Spring navigationen over og gå direkte til indhold
KLAPjob-collage

KLAPjob søger jobkonsulent i Hovedstaden

Lev – livet med udviklingshandicap opruster sin indsats KLAPjob, der skabe job til mennesker med kognitive handicap. Derfor søger vi en KLAPjob-konsulent, der vil være med til at dække vores distrikt i Hovedstaden

NYHED

Banker dit hjerte for de ressourcesvage borgere, der har svært ved at få adgang til arbejdsmarkedet, og kan du åbne dørene i de mange virksomheder, der ønsker at ansætte dem – så er du måske lige den konsulent, vi står og mangler.

Lidt om os:

Levs KLAPjob er den mest succesfulde beskæftigelsesindsats indenfor handicapområdet nogensinde!

  • Vi har etableret 4.200 skånejob og 190 fleksjob på det ordinære arbejdsmarked til mennesker med kognitive handicap, der får førtidspension eller har fået bevilget et fleksjob.
  • Vi har 25 landsdækkende aftaler med større virksomheder.
  • Vi arbejder sammen med alle kommuner og alle jobcentre og vores indsats er gratis for alle samarbejdspartnere.
  • Vi er et team på 17 medarbejder i KLAPjob, som er en del af Levs organisation på 45 super gode kolleger.
  • Vi er siden vores start i 2009 blevet finansieret af satspuljemidler med i alt 124 millioner kr.

At arbejde i KLAPjob:

  • Du arbejder hjemmefra og har hjemmearbejdsplads
  • Du vil have skiftende arbejdstider og kan få overnatninger flere gange om året når vi holder fælles KLAPjob møder
  • Du skal have bopæl i en af de kommuner i hovedstaden som du håndterer (Allerød, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør, Hvidovre, Hørsholm, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby )
  • Du arbejder i et distriktsteam med en koordinator og 3 gode KLAPjob-kolleger
  • Du har 2 månedlige distriktsmøder på vores kontor i Handikaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Samtaler med ansøgere med kognitive handicap, som ønsker at komme i arbejde.
  • Samtaler med virksomheder, der ønsker at ansætte en KLAPjobber.
  • Samtaler med jobcentere, handicapforvaltninger, STU-skoler, beskyttede værksteder og andre steder, ansøgerne er i kontakt med.
  • Matchning af praktikforløb mellem ansøgere og virksomheder.
  • Jobetableringer efter endt praktik.
  • Samarbejde med Levs lokale kredse om beskæftigelsesindsatsen i de kommuner du håndterer.

Vi forventer du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du brænder for at hjælpe ressourcesvage borgere ind på arbejdsmarkedet og kan skabe synlige resultater inden for jobetablering
  • Du har det godt med at arbejde i et stærkt resultatorienteret miljø
  • Du har dokumenteret erfaring inden for opsøgende salg og salgsarbejde
  • Du ved, at arbejdet med jobetablering skabes ´i marken´ og trives med altid at være på farten med telefonen som dit primære arbejdsredskab
  • Du kan bevare overblikket i en presset og travl hverdag hvor du er meget alene, der kræver, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret inden for mange stramme deadlines
  • Du har gyldigt kørekort og adgang til egen bil, som er et krav i jobbet (som statsfinansieret projekt, kører vi til statens lave-kilometergodtgørelse)

Interesseret?

Tiltrædelse hurtigst muligt. Der bliver afholdt samtaler i Handikaporganisationernes Hus i uge 34. Yderligere information (fra 1. august til 13. august pga. ferie) hos leder af KLAPjob Claus Bergman Hansen på cbh@klapjob.dk eller tlf. 2965 3608. Ansøgning og CV sendes til Levs sekretariat på job@lev.dk senest d. 16. august.

 

KLAPjob-collage

KLAPjob

Vi har skabt over 4.000 skånejob til førtidspensionister - vi er klar til at skabe endnu flere!