Andelen af mennesker med udviklingshandicap, der stemmer til folketingsvalg og andre valg er meget lille
Af Arne Ditlevsen | Foto: Simon Læssøe
Så man kan godt konkludere, at det halter med demokratisk deltagelse og medindflydelse på eget liv. Men det er kun toppen af isbjerget, for valg og afgivelse af stemme sker måske kun hvert 3. eller 4. år.
Dagligdagen og det at kunne bestemme over helt almindelige ting som, hvad man ønsker at spise, at arbejde med, hvor man vil bo og meget mere, er af en helt anden påtrængende dimension.
Heldigvis er der flere initiativer til, hvordan man kan løfte både den ene og den anden form for indflydelse på eget liv. ULF-ungdom er eksempelvis i fuld gang med at lave elevråd på STU’erne. Og aktivitets- og botilbud laver kurser i demokrati og bruger- og beboerråd.
Indflydelse på eget liv - og den mere abstrakte med politisk deltagelse - kan på den måde blive to sider af samme sag.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 5 2022
Læs også:
Valgflæsk, mærkesager, repræsentation, demokrati, indflydelse på eget liv. Brugerbestyrelsen på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte sætter mange demokratiske tanker og handlinger i spil. Men hvor langt rækker ens personlige rettigheder egentlig?
Undersøgelse dokumenterer sort på hvidt lavere valgdeltagelse. ”Et demokratisk problem” kalder Institut for Menneskerettigheder det.
Demokratiske rettigheder og medbestemmelse er kerneområder for Udviklingshæmmedes LandsForbund. Det handler ganske enkelt om at få mest mulig indflydelse på eget liv. Og her er dagliglivet i botilbuddene og de beskyttede værksteder og deltagelse i demokratiet to sider af samme sag
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
