11.04.2019 Dansk politik udelukker personer med handicap: Valgkampen er ikke tilgængelig

Partiernes hjemmesider og politiske vælgermøder er utilgængelige for mange personer med handicap. Partierne bør sikre, at alle borgere kan tage del i demokratiet, mener Institut for Menneskerettigheder

Politisk deltagelse og politiske valg er en vigtig del af demokratiet, men for borgere med et handicap er det svært at tage del i den politiske proces. Institut for Menneskerettigheder dokumenterer i en ny rapport, at der er er store problemer med den fysiske tilgængelighed til vælgermøder såvel som digital tilgængelighed til partiernes hjemmesider. Det medfører, at mange personer med handicap er forhindret i at deltage valgkampen.

- Demokratiet er for alle, og Danmark har en forpligtelse til at sikre, at personer med handicap kan tage del i den politiske proces på lige vilkår med alle andre. Desværre kan vi se, at den opgave ikke blive løftet godt nok, og mange personer med handicap har ikke mulighed for at deltage i helt basale dele af valgkampen på grund af manglende tilgængelighed, siger Tinne Steffensen, Analytiker i ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder.

Problemer både fysisk og digitalt
I rapporten ”Gør demokratiet tilgængeligt” har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Siteimprove testet tilgængeligheden på de politiske partiers hjemmesider på baggrund af internationale standarder for digital tilgængelighed (WCAG 2.0). her bliver samtlige partier vurderet til at ligge i kategorien ”dårlig”, hvilket betyder, at tilgængeligheden på hjemmesiderne er så kritisk, at særligt personer med forskellige typer af handicap ikke kan benytte siden uden store problemer.

På 7 ud af 9 af partiernes hjemmesider er det for personer, der for eksempel på grund af stærkt nedsat syn eller blindhed benytter hjælpeprogrammer eller ikke kan benytte en mus, ikke muligt at melde sig ind i partiet på grund af manglende opsætning af funktionalitet. Der er heller ingen af partierne, der har tilgængeligt valgmateriale, der kan tilgås direkte på hjemmesiderne. Det er problematisk i valgperioden, hvor mange bruger hjemmesiderne til at orientere sig om partiernes politik.

Derudover har instituttet undersøgt tilgængeligheden på 100 udvalgte lokaliteter, hvor der er blevet afholdt vælgermøder. Her var det stor forskel på tilgængeligheden for personer med handicap, alt efter hvilken gruppe, der var tale om. I tre ud af ti tilfælde var der eksempelvis ikke toiletfaciliteter, der er tilgængelige for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.

- Det er helt åbenlyst et demokratisk problem, at personer med handicap ikke har mulighed for at finde information på de politiske partiers hjemmesider eller ikke kan komme til et vælgermøde, fordi de ikke har adgang til et toilet. Vælgermøder er en vigtig del af demokratiet, hvor også vælgerne har mulighed for at sætte ting på politikernes dagsorden. Der er tale om konkrete barrierer for deltagelse, som partierne bør tage hånd om, siger Tinne Steffensen.

Politikere må sikre demokrati for alle
For at sikre lige muligheder for deltagelse i demokratiet anbefaler instituttet, at partierne sikrer tilgængeligt valgmateriale både fysisk og digitalt, ligesom tilgængeligheden bør sikres ved vælgermøder.

Derudover anbefaler instituttet, at Folketinget ændrer loven om tilgængelighed til offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, så de også gælder for opstillingsberettigede partier.

- Vi har allerede i dag lovgivning, der pålægger de offentlige myndigheder at gøre deres hjemmesider tilgængelige for personer med synshandicap. Hvis vi vil sikre, at alle borgere har lige muligheder for at deltage i demokratiet, så er det helt oplagt, at Folketinget indfører de samme regler for partierne, siger Tinne Steffensen.

Anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen kommer Institut for Menneskerettigheder med følgende anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden og ligebehandlingen af personer med handicap kan styrkes:

  1. At Folketinget ændrer lov om tilgængelighed til offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, så den også gælder for opstillingsberettigede partier til Folketinget.
  2. At partierne sikrer, at både fysisk valgmateriale og partiernes hjemmesider er tilgængelige.
  3. At partierne fremmer, at vælgermøder bliver tilgængelige, og at der bliver oplyst om tilgængelighed forud for vælgermøderne.
11.04.2019 Leder: En kæmpe er fyldt 100 år

Niels Erik Bank-Mikkelsen var uden tvivl den enkeltperson, som havde størst betydning for 1960’ernes og 70’ernes opgør med anstalters og institutioners uværdige behandling af mennesker med udviklingshæmning. Både det ideologi­ske opgør – og den helt konkrete foran­dring af vilkår og muligheder.

Af Anni Sørensen, formand for LEV

Niels Erik Bank-Mikkelsen var uden tvivl den enkeltperson, som havde størst betydning for 1960’ernes og 70’ernes opgør med anstalters og institutioners uværdige behandling af mennesker med udviklingshæmning. Både det ideologi­ske opgør – og den helt konkrete foran­dring af vilkår og muligheder.

Bank-Mikkelsen formulerede princippet om, at mennesker med udviklingshæm­ning skal have ret til en tilværelse ’så nær det normale som muligt’. Dette normali­seringsprincip var baseret på en grund­læggende ide om, at alle mennesker har lige meget værdi, og at de skal gives lige muligheder, uanset om de har et handi­cap eller ej.

Målet var ikke en ’tvangsnormalisering’ af mennesker med anderledes vilkår, men derimod en insisteren på, at målestok­ken så vidt muligt skal være ’normale muligheder’ – og at det er samfundets forpligtelse at realisere disse muligheder i praksis. Eksempelvis: Når børn uden handicap går i skole, så skal børn med handicap selvfølgelig også – eller når det nu er normalt, at man bor et sted, og at dagens øvrige aktiviteter udfoldes et andet sted, så skal et dagligt miljøskifte selvfølgelig også være en mulighed – en ret – hvis man har et handicap.

Bank-Mikkelsens normaliseringsprincip var formuleret med en indlysende en­kelhed, og det tror jeg er en af grundene til, at det blev så effektiv en rettesnor for konkrete forandringer. Op gennem især 1980’erne, 90’erne og 00’erne blev tilvæ­relsen for titusindvis af mennesker med udviklingshæmning forbedret markant – hvilket i den grad også var tiltrængt.

Det oplagte spørgsmål her i 2019 er naturligvis, om det danske samfund har fastholdt Bank-Mikkelsens princip­per, værdier og den udviklingsretning, som de angav. Kommer vi også i disse år stadig tættere på en situation, hvor mennesker med udviklingshæmning har reel mulighed for at leve en normal tilværelse? Efter min opfattelse er svaret både ja og nej.

Som blandt andre forsker Birgit Kirkebæk er inde på i interviewet her i bladet, er der en række udviklingstendenser, som formentlig ville give Bank-Mikkelsen dybe panderynker. ’Institutionen’ er i Danmark anno 2019 fortsat den altdomi­nerende måde at yde den nødvendige hjælp til voksne med udviklingshæm­ning – og de senere år har vi tilmed set bekymrende eksempler på såkaldte ’helhedstilbud’ uden dagligt miljøskifte, tvungne centralkøkkenordninger uden pædagogisk støtte til at tilberede sin egen mad mv. Muligheden for ledsagelse be­skæres år for år, og en række lovinitiativer de seneste år har også peget i den helt forkerte retning.

Men nej, alt er ikke bekym­rende. Jeg er således overbe­vist om, at Bank-Mikkelsen ville have glædet sig over, at vi med KLAPjob er lykkedes med at give 3.000 mennesker med udviklingshæmning og andre kog­nitive handicap et job med løntilskud på almindelige arbejdspladser. Jeg er sikker på, at han ville glæde sig over, at stadig flere børn, unge og voksne med udviklingshæmning tager del i forenings­livet – sammen med andre med og uden handicap.

Når vi med dette nummer af LEV Bladet markerer 100 året for Bank-Mikkelsens fødsel, så er det dels fordi, vi i LEV skylder stor tak til en visionær og vedholdende embedsmand. Men det er også, fordi vi mener, at hans tanker fortsat er relevante her et halvt århundrede efter, at de blev formuleret første gang. Mit håb er, at vi med 100 året for Bank-Mikkelsens fød­sel kan være med til at genskabe den positive udviklingsdynamik, som han var med til at igangsætte – at normalise­ringsprincippet kan få nyt liv i Danmark anno 2019.

Leder i LEV Bladet nr. 2 2019

05.04.2019 Sådan får du stemmeret

Læs her hvordan du kan stemmeret, hvis du har et såkaldt § 6 værgemål

2.000 danskere har ikke stemmeret
Omkring 2.000 mennesker har ikke stemmeret til Folketinget. Det er fordi de har en særlig form for værgemål - et § 6 værgemål. Her har en dommer bestemt, at man ikke har ret til at bestemme over sin egen økonomi – det kaldes at man har fået fradømt hele den retlige handleevne, eller at man er umyndiggjort.

Sådan et værgemål får man, så man ikke kan komme til at bruge for mange penge eller komme til at låne for mange penge.

Men når man får sådan et værgemål, så mister man også sin stemmeret.  Den danske grundlov bestemmer blandt andet, hvem der har lov til at stemme ved folketingsvalg og det har umyndiggjorte ikke. Derfor har de omkring 2.000 mennesker, som på grund af et værgemål er umyndiggjorte, ikke haft lov til at stemme indtil nu.

Ny lov kan give dig stemmeret
Men nu har Folketinget vedtaget en ny lov, som gør, at du har mulighed for at få stemmeret, selvom du har sådan et værgemål. Den nye lov betyder, at du kan bede om at få ændret dit værgemål, så du får lov til at stemme ved folketingsvalg.

Kort fortalt, så skal du bede om et værgemål, hvor du beholder en del af den retlige handleevne. Så vil der være ting som du må bruge penge på, uden at du skal spørge din værge først. Det betyder også, at du så ikke er umyndiggjort – og dermed har stemmeret ligesom alle andre.

Men du skal selv gøre noget. Hvis du har et § 6 værgemål og gerne vil have lov til at stemme, så er der nogle ting du skal gøre.
Her kan du læse om hvad du skal gøre.

Hvordan kan du ændre dit værgemål?
1. Find ud af om du har et § 6 værgemål, som betyder, at du ikke har stemmeret?

  • Hvis du ikke er helt sikker kan du spørge din værge om hvilken slags værgemål du har.
  • Har du brug for hjælp til at spørge værgen, så tal med nogle i din familie eller med for eksempel din hjemmevejleder, personalet i dit botilbud, støttecenter eller på værkstedet. De kan hjælpe dig med at komme i kontakt med din værge.

2. Du skal tale med din værge, hvis du gerne vil kunne stemme, fordi så skal du have ændret dit værgemål. Din værge kan være en fra din familie eller måske en advokat.

  • Har du brug for hjælp til at spørge din værge, så tal med en i din familie eller med din hjemmevejleder, personalet i dit botilbud, støttecenter eller på værkstedet.
  • Fortæl din værge, at du gerne vil have lavet om på dit værgemål, så du kan få lov til at stemme til Folketinget.
  • Fortæl, at der er kommet nye regler som Folketinget har vedtaget.

3. Det er Familieretshuset, som skal tage stilling til ændringen af dit værgemål. Men først skal du søge om det. Det skal gøres på et bestemt skema. Det kan du enten gøre selv eller du kan bede din værge eller måske en fra din familie om hjælp. Skemaet ligger på Familieretshusets hjemmeside. Brug dette link, som viser direkte til siden https://familieretshuset.dk/media/1247/vaergemaal_ans.pdf

I skemaet skal du skrive nogle oplysninger om dig selv, din værge, din læge og nogle andre ting. Men det vigtigste er, at du og din værge beskriver, hvordan værgemålet skal ændres. Hvad mener du fremover skal være omfattet af værgemålet?

  • Hvad du har brug for beskyttelse mod og hvad du ikke har brug for beskyttelse i mod?
  • Kan du for eksempel nøjes med at værgen skal hjælpe dig, hvis du skal købe ting, der koster mere end 2.000 kroner eller hvis du skal have et lån.

4. Når skemaet er udfyldt skal det sendes til Familieretshuset. Når Familieretshuset har kigget på skemaet, så sender de et brev til dig og din værge, hvor de forklarer om de er enige jer.

5. Hvis Familieretshuset ændrer dit værgemål til kun at være en delvis fratagelse af den retlige handleevne, vil du få stemmeret til Folketinget.

  • Som alle andre danske statsborgere over 18 år vil du nu få tilsendt et valgkort, når der bliver udskrevet Folketingsvalg.
29.03.2019 Bank-Mikkelsen 100 år – fejring af en modig mand

”Den mest betydningsfulde mand i forhold til mennesker med udviklingshæmning i Danmarkshistorien.” Sådan indledte LEVs formand, Anni Sørensen, sin tale i forbindelse med fejringen af Niels Erik Bank-Mikkelsens 100 års dag i dag.

Normaliseringens fader, som han kaldes, døde for 29 år siden, men hans store indsats for at ”at skabe levevilkår så tæt på det normale som muligt” for mennesker med udviklingshæmning er eviggyldig.

Netop Bank-Mikkelsens tilgang til at se alle mennesker som medmennesker gik igen hos dagens øvrige talere ved en reception i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Og vi er nået langt, siden Bank-Mikkelsen blev forsorgschef i 1959, men på nogle områder går det ikke så fremragende lige i øjeblikket. Formand for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen, henviste blandt andet til de store institutionslignende botilbud, der bliver bygget i disse år og sagde, at ”det går den forkerte vej lige nu, og her mangler vi en som Bank-Mikkelsen til at vise, hvilken vej vi skal.” For der er stadig brug for at kæmpe for normalisering og det at være en del af samfundet - også for dem med handicap.

En modig mand
Bank-Mikkelsens mod gik også igen hos flere af talerne. Handicaphistoriker Birgit Kirkebæk fortalte om forsorgschefens evne til at lade sig berøre af de levevilkår, som man bød åndssvage i efterkrigstiden – og til at påvirke ikke bare det politiske apparat og magtstrukturerne på de gamle åndssvageanstalter, men hele den offentlig mening.

Henning Jahn, der har arbejdet som leder af flere forskellige sociale tilbud og nu er aktiv i Dansk Forsorgshistorisk Museum på Andersvænge, kunne her supplere med en historie om, hvordan Bank-Mikkelsen i slutningen af 1960’erne kom på forsiden af alle aviser i Californien, da han efter et besøg på en åndssvageanstalt kritiserede forholdene og blandt andet sagde, at sådanne forhold ville man ikke byde køer i Danmark. Det medførte, at daværende guvernør i Californien, Ronald Reagan, blev trukket ind i sagen, som han havde noget svært ved at forsvare.

Lars Gjermandsen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF, sendte i sin tale mange taksigelser mod Bank-Mikkelsen. ”Han har forandret vores liv meget,” sagde Lars blandt andet. Og han sluttede med:
- I ULF arbejder vi for, at alle udviklingshæmmede har ret til selv at bestemme. Selv bestemme hvor de vil bo. Selv bestemme hvem de vil bo sammen med. Og selv bestemme over andre ting i deres eget liv. Det er nemlig helt normalt.
- Det var det, som Bank-Mikkelsen også arbejdede for. Han startede for mange år siden. Men desværre er vi ikke færdige endnu.

Den festlige fejring af Bank-Mikkelsen var altså ikke uden aktuelle politiske kommentarer. Kampen går videre. Og det er vel også helt i den gamle forsorgschefs ånd.

25.03.2019 Afspecialiseringen på handicapområdet vil vokse med ny aftale

Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale om fremtiden for de sociale tilbud, som i dag drives af regionerne. Ifølge aftalen skal der gennemføres en undersøgelse af tilbuddene, og hvordan de fremadrettet skal drives. LEVs landsformand er dybt skuffet – især fordi aftalen slet ikke tager fat om de egentlige problemer med afspecialiseringen af blandt andet tilbud til mennesker med udviklingshæmning.

 

Det fremgår af den ganske kortfattede aftaletekst, at undersøgelsen skal være afsluttet i august 2019. Der skal desuden være tale om en ”… grundig undersøgelse, der skal kortlægge de regionale tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, inden der skal tages stilling til, hvor tilbuddene skal placeres i en ny struktur.”

 

Når undersøgelsen er gennemført, vil det være op til børne- og socialministeren samt undervisningsministeren at fastsætte de regionale tilbuds ”fremtidige placering i den nye decentrale struktur.”

 

Det ligner stadig en kommunalisering
LEVs landsformand, Anni Sørensen, er skuffet over aftalen, som hun frygter blot er en politisk belejlig udsættelse til efter det forestående folketingsvalg.

- Når DF og regeringen i aftaleteksten taler om en fremtidig placering i en decentral struktur, så lyder det på mig, som om der allerede er taget stilling. Staten vil ikke tage noget ansvar i en ny struktur, og meget peger i retning af den kommunalisering, som regeringen oprindeligt lagde op til. Det vil sætte ekstra turbo på den ulykkelige afspecialisering, som vi har set siden kommunalreformen i 2007, siger Anni Sørensen.

 

Uforpligtende
Den politiske aftale understreger, at det er ”væsentligt at fastholde og fortsat styrke en høj faglighed på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til gavn for borgere med sjældne eller særligt komplekse behov.” Den ambition er LEVs landsformand helt enig i, men hun har svært ved at få øje på, hvad det er for redskaber, man vil anvende for at indfri den:

 

- Ifølge aftalen vil man oprette en såkaldt observationsliste over de mest specialiserede regionale tilbud og følge udviklingen. Det er helt uforpligtende, og jeg er særligt skuffet over, at man slet ikke forholder sig til den egentlige grund til, at der sker afspecialisering i tilbud på handicapområdet. Selv hvis det skulle lykkes at beskytte driften af højt specialiserede tilbud, så er det en utilstrækkelig løsning, som aftalen lægger op til, siger Anni Sørensen.

 

LEV-formanden mener, at det er et kæmpe problem, at den politiske aftale slet ikke forholder sig til behovet for en national specialeplanlægning og en ny finansieringsmodel for tilbuddene:

 

- Det afgørende må til enhver tid være, at mennesker, som har behov for en specialiseret indsats, også rent faktisk får den – og det er der intet som helst bud på en løsning af i den her aftale. Det kan kun sikres ved også at se på specialeplanlægning og en anden finansieringsmodel. Ellers vil vi fortsat have et stigende antal sårbare mennesker, hvis grundlæggende trivsel afhænger af, om de bor i en kommune, der synes, at den har råd. Og det er ikke acceptabelt, siger Anni Sørensen.

21.03.2019 Danske spejdere vil fremme inklusion for børn med udviklingshæmning i Ghana

Spejderhjælpen, Danske Handicaporganisationer (DH) og Landsforeningen LEV er gået sammen om et nyt projektsamarbejde i Ghana, der har til formål at skabe inklusion for børn med udviklingshæmning i lokalsamfund i Ghana.

“Alle børn fortjener en ven”.

Det er navnet på det nye projektsamarbejde mellem Spejderhjælpen, Landsforeningen LEV og Danske Handicaporganisationer (DH).

I projektet vil danske spejdere tjene penge ved hjælp af praktiske opgaver såsom havearbejde, rengøring eller oprydning. Indtjeningen foregår primært i den årlige spejderhjælpsuge, som ligger i den sidste uge i september. Pengene går til at hjælpe børn med udviklingshæmning i Ghana i at få sociale relationer.

Det sker blandt andet ved at lave aktiviteter for børn med udviklingshæmning arrangeret af lokale spejdere i Ghana samt at skabe oplysning om handicap i lokalsamfundene for at øge forståelsen for børn med udviklingshæmning.