Den kommunale Bermudatrekant
Der blev lagt ud med to oplæg. Det første fra professor Steen Houmark, hvor fokus var et blik ind i den virkelighed, der reelt møder mange af LEVs aktive, når de er i kontakt med deres lokale kommune. For en kommune er ikke bare nogle politikere i x-købing og en stribe medarbejdere. Det er en kæmpe maskine med mange forskellige dagsordener og virkeligheder. Men en maskine som samtidig er underlagt lovgivning, afgørelser og meget andet. Derfor har Steen Houmark opstillet en model, som han kalder den kommunale Bermudatrekant, der udgøres af henholdsvis ”borger”, ”leverandør” og ”myndighed”. Det er et voldsomt kompliceret samspil, som man som LEV-aktiv, eller lobbyist, godt kan forberede sig på tager tid at komme ind i.

Få nogle alliancepartnere
Steen Houmarks indlæg blev fulgt op af kommunikationsmanden Peter Mose, der gav en række eksempler på, at netop alliancer med andre kan være vejen til en vis gennemslagskraft over for politikere og andre beslutningstagere. LEV vil ofte være for lille til at løfte en problemstilling alene, men sammen med andre, kan der komme pondus bag. Men alliancer er ikke nødvendigvis problemløse – for LEV ønsker selvfølgelig noget fra sine alliancepartnere, men de ønsker jo også noget fra LEV. Den vekselvirkning skal man være opmærksom på.

Hvor skal vi hen?
Fyldt på med viden og nye tanker om den kommunale virkelighed, og hvordan man eventuelt kan få en fod indenfor, bestod resten af landsmødet af en række politiske og organisatoriske workshops. Her kunne man halvvejs i denne repræsentantskabsperiode for LEV drøfte status og videreudvikling af vigtige politiske emner som bolig, sundhed, beskæftigelse, lokale aktiviteter og retssikkerhed.

De organisatoriske temaer havde fokus på LEVs organisations- og kommunikationsprojekt, der kører i øjeblikket. Det handler blandt andet om LEVs organisationsstruktur, en ny grundfortælling samt LEVs navn og logo. Igen opdelt i grupper diskuterede landsmødedeltagerne positive og negative sider ved en navneændring, opbygningen af HB med meget mere.

Det sker der nu
Det var altså ikke et landsmøde, hvor man bagefter kunne sætte to streger under beslutninger om det ene og det andet. Det handlede i stedet om visioner for fremtiden, ideudvikling og trykprøvning af nogle af de tiltag, der allerede er i gang eller på vej. Og der var masser af input at tage med fra Nyborg til det videre organisationsarbejde. Også konkrete ideer – eksempelvis at indgå i partnerskaber om alt fra sommerhøjskoler til suppekøkkener. Input fra grupperne blev til sidst samlet sammen og overgivet til de arbejdsgrupper, der lige nu under organisations- og kommunikationsprojektet arbejder med disse emner.

Søndag bragte Jyllands-Posten et debatindlæg af Henriette Spengler. I indlægget beskriver hun hvordan hendes søn, Andreas, der er 21 år gammel, ”har fået en vane med at rive alt sit tøj ud af skabene, smide det i toilettet, tisse på det eller det, der er værre, og derpå smide tøjet ud. Enten i hovedet på en sagesløs pædagog eller ud i haven på bostedet, hvor så en anden sagesløs pædagog skal samle det op.” Derfor ønsker hun, at der bliver sat en lås på Andreas’ tøjskab. Men det er ikke tilladt med den slags aflåsning ifølge lovgivningen.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, mener, at det er helt afgørende, at kommunen sætter ordentlig ind med tilstrækkelige ressourcer til en pædagogisk indsats, som kan aflede Andreas fra det problematiske handlemønster. Eksempelvis kunne det overvejes at indhente faglig ekspertise udefra, som kan inspirere til nye løsninger.
- Nu kender jeg jo ikke Andreas’ sag i detaljer, men det er tydeligvis ikke nogen acceptabel situation, som han og hans mor er havnet i. Jeg har stor forståelse for den frustration, som Andreas’ mor har over situationen, siger Anni Sørensen.

Måske løsning på vej
I det nye politiske forlig om magtanvendelse i Serviceloven har man åbnet for, at der skal være en tydeligere lovhjemmel til at beskytte genstande mod at blive ødelagt. Om den ændring vil dække i den konkrete situation med Andreas er endnu for tidligt at sige, men det bliver noget som Børne- og Socialministeriet skal arbejde med i forbindelse med den nye lovgivning og de tilhørende vejledninger.

Anni Sørensen mener dog, at man skal være omhyggelig med afvejninger og formuleringer i de nye regler og vejledninger.
- Det er vigtigt, at et eventuelt indgreb - som for eksempel at låse Andreas’ ting inde - aldrig bliver ’den nemme rutineløsning’. Det må aldrig blive op til de enkelte botilbud alene, at afgøre om den slags indgreb er nødvendige. Der skal være myndighedsgodkendelse og dokumentation ind over. Og loven skal sikre, at der arbejdes omhyggeligt på pædagogiske løsninger inden, der helt undtagelsesvis kan åbnes op for indgreb.

Socialpædagogernes forbundsformand, Benny Andersen, var i morges i TV2 News om sagen. Her udtrykte han modstand mod, at det skulle være op til den enkelte socialpædagog eller botilbudsleder, at beslutte den slags indgreb. Benny Andersen understregede, at de pædagogiske løsninger skal udtømmes før man griber ind.

I efteråret lovede socialminister, Mai Mercado, en styrkelse af socialtilsynet - både kompetencemæssigt og finansielt. Løftet fra socialministeren, kom på baggrund af blandt andet en lang række af sager om alvorlige svigt og rod i økonomien i flere sociale tilbud. Tanken var, at tilsynene skulle have flere ’muskler’, i form af forskellige sanktionsmuligheder over for bostederne, hvis de ikke retter ind efter tilsynets påtaler.

Men denne styrkelse bliver altså ikke til noget nu. Socialdemokratiets forhandlere mener ikke, at ministerens forhandlingsudspil tog fat om de grundlæggende problemer. Partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, siger blandt andet til DR.dk:

”Vi kunne ikke få overbevist ministeren om, at det ikke kun er selve Socialtilsynet, man skal kigge på, når det gælder anbringelsesområdet. Området sejler så meget, at der er behov for at kigge på selve det lovgrundlag, som anbringelsesområdet står på. Ellers hælder vi bare penge ud af vinduet.”

Ærgrelse i LEV
LEVs landsformand, Anni Sørensen, er ærgerlig over, at det ikke bliver til noget med styrkelse af socialtilsynet i denne omgang.

- Det er meget ærgerligt. I LEV var vi fulde af positive forventninger, da loven om socialtilsyn trådte i kraft i 2014, men selvfølgelig har det vist sig, at den ikke var perfekt - der er ting, der kan gøres bedre. Og derfor havde vi gerne set, at man havde kigget på tilsynet mere generelt, ikke mindst det personrettede tilsyn.

- Sådan gik jo desværre ikke, men vi håber da, at man efter et Folketingsvalg tager det op til fornyet overvejelse.