Det begyndte ellers så flot. Men regeringens udspil om styrkelse af det specialiserede socialområde er en stor skuffelse. Nogle af udspillets initiativer ser måske handlekraftige ud ved første øjekast, men tiltagene vil ikke få den nødvendige effekt, når man ikke tør pille ved kommunernes myndighedsmonopol og deres fulde økonomiske ansvar, mener Levs landsformand
Regeringen er i dag kommet med et udspil om handicapområdets fremtid.
Levs landsformand er meget skuffet over indholdet. Hun mener ikke, at de tiltag, der er i udspillet, vil gøre den store forskel.
Derfor vil Lev fortsætte med at snakke med politikerne, så de forhåbentlig kommer med nogle bedre løsninger.
I dag offentliggjorde regeringen en afrapportering af evalueringen af det specialiserede socialområde og et politisk udspil. Udspillet har fået titlen ”Et liv med ligeværdige muligheder”, og indeholder regeringens bud på nye initiativer på handicapområdet og det øvrige specialiserede socialområde.
Hvis man sammenholder regeringsudspillet med det ambitionsniveau, som både regeringen og dens støttepartier signalerede i det såkaldte forståelsespapir tilbage i 2019, så er det meget skuffende og utilstrækkeligt, hvad regeringen kommer op med, mener Levs landsformand, Anni Sørensen:
- At regeringen tog initiativ til evalueringen var en klar anerkendelse af, at de årelange og uacceptable problemer på handicapområdet kræver andet end forsøgsprojekter, og mere eller mindre symbolske formaninger til kommunerne om, at de skal overholde lovgivningen og så videre.
Grundlæggende er der helt utilstrækkelige svar på de løfter, som er udstedt om, at ’det ikke skal være en kamp af få den nødvendige hjælp – og at mennesker med handicap skal kunne regne med at få den rigtige hjælp første gang’
Anni Sørensen, Levs landsformand
- Men udspillet er meget langt fra det oprindelige ambitionsniveau. Grundlæggende er der helt utilstrækkelige svar på de løfter, som er udstedt om, at ’det ikke skal være en kamp af få den nødvendige hjælp – og at mennesker med handicap skal kunne regne med at få den rigtige hjælp første gang’, siger Anni Sørensen.
En hjørnesten i udspillet er introduktionen af en såkaldt national specialeplan for handicapområdet og resten af det specialiserede socialområde. Og en sådan plan kan være relevant nok, mener Anni Sørensen. Men planen vil få helt utilstrækkelig betydning i den virkelige verden:
- Der er ikke i sig selv noget galt med en specialeplan. Men når udspillet tydeligvis ikke vil ændre noget som helst, når det kommer til kommunernes visitationsmonopol og den økonomiske styringsmodel på området, så bliver effekten meget beskeden. Og det gælder særlig for de mennesker med handicap, der er så uheldige, at bo i en kommune, hvor man ikke vil prioritere at visitere til det rigtige – og nogle gange dyrere – specialiserede tilbud.
- Det hjælper altså ikke meget, at vi får en specialeplan med fine tilbud med høj kvalitet og faglighed, hvis kommunerne undlader at visitere de borgere, som har behov for tilbuddet. Borgernes skrøbelige retssikkerhed vil være uændret med udspillet. Og med den eksisterende takstfinansiering af tilbuddene, så vil kvaliteten og specialviden i tilbuddene bare fortsætte med at falde – helt som vi har været vidner til siden kommunalreformen, siger Anni Sørensen.
3 hovedelementer
National specialeplanlægning
Specialeplanlægningen skal definere og skabe overblik over målgrupper og leverandører på det specialiserede socialområde. Specialeplanen udrulles gradvist frem mod 2030.
Udpegning af specialistfunktioner
Leverandører af højt specialiserede indsatser udpeges som specialfunktioner og synliggøres i Tilbudsportalen. Der indføres bl.a. særlige krav til kompetencer, uddannelse
Udpegning af rådgivningsfunktioner
Udvalgte specialfunktioner udpeges desuden som såkaldte rådgivningsfunktionerne. Rådgivningsfunktionerne forpligtes til at stille deres viden til rådighed for kommunale sagsbehandlere, så de kan få hjælp til at udrede borgere
Læs hele regeringens udspil ”Et Liv med ligeværdige muligheder”
Sideløbende med specialeplanen foreslår udspillet, at der etableres en struktur bestående af såkaldte ”specialfunktioner” og ”rådgivningsfunktioner”. Disse nye funktioner skal dels synliggøre faglige miljøer med specialviden, dels yde specialrådgivning og udredning i konkrete sager i kommunerne. Udspillets beskrivelse af rådgivningsfunktionerne ligge umiddelbart meget tæt op af den opgave som i dag er defineret for VISO. Men altså nu med en anden betegnelse.
Det ser umiddelbart potent og handlekraftigt ud, men når man kigger efter, er det svært at få øje på væsentlige forskelle, ud over de nye betegnelser
Anni Sørensen, Levs landsformand
I udspillet foreslås det desuden, at Den Nationale Koordinationsstruktur, NATKO, nedlægges og erstattes af en ”ny organisering for national specialeplanlægning og kapacitetsstyring.” Denne organisering forankres – ganske som det eksisterende NATKO – i Socialstyrelsen. Også her er ændringerne tilsyneladende beskedne, om end den nye organisering skal udstyres med stærkere beføjelser til at sikre opretholdelsen af højt specialiserede tilbud i kommunerne.
Levs landsformand synes, at det er svært at få øje på den helt store forskel mellem det eksisterende VISO og NATKO og så de ’nye organiseringer’ i udspillet.
- Jeg ved, det er en forslidt talemåde, men det ligner altså ’gammel vin på nye flasker’. Det ser umiddelbart potent og handlekraftigt ud, men når man kigger efter, er det svært at få øje på væsentlige forskelle, ud over de nye betegnelser, siger Anni Sørensen.
Lev, og en lang række andre organisationer på handicapområdet, er kommet med flere konkrete løsningsforslag undervejs i processen med evalueringen, men det er der tilsyneladende ikke lyttet meget til i udspillet:
- Jeg er ikke låst fast på en bestemt løsningsmodel. Men det er altså helt afgørende, at der gives troværdige svar på hovedproblemerne på handicapområdet, nemlig borgernes skrøbelige retssikkerhed, kvalitet og specialisering i kommunernes visitation, og kommunernes økonomi og incitamenter.
- Vi har fra Levs side peget på, at der er behov for en mere solidarisk model, hvor en større andel af udgifterne afholdes på tværs af kommunerne. Og på at kommunernes økonomiske incitamenter skal understøtte, at borgeren visiteres til det rigtige tilbud første gang. Men det perspektiv er der reelt intet af i regeringens udspil. Det er jeg ærgerlig over, for det gør, at udsigten til, at specialeplan med videre risikerer at få alt for lille betydning i praksis, siger Anni Sørensen.
Selvom regeringens politiske udspil skuffer, så holder Levs landsformand fast i håbet om, at den endelige aftale med Folketingets øvrige partier, kan ende med et bedre resultat.
- Nu skal udspillet forhandles med Folketingets partier, og her vil vi fortsætte vores dialog med partierne og argumentere for en reform, der i højere grad skaber de nødvendige løsninger på området. Folketinget må ganske enkelt tage konsekvensen af de mange sympatitilkendegivelser, som mennesker med handicap har fået fra et bredt udsnit af partierne gennem de seneste mange år, slutter Anni Sørensen.
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
#enmillionstemmer har sat nationalt fokus på, at handicapområdet skal flyttes fra kommunerne. Lev er enig i, at kommunerne ikke magter området alene. Her kan du se Levs bud på løsningsforslag til reelle forbedringer
