13.11.2018 Leder: Stemmeret til alle - langt om længe

Filmatiseringen af Jussi Adler Olsens roman ”Journal 64” har givet over en kvart million danskere indsigt i et mørkt kapitel af nyere danmarkshistorie. ”Journal 64” er et stykke fiktion, hvor de to politiefterforskere, Carl Mørck og Assad, opklarer en række grumme drab. Men forbrydelsernes motiv og en del af handlingsforløbet udspringer af den virkelige historie om interneringen af adskillige hundrede kvinder på anstalten på Sprogø.

Leder af Anni Sørensen, formand for Landsforeningen LEV

Fra 1923 og helt frem til 1961 tvangsanbragte danske myndigheder – uden dom – flere hundrede kvinder, som man anså for at være såkaldt ’moralsk åndssvage’ på en anstalt på Sprogø. Kvinderne blev betragtet som ’letfærdige og løsagtige’ individer, der var til fare for det danske samfund. Den behandling, som kvinderne blev udsat for, var barsk og ofte nedværdigende. Anstalten på Sprogø var bestemt ikke det eneste sted, hvor man anbragte mennesker i afsondrede reservater – spredt over hele landet lå store centralinstitutioner, hvor titusindvis af børn og voksne med handicap var anbragt under forhold, som vi i Danmark må se skamfulde tilbage på.

I Danmark anno 2018 er vi heldigvis langt fra den historiske virkelighed, der portrætteres i ”Journal 64”. De fysiske rammer er forbedret, og mennesker med udviklingshæmning eller andre handicap betragtes ikke længere som farlige individer, som det omgivende samfund skal beskyttes imod ved at spærre dem inde. I årene siden lukningen af anstalten på Sprogø har mennesker med udviklingshæmning – sammen med vigtige allierede – tilkæmpet sig en status som ligeværdige medborgere med lige rettigheder. Mennesker, der ikke blot har krav på den nødvendige hjælp til en hverdag med værdighed og udviklingsmuligheder, men som også er en del af det demokratiske fællesskab.

For omkring 2.000 mennesker er det imidlertid gået endog meget langsomt med at opnå lige demokratiske rettigheder. Voksne danskere med den særlige form for værgemål, hvor man frakendes den retlige handlevene (§ 6 i værgemålsloven), mister nemlig fortsat den helt fundamentale rettighed, stemmeretten til Folketinget. Det skyldes, at grundloven angiver, at alle danske statsborgere over valgretsalderen har stemmeret bortset fra ’umyndige’. Og mennesker, som er frataget den retlige handleevne, anses for at være netop ’umyndige’.

Som du kan læse inde i bladet, er regeringen kommet med et lovforslag, der vil ændre værgemålslovgivningen, så ingen – eller i hvert fald meget, meget få – fremover vil være afskåret fra at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger. Alt tyder på, at Folketinget vedtager lovforslaget, måske endda enstemmigt.

Mange af de 2.000 medborgere med denne type værgemål er voksne med udviklingshæmning. Og derfor er det en kæmpe glæde for mig som LEV-formand, at der nu endelig ser ud til at være en løsning i sigte. Det har LEV arbejdet for i mange år. Men vi er på ingen måde ene om sejren. Institut for Menneskerettigheder har stædigt holdt fast i emnet gennem mange år. Og mennesker som Martin Rosenlind, der selv har mistet stemmeretten på grund af et værgemål, har været enestående forkæmpere i den langstrakte kamp. Endelig så har vi fået helt afgørende støtte fra ordførere i Folketinget, der har rejst sagen med beslutningsforslag i salen. Uden bidrag fra mange sider var vi næppe nået til det resultat, som nu tegner sig. Tak!

Da Danmark blev eksamineret i handicapkonventionen i 2014, var fratagelsen af stemmeretten for personer med værgemål et af de områder, hvor FN’s handicapkomite udtrykte alvorlig kritik af Danmark. Med den lovede lovændring kan regeringen snart sætte hak ved netop dette kritikpunkt. Tillykke med det! Men det er nu først og fremmest et tillykke til de 2.000 mennesker, som nu får stemmeret ganske som alle andre. Og et tillykke til det danske demokrati og dermed alle os, som aldrig har prøvet at få frataget stemmeretten.

Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 7 2018

13.11.2018 Ny værgemålslov - vigtigt med hjælp til 'nye' vælgere

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) meddelte i midten af oktober, at værgemålsloven skal ændres, så mennesker, der har et såkaldt § 6-værgemål, sikres stemmeret til Folketinget. Det har de cirka 2000 mennesker, det berører, nemlig ikke i dag. LEV har netop sendt høringssvar til lovforslaget om lovændringen.

For LEV er det en stor sejr efter en lang kamp, at stort set alle mennesker nu sikres den demokratiske ret, det er at kunne sætte sit kryds i forbindelse med folketingsvalg.

Derfor er der også ros fra LEV i høringssvaret til de partier, der står bag regeringens forslag – hvoraf flere i lang tid har stået fast på, at alle mennesker har ret til at deltage i demokratiet.

Hjælp og støtte til de 2000 borgere
Det pointeres i LEVs høringssvar, at det er helt afgørende, at de cirka 2000 borgere, der i øjeblikket er omfattet af et § 6-værgemål – og som derfor vil få direkte gavn af lovændringen – får den fornødne hjælp og støtte til at sætte dem i stand til at bede Statsforvaltningen om en ændring af deres eksisterende værgemål til en ordning med delvis frakendelse af den retlige handleevne. For det sker nemlig ikke automatisk, man skal bede om ændringen.

LEV foreslår derfor, at der sker en:

- Direkte henvendelse til alle personer med et § 6-værgemål samt deres værger med oplysning om de ændrede regler. Informationen bør være enkel og handlingsanvisende. Desuden ønsker LEV en:

- Opfordring til værgerne om at tage kontakt til den eller de personer, som de er værger for med henblik på at undersøge, om den pågældende ønsker at anmode om en ændring. Det er i den forbindelse vigtigt, at værgerne er opmærksomme på behovet for eksempelvis særlig kommunikationsunderstøttelse hos de pågældende borgere.

Sagens gang
Ændringen af værgemålsloven skal nu behandles i Folketinget. Der er på forhånd flertal for en lovændring, men om det når at blive vedtaget inden næste folketingsvalg, og de 2000 berørte borgere dermed får mulighed for at deltage i selve valghandlingen, afhænger både af sagens gang i Folketinget. Men også af, hvornår statsminister Lars Løkke Rasmussen beslutter at udskrive valg. Dette skal dog senest finde sted i juni næste år.

08.11.2018 KLAPjob sikret økonomiske midler frem til 2022

En ny satspulje-aftale sikrer KLAPjob finansiering frem til sommeren 2022. I aftalen afsættes der også midler til en bedre overgang fra STU til den efterfølgende indsats.

I går aftes blev der indgået en aftale om satspulje på beskæftigelsesområdet. Generelt er der tale om en satspuljeaftale, der med udgangspunkt i regeringens beskæftigelsesudspil for mennesker med handicap, har et solidt fokus på dette område.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen udtaler: "Jeg er glad for, at vi har fået en god satspuljeaftale på plads, og jeg vil gerne takke satspuljepartierne for opbakningen til at prioritere handicapområdet i år. Vi skal have flere mennesker med handicap i job. Det er længe siden, der sidst blev sat målrettet ind på området”

For LEV har det naturligvis særlig interesse, at beskæftigelsesindsatsen KLAPjob fik forlænget sin finansiering frem til sommeren 2022. Cirka 3000 mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive handicap har indtil nu fået muligheden for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Og med denne satspulje-aftale de næste 3,5 år, er der blevet skabt ro om fremtiden i KLAPjob.

Landsformand i LEV, Anni Sørensen er godt tilfreds med aftalen:

- KLAPjob er et vigtigt projekt for LEV. Det er først og fremmest et vigtigt initiativ for de 500 mennesker, som hvert år får chance i en virksomhed på det ordinære arbejdsmarked. Det er en kendt sag, at mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive handicap har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet via det traditionelle beskæftigelsessystem. Jeg tolker denne forlængelse som en politisk anerkendelse af, at LEV og KLAPjob er en del af løsningen på denne udfordring.

Bedre overgang fra STU
Et andet element i satspuljeaftale handler om en bedre udslusning og overgang fra STU og den efterfølgende indsats i jobcentret. Undervisningsministeriet gennemførte sidste en evaluering, som blandt andet pegede, at der var betydelige udfordringer i overgangen, og at mange unge mennesker med udviklingshæmning havde store problemer med de videre forløb, når STU’en var blevet afsluttet.

Anni Sørensen sætter stor pris på det politiske fokus på disse udfordringer.

- Jeg er glad for, at politikere har fokus på overgangen fra STU til den efterfølgende indsats i jobcentret. Vi ved, at det er et problem for mange af de unge, og derfor håber vi, at der med den indgåede aftale bliver mulighed for bedre overgange i mere håndholdte og planlagte forløb.

Den nye aftale løber træder i kraft fra næste år og løber frem til år 2022. Den er bredt politisk forankret blandt en forligskreds bestående af samtlige politiske partier på nær Enhedslisten. I alt er der afsat 128,4 millioner kroner til at fremme beskæftigelsen for mennesker med handicap.

06.11.2018 Landsmøde: Hvor skal vi hen?

LEV afholdt i weekenden landsmøde i Nyborg. 105 LEV-folk var mødt op for at sætte ord og tanker på ”fremtidens” LEV. Overskriften for hele landsmødet var da også ”LEV i bevægelse”

Den kommunale Bermudatrekant
Der blev lagt ud med to oplæg. Det første fra professor Steen Houmark, hvor fokus var et blik ind i den virkelighed, der reelt møder mange af LEVs aktive, når de er i kontakt med deres lokale kommune. For en kommune er ikke bare nogle politikere i x-købing og en stribe medarbejdere. Det er en kæmpe maskine med mange forskellige dagsordener og virkeligheder. Men en maskine som samtidig er underlagt lovgivning, afgørelser og meget andet. Derfor har Steen Houmark opstillet en model, som han kalder den kommunale Bermudatrekant, der udgøres af henholdsvis ”borger”, ”leverandør” og ”myndighed”. Det er et voldsomt kompliceret samspil, som man som LEV-aktiv, eller lobbyist, godt kan forberede sig på tager tid at komme ind i.

Få nogle alliancepartnere
Steen Houmarks indlæg blev fulgt op af kommunikationsmanden Peter Mose, der gav en række eksempler på, at netop alliancer med andre kan være vejen til en vis gennemslagskraft over for politikere og andre beslutningstagere. LEV vil ofte være for lille til at løfte en problemstilling alene, men sammen med andre, kan der komme pondus bag. Men alliancer er ikke nødvendigvis problemløse – for LEV ønsker selvfølgelig noget fra sine alliancepartnere, men de ønsker jo også noget fra LEV. Den vekselvirkning skal man være opmærksom på.

Hvor skal vi hen?
Fyldt på med viden og nye tanker om den kommunale virkelighed, og hvordan man eventuelt kan få en fod indenfor, bestod resten af landsmødet af en række politiske og organisatoriske workshops. Her kunne man halvvejs i denne repræsentantskabsperiode for LEV drøfte status og videreudvikling af vigtige politiske emner som bolig, sundhed, beskæftigelse, lokale aktiviteter og retssikkerhed.

De organisatoriske temaer havde fokus på LEVs organisations- og kommunikationsprojekt, der kører i øjeblikket. Det handler blandt andet om LEVs organisationsstruktur, en ny grundfortælling samt LEVs navn og logo. Igen opdelt i grupper diskuterede landsmødedeltagerne positive og negative sider ved en navneændring, opbygningen af HB med meget mere.

Det sker der nu
Det var altså ikke et landsmøde, hvor man bagefter kunne sætte to streger under beslutninger om det ene og det andet. Det handlede i stedet om visioner for fremtiden, ideudvikling og trykprøvning af nogle af de tiltag, der allerede er i gang eller på vej. Og der var masser af input at tage med fra Nyborg til det videre organisationsarbejde. Også konkrete ideer – eksempelvis at indgå i partnerskaber om alt fra sommerhøjskoler til suppekøkkener. Input fra grupperne blev til sidst samlet sammen og overgivet til de arbejdsgrupper, der lige nu under organisations- og kommunikationsprojektet arbejder med disse emner.

09.11.2018 Kære medlem, giv os din mailadresse og vind en iPad!

Vil du gerne høre fra Landsforeningen LEV og få invitationer til lokale arrangementer? Så hjælp os ved at give os din mail-adresse.

Desværre mangler vi mail-adresse og telefonnummer på mange af vore medlemmer. Hvis du ved, at du ikke har meddelt os dette, eller måske bare er i tvivl om det, må du gerne sende oplysningerne til os – enten her eller på mail lev@lev.dk. Angiv venligst også dit medlemsnummer og/eller navn i mailen.

Blandt de medlemmer, der indsender mailadresse, trækker vi den 5. december lod om en iPad 9,7" fra 2018 til en værdi af 3.679 kroner samt to gavekort på hver 200 kroner til Nordisk Film Biografer.

Konkurrencen slutter den 5. december, hvor vinderne får direkte besked. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Ved præmier til en værdi af over 200 kroner skal der svares gevinstafgift til SKAT. Det er vinderen selv, der skal sørge for det.

Inklusion i virkeligheden

Inklusion i virkeligheden