Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Brug af Levs navn og logo

Lev er foreningens korrekte navn. Foreningen kan omtales som:

  • Lev
  • Lev - livet med udviklingshandicap
  • Lev - interesseorganisationen for mennesker med udviklingshandicap, deres familier og frivillige

Og ikke som:

  • Landsforeningen Evnesvages Vel
  • Landsforeningen LEV
  • foreningen LEV
  • de udviklingshæmmedes forening LEV
  • landsorganisationen LEV
  • handicaporganisationen LEV
  • L.E.V.
  • o. lign….

Levs logo må kun trykkes på tøj, skilte og øvrige genstande, der indkøbes af foreningen eller dennes kredse. Således må ingen person, der ikke indkøber på foreningens vegne, få trykt foreningens logo i nogen sammenhæng.

Lev tillader medier at anvende vores logo i forbindelse med omtale af foreningen og dens virke. I den forbindelse må logoets farve og form ikke ændres - proportional skalering er selvfølgelig tilladt. Endvidere må der ikke tilføjes andre grafiske elementer til det enkelte logo. Logoet må heller ikke manipuleres ved brug af forskellige effekter, og det må ikke indgå i andre symboler eller lignende.

Udover mediers brug af logoet tillader Lev også følgende benyttelse af Levs logo og navn:

  • Ifm. meningsfulde links til Levs hjemmeside (Link tilsendes Lev)
  • Ifm. annoncesalg til Levs blade i samme periode som bladet dækker (f.eks. 3 mdr. for de fleste kredsblade). Her skal logoet være suppleret af følgende tekst: "Firmanavn" støtter Lev. og logo og/eller navn skal linke til https://lev.dk (Link tilsendes Lev)
  • Ifm. guldmedlemskaber i samme periode som kontingentet dækker (dvs. 1 år ad gangen). Her skal logoet være suppleret af følgende tekst: "Firmanavn" er guldmedlem af Lev og logo og/eller navn skal linke til https://lev.dk (Link tilsendes Lev)
  • Ifm. egentlig samarbejdsaftaler, f.eks. firmaaftaler under KLAPjob eller Indkøbsforeningen Lev. Logo og/eller navn skal linke til https://lev.dk. Perioden for brug af logoet aftales sammen med den egentlige samarbejdsaftale. (Link tilsendes Lev)

Ifm. al brug af foreningens logo eller navn vil vi gerne have tilsendt et eksemplar eller link. Lev forbeholder sig ret til at få logo og navn fjernet.

Hent logo her