LEV-venners formål
Mange ældre med udviklingshæmning savner socialt samvær – en at drikke kaffe med, gå tur med eller spille spil med. LEV-venner har til formål at give ældre med udviklingshæmning, der mangler eller har et begrænset socialt netværk, en frivillig ven. Et besøg, en kaffesnak eller en tur til byen med en frivillig ven skal give oplevelser og sprede glæde i hverdagen.

Derfor er der brug for LEV-venner
De sidste 50 år er der sket en markant stigning i den gennemsnitlige levealder for mennesker med udviklingshæmning. Den demografiske udvikling har betydning for mennesker med udviklingshæmnings sociale netværk – et netværk, der udenfor de institutionelle tilbud, hovedsageligt består af familiemedlemmer.
I takt med at familien falder fra, mister en gruppe mennesker med udviklingshæmning deres sociale relationer. De har svært ved selv at opsøge og danne nye relationer og er derfor udsatte i forhold til at opleve ensomhed, der kan have alvorlige konsekvenser for livskvalitet og helbred.

Sådan foregår LEV-venner
En koordinatorgruppe organiserer LEV-venner i lokalområdet. Koordinatorerne rekrutterer frivillige og samarbejder med pædagoger, hjemmevejledere og kontaktpersoner om at rekruttere ældre med udviklingshæmning, der har behov for og lyst til at få en LEV-ven. Koordinationerne afholder indledende samtaler og har fokus på at skabe gode match mellem frivillige og ældre med udviklingshæmning.
LEV-vennerne mødes på tomandshånd og aftaler sammen, hvad de vil lave. De kan drikke kaffe, se fodboldkamp, gå en tur eller lave andre aktiviteter, der passer ind i begges interesser og spreder glæde.

Der har i mange år været talt om og forsøgt at skaffe jobs til mennesker med særlige behov. Landsforeningen LEV har knækket koden i forhold til mennesker med kognitive vanskeligheder.

KLAPjob-medarbejdere er lige så forskellige som alle andre på arbejdsmarkedet. De konkrete forventninger til arbejdsmarkedet kan være uklare, men fælles for medarbejderne er, at de ønsker at være en del af fællesskabet.

KLAPjob gør det enkelt at opfylde drømmen
KLAPjob har altid 200 ledige job til rådighed. Ved det første møde mellem kandidaten og KLAPjob-konsulenten sørger konsulenten for at

• gøre jobønskerne meget konkrete
• lytte og oversætte til realistiske muligheder
• foreslå konkrete, ledige job med det samme
• være konkret i forhold til, hvad det enkelte job kræver

KLAPjob-konsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning.

Indsats for mange handicapgrupper
KLAPjob har kandidater med en bred vifte af kognitive handicap, fordi virksomhedernes tilgang til medarbejderne er ret ensartet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder
uanset om der er tale om mennesker med udviklingshæmning, mennesker med autisme, spasticitet, psykisk sårbare unge eller andre handicap.

For den enkelte kandidat betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap.

LEVs aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

• Hvad er der af muligheder for hjælp?
• Navigering i det ’system’, man nu er en del af
• Konflikter
• Familiemæssige problemstillinger
• Omgivelsernes reaktion
• Frustration over livssituation
• Sorg

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.

Af Arne Ditlevsen

Da Odense Ishockeyklub midt i april holdt ungdoms- og oldboysmesterskaber, var Kirsten og Poul Erik på plads på Odense Isstadion. Ikke for selv at spille. Heller ikke for at heppe på nogle af deltagerne. Men for at hjælpe med en masse praktiske gøremål.

Det gjorde de også ugen før. Da var det ikke ishockey, men håndboldkamp mellem Odense Håndbold og Viborg HK i Odense Idrætshal.

Og hvis det ikke er ishockey eller håndbold, kan det være musikfestivalen Tinderbox, HCA Marathon, Odense Blomsterfestival eller måske torsdagskoncerterne på Odense Slot.

Kirsten og Poul Erik, og de andre aktive i Team U-Frivillig, deltager nu med jævne mellemrum i et eller andet arrangement i Odense. Og det er ikke som ufrivillig. Tværtimod. Det er med stort engagement, at de hjælper med at servere kaffe, viser vej ved løbearrangementer eller dækker op til VIP’erne til en håndboldkamp.

Og faktisk er efterspørgslen så stor, at de ind i mellem må sige nej tak, for eksempel da en af kommunens frivilligambassadører spurgte, om de kunne skaffe et par frivillige som dansepartnere til ældre på et plejehjem. Og private fester siger de også nej til.

- Vi giver os i kast med mange aktiviteter, og jeg har heller ikke fortrudt, at jeg sidder med i bestyrelsen for Team U-Frivillig. Det er rigtig sjovt, siger Kirsten Bastholm.

Fra B til A
Hun har i årevis været aktiv i Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), og hun har da også været med, fra Team U-Frivillig så dagens lys for et år siden. Initiativtager var Poul Erik Petersen. Og egentlig handlede det i første omgang om, at han skulle have noget at rive i, efter at han var gået på pension efter 43

- Jeg kunne jo ikke bruge al tiden på at klippe hæk og slå græs, fortæller Poul Erik, der er iført sin karakteristiske kasket og med cigaretterne inden for rækkevidde.

- Min ide var at samle en gruppe, som skulle være med til at skabe et andet miljø, end det borgerne går i i hverdagen. Sammen med blandt andre LEV og ULF.

Han sendte derfor en projektansøgning til Odense Kommune, men fik et nej. Der var ingen penge til sådan noget, selv om kommunen havde stort fokus på frivillighed og også havde udnævnt nogle frivilligambassadører, der skulle være med til at sætte aktiviteter i gang.

Poul Erik gav dog ikke op. Den oprindelige projektide blev kogt ned, og økonomien måtte så skaffes via § 18-midler.

- Hvis man ikke kan komme fra A til B, så må vi gøre det fra B til A, forklarer Poul Erik Petersen.

Inklusion er et mål i sig selv
Men basalt er projektet og metoden den samme – som også beskrevet i Team U-Frivilligs officielle formål, der er ”at formidle og understøtte udviklingshæmmede til frivilligt arbejde i grupper”. Og fra stiftelsen den 20. april 2017 er det kun gået fremad. Som noget af det første tog man fat i Ungdommens Røde Kors, og det gav pote. De er involveret i et hav af arrangementer, blandt andet Tinderbox. Gennem Ungdommens Røde Kors fik Team U-Frivillig derfor sin første opgave med at samle pant på Tinderbox.

Team U-Frivillig tog derefter kontakt til foreninger, klubber, koncertarrangører mm., og det har vist sig, at der er et nærmest umætteligt behov for at få praktisk hjælp til alt muligt. Sideløbende med at opgaverne er kommet i hus, har man arbejdet målrettet på at få fat i frivillige – fokus har først og fremmest været udviklingshæmmede, men man har også fået fat på noget personale, der har arbejdet med området i mange år. Og formålet er hele tiden flersidet: At hjælpe med en konkret opgave og at inkludere borgere med udviklingshæmning i foreningslivet.

- Jeg tror på, at vi kan bidrage med noget. Inklusionstanken og det at være synlig er også en del af det, siger Poul Erik Petersen. Han fortsætter:

- Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke bare er en stor klump, der går for sig selv, når vi er ude at arbejde som frivillige. Så vi er også oppe i frivillighedsområderne og få kaffe og være sammen med de andre frivillige.

- Vi møder tit de samme frivillige (fra andre foreninger, red.) rundt omkring i byen, siger Kirsten. Og tilføjer:

- Mange kan mere, end de tror. De skal bare have et lille puf for at komme ud af det vante mønster.

Priserne
I slutningen af 2017 fik Team U-Frivillig både kommunens Kickstarter pris og kommunen og handicaprådets handicappris. Ja, handicapprisen var faktisk til Poul Erik Petersen, men han skyndte sig at dele den med alle i foreningen. Priserne kom fuldstændig uventet. Og dejligt er det da at få anerkendelse, men nu skal der jo også laves noget:

- Nu må I sgu godt stoppe med alle de priser. Man skal jo også have noget at stræbe efter, siger Poul Erik Petersen med et grin.

Foreningen har i dag over 50 medlemmer, og næste skridt er at få et mere fast tilholdssted i Borgernes Hus i Odense. Det skal ikke være et kontor, men et sted, sofa eller lignende, hvor de kan få en base. I øjeblikket mødes de i cafeen i Rytterkasernen og bruger Poul Eriks telefon og computer som arbejdsredskaber, og det er ikke holdbart i længden. Målet er et bruger-borgerdrevet frivillighedsteam på en fem-seks personer, som måske tre dage om ugen møder ind i Borgernes Hus for at passe biksen.

Der er en masse koordinering forbundet med frivillighedsarbejdet, og det skal sættes i system, så alt for meget ikke afhænger af, at Poul Erik har fat i tøjlerne.

- Jeg vil gerne have det helt borgerstyret i løbet af en tre år. Så kan de eventuelt ringe til mig eller en anden, hvis de har brug for hjælp. Jeg tror, at vi er de første i Danmark og i verden, der laver et frivilligcenter for udviklingshæmmede, siger han med stolthed i stemmen.

Navnet
Med alt det, der sker i Team U-Frivillighed, kan man godt undre sig over, hvorfor foreningen har fået navnet Team U-Frivillig. Og det er der sådan set heller ikke en fornuftig forklaring på:

- Vi baksede også lidt med navnet. For hvad står det for? Hvad står u’et for? Vi ved det faktisk ikke, men det kan jo stå for unik eller udviklingsorienteret. Eller udviklingshæmmede.

De mange medlemmer kommer dog ikke af sig selv. Og det skal andre holde sig for øje, hvis de vil kopiere ideen. På et møde med Høje Taastrup Kommune, der var interesseret i at høre mere om foreningen, blev der således spurgt, hvordan de fandt alle de ildsjæle. Poul Eriks svar var: ”Det er ikke noget, man finder, men noget man avler!”

BOKS

Om Team U-Frivillig

Team U-Frivillig er en forening for frivillige personer med udviklingshæmning, som har lyst til at prøve at komme ud i noget frivilligt arbejde. Det kan godt nogen gange være svært at komme ud alene, selv om lysten er der. Det vil Team U-Frivillig meget gerne imødekomme ved at sende grupper i varierende størrelser ud sammen.

De syv bestyrelsesmedlemmer arbejder blandt andet med at tage kontakt til organisationer, der har brug for frivillige. Og det er der heldigvis mange, som har. Det er besluttet, at ULF altid har et medlem af bestyrelsen.

Blandt opgaverne har været: Samle pant på Tinderbox, gå tur med borgere i kørestol, dække op til møder i forældreforeninger, sætte parasoller op i gågaden i forbindelse med HCA-festivalen, langet popcorn og drikkevarer over disken på den årlige frivillighedsdag.

I øjeblikket har foreningen over 50 medlemmer. Foreningen har været kåret til månedens forening af Frivilligcenter Odense og fået kickstarter prisen og årets handicappris. Få mere at vide på team-u-frivillig.dk.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 3 2018

Af Emil Staulund Larsen, freelancejournalist

Johnny Moosdorf tager et enkelt træk op i banen. Han kigger op, spiller den ud til højre, hvor Martin Krogh Sørensen står fri på kanten. Det summer sagte på lægterne, da bolden bliver spillet fladt ind i midten. Her ender bolden for fødderne af Poul Henning Månsson. Han lægger bolden til rette og sparker til den med en hård tå. Målmanden kan ikke gøre meget andet end at hente bolden i nettet kort efter. Poul Henning Månsson stikker armene i vejret med et råb, mens hans holdkammerater klapper og jubler.

Det er mandag aften, og FC Bøgeskov er mødt til årets første træning på klubanlægget i Aarhus-forstanden Viby. Selvom der står forår i kalenderen, er vejret køligt. Der er dog masser af varme mellem spillerne, der igen mødes efter vinterpausen. Sonja Fugl går hen og giver Johnny Moosdorf et kram, inden træningen begynder.

- Jeg har også savnet dig, Sonja, siger Johnny med et overrasket grin, da Sonja lægger sine arme om ham.

Splinternye støvler bliver hevet op af taskerne, vist frem for de andre, diskuteret og snøret. FC Bøgeskov er klar til træning. Efter et par øvelser med bold og driblinger er holdet frisk på at spille kamp. Det er det sjoveste, siger de. Og med masser af mål i støvlerne, store redninger og friske driblinger på lige fod med smil, latter og highfives, er underholdningen sikret både på og udenfor grønsværen.

Samlet om Unified
Ude på sidelinjen sidder Mette Moosdorf, formand for FC Bøgeskov, og kigger med. Hendes mand har netop brændt en chance på banen, og han griner højlydt over målmand Dennis Depenaus seneste redning. Et par af de andre på holdet prikker venskabeligt til ham. Holdet er et såkaldt Unified-hold, hvor både spillere med og uden udviklingshæmning spiller sammen. Mette Moosdorf er glad for, at klubben kan give alle spillerne denne mulighed.

- Det er et meget glad og givende hold, fortæller Mette.

Holdet blev startet i maj sidste år og har siden trænet hver mandag i løbet af sæsonen.

- Da vi fik fremsat idéen om holdet, var vi slet ikke i tvivl. At kunne være med til at gøre en forskel gør utrolig meget for os som klub, fortæller Mette.

På Unified-holdet træner og spiller alle på lige fod, om de har et handicap eller ej. Det tog dog lang tid, inden forslaget endte foran Mette Moosdorf. Det er Nanna Sejr Skovsgaard, der er kvinden bag initiativet.

- Jeg har haft kontakt til mange af spillerne tidligere gennem indsatsen ’Glæden’ i Aarhus. Flere af dem havde givet udtryk for, at de netop gerne ville spille fodbold, så det begyndte vi at arbejde for, fortæller Nanna Sejr Skovsgaard.

Efter godt to år lykkedes det at få stablet holdet på benene med hjælp fra DBU, og FC Bøgeskovs Unified-hold kunne invitere til fodboldtræning for første gang i maj sidste år.

- Vi fik at vide, at vi skulle være glade, hvis der bare var tre, der dukkede op, husker Nanna Sejr Skovsgaard.

Fodboldglæden samlede dog mange flere. Hele 14 spillere, partnere (spillere uden handicap) og frivillige dukkede op til første træning – og næsten alle spiller fortsat for holdet i dag.

Prisvindende og med bid
Der er vandpause i kampen, sved i håret og for lidt luft i lungerne. Det er hårdt at komme i gang igen efter vinterpausen. Der er dog stadig luft nok til, at snakken går derudaf.

”Så du Tobias Sanas mål?”
”Det bliver spændende mod Silkeborg.”
”Selv når vi vinder, er det lidt sløset.”

Det er om ’De Hviie’, snakken primært handler. Byens hold, AGF, der efter en hård sæson er ved at have vind i sejlene igen. Mens fyrene taler om weekendens fodbold, fortæller Sonja Fugl om weekendens dans. Der er plads til at alle kan være med. Ikke bare mellem de frivillige partner-spillere, men også mellem de spillere, der har et kromosom mere end de andre. Alle giver plads til hinanden.

- Det var slet ikke meningen, at jeg skulle være med, fortæller Johnny Moosdorf, der måtte hjælpe til, da en træner havde meldt sig syg ved en træning sidste år. Han har ikke kunne slippe holdet siden da. Det samme gælder Martin Krogh Sørensen, der har byttet vagter for at kunne være med til træning.

- Man bliver bidt af det, råber han, imens han løber tilbage på banen.

Og det er ikke kun spillerne, der er begejstret for projektet. Sidste år vandt FC Bøgeskov Aarhus Kommunes Handicappris.

”FC Bøgeskov har på kort tid etableret et levedygtigt fodboldhold, hvor udviklingshæmmede og ikke udviklingshæmmede spiller på samme hold. Klubben har ikke tidligere haft erfaringer med målgruppen, men har i kraft af deres åbenhed og store engagement skabt et inkluderende og rummeligt fodboldmiljø, hvor engagement, motion og holdånd er centrale værdier,” udtalte borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse for prisen.

Modstandere og medspillere søges
Efter kampen, hvis målscore er svær at tælle på to hænder, puster alle velfortjent ud. Kampens topscorer blev Poul Henning Månsson – i tæt opløb med Michael Pedersen, der ikke var bange for at skulle forsøge sig fra distancen.

Efter kampen fortæller Poul Henning en smule om ambitionerne for sæsonen, som han tror bliver en stor én af slagsen.

- Jeg vil score 100 mål, fortæller den selverklærede angriber for holdet selvsikkert.

Han håber, at de kan få lov til at spille flere kampe i den kommende sæson - og gerne mod andre hold. Sidste år spillede FC Bøgeskov mod et andet Unified-hold fra Viborg. Kampen endte 5-4 til Viborg, som var ”meget gode”.

Også Mette Moosdorf håber, at der kan komme flere klubber til, og de står klar med åbne arme for både modstandere og medspillere.

- Vi har søgt frivillige til at spille med på holdet, men der er desværre ikke kommet nogen henvendelser. Ved ikke om tanken om at starte som frivillig er skræmmende… at man binder sig til noget og ikke kan komme ud af det igen. Vi lægger meget vægt på, at det er frivilligt. Derfor har klubben valgt, at frivillige partnere ikke skal betale kontingent, da de hjælper både klubben og spillerne, fortæller hun.

Og med spillernes interne jokes, ærgerrighed på banen og kram efter kampen, ser det ud til, at det er det hele værd. Nu mangler der kun én ting.

- Vi vil gerne have nogle naboklubber. Nogle at spille kamp med, for det er dét, de mangler, fortæller Mette Moosdorf.

- Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i at få et Unified-hold, opfordrer hun.

Spillerne stimler sammen til et holdbillede. De har endnu ikke fået deres kampråb, men fællesskabet er allerede skabt. På banen er de alle på samme hold.

BOKS

Fakta om Unified

I Unified Fodbold spiller mennesker med udviklingshandicap sammen med fodboldspillere uden handicap (kaldet partnere). Fodbolden skaber nye fællesskaber og nedbryder fordomme. DBU og Parasport Danmark tilbyder rådgivning og starthjælp til klubber, der gerne vil oprette deres eget Unified fodboldhold. Læs mere herom på DBU’s hjemmeside dbu.dk.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 3 2018