21.08.2019 LEV til KL: Hold op med rettighedsangrebene og hæv blikket

Et debatindlæg af to KL-formænd viser, at KL har en blivende, nærmest manisk modstand mod rettigheder på socialområdet, mener Landsforeningen LEV.

Debatindlæg af Anni Sørensen, Landsformand for LEV, bragt i Altinget tirsdag d. 20. august 2019

De to KL-formænd, Jakob Bundsgaard og Martin Damm, efterlyste i Altinget flere penge og løsere tøjler til kommunerne på det specialiserede voksenområde.

Tørresnor, straf og stram styring af kommunerne virker ikke, mener de to formænd, der i stedet ønsker sig mere fleksible rammer og mindre fokus på borgernes rettigheder.

KL-formændene har indlysende ret i, at der er behov for, at kommunerne får bedre økonomi på det specialiserede socialområde. Nye og øgede behov og ændret demografi stiller større krav til kommunerne, og budgetterne har i en årrække været pressede.

Tro mig, det er der tusindvis at børn, unge og voksne med udviklingshandicap, som har oplevet de helt kontante konsekvenser af i deres hverdag.

KL's drømme om mere fleksibilitet og "løse tøjler" er på sin vis smuk.

Vi drømmer vel alle om en kommunal socialsektor, hvor der ikke er behov for statslig kontrol, og hvor borgeren kan have tillid til, at kommunale myndigheder ikke er grænsesøgende i deres afgørelsespolitik.

En socialsektor, hvor kommunerne ikke styrer efter deres helt egne og ufleksible serviceniveauer, og hvor kommunerne aldrig kunne drømme om at drage fordel af en skrøbelig retssikkerhed blandt særligt sårbare borgere.

Få kan genkende KL's faktum
Det er bare slet ikke den socialsektor, som vi befinder os i endnu. Tværtimod har vi i en længere årrække konsekvent bevæget os længere og længere væk fra denne drøm.

Der findes gode tilbud, hvor samvittighedsfulde og dygtige medarbejdere hver dag kæmper for at yde en god indsats for sårbare medborgere. De skal anerkendes for deres indsats, men det kan altså blive mere end vanskeligt at finde mennesker med udviklingshandicap, der kan genkende KL-formændenes påståede faktum om, at "kvaliteten på de sociale tilbud i kommunerne er høj. Og stigende".

KL ønsker sig en ny retning for socialpolitikken og opfordrer den nye regering til at tage fat på denne opgave i forbindelse med deres fælles økonomiforhandlinger. Her skræmmer sporene fra den linje, som KL lagde for dagen i forhandlingerne med den tidligere regering imidlertid.

Intentionen var dengang entydigt at svække sårbare borgeres rettigheder til fordel for udvidelse af kommunernes skøn. KL havde en nærmest manisk modstand mod rettigheder på socialområdet og opstillede en kunstig modsætning mellem rettigheder og muligheden for at yde den rette individuelt tilpassede hjælp.

Behov for helt ny model
Bedømt ud fra KL-formændenes indlæg, ser det ud, som om den mani ikke er kureret endnu. Det er ærgerligt og risikerer at skygge for det, som burde være KL's og den nye regerings fokus, nemlig at finde en ny model, som reelt kan "løfte indsatsen for de svageste borgere i vores samfund".

En tilgang, som anerkender, at kommunernes udfordringer på det specialiserede socialområde både handler om utilstrækkelige økonomiske rammer fra staten og om indretningen af den aktuelle styrings- og finansieringsmodel.

Store dele af det specialiserede socialområde har således en faglig kompleksitet og en økonomisk tyngde, der gør det nødvendigt at se på nye måder at organisere myndighedsforpligtelsen og nye måder at fordele de økonomiske byrder.

Alt for mange mennesker med komplekse handicap og deres familier lider i dag under utilstrækkelig faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen – og under et mislykket forsøg på at styre specialiserede sociale tilbud, som var det varer på et frit marked.

Forudsigelige rettighedsangreb
Faktisk har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor KL ikke forsøger at løfte denne dagsorden i stedet for det forudsigelige rettighedsangreb.

En mere retfærdig fordeling af finansieringsforpligtelsen på tværs af landets kommuner – og mellem statsligt og eventuelt regionalt niveau – burde være i alles interesse. Ikke mindst de kommuner, som har ekstraordinære udfordringer med at få budgetterne til at hænge sammen.

Det vigtige arbejde, mener jeg sådan set ikke alene, bør handles af i et lukket forhandlingslokale mellem finansministeren og interesseorganisationen KL.

Men når nu emnet med stor sikkerhed kommer på bordet, så må der findes vilje til at hæve blikket og få øje på nogle af de mere grundlæggende systemfejl.

03.07.2019 Nyt samarbejde mellem Røde Kors og LEV skal bekæmpe ensomhed hos mennesker med udviklingshandicap

Røde Kors, Landsforeningen LEV og bostedet Vestereng vil samarbejde om at bekæmpe ensomhed hos ældre med udviklingshandicap i Svendborg. I sidste uge underskrev de tre parter en samarbejdsaftale, der er startskuddet til en ny besøgsvenordning.

Det har indtil nu været vanskeligt at finde besøgsvenner til udviklingshandicappede på bostedet Vestereng. Men med samarbejdet mellem LEV og Røde Kors håber man nu at kunne ændre på dette. Røde Kors vil matche Vesterengs udsatte beboere med Røde Kors-frivillige, der skal komme med nærvær og interesse i at opbygge en relation, der kan skabe glæde og forebygge ensomhed.

Projektmedarbejder hos LEV Turid Christensen fortæller, at der er stort behov for den fælles indsats:
”Den gennemsnitlige levealder for udviklingshandicappede er desværre omkring 14 år kortere end befolkningsgennemsnittet, men levealderen er steget markant de sidste 50 år.  Antallet af udviklingshandicappede på over 65 år forventes at stige med 27 % fra 2010 til 2020, og det har betydning for den enkeltes sociale netværk, der udenfor de institutionelle tilbud hovedsageligt består af familiemedlemmer. I takt med at familien falder fra, mister personen med udviklingshandicap sit sociale netværk og er derfor udsat i forhold til at opleve ensomhed, der kan have alvorlige konsekvenser for livskvalitet og helbred.”

Svært ved selv at danne relationer
Beboerne på Vestereng er alle voksne eller ældre med udviklingshandicap, og flere har ingen eller få sociale relationer. Deres funktionsnedsættelser betyder samtidig, at de selv har svært ved at opsøge, danne og vedligeholde relationer. Det er derfor med glæde, at afdelingsleder på Vestereng Pia Appelrod går ind i samarbejdet:
”Det giver mig en stor glæde og et håb. Her er en enestående chance for, at det øvrige samfund får en indsigt i, hvad det er for nogle mennesker, vi har med at gøre. En del af beboerne mangler venner og det at have relationer til andre end professionelle er selvfølgelig utrolig vigtigt.”

Ensomhed er et stort problem
Røde Kors’ engagement udspringer af ønsket om at gøre en forskel der, hvor behovet er. Og især har organisationen en stærk ensomhedsdagsorden. Udviklingskonsulent i Røde Kors Anni Brejnholt udtaler:
”Næsten 300.000 danskere føler sig alene og udenfor fællesskabet, og uanset om man er ældre, fængslet, alenemor, psykisk sårbar eller har et udviklingshandicap, så ønsker Røde Kors at være tilstede og gøre en forskel. Derfor giver det naturligvis også mening, at vi indgår i dette nye samarbejde og forsøger at finde frivillige til at blive venner med beboerne på Vestereng”.

Røde Kors har allerede andre steder i landet aktiviteter for og med mennesker med udviklingshæmning, men det er nyt, at Røde Kors og LEV nu går sammen om at sætte ind imod ensomhed.

Søger frivillige i Svendborg
Flere beboere på Vestereng søger allerede nu en ven, så Røde Kors, Vestereng og LEV leder med lys og lygte efter lokale frivillige, der har tid og lyst til at melde sig som besøgsven. Alle interesserede vil deltage på et opstartskursus hos Røde Kors og blive klædt på til at indgå i en relation, der giver masser af nærvær og glæde retur.

 

Interesserede kan kontakte:

Røde Kors
Udviklingskonsulent Anni Brejnholt
Telefon: 2138 9569
E-mail:
anbre@rodekors.dk

Landsforeningen LEV
Projektmedarbejder Turid Christensen
Telefon: 2171 6184
E-mail: tc@lev.dk

Vestereng, bosted for udviklingshæmmede voksne og ældre
Afdelingsleder Pia Appelrod               
Telefon: 6225 1613
E-mail: pia.appelrod@svendborg.dk

05.07.2019 Officiel undskyldning – også til mennesker med handicap

Den nytiltrådte statsminister vil, som et af sine første initiativer, give ’godhavnsdrengene’ en officiel statslig undskyldning for overgreb og svigt frem til 1976. LEVs landsformand ønsker de tidligere børnehjemsbørn tillykke og glæder sig over, at statsministeren også vil udrede grundlaget for en tilsvarende undskyldning til mennesker med handicap.

Spørgsmålet om en officiel statslig undskyldning til godhavnsdrengene har længe været omdiskuteret. Adskillige tidligere socialministre har hidtil afvist at en sådan officiel undskyldning kunne komme på tale – ’der var tale om gerninger i en anden tid, som det ikke giver mening at sige undskyld for i dag’, har været et af de gennemgående argumenter mod undskyldningen.

Men nu er den officielle undskyldning altså på vej. Statsminister Mette Frederiksen vil ved et arrangement på Marienborg den 13. august give en officiel undskyldning for statens manglende tilsyn med forholdene for de anbragte børn.

I en udtalelse på sit ministeriums hjemmeside siger statsministeren blandt andet, at det er ”… på høje tid, at vi giver ofrene en undskyldning”. I udtalelsen understreger hun imidlertid også, at ”godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn var ikke de eneste, der var udsat for svigt af det statslige tilsyn. Det var andre grupper, fx mennesker med handicap, også.”

Derfor vil regeringen igangsætte et udredningsarbejde, der skal belyse omfanget af svigt af andre persongrupper, herunder mennesker med handicap. Udredningen skal fastlægge grundlaget for en officiel undskyldning fra staten til andre grupper.

Den melding glæder LEVs landsformand, Anni Sørensen. Hun glæder sig på vegne af godhavnsdrengene, som i årevis har kæmpet hårdt for, at staten skulle påtage sig et ansvar for de hårdhændende overgreb, som de anbragte børn blev udsat for dengang.

Overgrebene i åndssvageforsorgen
- Det er en stor og vigtig anerkendelse til godhavnsdrengene og deres kamp. Det er fortjent. Jeg er samtidig meget taknemmelig for, at statsministeren vælger at fremhæve mennesker med handicap som en af de grupper, der også fortjener en officiel statslig undskyldning.

- Tusindvis af mennesker med udviklingshæmning blev i samme periode udsat for en behandling i Statens Åndssvageforsorg, som også efter datidens målestok var helt uacceptabel: Tvangssterilisering, årevis med bæltefiksering, invaliderende hvide-snit operationer og meget andet. Disse ofre mener jeg også har krav på en officiel statslig anerkendelse og undskyldning, siger Anni Sørensen.

De hårdhændede overgreb på de anbragte på børnehjemmet Godhavn i perioden frem til midten af 1970’erne er veldokumenterede i flere forskningsrapporter og vidneberetninger. Og drengenes skæbne har også været genstand for stor medieopmærksomhed, spillefilm mv. Men der findes også betydelig viden om forholdene for børn, unge og voksne med udviklingshæmnings forhold i forsorgen i samme periode.

Et forskningsprojekt fra 2010 dokumenterede eksempelvis, hvordan mennesker med udviklingshæmning – mange af dem børn – systematisk blev udsat for den vidtgående hjerneoperation "det hvide snit" (lobotomi) helt frem til 1983. Mange af operationerne havde dødelig udgang – andre var stærkt invaliderende.

Et andet omfattende forskningsprojekt fra 2015, publiceret under titlen ”På kanten af velfærdsstaten” rummer tilsvarende dokumentation og beskrivelser af nogle af de hårdhændede overgreb, som alt for mange anbragte i åndssvageforsorgen blev udsat for.

01.08.2019 Er du personligt ramt af nedskæringer på handicapområdet? – Se hvad du kan gøre her!

De seneste dages fokus på sager i Københavns Kommune, hvor mange bliver ramt af nedskæringer med henvisning til kommunens nye ’kvalitetsstandard’, har vist et behov for en lille guide til hvordan du bør agere, hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelser. Guiden kan naturligvis bruges i forhold til afgørelser i alle kommuner.

Har du fået et brev i din postkasse eller i din E-boks, hvor du har fået at vide, at kommunen vil ændre enten din støtte i hverdagen, dit beskæftigelses- eller aktivitetstilbud, eller måske hvor de beder dig flytte et andet sted hen, så bør du være opmærksom på, at en sådan afgørelser skal begrundes individuelt med baggrund i dine konkret forhold – altså at den kun vedrører dig, og at der skal medfølge en vejledning til hvordan du kan klage over denne afgørelse. Hvis du har fået afgørelsen på et møde eller pr. telefon, skal du bede om en skriftlig afgørelse - med en klagevejledning. Nedenfor har vi opstillet en lille oversigt over de ting, du skal være opmærksom på og de handlemuligheder, du har.

  • Når du modtager brevet med afgørelsen, skal du kigge efter begrundelsen for at din støtte skal ændres. Støtte tildeles nemlig individuelt og kommunen skal derfor kunne fortælle dig hvorfor de nu mener, at du for eksempel ikke behøver lige så mange støttetimer som du hidtil har fået. Begrundelsen må nemlig ikke være fordi der skal spares – alle afgørelser i forhold til dig og dine tilbud skal tage udgangspunkt i dig og dine behov.
  • Du skal også huske at sikre dig, at brevet indeholder en vejledning til hvordan du kan klage til Ankestyrelsen over afgørelsen (det kan bare være en linje, hvor der står at hvis du vil klage, hvor du så kan gøre det og inden hvilken dato det skal være gjort). Det skal kommunen nemlig sende med, når de træffer nye afgørelser i forhold til dig. Hvis brevet ikke indeholder en sådan klagevejledning, så skal du bede kommunen om den.
  • Hvis du beslutter dig for at klage, så bør du samtidigt bede om, at der gives opsættende virkning indtil sagen er behandlet færdig i Ankestyrelsen. Opsættende virkning betyder, at ændringer af den støtte eller det tilbud du modtager ikke må ændres før Ankestyrelsen har færdigbehandlet din sag.


Vær opmærksom på, at Ankestyrelsen har truffet afgørelser om, at en kommune ikke uden videre kunne nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra 4 til 3 dage, eller nedsætte en borgers aktivitets- og samværstilbud fra fire dage til tre dage om ugen. Du kan læse de to afgørelser her:
Afgørelse 90-14:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167298
Afgørelse 89-14: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167297