Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Hjemme bedst?

Har du valgt at lade dit voksne barn med udviklingshandicap blive boende hjemme hos dig?

NYHED

KORT FORTALT


HVORNÅR FLYTTER DU HJEMMEFRA?

Mange unge med udviklingshandicap venter med at flytte fra mor og far. For nogen er det måske bedst at bo hjemme.

Andre kan slet ikke få en bolig.

Men det skal også være den rigtige bolig, når det skal være. En som føles som et hjem, har godt personale og mange aktiviteter.

Sådan spurgte vi på Levs Facebook-side – og blev næsten lagt ned af svar. Tanken var blandt andet at undersøge, om det var et tabu at have sin store søn eller datter boende hjemme på et tidspunkt, hvor andre børn er flyttet hjemmefra for lang tid siden. På Facebook var der over 70, som svarede, og på mail kom der også en del reaktioner til Lev Magasinets redaktion.

Svarene gik i mange retninger: Nogle gik på, at deres barn på 26 boede hjemme, fordi han simpelthen ikke fik tilbudt en bolig. Andre skrev, at det var bedst for deres datter på 30 at bo hjemme. Og forældre til unge på 18 og deromkring skrev, at de virkelig frygtede for, når deres barn skulle flytte.

De mange henvendelser – og efterfølgende personlig kontakt til en del af dem – viser, at mangel på valgmuligheder, besparelser på det pædagogiske personale, mange vikarer og uuddannet personale har sat deres tydelige spor i de senere år. En mor fortæller eksempelvis, at deres datter fik tilbud om at flytte på plejehjem – i mangel af bedre. Hun var i starten af 20’erne på det tidspunkt.

’Frit valg’, som det så flot hedder, kan i hvert fald meget hurtigt blive set som lidt af en vittighed mange steder. Der er ikke engang ét tilbud at vælge imellem.

Livet med en ung boende hjemme til han eller hun er 30 eller 40 år kan være drænende. En mor skriver således, at hun snart ikke kan mere.

Er forældrene i dag mere kritiske end tidligere generationer i forhold til, hvad deres børn får tilbudt af botilbud? Måske. Der er i hvert fald forventninger til standarden, til aktiviteter, til ture ud af boligen, til at det skal være et hjem og ikke en institution.

Til gengæld viser det sig også, at mange har det godt med at bo hjemme – både forældre og den unge. Det giver tryghed i dagligdagen, faktisk mindre besvær for forældrene, end de har oplevet i en periode, hvor deres søn eller datter boede i et botilbud. En mor fortæller også, at hun oplever, at de kan give deres datter et liv, der medfører udvikling. Noget som langt fra er givet, hvis man bor i botilbud, mener moren.

Er forældrene i dag mere kritiske end tidligere generationer i forhold til, hvad deres børn får tilbudt af botilbud? Måske. Der er i hvert fald forventninger til standarden, til aktiviteter, til ture ud af boligen, til at det skal være et hjem og ikke en institution. Så en del forældre tænker givetvis, at de ikke vil tage imod det første det bedste tilbud.

Og til det med tabuet – så er det svært at sige ud fra vores arbejde med artiklerne i dette tema. Det virker i hvert fald som om, at mange forældre har forståelse for, at ’man venter og ser’. Måske professionelle – sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv – tænker det i højere grad?

Det oplever i hvert fald en af de forældre, der medvirker på de følgende sider. Hun er bare kommet til den erkendelse, at det egentlig ikke rager nogen, hvad de beslutter i hendes familie, og hun har det godt med, at deres datter bor hjemme.

Før eller siden vil det naturligvis være nødvendigt for langt de fleste at flytte fra forældrenes trygge base. Og uanset om man frivilligt har valgt, at ens søn eller datter på 30 skal blive boende hjemme, eller det foregår ufrivilligt, så siger langt de fleste, at hvis den rigtige bolig var der, så ville de da vælge, at deres voksne barn kunne bo sammen med andre unge, have et ungdomsliv og udvikle sig der.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 6 2021

 

Læs også:

Jeg vil ikke gå og være flov

I 25 år blev Suzanne Overgaards tanker domineret af frygten for, hvad der skulle ske med hendes datter. Men det slap hun, da hun endelig erkendte, at hun og hendes mand giver Julie et rigtig godt liv ved at lade hende bo hjemme

3 gode råd fra Levs rådgivere

- Til familier med en voksen søn eller datter med udviklingshandicap boende hjemme.

Et kludetæppe af udfordringer

Tør man sige nej til et tilbud om botilbud? Er forældre i dag blevet mere kræsne? Ved dem, der udmåler støtte til hjemmeboende med udviklingshandicap egentlig, hvad det handler om? Her kan du læse om, hvad Levs rådgivning møder i forhold til voksne hjemmeboende med udviklingshandicap – og hvad man har krav på af støtte

Venter med længsel på bolig, der ikke er der

Trine Transen glæder sig til, at hendes søn på 28 år engang flytter. Også selv om det er dejligt at have ham derhjemme. Der er bare ingen bolig at få

KORT FORTALT


HVORNÅR FLYTTER DU HJEMMEFRA?

Mange unge med udviklingshandicap venter med at flytte fra mor og far. For nogen er det måske bedst at bo hjemme.

Andre kan slet ikke få en bolig.

Men det skal også være den rigtige bolig, når det skal være. En som føles som et hjem, har godt personale og mange aktiviteter.

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Lev Magasinet 6 2021

- Portræt: Johnny Hansen - Toppen af poppen
- Tema: Hvornår skal dit barn flytte hjemmefra?
- Politik: Fokus på de ikke-digitale - endelig