Af Hans Andersen, politisk konsulent i Lev

”Vores velfærdssamfund er til for alle, og det er vigtigt, at den offentlige service er tilgængelig for alle – uanset ens digitale kompetenceniveau. Derfor kommer vi med et udspil med konkrete initiativer, der skal gøre det nemmere for alle borgere at færdes i et digitalt samfund.”

Sådan sagde finansminister Nikolai Wam­men, da regeringen i maj præsenterede ”Dan­marks digitaliseringsstrategi -Sammen om den digitale udvikling” samt det politiske udspil ”Et digitalt samfund for alle”.

Udspillet indeholder blandt andet fem stra­tegiske indsatser, der skal gøre det nemmere at være borger i et digitalt samfund. Her nævnes det for eksempel, at ”reglerne for fritagelse skal forenkles, så det bliver lettere for borgere, der ikke har mulighed for at anvende de digitale løsnin­ger, at vælge det digitale fra”, at det [skal] gøres nemmere og hurtigere at få hjælp til at anvende de offentlige digitale løsninger både pr. telefon og ved fremmøde i borgerservice”, og at ”det gøres nem­mere at hjælpe hinanden med dagligdagens digitale gøremål ved blandt andet at gøre det lettere at hjæl­pe en pårørende med dennes digitale postkasse.”

De gode intentioner er siden blevet bekræftet i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (statens, regionernes og kommunernes fælles strategi), der kom måneden efter. Her kan man blandt andet læse, at ”alle skal kunne være en del af det digitale samfund, og der skal være hjælp og alternativer til de borgere, der er udfordrede af digitaliseringen.”

Ingen konkrete løsninger

Det er godt nyt, at udfordringerne med digitali­seringen er kommet på dagsordenen og blandt andet nævnes i digitaliseringsstrategien. Det har Lev, sammen med mange andre aktører, kæmpet for gennem en længere årrække. Men ét er gode intentioner, noget andet er konkrete løsninger. Og her er der stadig lang vej – des­værre.

For eksempel, så har man endnu ikke fundet en løsning, der kan sikre adgang til egne penge, hvis man ikke kan håndtere en pinkode og har brug for kontanter. På trods af ned­sættelsen af en såkaldt hurtigtarbejdende ’Arbejdsgruppe om udsatte gruppers ad­gang til kontanter’, et åbent samråd og senest et ’Partnerskab om adgang til kontanter for udsatte grupper’, er vi stadig ikke kommet tættere på en løsning. Der er mange venlige ord og hensigter, men når det kommer til handling, så synes berøringsangsten over for bankerne at stå i vejen.

Digitaliseringen umyndiggør

En ny undersøgelse fra Lev (som omtales andetsteds i magasinet) viser, at digitali­seringen har skabt et højere støttebehov for mange mennesker med udviklingshan­dicap. Derfor virker det også logisk, at fokus er rettet mod løsninger, der kan gøre det lettere at hjælpe. Sådanne løsninger ser vi også meget gerne i Lev, da mange mennesker med udviklingshandicap har -og altid har haft -et stort hjælpebehov i hverdagen, og da mange, for eksempel pårørende, næsten dagligt står med udfor­dringer, når de skal hjælpe.

Men vi bliver i Lev samtidig nødt til at insistere på, at der også skal findes løsnin­ger, der gør, at man ikke bliver mere afhængig af hjælp. Først og fremmest for den enkelte borgers skyld, der oplever tab af selvhjulpenhed og selvstændighed. Men også ressourcemæssigt, idet en del pårørende og professionelle støttepersoner oplever at skulle bruge stadigt mere tid og flere ressourcer på at få hverdagen til at fungere.

Endelig er en udvikling, hvor flere borgere bliver (mere) afhængige af hjælp, stik imod det, som Danmark med ratifikationen af Handicapkonventionen har forpligtet sig til – nemlig at sikre en udvikling i retning at mere inklusion og mere selvbestemmelse.

Værgemål løser langt fra alle problemer

Ofte mødes Lev i digitaliseringsdebatten af det synspunkt, at mange digitalt ud­fordrede og ikke-digitale mennesker med udviklingshandicap vel har et værgemål, eller at de burde få det – og så vil alle problemer være løst. Men sådan forholder det sig ikke. Udover at mange ikke opfylder betingelserne for at få et værgemål, så er et værgemål langtfra i alle tilfælde en brugbar løsning.

Mange værger -både pårørende og professionelle -er nemlig ikke i kontakt med personen, de er værge for, i hverdagen, og de kan derfor ikke hjælpe med for eksempel hverdagsøkonomien.

Desuden er det en helt forkert udvikling, at borgere, der tidligere var helt eller delvist selvhjulpne, skal have et værgemål alene på grund af digitaliseringen.

Politikerne skal holdes op på de fine intentioner

Med de fine intentioner i blandt andet digitaliseringsstrategien er det blevet muligt at skimte lys for enden af tunnelen, selvom tunnelen stadig virker endog meget lang.

Derfor vil Lev sammen med vores mange gode samarbejdspartnere i andre orga­nisationer og foreninger blive ved med at presse på for at få nogle gode og varige løsninger, blandt andet ved at holde politikerne op på de intentioner, de selv har forpligtet sig på i digitaliseringsstrategien.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 6 2022