Nogle af de vedtagne regelændringer er bekymrende, hvilket LEV anførte i sit høringssvar på lovforslaget. Det drejer sig blandt andet om en vis lempelse af kriterierne for personalets anvendelse af fysisk magt, som LEV mener, er ubegrundet.

Men LEVs landsformand, Anni Sørensen, mener, at det er afgørende at huske på, hvad der var udgangspunktet for den lovændring, som nu er en realitet. Regeringens oprindelige udspil til revision af magtanvendelsesreglerne var proppet med det ene mere absurde forslag efter det andet. Og langt, langt de fleste af de forslag blev hældt af brættet i forbindelse med de politiske forhandlinger.

- De vedtagne lovændringer er meget langt fra regeringens udspil forud for forhandlingerne. Udspillet indeholdt fundamentale rettighedsangreb, svækkelse af sårbare borgeres retssikkerhed og svækket myndighedskontrol. Det kæmpede vi hårdt i mod, og heldigvis blev det ikke til noget. Jeg er især lettet og glad over, at fokus på forebyggelse af magt og en konsekvent myndighedskontrol er fastholdt med de ændrede regler, siger Anni Sørensen.

Voksne med udviklingshæmning udgør klart den største del af den gruppe mennesker, som kan blive berørt af magtanvendelsesreglerne. Derfor var det også naturligt, at LEV engagerede sig i debatten – både med politikerne på Christiansborg, med de faglige organisationer og i offentligheden. LEVs landsformand havde blandt andet et større antal debatindlæg i diverse medier, og hun optrådte i flere radio- og tv-udsendelser om emnet.

- Debatten om magtanvendelse var vigtig – men den var også svær. Det er ingen lette løsninger, og det er fyldt med dilemmaer, når vi taler om personalets omsorgspligt, pædagogik og magtanvendelse. Men debatten var blandt andet vigtig, fordi den var med til at minde os om, at god faglighed har afgørende betydning for, om vi behandler sårbare mennesker med respekt og værdighed. Det er noget af det, som vi må tage med os i den fremadrettede debat om styrkelse af det specialiserede socialområde, siger Anni Sørensen.

De ændrede magtanvendelsesregler træder i kraft den 1. januar 2020, og her er det afgørende, at Børne- og Socialministeriet sørger for, at der sker en omhyggelig understøttelse af reglerne i den konkrete praksis i botilbud mv. Det blev der sat penge af til i forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale.

Politisk deltagelse og politiske valg er en vigtig del af demokratiet, men for borgere med et handicap er det svært at tage del i den politiske proces. Institut for Menneskerettigheder dokumenterer i en ny rapport, at der er er store problemer med den fysiske tilgængelighed til vælgermøder såvel som digital tilgængelighed til partiernes hjemmesider. Det medfører, at mange personer med handicap er forhindret i at deltage valgkampen.

- Demokratiet er for alle, og Danmark har en forpligtelse til at sikre, at personer med handicap kan tage del i den politiske proces på lige vilkår med alle andre. Desværre kan vi se, at den opgave ikke blive løftet godt nok, og mange personer med handicap har ikke mulighed for at deltage i helt basale dele af valgkampen på grund af manglende tilgængelighed, siger Tinne Steffensen, Analytiker i ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder.

Problemer både fysisk og digitalt
I rapporten ”Gør demokratiet tilgængeligt” har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Siteimprove testet tilgængeligheden på de politiske partiers hjemmesider på baggrund af internationale standarder for digital tilgængelighed (WCAG 2.0). her bliver samtlige partier vurderet til at ligge i kategorien ”dårlig”, hvilket betyder, at tilgængeligheden på hjemmesiderne er så kritisk, at særligt personer med forskellige typer af handicap ikke kan benytte siden uden store problemer.

På 7 ud af 9 af partiernes hjemmesider er det for personer, der for eksempel på grund af stærkt nedsat syn eller blindhed benytter hjælpeprogrammer eller ikke kan benytte en mus, ikke muligt at melde sig ind i partiet på grund af manglende opsætning af funktionalitet. Der er heller ingen af partierne, der har tilgængeligt valgmateriale, der kan tilgås direkte på hjemmesiderne. Det er problematisk i valgperioden, hvor mange bruger hjemmesiderne til at orientere sig om partiernes politik.

Derudover har instituttet undersøgt tilgængeligheden på 100 udvalgte lokaliteter, hvor der er blevet afholdt vælgermøder. Her var det stor forskel på tilgængeligheden for personer med handicap, alt efter hvilken gruppe, der var tale om. I tre ud af ti tilfælde var der eksempelvis ikke toiletfaciliteter, der er tilgængelige for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.

- Det er helt åbenlyst et demokratisk problem, at personer med handicap ikke har mulighed for at finde information på de politiske partiers hjemmesider eller ikke kan komme til et vælgermøde, fordi de ikke har adgang til et toilet. Vælgermøder er en vigtig del af demokratiet, hvor også vælgerne har mulighed for at sætte ting på politikernes dagsorden. Der er tale om konkrete barrierer for deltagelse, som partierne bør tage hånd om, siger Tinne Steffensen.

Politikere må sikre demokrati for alle
For at sikre lige muligheder for deltagelse i demokratiet anbefaler instituttet, at partierne sikrer tilgængeligt valgmateriale både fysisk og digitalt, ligesom tilgængeligheden bør sikres ved vælgermøder.

Derudover anbefaler instituttet, at Folketinget ændrer loven om tilgængelighed til offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, så de også gælder for opstillingsberettigede partier.

- Vi har allerede i dag lovgivning, der pålægger de offentlige myndigheder at gøre deres hjemmesider tilgængelige for personer med synshandicap. Hvis vi vil sikre, at alle borgere har lige muligheder for at deltage i demokratiet, så er det helt oplagt, at Folketinget indfører de samme regler for partierne, siger Tinne Steffensen.

Anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen kommer Institut for Menneskerettigheder med følgende anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden og ligebehandlingen af personer med handicap kan styrkes:

1. At Folketinget ændrer lov om tilgængelighed til offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, så den også gælder for opstillingsberettigede partier til Folketinget.
2. At partierne sikrer, at både fysisk valgmateriale og partiernes hjemmesider er tilgængelige.
3. At partierne fremmer, at vælgermøder bliver tilgængelige, og at der bliver oplyst om tilgængelighed forud for vælgermøderne.

Normaliseringens fader, som han kaldes, døde for 29 år siden, men hans store indsats for at ”at skabe levevilkår så tæt på det normale som muligt” for mennesker med udviklingshæmning er eviggyldig.

Netop Bank-Mikkelsens tilgang til at se alle mennesker som medmennesker gik igen hos dagens øvrige talere ved en reception i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Og vi er nået langt, siden Bank-Mikkelsen blev forsorgschef i 1959, men på nogle områder går det ikke så fremragende lige i øjeblikket. Formand for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen, henviste blandt andet til de store institutionslignende botilbud, der bliver bygget i disse år og sagde, at ”det går den forkerte vej lige nu, og her mangler vi en som Bank-Mikkelsen til at vise, hvilken vej vi skal.” For der er stadig brug for at kæmpe for normalisering og det at være en del af samfundet - også for dem med handicap.

En modig mand
Bank-Mikkelsens mod gik også igen hos flere af talerne. Handicaphistoriker Birgit Kirkebæk fortalte om forsorgschefens evne til at lade sig berøre af de levevilkår, som man bød åndssvage i efterkrigstiden – og til at påvirke ikke bare det politiske apparat og magtstrukturerne på de gamle åndssvageanstalter, men hele den offentlig mening.

Henning Jahn, der har arbejdet som leder af flere forskellige sociale tilbud og nu er aktiv i Dansk Forsorgshistorisk Museum på Andersvænge, kunne her supplere med en historie om, hvordan Bank-Mikkelsen i slutningen af 1960’erne kom på forsiden af alle aviser i Californien, da han efter et besøg på en åndssvageanstalt kritiserede forholdene og blandt andet sagde, at sådanne forhold ville man ikke byde køer i Danmark. Det medførte, at daværende guvernør i Californien, Ronald Reagan, blev trukket ind i sagen, som han havde noget svært ved at forsvare.

Lars Gjermandsen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF, sendte i sin tale mange taksigelser mod Bank-Mikkelsen. ”Han har forandret vores liv meget,” sagde Lars blandt andet. Og han sluttede med:
- I ULF arbejder vi for, at alle udviklingshæmmede har ret til selv at bestemme. Selv bestemme hvor de vil bo. Selv bestemme hvem de vil bo sammen med. Og selv bestemme over andre ting i deres eget liv. Det er nemlig helt normalt.
- Det var det, som Bank-Mikkelsen også arbejdede for. Han startede for mange år siden. Men desværre er vi ikke færdige endnu.

Den festlige fejring af Bank-Mikkelsen var altså ikke uden aktuelle politiske kommentarer. Kampen går videre. Og det er vel også helt i den gamle forsorgschefs ånd.

Det fremgår af den ganske kortfattede aftaletekst, at undersøgelsen skal være afsluttet i august 2019. Der skal desuden være tale om en ”… grundig undersøgelse, der skal kortlægge de regionale tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, inden der skal tages stilling til, hvor tilbuddene skal placeres i en ny struktur.”

Når undersøgelsen er gennemført, vil det være op til børne- og socialministeren samt undervisningsministeren at fastsætte de regionale tilbuds ”fremtidige placering i den nye decentrale struktur.”

Det ligner stadig en kommunalisering
LEVs landsformand, Anni Sørensen, er skuffet over aftalen, som hun frygter blot er en politisk belejlig udsættelse til efter det forestående folketingsvalg.

- Når DF og regeringen i aftaleteksten taler om en fremtidig placering i en decentral struktur, så lyder det på mig, som om der allerede er taget stilling. Staten vil ikke tage noget ansvar i en ny struktur, og meget peger i retning af den kommunalisering, som regeringen oprindeligt lagde op til. Det vil sætte ekstra turbo på den ulykkelige afspecialisering, som vi har set siden kommunalreformen i 2007, siger Anni Sørensen.

Uforpligtende
Den politiske aftale understreger, at det er ”væsentligt at fastholde og fortsat styrke en høj faglighed på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til gavn for borgere med sjældne eller særligt komplekse behov.” Den ambition er LEVs landsformand helt enig i, men hun har svært ved at få øje på, hvad det er for redskaber, man vil anvende for at indfri den:

- Ifølge aftalen vil man oprette en såkaldt observationsliste over de mest specialiserede regionale tilbud og følge udviklingen. Det er helt uforpligtende, og jeg er særligt skuffet over, at man slet ikke forholder sig til den egentlige grund til, at der sker afspecialisering i tilbud på handicapområdet. Selv hvis det skulle lykkes at beskytte driften af højt specialiserede tilbud, så er det en utilstrækkelig løsning, som aftalen lægger op til, siger Anni Sørensen.

LEV-formanden mener, at det er et kæmpe problem, at den politiske aftale slet ikke forholder sig til behovet for en national specialeplanlægning og en ny finansieringsmodel for tilbuddene:

- Det afgørende må til enhver tid være, at mennesker, som har behov for en specialiseret indsats, også rent faktisk får den – og det er der intet som helst bud på en løsning af i den her aftale. Det kan kun sikres ved også at se på specialeplanlægning og en anden finansieringsmodel. Ellers vil vi fortsat have et stigende antal sårbare mennesker, hvis grundlæggende trivsel afhænger af, om de bor i en kommune, der synes, at den har råd. Og det er ikke acceptabelt, siger Anni Sørensen.

“Alle børn fortjener en ven”.

Det er navnet på det nye projektsamarbejde mellem Spejderhjælpen, Landsforeningen LEV og Danske Handicaporganisationer (DH).

I projektet vil danske spejdere tjene penge ved hjælp af praktiske opgaver såsom havearbejde, rengøring eller oprydning. Indtjeningen foregår primært i den årlige spejderhjælpsuge, som ligger i den sidste uge i september. Pengene går til at hjælpe børn med udviklingshæmning i Ghana i at få sociale relationer.

Det sker blandt andet ved at lave aktiviteter for børn med udviklingshæmning arrangeret af lokale spejdere i Ghana samt at skabe oplysning om handicap i lokalsamfundene for at øge forståelsen for børn med udviklingshæmning.