Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Varsling kan skåne flere for uberettiget fratagelse af hjælp

Lev har sendt høringssvar til det lovforslag, der skal udvide varslingsordningen i Serviceloven. Levs landsformand er glad for ændringerne, som betyder, at kommunen nu skal give et varsel på minimum 12 uger, hvis man skærer ned på ydelser og tilbud efter Serviceloven

NYHED

Den såkaldte varslingsordning blev indført i Serviceloven i januar 2018 – men dengang kun for et relativt begrænset antal paragraffer. Varslingsordningen var en nyskabelse, som betød at kommunen skal give minimum 12 ugers varsling, hvis man fratager eller reducerer hjælpen. Målet med varslingen er, at borgeren kan nå at klage over afgørelsen – og for svar på klagen – inden afgørelsen træder i kraft og man eventuelt mister hjælpen.

Men i 2018 var der, som nævnt, tale om et meget begrænset antal paragraffer, som kommunen skulle give 12 ugers varslet på – og en række af de helt afgørende typer hjælp for mennesker med udviklingshandicap var ikke med i den oprindelige ordning. Eksempelvis aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, ledsagelse (§ 97) og socialpædagogisk bistand.

Den afgrænsning var Lev naturligvis meget utilfreds med, og vi har siden arbejdet for en udvidelse af varslingsordningen. Det lykkedes med finanslovsaftalen for 2022, hvor det blev aftalt, at regeringen ville komme med et lovforslag, som udvider ordningen.

Udvidelsen vil indebære, at langt flere borgere kan skånes for uberettiget at få reduceret eller frataget nødvendig hjælp, som det efterfølgende viser sig, at de er berettiget til, herunder også mange voksne med udviklingshandicap

Anni Sørensen, Levs landsformand

Det lovforslag har Lev netop sendt høringssvar på, og her udtrykke vi tilfredshed med, at man nu udvider varslingen betydeligt. Det vil få positiv betydning for mange med udviklingshandicap, skriver Levs landsformand blandt andet i svaret:

”Udvidelsen vil indebære, at langt flere borgere kan skånes for uberettiget at få reduceret eller frataget nødvendig hjælp, som det efterfølgende viser sig, at de er berettiget til, herunder også mange voksne med udviklingshandicap.”

Lovforslaget indeholder imidlertid også nogle få undtagelser, som Lev mener, at der er brug for en præcisering af i det endelige lovforslag.

Det fremgår således i udkastet til lovforslaget, at der ikke er krav om varsel i forbindelse med følgende tre typer afgørelser:

  • Socialpædagogisk bistand efter § 85, hvis hjælpen ydes som en midlertidig intensiv indsats med henblik på progression hos borgeren
  • En plads i et midlertidigt botilbud efter § 107, hvis det midlertidige botilbud er tilkendt som led i et behandlingstilbud, hvor fraflytning skal ske umiddelbart efter endt behandling
  • En plads i et midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108, hvis afgørelsen træffes som led i en afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter §§ 129 eller 129

Lev er i høringssvaret enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt med et 14-ugers varsel, når det gælder optagelse i botilbud uden samtykke efter § 129. Men for de to øvrige undtagelser om socialpædagogisk bistand og om plads i et midlertidigt botilbud, er Lev bekymret for, at lovforslaget er for upræcist:

”Vi finder imidlertid, at lovforslagets meget rummelige afgrænsning af hvornår undtagelserne er gældende, indebærer en væsentlig risiko for at kommunerne vil definerer en meget stor andel af indsatserne efter enten § 85 eller § 107 som intensive og midlertidige, og at denne midlertidighed i praksis kan få en betydelig tidsmæssig udstrækning.”

Lev opfordrer på denne baggrund til at lovforslaget præciseres.

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.