13.05.2019 Ingen kan alt – men alle kan noget

Det er sundt at arbejde som frivillig. Mange undersøgelser viser, at vi får det bedre med os selv, både fysisk og psykisk, når vi hjælper andre. Mennesker med udviklingshæmning kan også give deres vigtige bidrag. Måske som en Hverdagsaktivist

Rigtig mange mennesker med udviklingshæmning vil gerne arbejde som frivillige, på lige fod med alle andre. Det ved Camilla Köhler Karlsson, som er projektleder i Captum. Captum er en enhed under Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse i København, hvis formål blandt andet er at etablere forbindelser til virksomheder og organisationer for at inkludere handicappede på arbejdsmarkedet.

Camilla Köhler Karlssons jobbeskrivelse var oprindelig, at hun skulle hverve frivillige hjælpere til beboere med udviklingshæmning. Men formålet med hendes daglige arbejde tog noget af et herresving, den dag hun kom til at sidde ved siden af en medarbejder fra Kræftens Bekæmpelse på et kursus.

For da Camillas sidemand fortalte, at Kræftens Bekæmpelse var i stor mangel på frivillige til organisationens Stafet for Livet-kampagne, slog en tanke ned i Camilla.

For hvorfor skulle de borgere med udviklingshæmning, som hun arbejder med, ikke kunne være de næste frivillige?

Og da Kræftens Bekæmpelse meget gerne ville have en hjælpende hånd fra bofællesskabernes beboere, vendte Camilla Köhler Karlsson sin arbejdsbeskrivelse 360 grader rundt.

Fra da af begyndte hendes arbejdsdag at være fyldt med en ny gruppe borgere – Hverdagsaktivisterne.

Hverdagsaktivisterne
Projekt Hverdagsaktivisterne, som blev fostret i hovedet af en entusiastisk projektleder, har på rekordtid vokset sig til en stor og bæredygtig konstruktion.Camilla Köhler Karlsson rekrutterer frivillige på bosteder og dagtilbud, og med nul frivillige ved projektets start i april forrige år, tæller aktivisterne nu omkring 40 borgere med handicap og 38 frivillige støttepersoner.

Det er meget forskelligt, hvad de frivillige Hverdagsaktivister laver. Mange hjælper til ved festivaler, indsamlinger, sportsarrangementer og andre større enkelt-begivenheder. Andre vil gerne have en mere fast, frivillig tjans som for eksempel hjælpetræner i en idrætsklub eller som medhjælper i en it-cafe for ældre.

Det kan være grænseoverskridende for mennesker med handicap at kaste sig ud i en helt ny verden som frivillig. For mange kræver det, at de får bistand af en støtteperson, der kan tage med på arbejdet, i hvert fald i begyndelsen.

Og de frivillige med udviklingshæmning kan altid tage sig en pause fra arbejdet, hvis de får behov, og de kan også vælge at trække sig helt tilbage og gå hjem, hvis opgaven giver for meget uro for dem, eller jobbet på et tidspunkt bliver uoverskueligt.

- Vi kan alle bidrage med noget. Vi skal ikke lade os bremse af fordomme om, hvad man kan og ikke kan, som menneske med udviklingshæmning. Om man samler skrald, deler flyers ud eller pakker poser - ingen opgave er for lille eller ubetydelig. Ingen af os kan alt, men alle kan noget, fastslår Camilla Köhler Karlsson.

Artiklen er skrevet af Karin Ditlevsen, freelancejournalist, og blev bragt i LEV Bladet nr. 3 2019

11.04.2019 Dansk politik udelukker personer med handicap: Valgkampen er ikke tilgængelig

Partiernes hjemmesider og politiske vælgermøder er utilgængelige for mange personer med handicap. Partierne bør sikre, at alle borgere kan tage del i demokratiet, mener Institut for Menneskerettigheder

Politisk deltagelse og politiske valg er en vigtig del af demokratiet, men for borgere med et handicap er det svært at tage del i den politiske proces. Institut for Menneskerettigheder dokumenterer i en ny rapport, at der er er store problemer med den fysiske tilgængelighed til vælgermøder såvel som digital tilgængelighed til partiernes hjemmesider. Det medfører, at mange personer med handicap er forhindret i at deltage valgkampen.

- Demokratiet er for alle, og Danmark har en forpligtelse til at sikre, at personer med handicap kan tage del i den politiske proces på lige vilkår med alle andre. Desværre kan vi se, at den opgave ikke blive løftet godt nok, og mange personer med handicap har ikke mulighed for at deltage i helt basale dele af valgkampen på grund af manglende tilgængelighed, siger Tinne Steffensen, Analytiker i ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder.

Problemer både fysisk og digitalt
I rapporten ”Gør demokratiet tilgængeligt” har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Siteimprove testet tilgængeligheden på de politiske partiers hjemmesider på baggrund af internationale standarder for digital tilgængelighed (WCAG 2.0). her bliver samtlige partier vurderet til at ligge i kategorien ”dårlig”, hvilket betyder, at tilgængeligheden på hjemmesiderne er så kritisk, at særligt personer med forskellige typer af handicap ikke kan benytte siden uden store problemer.

På 7 ud af 9 af partiernes hjemmesider er det for personer, der for eksempel på grund af stærkt nedsat syn eller blindhed benytter hjælpeprogrammer eller ikke kan benytte en mus, ikke muligt at melde sig ind i partiet på grund af manglende opsætning af funktionalitet. Der er heller ingen af partierne, der har tilgængeligt valgmateriale, der kan tilgås direkte på hjemmesiderne. Det er problematisk i valgperioden, hvor mange bruger hjemmesiderne til at orientere sig om partiernes politik.

Derudover har instituttet undersøgt tilgængeligheden på 100 udvalgte lokaliteter, hvor der er blevet afholdt vælgermøder. Her var det stor forskel på tilgængeligheden for personer med handicap, alt efter hvilken gruppe, der var tale om. I tre ud af ti tilfælde var der eksempelvis ikke toiletfaciliteter, der er tilgængelige for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.

- Det er helt åbenlyst et demokratisk problem, at personer med handicap ikke har mulighed for at finde information på de politiske partiers hjemmesider eller ikke kan komme til et vælgermøde, fordi de ikke har adgang til et toilet. Vælgermøder er en vigtig del af demokratiet, hvor også vælgerne har mulighed for at sætte ting på politikernes dagsorden. Der er tale om konkrete barrierer for deltagelse, som partierne bør tage hånd om, siger Tinne Steffensen.

Politikere må sikre demokrati for alle
For at sikre lige muligheder for deltagelse i demokratiet anbefaler instituttet, at partierne sikrer tilgængeligt valgmateriale både fysisk og digitalt, ligesom tilgængeligheden bør sikres ved vælgermøder.

Derudover anbefaler instituttet, at Folketinget ændrer loven om tilgængelighed til offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, så de også gælder for opstillingsberettigede partier.

- Vi har allerede i dag lovgivning, der pålægger de offentlige myndigheder at gøre deres hjemmesider tilgængelige for personer med synshandicap. Hvis vi vil sikre, at alle borgere har lige muligheder for at deltage i demokratiet, så er det helt oplagt, at Folketinget indfører de samme regler for partierne, siger Tinne Steffensen.

Anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen kommer Institut for Menneskerettigheder med følgende anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden og ligebehandlingen af personer med handicap kan styrkes:

  1. At Folketinget ændrer lov om tilgængelighed til offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, så den også gælder for opstillingsberettigede partier til Folketinget.
  2. At partierne sikrer, at både fysisk valgmateriale og partiernes hjemmesider er tilgængelige.
  3. At partierne fremmer, at vælgermøder bliver tilgængelige, og at der bliver oplyst om tilgængelighed forud for vælgermøderne.
29.04.2019 Omfattende svigt i Vesthimmerland Kommune

Det er svigt med svigt på – både af beboere og medarbejdere. Det er reaktionen fra LEVs landsformand oven på TV2 Nords afdækning af forholdene i et bofællesskab for voksne med udviklingshæmning i Vesthimmerland Kommune. Ledelsen af bofællesskaberne forsøgte tilmed at skjule de omfattende problemer over for både Arbejdstilsynet og Socialtilsynet.

TV 2 Nord fortalte i går historien om hvordan en visitation af en voksen mand med udviklingshæmning fik store konsekvenser. Og om hvordan bofællesskabets ledelse var mere optaget af at dække over problemerne end af at løse dem.

I indslaget fortæller TV 2 Nord, at en 41-årig mand i 2017 flyttede ind i bofællesskabet Under Bøgen i Vesthimmerlands Kommune. Han var flyttet fra et botilbud i nabokommunen Mariagerfjord og det viste sig hurtigt, at den 41-årige mand havde en voldsommere adfærd end de beboere, der normalt bor i bofællesskabet – og det gav store udfordringer for personalet. I juni 2018 – efter en række voldsomme episoder – ender det med, at en pædagog bliver sygemeldt og efterfølgende afskediget.

Svigtet startede med kommunens visitation
For LEVs landsformand, Anni Sørensen, er det tydeligt, at bofællesskabet havde påtaget sig en opgave, som de ikke havde de nødvendige pædagogiske ressource til at løfte:

- Det er svigt med svigt på. Her er tydeligvis tale om et menneske med omfattende og komplekse handicap, der mistrives på grund af utilstrækkelig faglighed i det miljø, som han placeres i. Det får nogle ulykkelige konsekvenser for medarbejdere på stedet. Personalet var tydeligvis slet ikke forberedt på opgaven, og det er et fundamentalt svigt fra deres ledelses side. Og det er et svigt af et sårbart menneske med handicap, påpeger Anni Sørensen.

Anni Sørensen medvirker i indslaget til TV 2 Nord, hvor hun blandt udtaler: - Det er rystende, at Vesthimmerlands Kommune har henvist borgere til bofællesskaber, som ikke var godkendt til disse borgere. Jeg tænker, at der er svigt af de medarbejdere, som er blevet udsat for vold. Han har nogle særlige udfordringer. Han skal mødes med en stærk faglighed. Han skal selvfølgelig mødes med det, som skal til, så han ikke kommer til at gøre noget i affekt, som han ikke ville gøre.

Ledelsen ville dække over forholdene
Både Arbejdstilsynet og Socialtilsyn Nord har formuleret den samme bekymring for, om der var de rette faglige kompetencer tilstede blandt personalet i bofællesskabet. Ifølge TV2 Nord konkluderer Socialtilsynet i 2018, at den 41-årige mand aldrig burde være blevet visiteret til bofællesskabet, da der ikke er de nødvendige faglige og ledelsesmæssige kompetencer til håndtering af en så kompleks opgave. Arbejdstilsynet har tilsvarende kritik af forholdene, som de betegner som ikke ”sikkerheds - og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.”

Men det var ingen let opgave for de to tilsyn at få sandheden frem. Bofællesskabets ledelse modarbejdede tilsynene og bad, ifølge TV2 Nord, medarbejderne om at fortie, at der var en beboer med voldsom adfærd og at det gav anledning til flere problematiske episoder. Frem for at løse de alvorlige udfordringer var ledelsens refleks altså at dække over problemerne. Det var kun på grund af uanmeldte besøg fra tilsynene, at det lykkedes dem at få afdækket problemerne.

Og det er rystende, mener LEVs landsformand, Anni Sørensen:

- Jeg synes, at det er fuldstændig ubegribeligt, at man i dagens Danmark kan opleve bofællesskaber, der i den grad snyder og bedrager og slet ikke tager deres opgave alvorligt. Deres opgave er at sørge for, at mennesker med udviklingshæmning får gode liv, og her har de svigtet på mange parametre, siger Anni Sørensen.

Visitationen skal også med i undersøgelse
Over for TV2 Nord lover Socialdirektør i Vesthimmerlands Kommune, Anne Krøyer, at man vil igangsætte en grundig undersøgelse af forløbet. LEVs landsformand byder denne undersøgelse velkommen, men understreger, at den bør være uvildig og have et bredere perspektiv end blot bofællesskabet og dets ledelse:

- Det er afgørende, at undersøgelsen også forholder sig til, hvorfor den 41-årige overhovedet flyttede ind. Hvorfor visiterede Vesthimmerland Kommune ham, hvad vidste man om hans udfordringer og hvad var motivet for, at han pludselig skulle bo i et af Vesthimmerland Kommunes egne botilbud? For mig at se er der meget som tyder på, at svigtet starter allerede ved denne visitation af den 41-årige beboer, siger Anni Sørensen.

TV2 Nord fortsætter de kommende dage med afdækning af flere problematiske sager fra bofællesskaber i Vestehimmeland Kommune.