

Alle har ret til en ven
Der skal fortsat være stort politisk fokus på ensomhedsproblematikken – også på den længere bane. Derudover må organisationer og frivillige stå sammen om at nedbryde ensomheden for denne gruppe borgere i Danmark.

Vi har et kæmpe ansvar for at bekæmpe ensomhed og skabe venskaber og dermed øge livskvaliteten for en stor gruppe mennesker, som i den grad har brug for gode fællesskaber og livskvalitet.

Så kære politikere og alliancepartnere. Lad os holde fast i, at ensomhed ikke kun er noget, vi bekymrer os om under coronakrisen.

Lad os sammen finde varige løsninger i kampen mod ensomhed. Alle mennesker har nemlig ret til en ven. 

Læs mere
Læs debatindlægget på Altinget.dk