Jobafklaring under STU-forløbet løser stort problem for nogle - men ødelægger det til gengæld meget for andre?…

Af Thomas Holberg, politisk konsulent i Lev

I dette nummer af Lev Bladet fortæller vi historien om Dominik, som har fået job via KLAPjob efter sin STU på Nyborg Ungdomsskole. Lev har besøgt Dominik og Nyborg, fordi man i kommunen har et interessant samarbejde imellem kom­munens jobcenter og den kommunale STU.

Udslusning efter STU giver ofte anledning til problemer for de unge. I 2017 pegede Børne- og Undervisnings­ministeriet på problemstillingen i en evaluering, der anbefalede et tættere samarbejde imellem jobcenter og STU-skolen som en del af løsningen.

I Lev møder vi også mange unge med udviklingshandicap, som oplever, at der mangler en plan for overgangen til deres fremtidige arbejds- og akti­vitetsliv. De havner i et jobcenter, der har rammer og regler, som de unge ikke forstår eller formår at navigere i. Herudover mangler mange elever et afklaret forsørgelsesgrundlag. Med reformen af førtidspension i 2013 bliver markant færre tilkendt førtidspension før og under STU. I stedet får de unge kontanthjælp, som også i tiden efter uddannelsen bliver virkeligheden for de fleste, uden at de derved er sikret et forsørgelsesgrundlag eller endsige en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Politisk har man ganske vist ønsket at give de unge en tilværelse på arbejds­markedet. Men statistikken(1) viser, at dette kun lykkes i meget begrænset grad. For de fleste betyder årene efter STU en tilværelse med ofte langvarige afklaringsforløb, uden at dette bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet, hverken i ordinær ansættelse eller fleks- eller skånejob.

Problemet med overgangen efter STU skal også ses i lyset af, at målgruppen til STU er meget bred og omfatter menne­sker med forskellige handicap og meget forskellige forudsætninger, når det gæl­der en plads på arbejdsmarkedet. Nogle STU-elever er åbenlyst berettiget til førtidspension og har måske fået denne tilkendt allerede før eller under STU’en. I de fleste sager er jobcentret nødt til at afklare arbejdsevnen for at vurdere, om den unge er berettiget til pension eller måske et fleksjob.

”Nyborg-modellen”
I Nyborg har man forsøgt at adressere denne udfordring gennem et tæt sam­arbejde mellem jobcenter og STU. Kon­kret har man i Nyborg lavet en konstruk­tion, hvor en medarbejder fra jobcentret rent fysisk er placeret på skolen nogle timer om ugen. Ifølge leder af STU, Daniel Kielberg-Larsen, slipper skolen ikke en elev, uden at der i samarbejdet med jobcentret er taget stilling til det fremtidige forsørgelsesgrundlag og lagt en plan for overgangen. Tina Meier, som er afdelingsleder i Nyborg Kommunes jobcenter, forklarer uddybende, at man anvender de tre år under STU’en til at af­klare de unge. Langt de fleste afklares til førtidspension og tilbydes efterfølgende skånejob eller beskyttet beskæftigelse. En mindre gruppe bliver afklaret til fleksjob og ansættes i den virksomhed, som de har været i praktik i under deres STU. I princippet kunne afklaringen også resultere i tilkendelsen af et mere langvarigt ressourceforløb, men det har man ikke brugt endnu i Nyborg.

Dokumentation af arbejdsevnen
En del af forklaringen på, at mange STU-sager får et langstrakt forløb i jobcenter-regi er, at der er stor forskel på de dokumentationskrav, som følger af beskæftigelseslovgivningen, sam­menlignet den information, der følger eleven fra STU-skolen. Typisk opleves den medfølgende beskrivelse fra skolen som utilstrækkelig i jobcentret, der derfor giver sig til at afklare eleven og dokumentere borgerens arbejdsevne. I Nyborg har STU-skolen i samarbejde med jobcentret udviklet et skema, som sikrer, at jobcentret får de nødvendige oplysninger for at afklare arbejdsmar­kedsperspektivet.

Afklaring under STU
Beskæftigelsesafklaring under STU, ud­arbejdelse af dokumentation af arbejds­evnen!: Ikke ligefrem sød musik i Lev-ører. Og ja – på den ene side kan man godt være bekymret for den praksis, som man har i Nyborg, og som vi også ser andre steder i landet. Hverken reelt eller formelt set er det jo formålet med STU-uddannelsen, at den skal afklare elevenes forsørgelse og dokumentere deres arbejdsevne. Tværtimod må en organisation som Lev netop fastholde, at STU’en ikke kun handler om arbejds­markedet og afklaring.

På mange måder er der tale om et di­lemma. For man må også anerkende, at man i Nyborg har forsøgt at løse et reelt problem, som er veldokumenteret. For de fleste unge betyder den manglende kobling imellem STU-forløbet og be­skæftigelsessektoren, at de efter deres STU starter på et langvarigt afklarings­forløb på kontanthjælp i et jobcen­termiljø, der langt fra alle steder har samme forudsætninger for at arbejde med de unge som STU-skolen. Set i det lys kan man godt stille sig selv spørgs­målet, om de unge er bedre stillet, når der under eller ved afslutning af deres STU er taget stilling til spørgsmålet om deres fremtidige forsørgelse og lagt en plan for et fremtidigt arbejds- og aktivi­tetsliv. Tilkendelsen af enten skåne- eller fleksjob er for langt den overvejende del af STU-målgruppen en basal forudsæt­ning for, at den unge kan få en menings­fuld dagligdag med aktiviteter, uanset om disse finder sted i et skåne- eller fleksjob, beskyttet beskæftigelse eller et aktivitets- og samværstilbud.

Kunsten består naturligvis i at finde den rigtige balance, så de unge får en bredt funderet STU, som tager udgangspunkt i deres interesser, men hvor der også er taget højde for en smidig overgang.

1) Det fremgår af Børne-og Undervisningsmini­steriets evaluering fra september 2017, at 11 % af STU-årgangen i 2015 overgik til beskæf­tigelse (ordinær, fleks-og skånejob). 34 % er tilkendt førtidspension (uden at være ansat i skånejob), 35 % er på kontanthjælp, mens 8 % er tilkendt ressource­forløbsydelse. Listen er ikke udtømmende.

Lev og overgang efter STU
Overgang efter STU er et område, som Lev har haft stigende fokus på i de senere år. Forskellige eva­lueringer har dokumenteret, at mange i målgruppen havner på årelange forløb på kontanthjælp, og at kun meget få får mulighe­den for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet i for eksempel et skånejob. På den baggrund har Levs beskæftigelsesindsats KLAPjob haft fokus på STU-områ­det i de sidste par år, ligesom Lev i samarbejde med Ligeværd og Glad-fonden deltager i to satspul­jefinansierede projekter, der arbejder med hurtigere afklaring og bedre overgange efter STU.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 5 2020

Læs mere
Læs hele bladet her