16.01.2019 Sundhedsreform kan føre til yderligere afspecialisering på det sociale område

Regeringen foreslår i sundhedsudspil at nedlægge landets regioner. Det vil især få betydning for sundhedsvæsenet. Men det vil også få betydning for en række sociale tilbud, som hidtil har ligget i regionalt regi. De skal nemlig ifølge udspillet overgå til kommunerne. Set i lyset af erfaringerne fra strukturreformen i 2007 er det bekymrende, lyder det fra LEVs landsformand

Regeringen fremlagde på et pressemøde i dag det længe ventede reformudspil på sundhedsområdet – et udspil, som indeholder en nedlæggelse af landets fem regioner. Regionernes primære opgave er at drive landets sundhedsvæsen, men regionerne er også ansvarlige for driften af nogle af de mest specialiserede sociale tilbud. Heriblandt botilbud for cirka 1.000 voksne med udviklingshæmning.

Om udspillet
De fem regioner skal i følge udspillet omdannes til fem administrative sundhedsforvaltninger. Herudover oprettes en national overbygning med navnet ”Sundhedsvæsen Danmark” og 21 sundhedsfællesskaber, der skal bygge bro mellem sygehus, kommune og almen praksis eller egen læge.

Regeringens mål med reformen er at løse nogle af de kendte problemer på sundhedsområdet med manglende sammenhæng i behandling og koordination mellem region og kommune. Desuden er det ambitionen at flytte den mindre specialiserede behandling, som for eksempel kontrolbesøg og opfølgning, ud af sygehusene og tættere på borgerne. Flere skal behandles tættere på egen bopæl. 

Kommunerne skal overtage regionernes sociale tilbud
Ved kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde finansierings- og myndighedsansvar på det specialiserede socialområde. Men regionerne har siden reformen drevet en række specialiserede tilbud på socialområdet, herunder botilbud og dagtilbud for mennesker med udviklingshæmning.

I LEV påkalder det sig naturligvis særlig interesse, at kommunerne med reformen vil få driftsansvaret for de hidtidige regionale dag- og døgntilbud på socialområdet. Imidlertid er udspillet meget kortfattet, når det gælder overdragelsens af regionernes hidtidige opgaver på socialområdet. Det fremgår, at tilbuddene skal overgå til kommunerne, men ikke meget andet, hvad der vækker bekymring hos LEVs landsformand, Anni Sørensen:

- Det er bekymrende, hvis denne del af opgaveomlægningen ikke er mere gennemtænkt. Man skal huske på, at disse tilbud i dag er regionale, fordi kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007 selv vurderede, at man ikke kunne løse opgaven. Kan kommunerne uden videre løfte de opgaver i dag? Erfaringerne fra 2007 viser entydigt, at specialiserede tilbud og vidensmiljøer kom under pres, da man ændrede strukturen. Det viste regeringens egen evaluering af strukturreformen faktisk også. Det havde selvfølgelig ikke kun noget med struktur og ansvarsfordeling at gøre, men jeg savner at se konkrete bud på, hvordan specialiseringen sikres. Og det indeholder regeringens udspil ikke noget om, siger Anni Sørensen.

LEVs landsmand kan også være bekymret for, om det specialiserede socialområdet og dermed handicapområdet kan blive yderligere klemt i den kommunale økonomi:

- Kommunerne skal med udspillet spille en endnu større rolle på sundhedsområdet. Jeg kan godt være bekymret for, hvad det kommer til at betyde for det kommunale fokus på det specialiserede socialområde, som i forvejen ikke står højst på dagsordenen. Her bør regeringen som minimum gøre sig nogle overvejelser om, hvordan vi sikrer, at området ikke drukner i forbindelse med en reform. Både når det gælder de økonomiske prioriteringer og det nødvendige politiske fokus.

LEV vil nu se nærmere på regeringsudspillet, herunder også de markante forandringer på sundhedsområdet.

17.01.2019 Nyt ambassadørkorps skal hjælpe personer med udviklingshæmning i job

Som noget nyt har KLAPjob startet et ambassadørkorps, der består af syv personer med kognitive udfordringer, som er i arbejde, og som gerne vil hjælpe og støtte andre, der vil samme vej

Af Emma Borello, kommunikationsmedarbejder i LEV

KLAPjobs nye ambassadørkorps har til opgave at fortælle andre mennesker med udviklingshæmning om alle de fordele, udfordringer og op-og-ned ture, der er forbundet med at have et arbejde.

De syv ambassadører Mick, Bjørn, Daniel, Lea, Asbjørn, Jens og John Allan har alle fået job på det ordinære arbejdsmarked gennem KLAPjob og har derfor en masse erfaringer, som de er klar til at dele med andre.

Udvikling gennem arbejde
Ambassadørerne er udvalgt, fordi de alle er gode eksempel på, hvor meget man som voksen med kognitive udfordringer kan udvikle sig gennem sit arbejde.

Men livet som medarbejder er ikke altid en dans på roser. Det kan være hårdt at starte i nyt arbejde, og også disse erfaringer skal ambassadørerne dele ud af.

- Det var ekstremt hårdt fra dag ét, hvor jeg startede et nyt liv. Jeg var meget træt. Men jeg begyndte at elske det mere og mere, og jeg havde mere og mere kommunikation med mine kolleger og følte mig som rigtig ansat. Jeg er meget stolt over den forandring, der er sket, fortæller KLAPjob-ambassadør Asbjørn Jensen.

Ambassadører skal hjælpe og inspirere
Som en del af korpsets arbejde får ambassadørerne en fast telefontid en gang om ugen, hvor de deler ud af deres erfaringer og svarer på spørgsmål om livet på arbejdsmarkedet.

Udover telefontider skal ambassadørkorpset også fortælle om deres arbejdshverdag på KLAPjobs sociale medier og deltage i messer, konferencer og meget andet. Alt sammen med formålet at hjælpe og inspirere andre potentielle arbejdstagere.

- Det er fedt at være den første ambassadør. Jeg vil gerne være med til at udbrede budskabet om dét at komme ud i job og dele succeserne med andre, siger Asbjørn Jensen.

 

KLAPjobs AMBASSADØRKORPS
Som KLAPjob-ambassadør arbejder man på frivillig basis og varetager opgaver såsom:

  • Have ’telefontid’ cirka én time om ugen i et bestemt interval, hvor interesserede kandidater kan ringe, hvis de har spørgsmål til jobsøgningsprocessen, livet på arbejdsmarkedet med mere.
  • Deltagelse på messer, konferencer, jobkaravaner, oplæg for STU'ere med mere.
  • Inddragelse i KLAPjobs kommunikationsarbejde, eksempelvis ved at lave små videoer eller tage billeder fra deres arbejdsdag, medarbejderfest, frokostpausen med mere.
29.11.2018 Temadag: Seksualitet og handicap

Alle mennesker har en seksualitet. Men har alle også mulighed for at udleve den?

Hvor bredt skal seksualitet egentlig forstås? Hvordan kan man udleve sin seksualitet, hvis man er udfordret af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser? Hvilke rettigheder – og reelle muligheder - har man for at udleve sin seksualitet, når man bor på et botilbud? Hvilke problematikker opstår mellem borgeren og den der skal støtte? Hvordan får man ordforråd til at tale om seksualitet, hvis man ikke har talesprog eller kan skrive hvad man vil? Hvad vil den enkelte gerne kunne sige?

Spørgsmålene er mange – og temadagen giver inspiration til, hvordan vi styrker mennesker med funktionsnedsættelser i muligheden for et seksualliv. To unge med CP og en repræsentant fra ULF rusker op i os alle fra dagens start, og en vifte af kompetente specialister og fagfolk belyser lovgivningen og praktiske handlemuligheder, både når man er fagperson, pårørende eller selv har en funktionsnedsættelse.

Temadagen henvender sig til faggrupperne på botilbud og uddannelsestilbud, til BPA ansatte, og til borgere med funktionsnedsættelser og deres pårørende. Vi forsøger at dække emnet bredt og giver valgmuligheder i parallelle workshops for forskellige synsvinkler.

Mennesker med funktionsnedsættelser kan for eksempel være folk ramt af muskelsvind, gigt, cerebral parese, samt kognitive handicap som udviklingshæmning, hjerneskade og autisme.

 

Velkommen til temadag

ISAAC Danmark
Landsforeningen LEV
CP Danmark (Spastikerforeningen)

 

Tid: 28. januar 2019, kl. 9-16

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Deltagerpris: 900 kroner

Eventuelle spørgsmål rettes til CP Danmark (Spastikerforeningen) på telefon: 3888 4575.

06.12.2018 Ledsagelse: Problemer med vigtige elementer i tilkøbsloven

I snart et år har botilbud for voksne med udviklingshæmning kunnet sælge socialpædagogisk ferieledsagelse til sine beboere. I LEV har vi nu fået en række eksempler, som viser nogle af de udfordringer, der er med den konkrete anvendelse af de nye regler. Det handler især om usikkerhed om visiteret ledsagelse og for høje priser på tilkøbt ledsagelse.

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

Tilkøbsloven betyder kort fortalt, at kommunale og regionale bosteder for blandt andre voksne med udviklingshæmning kan sælge socialpædagogisk ledsagelse til beboere, der ønsker at komme på en ferie eller en kortere udflugt. Brugerbetalingen – eller tilkøbet – skal ifølge loven ligge udover den ledsagelse, som borgeren er visiteret til af kommunen, typisk i form af et kommunalt serviceniveau for ledsagelse eller ved at ferieledsagelse er inkluderet i den service, som ydes i et botilbud.

Der er endnu intet overblik over, hvordan det går med den konkrete anvendelse af loven om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie. Men på baggrund af de informationer, som LEV løbende har modtaget, tegner der sig et billede af, at især to forhold giver problemer.

Manglende afklaring af ret til visiteret ledsagelse
Problemerne drejer sig for det første om botilbuddenes pligt til at vurdere, om beboeren har fået opfyldt sin ret til kommunalt visiteret ledsagelse, inden der tilbydes tilkøb.

Et botilbud skal således ifølge tilkøbsloven aktivt vurdere, om beboere kan have ret til at få visiteret ferieledsagelse fra kommunen, inden man sælger ferieledsagelse. Hvis ikke rettigheden er opfyldt, skal botilbuddet henvende sig til kommunen for at få det afklaret.

Et vigtigt element i den afklaring er Ankestyrelsens principafgørelse nummer 60-15, som angiver, at eksempelvis mennesker med udviklingshæmning kan have ret til socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med en kortere ferie i Danmark.

De hidtidige erfaringer med tilkøbsloven viser, at der i en række tilfælde ikke er taget stilling til og undersøgt, om beboeren har ret til at få bevilget ledsagelse, inden botilbuddet sælger tilkøbs-ledsagelse. Derved er der risiko for, at voksne med udviklingshæmning i botilbud har betalt titusindvis af kroner for en ferieledsagelse, som de reelt var berettiget til at få bevilget af kommunen.

En del af baggrunden er formentlig, at nogle kommuner har fastsat serviceniveauer med meget få eller sågar nul dages ferieledsagelse. Botilbuddet eller pårørende kan således få den opfattelse, at der ’ikke er noget at komme efter’ ved at rette henvendelse til kommunen.

Skiftende socialministre har imidlertid gentagende gange understreget, at kommunale serviceniveauer ikke må sætte det konkrete skøn ud af kraft – man kan med andre ord sagtens have ret til socialpædagogisk ferieledsagelse, selvom der findes et serviceniveau på nul dage årligt.

For høje priser på tilkøbt ledsagelse
Den anden væsentlige udfordring i forbindelse med tilkøbslovens anvendelse i praksis er tilsyneladende beregningen af den pris, som beboeren skal betale for tilkøbt ledsagelse. En del af det materiale, som LEV har indhentet, tyder således på, at en del botilbud ikke beregner prisen for tilkøb af ledsagelse korrekt. Beboerne opkræves således nogle gange langt større beløb for ledsagelsen, end tilkøbsloven giver lov til.

Loven siger nemlig, at prisen for den tilkøbte ferieledsagelse skal beregnes på baggrund af både de direkte og indirekte omkostninger, som er forbundet med ydelsen af ledsagelsen – eksempelvis personalets løn samt en andel af de administrative omkostninger.

Men botilbuddet skal også modregne de ”væsentlige identificerbare besparelser”, der er i botilbuddet i forbindelse med, at en beboer tager på en ferie med tilkøbt ledsagelse. Det vil eksempelvis sige lønomkostninger, som botilbuddet alligevel ville have skullet afholde, hvis en beboer var hjemme i tilbuddet.

Denne modregning i prisberegningen sker tydeligvis ikke i alle tilfælde – måske endda ikke i de fleste. Mange beboere betaler derfor en højere pris for deres ferieledsagelse, og der bliver herved reelt tale om brugerbetaling på den grundlæggende hjælp til mennesker med handicap i botilbud.

Der kan altså konstateres to væsentlige tendenser i forbindelse med anvendelsen af tilkøbsloven: a) Beboernes ret til kommunalt visiteret ferieledsagelse undersøges ikke tilstrækkeligt og b) prisen for ledsagelsen beregnes ikke korrekt, hvorved beboeren betaler en overpris for ledsagelsen.

Begge problemer undergraver således en meget væsentlig del af de argumenter, som blev fremført i Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af tilkøbsloven tilbage i 2017. Her forsikrede partierne bag tilkøbsloven os om, at der alene ville blive tale om tilkøb og ikke om brugerbetaling. De hidtidige erfaringer med loven synes at modsige disse politiske løfter og forsikringer.

Tiden må vise om LEVs skepsis var velbegrundet
LEV var som bekendt ganske skeptiske over for tilkøbsordningen, da den blev lanceret af daværende socialminister Karen Ellemann i sommeren 2016. LEVs bekymring gik især på det forhold, at tilkøbsmodellen i praksis kunne komme til at undergrave de kommunale serviceniveauer for ferieledsagelse. Trods flere konkrete forslag fra LEV var der nemlig ingen politisk vilje til at sikre et entydigt rettighedsbaseret minimumsniveau – bevillingen af ferieledsagelse skulle fortsat alene være op til de enkelte kommuner ’inden for lovens rammer’.

På det mere konkrete niveau var LEV også skeptisk over for, at tilkøbet af ledsagelse skulle ske på et rent decentralt niveau mellem det enkelte botilbud og den enkelte beboer. Tilkøbsloven er indrettet på den måde, at kommunen ikke skal træffe nogen afgørelse, der er ingen klagemulighed eller eksternt tilsyn med botilbuddenes salg af ledsagelse til sine beboere – i mange tilfælde for meget høje beløb.

De hidtidige erfaringer med tilkøbsloven indikerer, at LEVs bekymring ikke var helt skudt ved siden af. Vi kan endnu ikke opgøre det mere præcise omfang af de problematiske tendenser i implementeringen af loven, men alarmklokkerne må så småt begynde at ringe.

På LEVs hjemmeside kan du finde en udførlig gennemgang af en række af de forhold, som du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Se under temaet ”Ledsagelse” og find artiklen ” Hvad skal du huske, hvis du vil købe ferieledsagelse?”.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 8 2018

19.12.2018 Landsformand: Ny redegørelse indikerer store socialpolitiske udfordringer forude

Årets socialpolitiske redegørelse er netop blevet offentliggjort af Socialministeriet. Landsformand i LEV, Anni Sørensen, mener, at redegørelsen indikerer nogle bekymrende tendenser.

I den socialpolitiske redegørelse, som man kan kalde en slags årlig statusrapport i det socialpolitiske landskab, kan man blandt andet læse, at de afsatte ressourcer til voksne borgere med handicap siden 2012 er faldet med cirka 2 milliarder kroner. Faldet skal ses i lyset af, at antallet af handicappede borgere med behov for hjælp har været kraftigt stigende i de senere år. Det betyder samlet set, at den enkelte borger med handicap dermed modtager en ringere hjælp.

Landsformand Anni Sørensen mener, at dette er dybt bekymrende:

- Det her er reelt en dokumentation for store nedskæringer på handicapområdet. Det er jo ikke ligefrem styrket kernevelfærd, som regeringen ellers taler med så store ord om i øjeblikket. Samtidig er det bekymrende, at udviklingen med at få mennesker med handicap i beskæftigelse eller i uddannelse er stagneret. Jeg håber, regeringen er ligeså bekymret for denne kedelige tendens, som vi er her i LEV, siger Anni Sørensen.

Et større indsats for at skabe inklusion i samfundet
Det fremgår også af redegørelsen, at andelen af voksne med handicap, som er i enten i uddannelsesforløb og beskæftigelse, er den samme som sidste år. Ifølge Anni Sørensen er det en indikator for, at der er brug for en langstrakt politisk indsats for at opnå en større inklusion for mennesker med udviklingshæmning i samfundet.

 - Det er rart, at der er kommet et større politisk fokus på mennesker med udviklingshæmnings deltagelse i samfundslivet. Men tallene viser også, at der ikke er tale om en problemstilling, som løses over natten. Derfor er det vigtigt, at regeringen tager disse bekymrende tal til efterretning og arbejder for, at der sker forbedringer på området, så vi ikke ser den samme tendens ved næste års socialpolitiske redegørelse – vi vil meget gerne i LEV byde ind med vores viden og indsigt til at skabe forandringer på disse områder, pointerer Anni Sørensen.

Unge med handicap på kontanthjælp
I redegørelsen fra Socialministeriet fremgår også en række tal, der viser sammenhængen mellem handicap og nedsatte psykiske funktionsevner og så forsørgelse på kontanthjælp. Når det gælder unge med eksempelvis ADHD eller forskellige former for psykiske lidelser som angst og skizofreni, så lever mellem 30-45 procent af unge mellem 18-29 år på kontanthjælp. Så højt er tallet ikke for unge med udviklingshæmning, hvor cirka 12 procent har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Selvom tallet er lavere end de øvrige, så burde der sættes ind politisk her for at få andelen endnu længere ned, pointerer Anni Sørensen.

- Tallene viser, at unge med handicap og altså også unge i LEVs målgruppe er havnet i en klemme i beskæftigelses- og kontanthjælpssystemet. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse til borgere, der er i en særlig svær social situation, og uanset om procentsatsen er 12, 30 eller 45 %, så må det må jo aldrig være sådan, at det er handicappet – som disse taler antyder – der er baggrunden, udtaler Anni Sørensen.

06.12.2018 Leder: 2018 i bevægelse - i og uden for LEV

”Min forventning og forhåbning er, at OKUP vil bidrage til, at LEV bliver bedre klædt på til de fremtidige udfordringer”. Sådan siger Dorte Højriis Thomsen i en artikel inde i bladet. Hun var en af de cirka 100 engagerede deltagere på vores netop afholdte landsmøde, som fandt sted under overskriften ”LEV i bevægelse”.

Af Anni Sørensen, landsformand for LEV

Hen over to dage var der fokus på den udviklingsindsats af LEV, som vi har døbt OKUP – Organisations- og Kommunikations-UdviklingsProcessen. Og landsmødet viste mig, at LEV er i bevægelse!

Det lunede mit landsformandshjerte at se den fantastiske energi, som deltagerne bragte ind i diskussionerne om LEVs fremtid. Der er masser af kraft og stærke følelser forbundet med LEVs fremtidige virke, og jeg mærker tydelig opbakning til den fornyelse, som vi er i færd med at skabe sammen.

Landsmødet var en stærk oplevelse af engagement og sammenhold i LEV, men når jeg ser tilbage på 2018, så synes jeg også, at vi har formået at engagere os i omverdenen – og at vi har opnået resultater.

Vilkårene for mennesker med udviklingshæmning er desværre fortsat under pres. Både lokalt og nationalt skal vi igen og igen forsøge at afværge angreb på rettigheder og ressourcer til den daglige indsats, som er så afgørende for manges mulighed for at leve en rimelig tilværelse med indhold og udviklingsmuligheder. Det skal vi arbejde hårdt for at få på politikernes dagsorden i den nært forestående folketingsvalgkamp.

Midt i disse alvorlige udfordringer skal vi dog også minde os selv om de gode resultater i 2018.

Blandt de helt principielle sejre i 2018 er, at der nu ser ud til at komme en lovændring, som vil give mennesker med det særlige §6-værgemål demokratisk medborgerskab på lige fod med alle andre. Vi har stædigt holdt fast i, at demokratiet i Danmark ikke kan leve med at tage stemmeretten fra mennesker, som har behov for hjælp til at styre deres egen økonomi. Et stort tillykke til en helt særlig slags førstegangsvælgere!

2018 var også året, hvor det lykkedes at sikre yderligere tre års økonomi til LEVs fantastiske KLAPjob. Vi kan nu fortsætte arbejdet med at give flere mennesker med udviklingshæmning og andre handicap en chance for at bidrage med deres arbejdskraft i almindelige virksomheder. Styrket selvværd for den enkelte, inklusion og samfundsværdi.

Endelig, så var 2018 året, hvor LEV – sammen med gode allierede som ULF og Ældresagen – kastede sig ind i kampen mod Børne- og Socialministeriets udspil til ændring af magtanvendelsesreglerne. Mange af ministeriets forslag var i virkeligheden skandaløse, og jeg er inderligt lettet over, at det lykkedes at få dem taget af bordet. Krænkelser af retten til egen bolig, svækket myndighedskontrol og udvidede muligheder for indgreb og fysiske fastholdelser er ikke vejen at gå.

I LEV rundede vi 2018 af med et brag af en markering. Den 27. november samledes cirka 450 mennesker i Aarhus til inspirationskonference om inklusion af mennesker med udviklingshæmning. Interessante oplæg og projekter fra hele landet inspirerede til, hvordan vi får sat ekstra skub i dannelsen af meningsfulde fællesskaber.

2018 går nu på hæld. Det har været et spændende og udviklende år for LEV. Jeg glæder mig til 2019, som skal fastholde og styrke alle de gode kræfter, der sammen skaber et endnu stærkere LEV.

Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 8 2018

Aktivitetscamp

Aktivitetscamp