25.03.2019 Afspecialiseringen på handicapområdet vil vokse med ny aftale

Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale om fremtiden for de sociale tilbud, som i dag drives af regionerne. Ifølge aftalen skal der gennemføres en undersøgelse af tilbuddene, og hvordan de fremadrettet skal drives. LEVs landsformand er dybt skuffet – især fordi aftalen slet ikke tager fat om de egentlige problemer med afspecialiseringen af blandt andet tilbud til mennesker med udviklingshæmning.

 

Det fremgår af den ganske kortfattede aftaletekst, at undersøgelsen skal være afsluttet i august 2019. Der skal desuden være tale om en ”… grundig undersøgelse, der skal kortlægge de regionale tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, inden der skal tages stilling til, hvor tilbuddene skal placeres i en ny struktur.”

 

Når undersøgelsen er gennemført, vil det være op til børne- og socialministeren samt undervisningsministeren at fastsætte de regionale tilbuds ”fremtidige placering i den nye decentrale struktur.”

 

Det ligner stadig en kommunalisering
LEVs landsformand, Anni Sørensen, er skuffet over aftalen, som hun frygter blot er en politisk belejlig udsættelse til efter det forestående folketingsvalg.

- Når DF og regeringen i aftaleteksten taler om en fremtidig placering i en decentral struktur, så lyder det på mig, som om der allerede er taget stilling. Staten vil ikke tage noget ansvar i en ny struktur, og meget peger i retning af den kommunalisering, som regeringen oprindeligt lagde op til. Det vil sætte ekstra turbo på den ulykkelige afspecialisering, som vi har set siden kommunalreformen i 2007, siger Anni Sørensen.

 

Uforpligtende
Den politiske aftale understreger, at det er ”væsentligt at fastholde og fortsat styrke en høj faglighed på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til gavn for borgere med sjældne eller særligt komplekse behov.” Den ambition er LEVs landsformand helt enig i, men hun har svært ved at få øje på, hvad det er for redskaber, man vil anvende for at indfri den:

 

- Ifølge aftalen vil man oprette en såkaldt observationsliste over de mest specialiserede regionale tilbud og følge udviklingen. Det er helt uforpligtende, og jeg er særligt skuffet over, at man slet ikke forholder sig til den egentlige grund til, at der sker afspecialisering i tilbud på handicapområdet. Selv hvis det skulle lykkes at beskytte driften af højt specialiserede tilbud, så er det en utilstrækkelig løsning, som aftalen lægger op til, siger Anni Sørensen.

 

LEV-formanden mener, at det er et kæmpe problem, at den politiske aftale slet ikke forholder sig til behovet for en national specialeplanlægning og en ny finansieringsmodel for tilbuddene:

 

- Det afgørende må til enhver tid være, at mennesker, som har behov for en specialiseret indsats, også rent faktisk får den – og det er der intet som helst bud på en løsning af i den her aftale. Det kan kun sikres ved også at se på specialeplanlægning og en anden finansieringsmodel. Ellers vil vi fortsat have et stigende antal sårbare mennesker, hvis grundlæggende trivsel afhænger af, om de bor i en kommune, der synes, at den har råd. Og det er ikke acceptabelt, siger Anni Sørensen.
20.03.2019 Bosteders sundhedsindsats er problematisk

Der er behov for en samlet handlingsplan for at sikre, at sundheden for mennesker med handicap tages lige så alvorligt som alle andres sundhed. Sundhedsreformens foreslåede tiltag er ikke nok, skriver flere handicaporganisationer.

Debatindlæg af Thorkild Olesen, Knud Kristensen, Anni Sørensen og Lone Møller, hhv. formænd for DH, Landsforeningen Sind, landsforeningen LEV og CP Danmark, bragt i Altinget tirsdag d. 19. marts 2019

I januar afslørede Berlingske alvorlige problemer på et bosted i Gentofte for børn og unge med omfattende handicap. Personalet manglede viden om den kraftige medicin, de gav. Sondeudstyr blev ikke rengjort ordentligt. Der var manglende overblik over beboernes sygdomme. Forholdene blev kraftigt kritiseret af Styrelsen for Patientsikkerhed, der gav bostedet den samlede vurdering: ”kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”.

Gentofte-sagen virker ekstrem, men desværre genkender vi problemerne mere generelt. Sidste år var Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg på 136 bosteder. For 36 bosteder – svarende til 28 procent – udløste besøget et påbud. Der er problemer med sundhedsindsatsen på bostederne.

Dør for tidligt
Mennesker med handicap, der bor på bosteder, slås med store helbredsproblemer oven i deres fysiske, kognitive eller psykiske handicap. Mange dør for tidligt. Mennesker med handicap som udviklingshæmning og alvorlige psykiske lidelser dør mellem 15-20 år før andre mennesker.

Sygdom overses, og borgerne kommer for sent – eller slet ikke – i behandling. En undersøgelse af voksne med cerebral parese (CP) viste, at kun 16 procent af kvinder med CP på bosteder deltager i screeninger for livmoderhalskræft. Det er faktisk temmelig rystende.

Alt i alt et temmelig dystert billede. Der er dog også gode eksempler – for eksempel bostedet Tangkær i Region Midtjylland. Her har man indført sundhedstjek med imponerende resultater. Beboerne bruger mindre medicin, og antallet af indlæggelsesdage på psykiatriske afdelinger er faldet.

Behov for samlet handlingsplan
Men der er for store forskelle på kvaliteten af sundhedsindsatsen fra bosted til bosted. Det er derfor positivt, at regeringen i sin sundhedsreform vil indføre faglige standarder for det, den kalder ”sundhedsfaglige indsatser i kommunale psykosociale tilbud”. Men vi mener, at problemerne er så massive, at en samlet handlingsplan er nødvendig. Her vil vi pege på fire elementer:

1) Beboernes deltagelse i sundhedstilbud, herunder forebyggende undersøgelser som kræftscreeninger, skal løftes til et niveau, der svarer til resten af befolkningen. Det bør der fastsættes en målsætning for.

2) Man kommer heller ikke uden om, at der mange steder mangler sundhedsmæssige kompetencer hos personalet på bostederne. Derfor må der et løft af sundhedsmæssige kompetencer til. Dels gennem efteruddannelse, dels gennem styrket tilknytning af sundhedsfagligt personale til bostederne.

3) Tandsundhed er et forsømt og overset område. Det skal der laves om på. Der skal meget mere fokus på tandpleje, for den er vigtig for beboernes værdighed og deres generelle sundhedstilstand. 

4) Endelig bør der indføres tilbud om regelmæssige sundhedstjek hos egen praktiserende læge til borgere med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser. Problemet er, at denne gruppe ikke opsøger lægen af sig selv. Derfor er det også vigtigt, at sundhedstjekket er tilpasset den enkeltes behov.

Sundhedsreform eller ej: Der er behov for handling. Sagen fra bostedet i Gentofte er grel og viser, at vi skal til at tage sundheden for mennesker med handicap lige så alvorligt som alle andres sundhed.

Vi deltager gerne i en drøftelse af, hvad der bør gøres.

21.03.2019 Danske spejdere vil fremme inklusion for børn med udviklingshæmning i Ghana

Spejderhjælpen, Danske Handicaporganisationer (DH) og Landsforeningen LEV er gået sammen om et nyt projektsamarbejde i Ghana, der har til formål at skabe inklusion for børn med udviklingshæmning i lokalsamfund i Ghana.

“Alle børn fortjener en ven”.

Det er navnet på det nye projektsamarbejde mellem Spejderhjælpen, Landsforeningen LEV og Danske Handicaporganisationer (DH).

I projektet vil danske spejdere tjene penge ved hjælp af praktiske opgaver såsom havearbejde, rengøring eller oprydning. Indtjeningen foregår primært i den årlige spejderhjælpsuge, som ligger i den sidste uge i september. Pengene går til at hjælpe børn med udviklingshæmning i Ghana i at få sociale relationer.

Det sker blandt andet ved at lave aktiviteter for børn med udviklingshæmning arrangeret af lokale spejdere i Ghana samt at skabe oplysning om handicap i lokalsamfundene for at øge forståelsen for børn med udviklingshæmning.