Debatindlæg af Lars Gjermandsen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, bragt i Politiken mandag den 23. april 2018
Jeg troede faktisk, at vi var ligeværdige mennesker med de samme rettigheder som alle andre. Selv om vi er udviklingshæmmede. Men noget er åbenbart gået galt et sted inde i regeringen og i Kommunernes Landsforening, KL. I økonomiaftalen for 2018 mellem KL og regeringen har man nemlig aftalt, at der skal vedtages ny lovgivning, som gør vores rettigheder til vores egen bolig dårligere end alle andres. Den eneste grund til, at vi skal have mindre ret til vores eget hjem, er at vi har et handikap, og har brug for hjælp. Det kan ikke forstås på anden måde.
Planen er at indføre nogle såkaldte klausuler i lejekontrakterne, der gør det meget nemmere for en kommune at flytte en beboer i et botilbud eller en almen plejebolig til en anden bolig.
I stedet for at give os mere eller mindre hjælp, der hvor vi allerede bor, så skal kommunen kunne flytte rundt på os. Det synes de åbenbart er helt ok i KL og i regeringen. Og det forslag sidder politikerne på Christiansborg lige nu og forhandler om. Det er også politikerne på Christiansborg, som har besluttet, at FN's handikapkonvention selvfølgelig skal gælde i Danmark. Her gøres der meget ud af, at mennesker med handikap har de samme rettigheder som alle andre. Men hvorfor taler man så om at indføre diskrimination af os, når det gælder retten til vores egen bolig? Er det fordi man tror, at der kan spares nogle penge ved at flytte rundt på os, som det nu passer kommunen bedst?
I Udviklingshæmmedes Landsforbund, ULF, synes vi, at det er en ubehagelig besked, som KL og regeringen sender til os med forslaget om klausuler i vores lejekontrakter eller boligdokumenter. Det er en besked om, at vi og vores rettigheder er mindre værd, fordi vi har et handikap. Det er en besked om, at vi skal flyttes rundt mellem institutioner for at få den nødvendige hjælp – i stedet for at kommunen flytter rundt på hjælpen.
Mange udviklingshæmmede har prøvet på egen krop, hvad det vil sige ikke at have nogen rettigheder. Det var dengang, hvor vi blev set som en slags andenrangs mennesker, der kunne gemmes af vejen i store institutioner under ”åndssvageforsorgen”. Det vil vi ikke tilbage til. Jeg håber, at politikerne på Christiansborg siger nej tak til den her flytte-ide. Vi vil ikke være kommunernes ludobrikker.
