12.11.2019 Lokale LEV-formænd: Store kampe venter i 2020

Landets kommuner har nu vedtaget deres budgetter for 2020. I de tre største kommuner har LEVs kredse været med i omfattende aktiviteter for at sikre bedre forhold for mennesker med udviklingshandicap – eller i bedste fald undgå nedskæringer. Det er til en vis grad lykkedes at holde besparelserne stangen, men allerede næste år truer nye. Så behovet for aktivisme bliver kun større.

I de seneste uger har LEV delt adskillige historier på de sociale medier om, hvordan de kommunale politikere har prioriteret midlerne på handicapområdet for næste års budget. I nogle kommuner bliver der tilført midler. Andre steder bliver der sparet, eller niveauet er uændret.

De resultater skal blandt andet ses i lyset af kommuneaftalen mellem KL og regeringen for kommunernes budgetter for 2020, der blev indgået for nogle måneder siden. Her fik landets kommuner tilført ekstra økonomiske midler til at løse det såkaldte demografiske, træk. Det vil sige hjælp til, at der er kommet flere ældre, flere børn og flere mennesker med handicap, der har brug for støtte i hverdagen.

Flere midler – mere politisk opmærksomhed - større forventninger
Men spørgsmålet er, om det er nok. For både før og under folketingsvalget var der et stort politisk fokus på at prioritere handicapområdet højere. Og i blandt andet handicaporganisationerne har der været en klar forventning til, at handicapområdet ville blive tilført flere midler. Heriblandt også ude i de lokale LEV-kredse, der tydeligt mærker konsekvenserne af de besparelser, som handicapområdet har været igennem i de seneste år. En af de lokalformænd er Jon Jensen fra LEV Odense, der sidder tilbage med en vis skuffelse.

- Der har heldigvis været meget opmærksomhed på handicapområdet både før og under valgkampen. Men der var ikke meget at komme efter valgkampen. Hverken i statsministerens åbningstale eller regeringens finanslovsudspil. Det var skuffende. I Odense er der blevet tilført lidt flere penge til handicapområdet. Men da der også er kommet flere mennesker med udviklingshandicap i kommunen, er der jo reelt tale om, at der er kommet lidt flere penge, der skal deles mellem en hel del flere mennesker. Så der er ikke sket nogen genopretning af handicapområdet i Odense Kommune. Efter alle de fine ord fra politikerne under valgkampen, havde jeg nok forventet mig noget mere.

Det samme gør sig gældende i landets næststørste kommune. I Aarhus er hele socialområdet i budget 2020 tilført knapt 70 millioner kroner. Men da budgetoverskridelserne allerede her i 2019 på handicapområdet er store, vil der fortsat være hul i kassen i 2020 og dermed udsigt til besparelser, fortæller den lokale LEV-formand, Anne Kjeld Pedersen

- Derudover vil der fortsat blive flere mennesker med handicap, der skal have del i den meget slunkne pengepose, uden at posen gøres reelt større, pointerer den lokale LEV-formand.

I København har socialudvalget valgt at droppe de planlagte besparelser på handicapområdet. Der er stort set kun besparelser på de administrative poster. Men der er fortsat lang vej endnu, pointerer den lokale LEV-formand Steen Stavngaard.

- På trods af, at de værste skrubtudser forsvandt, er der lang vej tilbage til blot at opnå acceptable vilkår for mennesker med udviklingshandicap. Det halter gevaldigt på kvaliteten af bostederne i kommunen, hvor der mangler specialiseret pædagogisk arbejdskraft, og hvor beboerne ikke kommer på ferie og ikke får ledsagermidler til at komme på aktiviteter ud af huset. Så der er bestemt desværre masser at kæmpe for i det kommende år, pointerer Steen Stavngaard.

Massivt pres på kommunalpolitikerne
Både i København, Aarhus og Odense har de lokale LEV-kredse lagt et massivt pres på lokalpolitikerne og allieret sig med grupper af pårørende og græsrodsbevægelser for at gøre politikerne opmærksomme på de omfattende konsekvenser, som de planlagte besparelser ville have haft.  LEV Aarhus har medvirket til at bringe flere historier frem i pressen om bosteder, der har sparet så meget, at plejen og omsorgen for voksne med udviklingshandicap er ekstremt mangelfund, fortæller LEV formand i Aarhus, Anne Kjeld Pedersen – der lister nogle af de grelle historier op:

- Vi har hørt om en blind udviklingshæmmet, der lades alene på værelset alle eftermiddage. Vi har hørt om blebrugere, der ikke får skiftet ble. Vi har hørt om mennesker med epilepsi, der lades alene under og efter krampeanfald. Desuden har vi hørt om en chef, der aflyste al ledsagelse resten af året - indtil pressens bevågenhed fik ham til at trække det tilbage. Vi har hørt om bosteder, hvor uddannede pædagoger erstattes med uuddannede medhjælpere for at spare penge. Vi har hørt om bosteder, hvor alle sociale og kulturelle aktiviteter aflyses resten af året. 

Også i LEV København har der været godt tryk på kedlerne for at lægge massivt pres på politikerne i Socialudvalget. Her har der været ugentlige demonstrationer på Rådhuspladsen, som en gruppe af pårørende, som kalder sig handicapaktivisterne, har arrangeret, og som LEV København har deltaget i og støttet op om økonomisk. Der har også været adskillige pressehistorier, der har bidraget til at planlagte besparelser på handicapområdet nu er blevet trukket tilbage. Derudover har LEV-København brugt mange kræfter på at sætte politikerne ind i, hvilke omfattende konsekvenser, deres ellers planlagte besparelser ville have haft, fortæller Steen Stavngaard.

- Vi har i LEV København haft meget korrespondance med alle medlemmer i Socialudvalget i kommunen for at overbevise dem om at droppe besparelserne. Og det tror jeg har bidraget til, at handicapområdet er sluppet billigt i denne omgang.

LEV Odense har ansat en freelance-journalist til at bedrive pressearbejde det næste halve år og skrive historier, der kunne være med til at sætte politisk fokus på handicapområdet. Men der har også været en række andre tiltag, der skulle bidrage til at sætte en handicappolitisk dagsorden i kommunen, fortæller Jon Jensen:

- Vi har haft en løbende dialog med ældre- og handicapudvalget i kommunen. Vi har tradition for hvert år at arrangere velbesøgte borgermøde med de relevante rådmænd, hvor der altid er pressedækning. Og så har vi fået en hel del debatindlæg og kronikker publiceret i den lokale presse. Derudover har vi også et rigtig godt og givtigt samarbejde med de lokale pårørenderåd for bostederne og de beskyttede værksteder.  

Kampen fortsætter i 2020
Selvom handicapområdet nogenlunde er sluppet for besparelser i landets tre største kommuner, er der lang vej igen og masser af politisk påvirkningsarbejde forude, påpeger Anne Kjeld Pedersen fra LEV Aarhus:

- Vi vil til stadighed gøre politikerne opmærksomme på tingenes elendige tilstand med læserbreve, foretræde for Socialudvalget, møder med rådmanden, historier i pressen. Vi vil holde fast i vores regelmæssige møder med topembedsmænd. Vi tænker blandt andet på de mennesker, der ikke har pårørende til at tale for sig, men også på de pårørende, der er ved at køre træt i alle de kampe, der skal kæmpes med kommunen.

Jon Jensen fra Odense stemmer i:

- Vi fortsætter ad mange spor – blandt andet det politiske. Her vil vi mødes med embedsværket og styrke alliancen med andre handicaporganisationer og fagbevægelserne og ikke mindst med pårørenderådene. Vi skal have styrket den politiske aktivisme her i Odense. Det der flytter noget, efter min mening, det er at arrangere demonstrationer. At samle folk fysisk. Der er brug for mere kampånd i byen her, men mange pårørende er bange for at stille op. De er nervøse for, at kommunen kommer efter dem og tager hjælpen fra dem. Det er et stort problem, vi skal have løst her.

Også i København er det politiske påvirkningsarbejde med budget 2021 allerede i gang, fortæller Steen Stavngaard.

- Som tidligere nævnt, så er der masser af steder, hvor der er brug for et kæmpe løft på handicapområdet i København. Særligt på bostederne står det slemt til i kommunen. Og så har jeg fundet ud af, at Socialforvaltningen i København skal spare 90 millioner kroner i 2021, hvor handicapområdet tilsyneladende skal stå for de 37,4 % af beløbet. Så helt arbejdsløse bliver vi ikke lige foreløbig.

07.11.2019 Sundhedsstyrelsen: Sundhedstjek for mennesker med handicap virker

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en evaluering af fire kommunale projekter om sundhedstjek til mennesker med blandt andet udviklingshandicap. Konklusionen er klar: Sundhedstjek virker. Sygdomme opspores, afdækkes og fører til tidligere behandling. Nu må Christiansborg sørge for, at sundhedstjek bliver en rettighed for mennesker med handicap i hele landet, mener LEVs landsformand.

Evalueringen af de fire sundhedstjek-projekter viser, at målrettede sundhedstjek gør det muligt at opspore og afdække en række sygdomme og sundhedsforhold hos mennesker med udviklingshandicap og psykiske handicap. I alt 671 borgere inden for målgruppen kom til sundhedstjek hos egen læge i løbet af projektperioden.

Evalueringen viser nogle interessante resultater fra de fire projekter:

  • 45 % - eller ca. hver andet sundhedstjek giver anledning til yderligere undersøgelse
  • I 32 % af tilfældene - ca. hver tredje borger - giver borgerens fremtoning i sig selv mistanke om helbredsproblemer
  • Hvert femte sundhedstjek giver anledning til en efterfølgende justering af borgerens medicin
  • I 38 % af tilfældene bliver der taget en blodprøve, som giver anledning til yderligere undersøgelse

Konklusionen er klar. For borgerne i målgruppen fanger et sundhedstjek helbredsproblemer, der ellers ikke bliver taget hånd om. Det drejer sig om mindre lidelser som D-vitaminmangel, behov for synstest og briller, høreproblemer og justering af medicin – lidelser, som ikke på den korte bane er livstruende, men som hæmmer borgerne i deres livsudfoldelse, og som kan udvikle sig til alvorlige problemer med tiden.

LEVs landsformand, Anni Sørensen glæder sig over, at relevansen af sundhedstjek endnu engang er blevet underbygget.

- Der er desværre kæmpe stor ulighed i sundhed. Mennesker med udviklingshandicap lever i gennemsnit hele 14 år kortere end resten af befolkningen. Det er årlige sundhedstjek et vigtigt redskab til bekæmpelse af. Og det er baggrunden for,  at vi i en årrække har arbejdet for at opsøgende sundhedstjek bliver en entydig rettighed for mennesker med udviklingshandicap

Sundhedstjek medfører fald i sygehuskontakter
Det fremgår også af evalueringen, at sundhedstjekket efterfølgende medfører en stigning i målgruppens brug af læge, men et fald i indlæggelser og ambulante forløb. Rapporten konkluderer, at ”man med flere kontakter i primærsektoren kan forebygge potentielle forløb i sekundærsektoren”.

Sundhedstjek og finanslov
- Denne evaluering viser med tydelighed, at sundhedstjek ikke blot virker, men også er en bedre anvendelse af ressourcer. Det er oplagt, at regeringen og dens støttepartier tager denne viden med ind i de aktuelle forhandlinger om finansloven, siger Anni Sørensen.

09.11.2019 Sådan kommer vi ensomhed til livs

Politikerne skal stille krav til kulturarrangører om, at det for eksempel kan være muligt at tage en ledsager med uden omkostning, så flere med handicap kan inddrages i fællesskabet, skriver fem organisationer på handicapområdet.

Debatindlæg af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer; Anni Sørensen, landsformand for Landsforeningen Lev; Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen; Anders Fransson, formand for Foreningen af Danske Døvblinde og Ask Løvbjerg Abildgaard, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund, bragt i Altinget torsdag den 8. november 2019

Over 350.000 voksne danskere føler sig ensomme. Det rammer især os med handicap.

Mennesker med større fysisk eller psykisk handicap oplever langt oftere end mennesker uden handicap at være ufrivilligt alene, ifølge en Vive-undersøgelse.

Ensomhed påvirker livskvaliteten og kun hvert andet menneske med handicap er tilfreds med livet. Til sammenligning er ni af ti mennesker uden handicap tilfredse med livet. Det er hjerteskærende tal fra Vive, som vi skal have gjort noget ved.

Når man ikke føler sig som en del af sociale fællesskaber, fører det til ensomhed og isolation. Ensomhed sætter sig på helbredet, og ensomme mennesker dør tidligere end andre. Derfor bør det være en politisk prioritering, at fællesskabet hjælper os med handicap ud af ensomheden.

Tænk tilgængelighed ind fra start
Flere lokale aktiviteter bør være tilgængelige for os med handicap. Det handler både om større og mindre tiltag. For eksempel har mange mennesker problemer med hørelsen og lider af høretab – herunder selvfølgelig mange i den ældre generation. Derfor ville arrangører hjælpe mange, hvis de spurgte ind til de enkeltes udfordringer med lyd samt opsatte en teleslynge.

Men det handler også om, at man som arrangør tænker tilgængeligheden ind fra start. For eksempel om planlagte lokaler er tilgængelige for mennesker med fysiske handicap eller kørestolsbrugere.

Ved at gøre flere lokale aktiviteter tilgængelige for os med handicap kan vi komme det omfattende problem med ensomhed til livs. Vi kan knække ensomhedskurven og øge det enkelte menneskes livskvalitet.

Et eksempel er den aktuelle "Danmark Spiser Sammen"-uge, hvor Folkebevægelsen mod Ensomhed har taget initiativ til fællesspisning i hele landet. Det kan forhåbentlig bringe mennesker sammen, der normalt ikke mødes og deler et måltid. Det kan skabe nye relationer. Det kan give mennesker ramt af ensomhed nye fællesskaber, de kan deltage i, og dermed løfte det enkelte menneske ud af ensomheden og hæve livskvaliteten.

Stil krav til kulturarrangører
Her nogle gode eksempler på at bekæmpe ensomhed: Venskabslinjen, hvor mennesker med udviklingshandicap kan ringe og tale sammen, også selvom de ikke kender hinanden. Landsforeningen Levs projekt Lev-venner, der danner venskaber mellem frivillige og ensomme ældre med udviklingshandicap.

I Foreningen Danske Døvblinde forsøger man at reducere ensomheden gennem en vennetjeneste, hvor mennesker med handicap kan få faste telefon- og mailvenner. Der er brug for flere initiativer som disse fra civilsamfundets side.

Politikerne bør have et større fokus på at få flere mennesker med handicap med i fællesskabet. Det kunne for eksempel ske ved at stille krav til arrangører af kulturelle begivenheder, så mennesker med handicap eksempelvis kan få mulighed for at medbringe en ledsager uden yderligere omkostninger. Det vil være en fordel for blandt andre mennesker med synshandicap.

I handicaporganisationerne er vi altid til rådighed for politikere og arrangører med gode råd og sparring til, hvordan vi hjælper flere ud af ensomheden.

11.10.2019 Socialpolitikken skal helt frem i bussen

I mange år har socialpolitikken haft det svært. Et udfordret politikområde, hvor beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked er blevet det dominerende formål med den sociale indsats. Den primære målestok for en virksom socialpolitik er primært blevet et spørgsmål om, hvor mange mennesker indsatsen formår at bringe i arbejde.

Leder af Anni Sørensen, LEVs landsformand

Det er, som om arbejdsmarkedet er blevet det eneste relevante fællesskab – en fortælling om at enten er du en del af det aktive produktive arbejdsfællesskab, eller også er du udenfor. Og hvis du er udenfor, er du en del af en marginaliseret gruppe uden samfundsmæssig værdi.

Beskæftigelsespolitikkens mangeårige dominans er en udfordring for mennesker med udviklingshandicap og for LEV. På den ene side er det jo indlysende, at der kan være stor livskvalitet og mening i at være aktive deltagere på arbejdsmarkedet. LEVs store succes med KLAPjob er et af de mest tydelige eksempler på dette – mere end 3.000 job på særlige vilkår i almindelige virksomheder er et fantastisk resultat. Et resultat, som vi er stolte over i LEV, og som vi modtager stor anerkendelse for fra omverdenen.

Omvendt repræsenterer LEV jo også en stor gruppe mennesker, der aldrig bliver en del af det almindelige arbejdsmarked. Mennesker, hvis udviklingshandicap er så omfattende og komplekse, at perspektivet ikke er et job på særlige vilkår i REMA1000 eller på McDonald’s.

Denne gruppe mennesker er helt afhængige af, at socialpolitikken ikke reduceres til et beskæftigelsesprojekt. Risikoen er nemlig, at den sociale indsats målrettet denne gruppe borgere kommer til at se ud som mislykket, uden effekt – og dermed som spild af velfærdssamfundets ressourcer. Derfor er det afgørende, at vi anerkender socialpolitikken som meget andet end at få folk i arbejde. Socialpolitik handler nemlig først og fremmest om at give sårbare mennesker i vanskelige situationer mulighed for en rimelig tilværelse med indhold og udviklingsmuligheder. Nogle gange er et job vejen – men andre gange er det ikke.

Men måske er der udsigt til et opgør med socialpolitikkens enøjede beskæftigelsesfokus. Flere og flere stemmer i debatten er begyndt at pege på socialpolitikken som et område, der fortjener fornyet og mere selvstændig opmærksomhed. Erkendelsen af, at socialpolitikken i alt for mange år er blevet underlagt et beskæftigelsesfokus, breder sig. Og det er en udvikling, som jeg synes, vi skal glæde os over.

For nogle uger siden præsenterede Socialpædagogerne deres udspil til en ny socialpolitik – og om nogle dage præsenterer Danske Handicaporganisationer deres. Begge oplæg giver vigtige bud på, hvordan socialpolitikken kan udvikles fremadrettet, og det er min fornemmelse, at der aktuelt er politisk vilje til at lytte. Den nye socialminister Astrid Krag var i hvert fald klar i sin proklamering af socialpolitikkens fremtidige status, da hun holdt tale i forbindelse med præsentationen af Socialpædagogernes udspil:

”Socialpolitikken skal helt frem i bussen sammen med beskæftigelsespolitikken, uddannelsespolitikken og boligpolitikken, for det hænger sammen. Socialpolitikken er langt mere end en underafdeling af beskæftigelsespolitikken,” sagde ministeren blandt andet.

Den melding glæder mig.

Lederen blev bragt i LEV Bladet nr. 6 2019

Familiekursus for børn med handicap i alderen 15-18 år

Familiekursus for børn med handicap i alderen 15-18 år