28.01.2020 PRESSEMEDDELELSE: LEV hilser udredning om et trist stykke Danmarkshistorie meget velkommen

En historisk udredning af forholdene på Sær- og Åndssvageforsorgen er nu sat i gang. LEV opfordrer til, at denne udredning fører til en officiel statslig undskyldning.

I dag offentliggjorde socialminister Astrid Krag rammerne for en historisk udredning af forholdende for de anbragte børn, unge og voksne på Sær- og Åndssvageforsorgens institutioner fra 1933-1980. Det er en udredning, der skal fastlægge grundlaget for en officiel undskyldning til dem, der blev udsat for vanrøgt og grove psykiske og fysiske overgreb på de gamle anstalter.

Dengang var tvangssterilisation, invaliderende hvide snit, årelang bæltefiksering, tvangsanbringelse af både børn og voksne en almindelig del af vilkårene for tusindvis af mennesker med udviklingshandicap. Forhold som forkrøblede menneskers liv.

Derfor er det på sin plads, at regeringen nu afklarer grundlaget for en officiel statslig undskyldning til de mennesker, hvis liv har været påvirket af de vilkår, som samfundet bød dem, mener formand i LEV, Anni Sørensen.

- Tusindvis af mennesker med udviklingshandicap blev udsat for uhyrligheder i Statens Åndssvageforsorg. Også en behandling, som efter datidens målestok var helt uacceptable. Det er et uhyggeligt stykke Danmarkshistorie, som fortjener at blive belyst og blive offentlig kendt. Vi kan som samfund ikke være andet bekendt at give en officiel statslig anerkendelse og undskyldning, pointerer Anni Sørensen.

Landsformand i LEV ser frem til det kommende arbejde med udredningen. En udredning som LEV naturligvis gerne bidrager til.

 

Kontakt:
Formand for Landsforeningen LEV Anni Sørensen tlf.: 2628 3083 email:
as@lev.dk

Kommunikationsmedarbejder Clavs Sylvest tlf.: 3017 8860 email: cs@lev.dk

28.01.2020 LEV til læger og Danske Regioner: Grib muligheden for at bekæmpe ulighed i sundhed

Indfør et årligt sundhedstjek for personer med udviklingshandicap. Det forebygger hospitalsbehandlinger og er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien

Debatindlæg af Anni Sørensen, formand i LEV, bragt i Politiken Sundhed mandag den 27. januar 2020

Personer med udviklingshandicap dør i gennemsnit 14,5 år tidligere end andre mennesker i Danmark. Det skyldes ikke mindst stor overdødelighed inden for blandt andet kræft og hjertekarsygdomme. Og i deres markant kortere liv døjer de oftere med uopdagede sygdomme og skavanker, som forringer livskvaliteten. Men heldigvis behøver det ikke at være sådan.

Et nyligt
forsøg i Roskilde Kommune med opsøgende sundhedstjek hos deres praktiserende læge fandt, at knap 8 ud 10 borgere med udviklingshandicap, havde behov for efterfølgende behandling af alt fra høre- og ledproblemer til forstadier til kræft, hjertesygdom, KOL og osteoporose.

Den markante ulighed skyldes blandt andet, at det danske sundhedsvæsen bygger på princippet om den opsøgende patient, der selv søger hjælp i sundhedsvæsenet i tilfælde af symptomer eller sygdom. Den model tager ikke højde for personer med udviklingshandicap, hvor mange ikke er opmærksomme på eller i stand til at vurdere egne symptomer og endsige gøre opmærksom på dem. Tallene viser derfor, at personer med udviklingshandicap faktisk kommer mindre til praktiserende læge end resten af befolkningen – på trods af de massive sundhedsproblemer.

Den gode nyhed er, at der i udlandet og Danmark er udviklet en virksom indsats, som kan være med til at gøre op med den voldsomme ulighed i sundhed, som er virkeligheden i dag: Nemlig muligheden for et opsøgende tilbud om et systematisk sundhedstjek. Ved sundhedstjekket bruger den praktiserende læge cirka 45 minutter på at komme omkring hele borgerens sundhedsstatus og med udgangspunkt i en systematisk checkliste.

Erfaringer og studier fra England viser, at sundhedstjek har en stor gavnlig effekt på borgernes sundhed og det har derfor i mange år været et integreret tilbud i det engelske sundhedsvæsen. Senest har Sundhedsstyrelsen i efteråret udgivet en evaluering af et projekt i fire kommuner, som bekræfter, at målrettede sundhedstjek er effektivt til at opspore og afdække sygdomme og sundhedsproblemer i denne gruppe. Evalueringen viser også, at besøgene hos den praktiserende læge forebygger hospitalsbehandlinger. Det er med andre ord både godt for borgerne og samfundsøkonomien.

Hvorfor får alle personer med udviklingshandicap så ikke tilbudt et årligt sundhedstjek, kan man fristes til at spørge. Én af hovedårsagerne er, at tilbuddet ikke findes i den gældende aftale om ydelser og honorering mellem de praktiserende læger og Danske Regioner. Det er der hårdt brug for, at der bliver ændret på.

I en travl hverdag er det næppe realistisk, at de praktiserende læger gennemfører de nødvendige sundhedstjek, som er noget andet end en almindelig konsultation, såfremt det ikke specifikt understøttes i deres aftale med regionerne. Dette bekræftes også af Sundhedsstyrelsens evaluering, der viste en markant forskel i projektimplementeringen alt efter om sundhedstjekkene var omfattet af de lokale PLO-aftaler eller ej.

Heldigvis har Danske Regioner for nylig blæst til fornyet kamp mod ulighed i sundhedsvæsenet og meldt ud, at man vil implementere sundhedstjek til borgere med handicap på botilbud. Den udmelding vil jeg på det varmeste kvittere for.

Ligesom det glæder mig, at både PLO og Danske Regioner i det netop udgivne visionspapir om almen praksis frem mod 2030 i fællesskab vil prioritere sårbare patienter med begrænset egenomsorg, der i dag ikke kommer tilstrækkeligt i almen praksis.

De pågående overenskomstforhandlinger er en oplagt chance til at føre de gode politikker ud i livet og gøre noget ved uligheden i sundhed for en udsat gruppe.

09.01.2020 Socialpolitisk redegørelse: Udfordringer for unge med handicap

Social- og Indenrigsministeriet har offentliggjort årets socialpolitiske redegørelse, der med udgangspunkt i data indrapporteret fra kommunerne sætter fokus på udviklingen på det sociale område herunder handicapområdet

Vi skulle ikke mere end lidt over en uge i det nye år, før Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde Socialpolitisk redegørelse for 2019. Redegørelsen, som er udkommet siden 2016, giver et overblik over indsatser på socialområdet. Det er ikke de samme områder, som behandles hvert år, og i år er det overvejende fokus i tråd med statsminister Mette Frederiksens nytårstale på plejefamilier og anbragte børn. Imidlertid rummer redegørelsen også et interessant kapitel om børn og unge med handicap.

Økonomien på handicapområdet
Redegørelsen rummer som tidligere år oplysninger om den overordnede udvikling i udgifterne på handicapområdet – et tal som har været hyppigt diskuteret i de senere år. Stiger udgifterne på handicapområdet, eller er der tale om status quo eller ligefrem et fald? Det kan man ikke svare på på baggrund af redegørelsen, der opgør tallet på en ny måde end tidligere. Problemet har bestået i at udskille udgifter relateret til ældreområdet. Her har man tidligere anvendt et skøn. Det gør man ikke længere på grund af ændringer i den kommunale registreringspraksis. Det betyder, at man ikke kan sammenligne dette års eller fremtidige tal med tidligere. Men det betyder også, at vi i fremtiden skulle få et mere præcis billede af udviklingen på handicapområdet.

Herudover har man også ændret den kommunale praksis, når det gælder registreringen af udgifterne til botilbud og socialpædagogisk støtte. Tallene i denne redegørelse er mere præcise end tidligere. Det fremgår af redegørelsen, at udgifterne til botilbud ligger på 17,8 mia. kr. fordelt med 6,0 mia. kr. til længerevarende botilbud (§ 108), 4,8 mia. kr. til midlertidige (§ 107) og 7,1 mia. kr. til botilbudslignende tilbud (§ 105 i almenloven).

Børn og unge med handicap
Set med LEV briller er den mest interessante del af redegørelsen det kapitel, som handler om børn og unge med handicap.  Med en lang række metodiske forbehold, som det vil føre for vidt at redegøre for her, findes der ifølge redegørelsen skønsmæssigt 5.000 børn med udviklingshandicap mellem 13-18. Heraf modtager ca. 3.300 ydelser efter serviceloven. Til sammenligning er der i samme aldersgruppe 14.100 børn med ADHD, men her modtager kun 4.300 en indsats efter serviceloven.

Rapporten giver et interessant indblik i udviklingen for børn og unge med handicap, når de overgår til voksenlivet. Det er bekymrende læsning. 62 % procent af de 19-20 årige har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse (incl. STU) mod 80 % for unge uden handicap. Et andet interessant faktum er, at fire gange så mange unge med handicap ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge uden handicap.

Handicap er adgangsbilletten til kontanthjælp
Rapporten rummer også en meget interessant sammenligning, når det gælder forsørgelsesgrundlag for de 19 til 20 årige.

Forsørgelsesgrundlaget for unge mellem 19 og 20 år med handicap og hele gruppen:

Forsørgelse

Unge med handicap 19-20

Hele gruppen ml. 19-20

Uddannelse/beskæftigelse  

40

82

Selvforsørgelse

11

11

Kontanthjælp

30

6

Førtidspension

15

1

Øvrige f.eks. ressourceforløb

4

1


Selvom man må tage et forbehold her, fordi en del af de 30 % på kontanthjælp også er unge på STU (og man derfor kan diskutere, hvorvidt de er under uddannelse eller ej), så viser tallene med al tydelighed, at der er store problemer med overgangen til voksen-, uddannelses- og arbejdsliv. Sammenlignet med hele ungegruppen, så er handicap vejen til kontanthjælp og i mindre grad arbejde eller uddannelse.

Forsørgelsesstatus for LEVs målgruppe
Redegørelsen rummer også tal, når det gælder forsørgelsen for mennesker med udviklingshandicap. Det fremgår således, at 7 % af de unge mellem 19-20 år er i beskæftigelse/uddannelse (ikke STU), 65 % er tilkendt førtidspension, mens 25 % lever af kontanthjælp. Alt andet lige så repræsenterer LEV jo en handicapgruppe, som har en permanent funktionsnedsættelse. På den baggrund af det naturligvis stærkt problematisk, at en ¼ af gruppen lever af en ydelse, som er tænkt som en midlertidig social foranstaltning.

På mange måder viser dette års Socialpolitisk Redegørelse, at unge med handicap er udfordrede, og at der er behov for nye tilgange og løsninger til denne målgruppe.

Om Socialpolitisk Redegørelse
Hvert år udsender Social- og Indenrigsministeriet en redegørelse, hvor med basis i data og statistik belyser udviklingen på ministeriets område. Emnerne varierer fra år til år, og interessenter og organisationer – herunder LEV – har mulighed for at give inputs til, hvilke områder man ønsker belyst. I år fokuserer redegørelsen helt i tråd med statsministers Mette Frederiksen nytårstale meget på anbragte børn og unge, men som det fremgår af ovenstående, er der også mange interessante oplysninger om handicapområdet.