Kommunikation og sociale medier
Cookiepolitik 
En historisk udredning af forholdene på Sær- og Åndssvageforsorgen er nu sat i gang. LEV opfordrer til, at denne udredning fører til en officiel statslig undskyldning.
I dag offentliggjorde socialminister Astrid Krag rammerne for en historisk udredning af forholdende for de anbragte børn, unge og voksne på Sær- og Åndssvageforsorgens institutioner fra 1933-1980. Det er en udredning, der skal fastlægge grundlaget for en officiel undskyldning til dem, der blev udsat for vanrøgt og grove psykiske og fysiske overgreb på de gamle anstalter.
Dengang var tvangssterilisation, invaliderende hvide snit, årelang bæltefiksering, tvangsanbringelse af både børn og voksne en almindelig del af vilkårene for tusindvis af mennesker med udviklingshandicap. Forhold som forkrøblede menneskers liv.
Derfor er det på sin plads, at regeringen nu afklarer grundlaget for en officiel statslig undskyldning til de mennesker, hvis liv har været påvirket af de vilkår, som samfundet bød dem, mener formand i LEV, Anni Sørensen.
- Tusindvis af mennesker med udviklingshandicap blev udsat for uhyrligheder i Statens Åndssvageforsorg. Også en behandling, som efter datidens målestok var helt uacceptable. Det er et uhyggeligt stykke Danmarkshistorie, som fortjener at blive belyst og blive offentlig kendt. Vi kan som samfund ikke være andet bekendt at give en officiel statslig anerkendelse og undskyldning, pointerer Anni Sørensen.
Landsformand i LEV ser frem til det kommende arbejde med udredningen. En udredning som LEV naturligvis gerne bidrager til.
Kontakt:
Formand for Landsforeningen LEV Anni Sørensen tlf.: 2628 3083 email: as@lev.dk
Kommunikationsmedarbejder Clavs Sylvest tlf.: 3017 8860 email: cs@lev.dk
Indfør et årligt sundhedstjek for personer med udviklingshandicap. Det forebygger hospitalsbehandlinger og er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien
Debatindlæg af Anni Sørensen, formand i LEV, bragt i Politiken Sundhed mandag den 27. januar 2020
Personer med udviklingshandicap dør i gennemsnit 14,5 år tidligere end andre mennesker i Danmark. Det skyldes ikke mindst stor overdødelighed inden for blandt andet kræft og hjertekarsygdomme. Og i deres markant kortere liv døjer de oftere med uopdagede sygdomme og skavanker, som forringer livskvaliteten. Men heldigvis behøver det ikke at være sådan.
Et nyligt forsøg i Roskilde Kommune med opsøgende sundhedstjek hos deres praktiserende læge fandt, at knap 8 ud 10 borgere med udviklingshandicap, havde behov for efterfølgende behandling af alt fra høre- og ledproblemer til forstadier til kræft, hjertesygdom, KOL og osteoporose.
Den markante ulighed skyldes blandt andet, at det danske sundhedsvæsen bygger på princippet om den opsøgende patient, der selv søger hjælp i sundhedsvæsenet i tilfælde af symptomer eller sygdom. Den model tager ikke højde for personer med udviklingshandicap, hvor mange ikke er opmærksomme på eller i stand til at vurdere egne symptomer og endsige gøre opmærksom på dem. Tallene viser derfor, at personer med udviklingshandicap faktisk kommer mindre til praktiserende læge end resten af befolkningen – på trods af de massive sundhedsproblemer.
Den gode nyhed er, at der i udlandet og Danmark er udviklet en virksom indsats, som kan være med til at gøre op med den voldsomme ulighed i sundhed, som er virkeligheden i dag: Nemlig muligheden for et opsøgende tilbud om et systematisk sundhedstjek. Ved sundhedstjekket bruger den praktiserende læge cirka 45 minutter på at komme omkring hele borgerens sundhedsstatus og med udgangspunkt i en systematisk checkliste.
Erfaringer og studier fra England viser, at sundhedstjek har en stor gavnlig effekt på borgernes sundhed og det har derfor i mange år været et integreret tilbud i det engelske sundhedsvæsen. Senest har Sundhedsstyrelsen i efteråret udgivet en evaluering af et projekt i fire kommuner, som bekræfter, at målrettede sundhedstjek er effektivt til at opspore og afdække sygdomme og sundhedsproblemer i denne gruppe. Evalueringen viser også, at besøgene hos den praktiserende læge forebygger hospitalsbehandlinger. Det er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien.
Hvorfor får alle personer med udviklingshandicap så ikke tilbudt et årligt sundhedstjek, kan man fristes til at spørge. Én af hovedårsagerne er, at tilbuddet ikke findes i den gældende aftale om ydelser og honorering mellem de praktiserende læger og Danske Regioner. Det er der hårdt brug for, at der bliver ændret på.
I en travl hverdag er det næppe realistisk, at de praktiserende læger gennemfører de nødvendige sundhedstjek, som er noget andet end en almindelig konsultation, såfremt det ikke specifikt understøttes i deres aftale med regionerne. Dette bekræftes også af Sundhedsstyrelsens evaluering, der viste en markant forskel i projektimplementeringen alt efter om sundhedstjekkene var omfattet af de lokale PLO-aftaler eller ej.
Heldigvis har Danske Regioner for nylig blæst til fornyet kamp mod ulighed i sundhedsvæsenet og meldt ud, at man vil implementere sundhedstjek til borgere med handicap på botilbud. Den udmelding vil jeg på det varmeste kvittere for.
Ligesom det glæder mig, at både PLO og Danske Regioner i det netop udgivne visionspapir om almen praksis frem mod 2030 i fællesskab vil prioritere sårbare patienter med begrænset egenomsorg, der i dag ikke kommer tilstrækkeligt i almen praksis.
De pågående overenskomstforhandlinger er en oplagt chance til at føre de gode politikker ud i livet og gøre noget ved uligheden i sundhed for en udsat gruppe.
Landsforeningen LEV | Blekinge Boulevard 2 | 2630 Taastrup | Telefon 36 35 96 96 | lev@lev.dk | CVR 5574 8810 | Login
