12.11.2020 Boligministeren trækker forsøg med lejerettigheder tilbage

Lovforslaget, der skulle give kommuner mulighed for at opsige borgere med handicap fra deres bolig, er trukket tilbage af boligministeren. Levs landsformand glæder sig over, at der blev lyttet til kritikken af det skandaløse forslag.

Der skal ikke gennemføres forsøg med mennesker med udviklingshandicaps lejerettigheder. Vi vil ikke flyttes rundt med, bare fordi kommunen synes, det er ”mest hensigtsmæssigt”. Det var en del af den klare melding fra Levs repræsentantskabsmøde i weekenden.

Og noget tyder på, at der er blevet lyttet til meldingerne fra Lev – og fra DH, Institut for Menneskerettigheder og andre organisationer på området. I går tirsdag sendte boligministeren således et brev til Folketinget med besked om, at forslaget om forsøg med opsigelse af lejere med handicap trækkes tilbage.

Konkret sker det ved, at boligministeren har stillet et ændringsforslag til det oprindelige lovforslag, og her foreslås det, at den del af lovforslaget, der muliggør forsøg med opsigelse af lejere i almene ældre- og plejeboliger, udgår af lovforslaget.

Levs landsformand, Anni Sørensen, er glad for, at boligministeren har lyttet til kritikken og hurtigt taget konsekvensen og trukket forslaget tilbage:

- Det var et chok, da vi pludselig blev klar over, at man endnu engang ville til at lave forsøg, som ville give mennesker med handicap markant dårligere lejerettigheder – ene og alene fordi de har behov for hjælp i hverdagen.

- Nu er denne del af forslaget så trukket, og det er der grund til at glæde sig over. Jeg ser det som en direkte konsekvens af den dialog, vi har haft med en række ordførere fra de politiske partier. Der blev lyttet – og derfor fik forslaget også meget kritik, da det blev førstebehandlet i Folketinget fredag, siger Anni Sørensen.

11.11.2020 DEBAT: Mennesker i botilbud har også behov for ledsagelse

Det er nødvendigt med konkrete lovinitiativer, som kan rette op på det omfattende svigt, at mennesker med udviklingshandicap, der bor i botilbud, har langt dårligere mulighed for ledsagelse end andre med handicap, skriver Anni Sørensen.

Debatindlæg af Anni Sørensen, Landsformand i Lev, bragt i Altinget tirsdag den 10. november 2020

Hvad er egentlig logikken i, at mennesker med udviklingshandicap, der bor i botilbud, skal have langt dårligere mulighed for ledsagelse end andre med handicap?

Behovet for ledsagelse til at kunne besøge venner og familie, benytte kulturtilbud eller at shoppe er præcis det samme. Alligevel viser en ny undersøgelse, at langt de færreste i denne sårbare gruppe modtager den ledsagelse, som de har behov for og ret til.

Undersøgelsen baserer sig på svar fra 1.079 pårørende og er gennemført af Lev henover de første uger af oktober måned. Lad os tage et par resultater i kort form.

Langt de fleste beboere i undersøgelsen har behov for ledsagelse. Alligevel er det kun omkring en tredjedel, som er tildelt en ledsageordning på 15 timer månedligt (§ 97 i
serviceloven).

En ledsageordning er tydeligvis afgørende for, om man kan komme uden for botilbuddet eller ej.  

Næsten 40 procent af de beboere, som ikke har en ledsageordning, modtager to eller færre timers individuel ledsagelse om måneden. De modtager altså ledsagelse på et ekstremt lavt niveau, uagtet at deres behov for ledsagelse er det samme, som dem der har en ledsageordning.

Ekstremt ringe vilkår
Men selv blandt de botilbudsbeboerne, som er så heldige at have en ledsageordning, er der store udfordringer.

Mindst hver fjerde har fået taget timer ud af deres ledsageordning med den begrundelse, at de bor i botilbud, og de får meget sjældent den erstatningsledsagelse fra botilbuddet, som de har krav på.

Fradraget kan være helt op til otte timer om måneden. Og i de fleste tilfælde er det timer, som bare forsvinder ud i det blå, fordi beboeren ikke får erstatningsledsagelse fra botilbuddet. På årsbasis kan det løbe op i tabt ledsagelse svarer til 14 heldagsture af syv timer.

Der kan siges meget om komplicerede regler på socialområdet. Det kan der også i dette tilfælde, hvor undersøgelsens resultater afspejler et samspil mellem ledsageordningen (§ 97), socialpædagogisk bistand (§ 85) og botilbud (blandt andet § 108 og 107).

Men egentlig kunne vi gå langt mere enkelt til værks. Vi kunne begynde med at svare på, om det er rimeligt, at mennesker med udviklingshandicap har så ekstremt dårlige vilkår for at komme uden for deres botilbud?

Konkrete lovintiativer
Synes vi egentlig, at det er fair, at ledsageordningen i praksis indeholder langt færre timer, blot fordi man bor i botilbud?

Og mener vi, at mennesker med omfattende og komplekse handicap skal have markant dårligere mulighed for den ledsagelse, som er en forudsætning for at de kan pleje deres sociale netværk, besøge familien, deltage i sociale og kulturelle aktiviteter i lokalsamfundet og gå ud og spise?

Det fleste vil nok svare nej til ovenstående spørgsmål. Alligevel er det sådan virkeligheden tager sig ud for nogle af de mest sårbare af vores medborgere.

Jeg kan heller ikke forestille mig, at man i regeringen og i Folketinget synes, at situationen er holdbar.

Derfor er der heller ingen grund til at trække tiden ud længere. Der er behov for konkrete lovinitiativer, som kan rette op på det omfattende svigt som undersøgelsen dokumenterer, og de forestående finanslovsforhandlinger er sådan set et passende sted indlede det arbejde.

06.11.2020 Ud i naturen – fællesskab og trivsel for unge med udviklingshandicap

Elever fra ti STU-skoler landet over deltager for tiden i et nyt projekt under overskriften ’Fællesskab & trivsel – naturligvis’, som foreningen Lev står bag. Målet med projektet er at styrke trivsel og kammeratskab blandt eleverne under corona-pandemien.

Naturen danner rammen for et nyt projekt i Lev, der vil sætte ind overfor ensomhed og mistrivsel blandt elever på udvalgte STU-skoler. I projektet matches det enkelte STU-tilbud med en naturvejleder, der i dialog med skolen udvikler et kort forløb, hvor eleverne kommer ud i naturen for at mærke, se, lytte, dufte og smage på den og få gode oplevelser sammen. Aktiviteterne målrettes den enkelte elevgruppe og kreativiteten er stor. Nogle steder planlægges sanketure, fisketure og hulebygning, mens andre elever skal prøve kræfter med klitdæmning, og så skal der spises vild mad fra bål blandt meget andet. Alle aktiviteter har til formål at understøtte STU-elevernes trivsel og kammeratskab via fælles oplevelser og erfaringer i og med naturen.

Projekt skal afhjælpe ensomhed
Formand for Foreningen Lev Anni Sørensen er begejstret for projektet og mener, at det er et vigtigt tiltag, der kan dæmme op for ensomhed og mistrivsel for mennesker med udviklingshandicap.

- Vi ved, at mennesker med udviklingshandicap er særligt udsatte, hvad angår ensomhed og mistrivsel ikke mindst under coronakrisen. Derfor er det helt centralt, at der bliver skabt grobund for gode fællesskaber, venskaber og oplevelser, og jeg er glad for, at Lev med dette projekt netop får mulighed for det”, udtaler Levs formand.

Fællesskab og trivsel - naturligvis!
Foreningen håber, at dette projekt kan være med til at danne grobund for at bruge naturen til at skabe gode fællesskaber til gavn for mennesker med udviklingshandicap.

- Når dette projekt er slut, er det vores forhåbning i Lev, at de mange gode oplevelser, fællesskaber og erfaringer kan bruges til at fremme brugen af naturen til glæde for mennesker med udviklingshandicap - det kan dette projekt være et rigtig godt udgangspunkt for” uddyber Anni Sørensen.

Det er midler tildelt af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, der har gjort projektet muligt. Formålet med de tildelte midler er at hjælpe sårbare og udsatte grupper bedst muligt gennem corona-krisen. Projektet startede for alvor op efter skolernes efterårsferie og vil køre frem til og med december.