20.10.2020 Ny undersøgelse: Muligheder for ledsagelse er under al kritik

Mulighederne for ledsagelse til voksne med udviklingshandicap i botilbud er under al kritik. Det viser en ny undersøgelse, som Lev har gennemført blandt pårørende. Det skader inklusionen og muligheden for at være en del af sociale fællesskaber, mener Levs landsformand. Hun opfordrer Christiansborg til at handle og sikre bedre rettigheder til ledsagelse.

Lev offentliggør i dag en undersøgelse om mulighederne for ledsagelse blandt mennesker med udviklingshandicap, som bor i botilbud. Hele 1.079 pårørende har deltaget i undersøgelsen, og resultaterne tegner et dystert billede.

- Uden ledsagelse er konsekvensen ofte social isolation og ensomhed. Helt som alle andre, så har mennesker med udviklingshandicap i botilbud glæde af at kunne pleje deres sociale netværk, besøge familien, deltage i sociale og kulturelle aktiviteter i lokalsamfundet, gå ud og spise osv. Det handler i virkeligheden om inklusion. Levs nye undersøgelse viser desværre, at det er de færreste, der får den ledsagelse, som de har brug for, siger Levs landsformand, Anni Sørensen.

De mest sårbare er hårdt ramt
Næsten 40 pct. af dem, som ikke har en ledsageordning, modtager to eller færre timers individuel ledsagelse om måneden. Blot 13 pct. modtager nogenlunde lige så meget ledsagelse, som hvis de var tildelt en ledsageordning med 15 timer månedligt (§ 97 i serviceloven). Det resultat er stærkt bekymrende, mener Levs landsformand, Anni Sørensen:

- De botilbudsbeboere, som ikke kan få en ledsageordning efter de nuværende regler, har samme behov for blandt andet at vedligeholde sociale relationer og færdes i lokalsamfundet. Men reglerne afskærer dem fra at få ordningen, fordi man forestiller sig, at de får ledsagelsen fra personalet i deres botilbud i stedet. Men som undersøgelsen viser, så sker det sjældent, siger Anni Sørensen.

Timer i ledsageordninger beskæres
Men selv for dem, som er så heldige at have en ledsageordning, er der store udfordringer. Mange oplever faktisk, at de ikke modtager de 15 timers ledsagelse, som de er bevilget – og som de har ret til.

Mindst hver fjerde har fået taget timer ud af deres ledsageordning med den begrundelse, at de bor i botilbud. I en del tilfælde er der tale om mere end halvdelen af de 15 timer, som man ellers har ret til efter ledsageordningen. Og selvom beboerne faktisk har ret til det, så får de meget sjældent erstatningsledsagelse fra personalet i deres botilbud, der opvejer de timer som er trukket fra.

- Tænk sig en gang. Helt op til 8 timers fradrag om måneden, som bare forsvinder ud i det blå. Det kan blive til 96 timer på et år – svarende til 14 heldagsture af 7 timer årligt. Det er altså rigtig, rigtig meget, siger Anni Sørensen.

Statslige regler skal ændres
Det er en statslig bekendtgørelse, som giver kommunerne mulighed for at skære i de 15 timers ledsagelse. Her fremgår det nemlig, at kommunen kan reducere i ledsagelsestimerne, hvis borgeren vel at mærke modtager tilsvarende individuel og selvvalgt ledsagelse fra personalet i botilbuddet.

Levs formand mener, at kommunernes mulighed for skære i ledsagelsestimerne nu må fjernes fra bekendtgørelsen.

- Det eneste effektive vil være helt at fjerne kommunernes mulighed for at trække timer fra bare fordi man bor i et botilbud. Folketinget må lave bekendtgørelsen om, så man ubeskåret får sine 15 timers ledsagelse månedligt – uanset om man bor i botilbud eller ej, siger Anni Sørensen.

Men der er også et stort behov for at se på vilkårene for den særligt sårbare gruppe, som slet ikke kan få en ledsageordning. Deres vilkår er endnu dårligere, og det er et paradoks, mener Levs landsformand:

- Jeg tror ganske enkelt ikke, at det var meningen at efterlade denne sårbare gruppe i stikken, da Folketinget i sin tid oprettede ledsageordningen. Tanken var derimod, at de skulle få den nødvendige ledsagelse fra botilbuddet. Men som undersøgelsen viser, så sker det i meget lille omfang. Derfor må regeringen udvikle en model, der sikrer denne gruppe lige adgang til ledsagelse – og dermed  mulighed for at opretholde sociale netværk, være en del af et lokalsamfund, tage del i aktiviteter osv., siger Anni Sørensen.

> Læs hele undersøgelsen her

FAKTA:

Ledsageordningen efter § 97: Giver ret til 15 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden for voksne, ”der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.” Timerne i en ledsageordning kan opspares over en periode på 6 måneder.
Retten til en ledsageordning er efter loven uafhængig af, om borgeren bor i botilbud eller i egen bolig. Det er imidlertid en betingelse for at kunne visiteres til en ledsageordning, a) at borgeren kan ledsages uden, at der er behov for socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen – samt b) at borgeren kan efterspørge ledsagelse. Begge disse betingelser medfører, at mange voksne med udviklingshandicap er afskåret fra at få tildelt en ledsageordning. Et andet særligt vilkår ved ledsageordningen er desuden, at kommunen kan foretage fradrag i de 15 timers ledsagelse for beboere i botilbud. Forudsætningen for dette fradrag er imidlertid, at borgeren modtager tilsvarende individuel og selvvalgt ledsagelse fra personalet i botilbuddet - ’erstatningsledsagelse’.

Ledsagelse af personalet i botilbuddet efter § 85: Beboere i botilbud har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter § 85, omsorg, støtte og/eller hjælp til vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder, så man kan leve sit liv så selvstændigt som muligt. Den socialpædagogiske bistand kan bestå af rådgivning, som er forebyggende og støttende i forhold til sociale, praktiske og personlige aspekter af den enkeltes liv. – og kan også omfatte ledsagelse, hvis borgeren ikke kan færdes på egen hånd.
Ledsagelse efter § 85 er ikke så præcist defineret som i ledsageordningen efter § 97, men afhænger af en konkret vurdering af den enkelte person og dennes behov og situation mv. Der er således ikke fastsat noget timetal, ligesom der ikke kan spares ledsagelsestimer op.

11.06.2020 Drømmen er at være en del af fællesskabet: KLAPjob

Vi har skabt 3.600 job til førtidspensionister - vi er klar til at skabe endnu flere!

Der har i mange år været talt om og forsøgt at skaffe jobs til mennesker med særlige behov. Lev har knækket koden i forhold til mennesker med kognitive vanskeligheder.

KLAPjob-medarbejdere er lige så forskellige som alle andre på arbejdsmarkedet. De konkrete forventninger til arbejdsmarkedet kan være uklare, men fælles for medarbejderne er, at de ønsker at være en del af fællesskabet.

KLAPjob gør det enkelt at opfylde drømmen
KLAPjob har altid 200 ledige job til rådighed. Ved det første møde mellem kandidaten og KLAPjob-konsulenten sørger konsulenten for at

  • gøre jobønskerne meget konkrete
  • lytte og oversætte til realistiske muligheder
  • foreslå konkrete, ledige job med det samme
  • være konkret i forhold til, hvad det enkelte job kræver


KLAPjob-konsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning.

Indsats for mange handicapgrupper
KLAPjob har kandidater med en bred vifte af kognitive handicap, fordi virksomhedernes tilgang til medarbejderne er ret ensartet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder
uanset om der er tale om mennesker med udviklingshæmning, mennesker med autisme, spasticitet, psykisk sårbare unge eller andre handicap.

For den enkelte kandidat betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap.