Turene med campingvogn betød frihed

Søren Kronvang og hans familie har tidligere holdt nogle skønne ferier i Italien med campingvogn. I år skal han sammen med sin søn, Jakob, se på træer. Det elsker Jakob. Jakob er 18 år og har en genetisk fejl, der har givet ham udviklingshandicap og epilepsi. Han kan godt gå selv, men har hele tiden brug for en i nærheden, hvis han skulle få et epileptisk anfald - dem får han et par stykker af om dagen

NYHED

Af Arne Ditlevsen / Foto: Privat

Hvad er dine sommerferieplaner?

”Jakob er helt vild med træer, helst høje, slanke, gerne stedsegrønne træer; Jakob kan stå og beundre dem i lang tid. Derfor skal vi i år udforske Jyllands skove på nogle endags-ture. Skovene omkring Silkeborg, Rold Skov, Mols Bjerge vil være oplagte bud på nogle overkommelige dagsture med madpakke. Hvis vejret ikke spiller med, eller hvis Jakobs dagsform ikke lige er til lange ture, kan vi også bare tage ud til Moesgaard, hvor vi både har skov og strand.

Det er noget af det, vi har lært af corona: de gode oplevelser behøver ikke foregå langt væk.

Vi er så heldige at have en elektrisk tandem-cykel, hvor Jakob sidder forrest og er spændt behørigt fast. Cyklen kan ganske let klappes sammen, så den kan fragtes på en almindelig jyde-krog. Vi skal helt sikkert have nogle ture på den.”

Hvad gjorde I sidste år under corona?

”Jakobs mor døde i april sidste år, så vi havde hverken overskud eller kræfter til det store i sommerferien; det blev blot til nogle dagsture i det østjyske.”

Hvad er din bedste ferie-oplevelse med familien?

”Det er turene med vores campingvogn. Den har givet os muligheden for at være os selv, uafhængige af andre og af faste spisetider; vi har ikke følt os lukket inde på et hotelværelse og været tvunget til at spise måltider på en restaurant, hvor man skal vente på maden. Det fungerer bedst for os, når vi selv kan styre spisningen og tage hensyn til Jakobs behov.

I mange år tog vi til Norditalien med campingvognen. I praksis kørte jeg alene bilen og campingvognen derned og hjem, mens min kone, Jakob og hans to søskende tog toget eller flyet. Jeg hentede dem på banegården eller i lufthavnen, og vi havde tre til fire skønne uger lige ud til Adriaterhavet.

Stranden dér er bred uden nogen former for klipper eller sten, og bunden falder jævnt og stille. Jakobs elsker at bade, når vandet er tilpas varmt; han har brug for, at han meget stille og roligt kan gå nogle skridt sammen med mig - det kan snildt tage en halv time, inden vandet når os til maven.

Vores mange ferier i Norditalien står for mig som den ideelle ferieform for en familie med et udviklingshæmmet barn. Da vi så at sige selv havde vores hus med, var det ikke så dyrt, og vi kunne blive det samme sted i tre-fire uger. Det gav en skøn ro og mulighed for virkelig at falde til. Jakob - og selvfølgelig også resten af familien - elskede at tage til stranden om formiddagen og så bare blive der hele dagen; bade, læse, dase, dvæle, lege.

Jakob holdt meget af at sidde i sin strandstol og kigge på alle de andre børn. Når han blev træt, fik han en lur på tæppet, eller vi gik de få meter op til campingvognen. Jakob er ikke så meget for søde sager, men den italienske is kunne han alligevel ikke stå for.”

På tur i skoven. Foto: Privat

Min erfaring er, at man skal kaste sig ud i det, selvom det nogle gange er lettere sagt end gjort. Vi har altid mødt en utrolig velvilje og hjælpsomhed på vores rejser med Jakob

Søren Kronvang, far til Jakob

Hvad har det betydet for dit ferievalg, at du har en dreng med udviklingshandicap?

”Både alt og intet! Min kone og jeg var enige om, at ferien skulle være for os alle; udover Jakob har vi som nævnt to raske børn, og de skulle have følelsen af, at vi holdt en rigtig ferie, at vi var (langt) væk hjemmefra, og at vi i det hele taget var ligesom alle de andre. Hvad man jo i bund og grund ikke er, når man har et udviklingshæmmet barn.

Der er ferieformer, som bare ikke egner sig til vores Jakob, storby-ferier eller ferier, hvor man skal flyve langt. Vi har fløjet med Jakob til både Gran Canaria og Rom, men det har ikke været nogen ubetinget succes. I Rom havde vi lejet en lejlighed med tagterrasse. Det var et hit at sidde derude og spise aftensmad med udsigt over byens tage. Desværre havde vi ikke undersøgt, om der var elevator! Det endte med, at Ulla og jeg måtte slæbe Jakob op og ned i lejligheden et par gange om dagen. Den fejl begår man kun een gang!

Heldigvis er der masser af ferieformer, hvor udviklingshæmmede børn kan være med. Alle former for natur- og badeferier har passet fint til vores familie, bare det ikke var for anstrengende. Som nævnt har vi haft stor glæde af at have campingvognen som vores faste base.

Min erfaring er, at man skal kaste sig ud i det, selvom det nogle gange er lettere sagt end gjort. Vi har altid mødt en utrolig velvilje og hjælpsomhed på vores rejser med Jakob; når det går op for mennesker, at Jakob er udviklingshæmmet, er de bare så fleksible og hjælpsomme.

Det er en utrolig glæde at opleve den solidaritet, som mennesket er i stand til at vise. Og så er det bare livsvigtigt at have nogen gode oplevelser sammen. At det hele ikke bare bliver grå corona-hverdags-trummerum, men at man sagtens kan have meget positive og livsbekræftende oplevelser sammen med sit udviklingshæmmede barn.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2021

Læs hele magasinet her