09.10.2019 Finanslov 2020: Fire konkrete bud på forbedringer for mennesker med udviklingshandicap

Kommune-økonomiaftalen var mest af alt en slags katastrofebistand til kommunernes velfærdsindsats – det gælder også indsatsen på handicapområdet. Derfor er det helt afgørende, at der følges op med en prioritering i de igangværende finanslovsforhandlinger. Her er fire konkrete forslag fra LEV, som både kan skabe konkrete forbedring i forhold til mennesker med udviklingshandicap – og som kan vise politisk handling.

Økonomiaftalen indeholder en erkendelse af, at kommunerne skal kompenseres for det såkaldte ’demografiske træk’. Det er et positivt fremskridt i forhold til de seneste mange års aftaler, der reelt har udhulet de økonomiske rammer for kommunernes velfærdsindsats – herunder også i forhold til børn, unge og voksne med handicap.

Men aftalen er langt fra tilstrækkelig, og meget tyder på, at vi i 2020 ender med endnu en sparerunde på handicapområdet i mange kommuner. En ny runde forringelser af hjælpen til mennesker med udviklingshandicap og andre af samfundets mest sårbare og udsatte. 

Det havde naturligvis været endnu værre, hvis niveauet i økonomiaftalen havde været på linje med de senere års aftaler. Men som situationen aktuelt er på handicapområdet, så er der desværre nok mest tale om en slags ’katastrofebistand’. Og det tænker jeg ikke, at der er særligt mange, som kan leve med – heller ikke regeringen og de partier, som bragte den til magten.

Derfor er de igangværende finanslovsforhandlinger meget afgørende.

 Politisk handling kan ikke udskydes
Regeringen og dens støttepartier har i forståelsespapiret forpligtet sig til at gennemføre en ”evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen”. Målet er at der skal være ”kvalitet og retssikkerhed i tilbuddene til mennesker med handicap”, og ”høj faglighed og den nødvendige specialisering” (Forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark”, Side 10).

Forståelsespapirets reference til forårets diskussion om afspecialisering på handicapområdet er tydelig – og der er grund til at anerkende regeringens og støttepartiernes ambitioner på området. Vi har i den grad behov for en ny organisering og finansiering af det specialiserede handicapområde, som forhindrer den eskalerende afspecialisering, som vi er vidne til i disse år.

Forståelsespapirets bebudede evaluering skal i gang nu, og finanslovsforhandlingerne kunne passende resultere i en forpligtende aftale om, hvordan arbejdet sættes i gang. Samtidigt må vi imidlertid se i øjnene, at dette reformarbejde ikke gennemføres fra den ene dag til den anden, og at der derfor er behov andre mere afgrænsede initiativer på handicapområdet, nu og her.

De mange udspil og løfter i optakten til og undervejs i valgkampen kan ikke stå ubesvarede hen i årevis, med henvisning til, at der arbejdes med at evaluere og reformere de mere grundlæggende strukturer.

Fire konkrete ideer til 2020 finansloven
Men hvad skal regeringen og dens støttepartier så tage fat på i denne finanslov? Her er fire konkrete bud, som vil have konkret positiv virkning – og som vil sende et klart signal om, at regeringen mener det når den proklamerer at ville styrke vilkår og retssikkerhed for mennesker med handicap.

  • Styrk retssikkerheden for en sårbar gruppe borgere med handicap. Lad servicelovens beskæftigelses- og dagtilbud til voksne (§ 103 og § 104) samt socialpædagogisk bistand efter (§ 85) være omfattet af et varslet på 14 uger. Varslet forebygger, at borgere mister en ydelse i den periode, hvor Ankestyrelsen behandler en klagesag, og det er helt urimeligt at den nuværende varslingsbestemmelse ikke omfatter disse tilbud. Det har nemlig store konsekvenser for blandt andre mennesker med udviklingshandicap, hvis kommunen fratager dem eller reducerer i deres tilbud.
  • Afskaf kommunernes mulighed for at tage timer ud af ledsageordningen (§97) for beboere i botilbud. Sådan er reglerne nemlig i dag. Alt for mange mennesker med udviklingshandicap får slet ikke de 15 timers individuel ledsagelse som de ellers er tildelt, alene fordi de bor i botilbud. Mange får måske halvdelen. Det er både absurd og urimeligt. Døgnanbragte børn med handicap er i øvrigt (modsat hjemmeboende unge med handicap) helt afskåret fra at få en ledsageordning (§ 45), hvilket er en urimelig diskrimination af en lille men meget udsat gruppe børn og unge.
  • Indfør ret til et opsøgende sundhedstjek for mennesker med handicap. Der er stor ulighed i sundhed for mennesker med handicap. En væsentlig del af den ulighed handler om at kritiske sundhedsproblemer ikke opdages – og dermed ikke bliver behandlet i tide. Problemet er veldokumenteret og det er en af løsningerne også, nemlig et årligt opsøgende sundhedstjek.
  • Indfør en entydig hjemmel til overvågning efter § 95, stk. 3. Den situation, som er opstået siden landsretsdommen i 2015 er fuldkommen uholdbar – og det langstrakte politiske spilfægteri, som har fundet sted siden da, er uværdigt. En lille gruppe familier med hjemmeboende unge med meget omfattende og komplekse handicap er i klemme, og det er helt nødvendigt, at der handles fra Christiansborg.

Ingen af disse initiativer vil blot tilnærmelsesvis true de offentlige finanser. Merudgifterne ligger i den beskedne ende, selv hvis de alle gennemføres som led i 2020 finansloven. Men det er konkrete lovinitiativer, som vil forbedre situationen for mennesker i en sårbar situation. Hertil kommer, at det vil være afgørende signaler fra regeringen og dens støttepartier.

05.09.2019 Skarp kritik af Køge Kommune fra LEV

I et kritisk brev til borgmesteren i Køge Kommune kritiserer LEV i skarpe vendinger kommunens håndtering af sagen om bostedet Føllehavegård, der nu står til at skulle lukke.

Siden 2009 har Køge Kommune lovet de pårørende til beboerne på bostedet Føllehavegård, at der var et erstatningsbyggeri på vej inden for den nærmeste fremtid, da bostedet ifølge Socialtilsynet var utidssvarende, nedslidt og ikke svarede til beboernes behov. Men der er ikke sket noget fra kommunens side. Derfor er Socialtilsynet nu kommet med et påbud om en handlingsplan fra kommunens side. Køge kommune har så valgt at melde ud, at løsningen er en lukning af Føllehavegård. Kommunen har haft viden om bostedets tilstand i mange år og har altså undladt at handle på det. Nu står bostedet til at skulle lukke, personalet bliver derfor opsagt og beboerne skal nu tvangsflyttes. Nogle af beboerne har boet på bostedet i over 20 år.

LEV retter henvendelse til borgmester
LEV har løbende været i tæt kontakt med de pårørende, og har nu skrevet et kritisk brev til Køges borgmester, Marie Stærke.  Heri kritiseres kommunens håndtering af sagen og ikke mindst, at politikerne i Køge Kommune ikke har handlet på at skabe de rette rammer for Føllehavegård og dermed undgå en intervention af Socialtilsynet, der kan føre til lukning af stedet til stor skade for beboerne på stedet samt deres pårørende. I brevet bliver borgmesteren også opfordret til at udsætte beslutningen om lukningen af Føllehavegård. Samtidig opfordrer LEV til, at der bliver iværksat en grundig redegørelse af, hvordan beboerne sikres en ordentlig behandling efter en eventuel lukning.  

Pårørende samler sig
På baggrund af kommunens håndtering af sagen er en række pårørende nu gået sammen i et forsøg på at forhindre en lukning af Føllehavegård. Eller i det mindste for at sikre, at beboerne på bostedet får de optimale betingelser efter en eventuel lukning af bostedet. Derfor vil de nu afholde et borgermøde, hvor repræsentanter for socialudvalget i Køge Kommune også deltager. Her vil LEV også deltage og stille kritiske spørgsmål til politikerne i Køge.
Det bliver politisk besluttet, hvad der skal ske med beboerne og personalet på Føllehavegård her i begyndelsen af september.

09.09.2019 Nu er det nok!

Modstanden mod den årelange udsultning af det sociale område blev i eftermiddag endnu engang markeret ved en stor demonstration på Rådhuspladsen i København.

Solidariteten på tværs af alle dem, der på den ene eller anden måde er i berøring med det sociale område, var måske det mest slående. Mennesker med psykiske problemer, social angst, udviklingshandicap, hjemløse, pårørende, socialpædagoger, sosu-assistenter og mange andre sagde alle i kor: Nu er det nok.

Her er et lille udpluk af, hvad der blev sagt fra talerstolen:

”Det sociale område har været nedprioriteret i årevis. Der skal tilføres flere penge nu. Og der er brug for visioner for fælles velfærd,” sagde Lisbeth Waidtløw fra LFS.

Anni Sørensen, formand for LEV, sagde: ”Vi skal have varige forbedringer. Nu.” Og Per Jonasson fra LEV København fulgte trop: "Det har gjort indtryk, at vi har råbt op."

Hvor er du, Frank?
Mathilde, Sandra og Vanita fra Medieskolen Juno opfordrede Københavns overborgmester Frank Jensen til at stille sig frem og tage ansvar: ”Burde du ikke være mand nok til det?” ”I har taget noget, som betyder noget meget vigtigt for os, vores fem arbejdsdage. Stå ved det i stedet for det der barnlige pis.”

Kim Allan Jensen fra hjemløseorganisationen SAND opfordrede politikerne til ”at skabe et ligeværdigt liv for alle.”

Mia Kristine Hansen og Monica Lylloff fra ”Enmillionstemmer kom ind på den evige mistænkeliggørelse, man som bruger af det kommunale system mødes med. ”Den mentalitet, man møder, er uempatisk, kold.”

Midt under demonstrationen kom socialborgmester i København, Mia Nyegaard, ud fra rådhuset og tilsluttede sig demonstrationen. Hun fik straks flere hip fra talerstolen om at få gjort noget ved problemerne. Og det er hun også indstillet på. Til LEV sagde hun:

Socialborgmester: De er behov for et reelt løft
”Det påvirker mig utrolig meget at høre talerne her. Det bør være alle partiers mærkesag at få løftet området. Lige nu har vi med økonomiaftalen fået, så vi lige kan trække vejret, men der er behov for et reelt løft.” Som det er nu, kan Mia Nyegaard ikke se, at der overhovedet er økonomi til at starte på den nødvendige genopretning for de seneste ti års forvaltning af området. Og så takkede socialborgmesteren hele kampagnen bag #Enmillionstemmer for alt det, som de har været med til at sætte fokus på.

Og kampen fortsætter. Som en af demo-deltagerne, Claus Pitzner, sagde det: ”Jeg tror, at det hjælper. Jeg ved ikke hvordan, men det betyder noget, at vi står her.”

Anni Sørensen supplerer:

"Sammen er vi stærkere. Det viser både demonstrationen i dag og de seneste mange måneders kampe. Og fordi vi kæmper sammen - handicaporganisationer, fagforeninger, borgere, græsrødder, handicapaktivister - så tror jeg på genrejsning af socialområdet og særligt handicapområdet."

Familiekursus for børn med handicap i alderen 15-18 år

Familiekursus for børn med handicap i alderen 15-18 år