25.05.2020 Var Solbakkes tilståelser falske?

Er nogle af danmarkshistoriens alvorligste forbrydelser stadig uopklarede? Og blev Erik Solbakke, som havde udviklingshandicap, dømt på et svagt grundlag? Det er nogle af de spørgsmål, som er til debat på TV2s platforme i disse dage. Levs landsformand mener, at det bør være et krav, at der skal være både advokat og støtteperson tilstede ved afhøringer af mistænkte med udviklingshandicap.

I 1989 blev Erik Solbakke dømt til anbringelse på ubestemt tid. Han havde over hele 89 afhøringer tilstået, at han stod bag adskillige meget alvorlige forbrydelser herunder mordbranden på Hotel Hafnia i København i 1973, hvor 35 mennesker omkom. Samt bag drabet på en 15-årig pige på Fanø i 1980. Erik Solbakke døde i 1997 på Kofoedsminde, hvor han var anbragt.

Nu rejser en TV2-dokumentar imidlertid alvorlig tvivl om, hvorvidt afhøringerne foregik på en ordentlig måde – og om Erik Solbakkes tilståelser af de mange forbrydelser var falske. Flere eksperter og jurister er i hvert fald stærkt skeptiske over for tilståelserne, som de ikke mener er fremkommet på en betryggende måde.

Solbakke blev i alt afhørt 89 gange af politiet, men hele 85 af de afhøringer foregik uden advokat eller bisidder for Solbakke. Ingen af tilståelserne underbygges angiveligt af tekniske beviser, og eksperterne mener desuden, at Solbakke flere gange skifter forklaring på en måde, der rejser tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var ham, der begik de mange forbrydelser.

Behov for klarere krav til politiet i forbindelse med afhøringer
Levs landsformand, Anni Sørensen mener, at TV2s afdækning af sagen bør føre til en skærpelse af politiets pligt til at sikre sig, at der er advokater og bisiddere tilstede , når en mistænkt med udviklingshandicap skal afhøres.

- Nogle mennesker med udviklingshandicap kan have et stærkt ønske om at imødekomme deres omgivelser – politiet i dette tilfælde. Og mange kan desuden have svært ved at gennemskue den situation, de står i. Hvad er deres rettigheder? Hvad er konsekvenserne af at udtale sig og så videre.

- Denne særlige sårbarhed skal der være langt mere opmærksomhed på hos både politi og domstole – både i forhold til mistænkte og ofre med udviklingshandicap. Derfor synes jeg, at det skal skrives direkte ind i retsplejeloven, at der altid skal være en advokat og ofte også en bisidder tilstede under politiafhøringer. Især i forbindelse med alvorligere sager, siger Anni Sørensen.

Advokatens rolle er at beskytte den mistænkes rettigheder. Men Anni Sørensen understreger, at der i mange tilfælde også kan være behov for en støtteperson og en slags ’tolk’. Både for at sikre, at politiet og advokaten forstår svarene korrekt – og for at sikre, at den mistænkte med udviklingshandicap forstår, hvad der spørges om.

Sagen bør kulegraves
Anni Sørensen opfordrer til, at myndighederne iværksætter en egentlig kulegravning af hele forløbet. Både af hensyn til ofre og efterladte for de forbrydelser som Solbakke blev dømt for, men også for at man kan undgå tilsvarende skandaler fremadrettet.

- Hvis det viser sig, at Solbakkes mange tilståelser er falske, så er det en skandale. Det kan jo betyde, at han i sin tid blev uskyldig dømt. Men det betyder jo også, at de egentlige gerningsmænd bag en række alvorlige forbrydelser ikke er blevet pågrebet og dømt. Det må være i alles interesse – både ofre, efterladte, myndigheder og befolkningen – at forløbet undersøges til bunds, siger Anni Sørensen

TV2-dokumentaren om Erik Solbakkes tilståelser sendes i tre afsnit. Første afsnit i aften kl. 20.00.

02.05.2020 Lev Bladet: Vi er alle rykket tættere sammen

Krise skaber sammenhold og sådan har det også været på Botilbuddet Lounsgaard, ifølge leder Ann Jørgensen. For vel er det hårdt for beboerne at undvære mor og far – og det er mindst lige så hårdt for forældrene at undvære deres barn. Men indtil videre er det dog gået godt – blandt andet ved at tage så godt vare på hinanden, at bostedet har fået en ’respektpris’ for indsatsen

Af Arne Ditlevsen

Når Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og Kåre Mølbak toner frem på skærmen med alvorlige budskaber om smittefare, isolation og ”sammen på afstand” budskaber, så sidder de 16 beboere på botilbuddet Lounsgaard klar til at høre nyt.

- Vi har set pressemøderne sammen med de unge, dog kun de to pressemøder, som havde stor indflydelse på vores hverdag. De andre nyhedsstrømme har vi opfordret de unge til ikke at se, for at de ikke skulle blive bange.

- De unge skal vide, at det ikke bare er noget, vi finder på. Men at det er noget som politi og sundhedsmyndigheder siger, vi skal gøre. Efter pressemøderne har vi talt om det med beboerne – også om at både mor, far samt hele Danmark, har det på samme måde.

Det fortæller leder af Lounsgaard Ann Jørgensen og souschef Tina Skovhus Pedersen i en telefonsamtale med Lev Bladet.

Så de på mange måder velfungerende beboere på Lounsgaard ved Hvalpsund i Nordjylland ved, hvorfor de ikke kan få besøg, og hvorfor de heller ikke selv kan komme hjem til far og mor på weekendbesøg eller påskeferie. De har forstået alvoren. Men derfor kan savnet godt blive stort alligevel, det er helt naturligt.

- Det er helt sikkert det, der fylder mest – at de ikke kan få besøg og heller ikke komme hjem. Men vi oplever, de godt kan forstå det, og forældrene har bakket 100 procent op, siger Ann Jørgensen.

En overraskelse til mor og far
På det private botilbud har man derfor også skruet op for hyggen, festerne og god mad. Men på helt nye måder, uddyber Ann Jørgensen:

- Vi holdt en hyggelig påskefrokost i hvert af de fire huse, og vi holdt en overraskelsespåskefest med pizza og dans i haven, ved hvert vores havebord.

Som en særlig overraskelse sendte beboerne hver en påskehilsen til deres forældre. En blomst, æske chokolade eller flaske vin med bud.

- De unge var enormt stolte over, at de kunne overraske far og mor på den måde, fortæller Tina Skovhus Pedersen.

- I virkeligheden er det nok også sværere for de pårørende end for beboerne at tackle isolationen. Flere forældre har ringet og spurgt, hvordan det går hos os. Beboerne har været rigtig gode til at tilpasse sig situationen og følger næsten deres normale dagligdag og struktur. Det giver tryghed for dem. Forældrene er også trygge ved, at vi passer på de unge mennesker.

- Hvis nogle af beboerne har været kede af det, har vi hjulpet med at lave en videogruppe med forældrene, så de kunne tale sammen og se hinanden. Og så har vi lagt billeder og videoer op på vores lukkede facebookgruppe, så forældrene har kunnet følge lidt med her.

Normal hverdag – ekstraordinære weekender
I weekenderne sættes der ekstra gang i nogle flere aktiviteter for beboerne for at holde humøret  oppe. Det betyder flere cykelture, gåture, at der lægges puslespil, ses film på storskærm og hygges i stor stil.

Helt overordnet har man dog prøvet at bevare en så normal hverdag som muligt. Det har blandt andet kunne lade sig gøre, fordi botilbuddet selv har aktivitetstilbud til beboerne. Lounsgaard har nemlig både skov, landbrug, æsler, geder, ænder og andre dyr, der skal passes. Beboerne er derfor som altid ude meget af tiden og beboerne ved også godt, at de er heldige, at de har beholdt deres arbejde under epidemien. Som en af beboerne sagde: ”Hvis jeg skulle gå hjemme hver dag, ville jeg få pip.”

Befriende madplaner
Opmærksomhed på hygiejnen, og hvordan man mindsker smittefare, er der hele tiden:

- Vi bestiller varer i Brugsen i stedet for selv at tage derned. Vi holder afstand, når vi spiser, vi er inddelt i små grupper. Det er lidt svært, det med hygiejnen, men beboerne har fået forståelsen for det og er blevet ret gode til det, siger Tina Skovhus Pedersen.

En god ting, der er kommet ud af hele krisen, er for botilbuddet noget mere langtidsplanlægning. I stedet for at finde ud af fra dag til dag, hvad man skulle have at spise, bliver der nu lavet madplaner for flere dage ad gangen.

- Det er befriende – både for beboere og personale. Det giver struktur og forudsigelighed. Og det frigiver ressourcer. Så det er en ting, vi vil tage med videre, når det engang er slut med corona, mener Ann Jørgensen.

En anden positiv effekt af den ellers belastende situation under den nationale nedlukning er følelsen af fælleskab:

- Det er positivt, at vi alle rykker tættere sammen. Både beboere og personale. Beboerne er også blevet mere omsorgsfulde, der er færre konflikter. Det er som om, at corona kan vi ikke gøre noget ved - så må vi få det bedste ud af det, siger Ann Jørgensen, der håber og tror, at der også i fremtiden vil være større bevidsthed om hygiejne og håndvask i botilbuddet.

Lige inden telefonsamtalen er ved at være slut, fortæller Tina Skovhus Pedersen, at Lounsgaard faktisk samme dag har vundet dagens respektpris i Nordjyllands Radio.

- Vi blev indstillet af nogle forældre, for det arbejde vi gør. Og så har vi fået et diplom og er blevet interviewet til radioen. Det vil vi da gerne prale lidt med - måske skal det fejres med en lille fest -sammen og hver for sig.

 

BOKS
Botilbuddet Lounsgaard
Der bor 16 unge i alderen 20-38 år på Lounsgaard, der er en selvejende institution. Der er både midlertidige boliger, efter §107 i serviceloven, og længerevarende, §108. Tilbuddet omfatter også dagbeskæftigelse og STU.

Artiklen blev bragt i Lev Bladet nr. 3 2020

15.05.2020 En Duracell-kanin siger stop

I starten af april meddelte Levs direktør, Torben Wind Jensen, at han ønsker at stoppe på posten den 15. august i år. Til den tid har han været direktør i Lev i næsten 13 år. Og der er sket ting og sager i den periode. En presset økonomi blev vendt, og Lev står i dag med et stærkt sekretariat og nærmest en fordobling i antallet af ansatte.

Her fortæller Torben Wind Jensen, hvorfor han har valgt at stoppe som direktør i Lev, og om nogle af de mange ting, der er sket i hans periode ved det administrative ror.

Hvorfor stopper du?

- Jeg har været lidt som en Duracell-kanin, der bare kørte derudaf. Men det går ikke mere. At være direktør i en forening som Lev stiller store krav, og jeg kunne mærke, at det begyndte at gå ud over mit helbred. Så nu har jeg besluttet, at det er tid til at drosle ned, og den beslutning har jeg det godt med. Også selvom det er en svær beslutning at sige farvel til et Lev, som er blevet så stor en del af mig.

Hvad er dine største resultater i Lev?

- Vi fik styr på økonomien. Da jeg startede, var Lev reelt økonomisk i knæ. Jeg blev introduceret langsomt til tingene – og godt for det, for hvis hele sagen var fremlagt, da jeg blev ansat, så var jeg måske løbet skrigende bort. Så vi har fået styr på pengene, men det er ikke pengene, der skal styre os. At have styr på pengene frisætter energi til at lave noget for mennesker med udviklingshandicap.

- Antallet af medarbejdere er blevet fordoblet i de 13 år, jeg har været direktør i Lev. Det er i sig selv godt, for så er der flere, der kan gøre godt for dem, vi arbejder for. Og jeg har været glad og stolt, når jeg fra medarbejdere hører, at jeg har kunnet hjælpe og inspirere dem til at prøve nye sider af sig selv. Det med at se potentialet i folk og skubbe lidt til dem, det har jeg altid forsøgt.

- Og så er jeg glad for, at vi nu kan yde mere støtte til kredsene og medlemmerne. De satsninger Lev laver nu med Lev i bevægelse synes jeg er meget vigtige. Og jeg er sikker på, at det bliver en kæmpe succes over de kommende år.

Hvordan har Lev ændret sig i dine år i foreningen?

- Forskellen er, at nu har vi en meget større sikkerhed i økonomien. Vi har flere medarbejdere – så vi kan gøre en større forskel. Vi har en større selvtillid. Og vi har en basis for at gøre det, vi gerne vil. Og det gør vi.

- Og så er vi jo flyttet til Handicaporganisationerne Hus. Det er et fedt hus. Det faglige netværk på tværs af organisationerne er godt – og det er en god ramme omkring stærke alliancer med de andre handicaporganisationer.

Hvad er de største udfordringer for Lev?

- Vi har midlerne, vi har personerne til at gøre rigtig meget godt for kredsene og medlemmerne. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi gør det. Og vigtigt - vi skal i sekretariatet ikke gøre det for kredsene, men sammen med dem.

- Så skal vi have fat i flere medlemmer og aktive frivillige, så vi står endnu stærkere lokalt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være i en forening som Lev?

- Jeg blev i starten overrasket over, hvor mange interne diskussioner der kan være i foreningsdanmark. Det er selvfølgelig en konsekvens af, at der er mennesker samlet, som alle er optaget af, at vi gør den bedste indsats. Og min tilgang har altid været, at selvfølgelig finder vi hinanden omkring sagen. Der kan ikke altid være konsensus, men fokus er altid rettet mod forbedringen af forholdene for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.

- Jeg har oplevet det som en kæmpe gave at møde og samarbejde med Levs mange engagerede frivillige. Lev er fyldt med fantastiske mennesker i både hovedbestyrelse, i kredsene og i de tilsluttede foreninger. Det har været givende at lære alle de mennesker at kende – både professionelt og helt personligt. Det er virkelig noget af det, jeg kommer til at savne allermest.

Hvad skal du lave nu?

- Det vil jeg tænke over året ud. Men én ting er 120 procent sikkert, og det er, at jeg ikke skal være direktør igen.

- Men jeg vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt igen er at finde på arbejdsmarkedet. Men det skal være noget, hvor der i højere grad er tid til familien og mine interesser. Og hvor jeg kan passe bedre på mig selv.