Af Thomas Gruber, politisk konsulent i Lev

I december lykkedes det Facebook-bevægelsen #enmillionstemmer at opnå de krævede 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra kommunerne. Det er en imponerende præstation og illustrerer tydeligt, at der er massiv frustration blandt mange mennesker med handicap og deres pårørende. Og det bekræfter, at regeringens igangværende evaluering af det specialiserede socialområde, herunder ikke mindst handicapområdet, ikke må ende ud i små og symbolske forandringer.

Borgerforslaget fra #enmillionstemmer har titlen ”Handicapområdet skal væk fra kommu­nerne”, og afspejler således en meget radikal tilgang til behovet for ændringer. Begrundelsen for forslaget er, at kommunernes forvaltning af området har medført, at den specialiserede han­dicapviden er truet, og at mennesker med handi­caps retssikkerhed er under pres. Den analyse er helt sammenfaldende med Levs. Men efter vores vurdering er der behov for mere end en flytning af handicapområdet fra kommunerne.

De store problemer, som mennesker med handicap i dag oplever i forhold til at få den nødvendige hjælp i hverdagen, har en række komplekse årsager. Meget kan spores tilbage til kommunernes overtagelse af det fulde finansie­rings- og myndighedsansvar med kommunalre­formen i 2007. Men årevis med underfinansie­ring og den demografiske udvikling (herunder udviklingen i ’nye diagnoser’) er også væsent­lige årsager. Og desværre er det ofte sådan, at komplekse problemer kræver komplekse svar.

 

Derfor har Lev også fra begyndelsen bakket op om regeringens evaluering af det speciali­serede socialområde. Evalueringens kommis­sorium er både bredt og ambitiøst, hvilket er et godt udgangspunkt. Men det er også vores vurdering, at der er en bred politisk anerken­delse af, at situationen er uholdbar, og at der er behov for mere gennemgribende ændringer af såvel organisering som finansiering på området.

Borgerforslaget fra #enmillionstemmer har været en vigtig brik i at fastholde fokus på behovet for reelle forbedringer på handicapområdet. Det benhårde krav om at fjerne handicapområdet fra kommunerne har mobiliseret og været med til at fast­holde en dagsorden. Men der er samtidig behov for en løbende dialog om realistiske løsningsforslag, hvor forskellige interesser og perspektiver spiller sammen.

Lev har ved flere lejligheder skitseret, hvilke grundlæggende håndtag det er nødvendige at dreje på, hvis kvaliteten, specialiseringen og borgernes retssikkerhed skal styrkes. Det er sket i flere debatindlæg fra vores landsformand og i vores løbende dialog med socialministeren, ordførere og interessenter på området.

Hovedlinjerne i Levs bud på løsninger er:

• Der skal investeres mere økonomi i handicapområdet.

- Handicapområdet har været økono­misk udsultet i mere end ti år. Samtidig er behovene steget – flere mennesker har behov for hjælp. Derfor skal der ske en målrettet genopretning af økonomi­en, som svarer til behovene.

• Kommunerne magter ikke på egen hånd at sikre specialisering og kvalitet i indsatsen og myndighedsopgaven.

- Kommunerne er for små til både at sikre den nødvendige økonomi og den nødvendige specialviden og -kompe­tence. Det har medført udhuling af kva­litet, specialisering og faglighed – både i de tilbud, som borgerne modtager, og blandt dem, som træffer myndigheds­afgørelserne.

• Ansvaret for specialviden og special­kompetencer skal samles i regionerne. Og struktur og økonomi skal sikre, at det anvendes i praksis.

- VISO og Den Nationale Koordinations­struktur er utilstrækkelige – især fordi kommunerne ikke har pligt eller til­skyndelse til at anvende dem tilstræk­keligt i praksis. Derfor skal økonomien indrettes, så den sikrer anvendelsen i praksis.

• En del af udgifterne skal løftes væk fra kommunerne til et regionalt niveau.

- Der er behov for en mere solidarisk fi­nansieringsmodel, hvor en større del af udgifterne på handicapområdet løftes til et tværgående regionalt niveau, og hvor staten bidrager mere. En tværgå­ende finansiering skal sikre, at det er attraktivt for kommunerne at visitere til den rette specialiserede indsats.

• Der skal gennemføres et opgør med kommunernes visitationsmonopol.

- Regionerne skal have økonomi og myndighedsansvar i samspil med kommunerne. Men mennesker med handicap må ikke overlades til en enkelt myndigheds forgodtbefindende – sådan er det for mange i dag. Derfor skal regionerne – som ansvarlige for specialviden og specialkompetencer – ’kigge kommunerne over skulderen’ og have kompetencen (og økonomien) til at sikre den nødvendige kvalitet og specialisering.

• Sårbare borgeres retssikkerhed skal styrkes uden at skulle benytte klagesystemet.

- Kvalitet, specialviden og retssikkerhed skal styrkes ved, at regionerne kigger kommunerne over skulderen – uanset om borgeren klager eller ej.

Vi befinder os i en gunstig position i for­hold til at få gennemført grundlæggende positive forandringer af organiseringen og finansieringen af handicapområdet. Rege­ringen og dens parlamentariske grundlag har investeret betydelig politisk prestige i, at der skal gennemføres væsentlige og grundlæggende forbedringer på handicap­området. Det er et godt udgangspunkt, men vi må ikke tro, at ’sækken er snøret til’.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2021