Udvikling for udviklingshæmmede | Landsforeningen LEV

Leder af Anni Sørensen, formand for Landsforeningen LEV

Fra 1923 og helt frem til 1961 tvangsanbragte danske myndigheder – uden dom – flere hundrede kvinder, som man anså for at være såkaldt ’moralsk åndssvage’ på en anstalt på Sprogø. Kvinderne blev betragtet som ’letfærdige og løsagtige’ individer, der var til fare for det danske samfund. Den behandling, som kvinderne blev udsat for, var barsk og ofte nedværdigende. Anstalten på Sprogø var bestemt ikke det eneste sted, hvor man anbragte mennesker i afsondrede reservater – spredt over hele landet lå store centralinstitutioner, hvor titusindvis af børn og voksne med handicap var anbragt under forhold, som vi i Danmark må se skamfulde tilbage på.

I Danmark anno 2018 er vi heldigvis langt fra den historiske virkelighed, der portrætteres i ”Journal 64”. De fysiske rammer er forbedret, og mennesker med udviklingshæmning eller andre handicap betragtes ikke længere som farlige individer, som det omgivende samfund skal beskyttes imod ved at spærre dem inde. I årene siden lukningen af anstalten på Sprogø har mennesker med udviklingshæmning – sammen med vigtige allierede – tilkæmpet sig en status som ligeværdige medborgere med lige rettigheder. Mennesker, der ikke blot har krav på den nødvendige hjælp til en hverdag med værdighed og udviklingsmuligheder, men som også er en del af det demokratiske fællesskab.

For omkring 2.000 mennesker er det imidlertid gået endog meget langsomt med at opnå lige demokratiske rettigheder. Voksne danskere med den særlige form for værgemål, hvor man frakendes den retlige handlevene (§ 6 i værgemålsloven), mister nemlig fortsat den helt fundamentale rettighed, stemmeretten til Folketinget. Det skyldes, at grundloven angiver, at alle danske statsborgere over valgretsalderen har stemmeret bortset fra ’umyndige’. Og mennesker, som er frataget den retlige handleevne, anses for at være netop ’umyndige’.

Som du kan læse inde i bladet, er regeringen kommet med et lovforslag, der vil ændre værgemålslovgivningen, så ingen – eller i hvert fald meget, meget få – fremover vil være afskåret fra at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger. Alt tyder på, at Folketinget vedtager lovforslaget, måske endda enstemmigt.

Mange af de 2.000 medborgere med denne type værgemål er voksne med udviklingshæmning. Og derfor er det en kæmpe glæde for mig som LEV-formand, at der nu endelig ser ud til at være en løsning i sigte. Det har LEV arbejdet for i mange år. Men vi er på ingen måde ene om sejren. Institut for Menneskerettigheder har stædigt holdt fast i emnet gennem mange år. Og mennesker som Martin Rosenlind, der selv har mistet stemmeretten på grund af et værgemål, har været enestående forkæmpere i den langstrakte kamp. Endelig så har vi fået helt afgørende støtte fra ordførere i Folketinget, der har rejst sagen med beslutningsforslag i salen. Uden bidrag fra mange sider var vi næppe nået til det resultat, som nu tegner sig. Tak!

Da Danmark blev eksamineret i handicapkonventionen i 2014, var fratagelsen af stemmeretten for personer med værgemål et af de områder, hvor FN’s handicapkomite udtrykte alvorlig kritik af Danmark. Med den lovede lovændring kan regeringen snart sætte hak ved netop dette kritikpunkt. Tillykke med det! Men det er nu først og fremmest et tillykke til de 2.000 mennesker, som nu får stemmeret ganske som alle andre. Og et tillykke til det danske demokrati og dermed alle os, som aldrig har prøvet at få frataget stemmeretten.

Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 7 2018

Inklusion i virkeligheden