21.06.2018 Farlig ferie

En rejseforsikring dækker ikke risikoen for kæmpe ekstraregninger ved tilkøbt socialpædagogisk ledsagelse ved et ferieophold i udlandet. Bliver du alvorligt syg eller kommer til skade under en udlandsferie, kan det derfor blive en rigtig dyr omgang. LEVs landsformand opfordrer børne- og socialministeren til at finde en løsning, der skaber tryghed

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

Du må ’ta chancen’, hvis du planlægger en ferie i udlandet med tilkøbt socialpædagogisk ledsagelse. Det må være den korte konklusion oven på en række svar fra børne- og socialminister Mai Mercado om forholdene, når man medtager tilkøbt ledsagelse i udlandet.

Hvis du bliver syg under rejsen og må forlænge opholdet med for eksempel 14 dage på grund af en hospitalsindlæggelse, ja, så står du selv med ekstraregningen til personalets løn. Din rejseforsikring dækker ikke, og botilbuddet er heller ikke forpligtede til at gøre det, mener børne- og socialministeren. Der er nemlig ikke hjemmel i Tilkøbsloven, som trådte i kraft ved årsskiftet, til at kommunen eller botilbuddet kan afholde udgifterne, forklarer Mai Mercado i svaret:

”Der er ikke hjemmel i lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie for kommunen eller borgerens døgntilbud til at afholde ekstraudgifter til personalets løn m.v. i det tilfælde, hvor rejsen trækker ud som følge af borgerens sygdom eller indlæggelse. Borgeren vil således selv skulle afholde sådanne ekstra udgifter, medmindre borgeren har tegnet en privat rejseforsikring, der yder forsikringsdækning i sådanne situationer. Det vil bero på en konkret fortolkning af en eventuel forsikringsaftale, hvorvidt der er forsikringsdækning.”

Personalets løn ikke dækket af forsikring
Kommune og botilbud kan altså ikke dække ekstraudgifterne, men man kan ifølge ministeren håbe på, at ens private rejseforsikring dækker, hvis uheldet skulle være ude. Det er der imidlertid ikke meget, som tyder på, at en almindelig rejseforsikring vil gøre. LEV har spurgt i brancheforeningen Forsikring og Pension og hos det mest specialiserede rejseforsikringsselskab, Europæiske, og her er svaret bekymrende.

En del almindelige rejseforsikringer vil formentlig dække de tilkøbte ledsageres opholds- og rejseudgifter i forbindelse med en eventuel indlæggelse. Her er princippet det samme som ved andre ledsagere, for eksempel ægtefælle eller anden familie, som er med på rejsen.

Men hverken Forsikring og Pension eller Europæiske mener, at en rejseforsikring vil dække det tilkøbte personales løn i forbindelse med en forlængelse af rejsen. Muligheden for at tegne en særlig forsikring, der dækker personalets løn i sådanne situationer, kan naturligvis aldrig udelukkes, men ifølge Europæiske vil det blive endog meget dyrt, da man har svært ved at vurdere risikoen i forbindelse med en sådan forsikring.

Ingen øvre beløbsgrænse
I det spørgsmål, som børne- og socialminister Mai Mercado blev stillet, spørges der også til, om der er en øvre grænse (beløbs- eller tidsmæssigt) for borgerens afholdelse af ekstraudgifter til tilkøbt ledsagelse i forbindelse med for eksempel en indlæggelse i udlandet under en ferierejse. Det undlader ministeren at svare direkte på, og derfor må man formode, at en sådan grænse ikke eksisterer.

Dermed befinder mennesker med udviklingshæmning, som tilkøber socialpædagogisk ledsagelse under en udlandsferie, sig i en sårbar og risikofyldt situation. Måske er det lykkedes at skrabe de 10 eller 15.000 kroner sammen til ferieledsagelsen til Mallorca, men hvis uheldet er ude under ferien, kan regningen nemt blive langt mere end fordoblet. Og du har reelt ingen mulighed for at forsikre dig mod denne situation.

Man kan ikke udelukke, at botilbuddets forsikring vil kunne dække i tilfælde af borgerens indlæggelse under en udlandsferie. Men det er højest usikkert, og ligesom med borgerens egen rejseforsikring vil der formentlig skulle tilføjes nogle særlige vilkår (og dermed pris) i forsikringen.

Det offentlige må træde til
LEVs landsformand, Anni Sørensen, mener, det er en problematisk situation, som mennesker med udviklingshæmning er sat i.

- I LEV har vi været skeptiske over for tilkøbsloven fra starten. Men nu er den her, og så må det foregå på betryggende vilkår for borgerne. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at tilkøbsloven sætter folk i en situation, hvor de kan ende med at blive helt ruinerede, hvis uheldet skulle være ude i forbindelse med en tur til Mallorca eller tilsvarende.

- Jeg opfordrer børne- og socialministeren – og de partier, som var bag aftalen om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse – til at finde en løsning, som skaber tryghed for mennesker, der i god tro har tilkøbt ledsagelse, men ender med kæmperegninger for at få den nødvendige støtte under en hospitalsindlæggelse i udlandet. Det må være det offentliges ansvar at dække i sådanne tilfælde, siger Anni Sørensen.

 

Boks

Tilkøbsloven

Tilkøbsloven trådte i kraft 1. januar 2018. Loven gør det lovligt for botilbud for mennesker med handicap at sælge socialpædagogisk ledsagelse til sine beboere. LEV var modstandere af tilkøbsloven – først og fremmest fordi tilkøbsmuligheden risikerer at undergrave kommunernes forpligtelse til at yde den nødvendige ledsagelse. Dermed bliver der ikke tale om tilkøb, men reelt om brugerbetaling, hvilket især vil ramme unge med udviklingshæmning, som sjældent har luft i det månedlige rådighedsbeløb. Du kan læse mere om tilkøbsloven på lev.dk. Her finder du blandt andet en gennemgang af en række forhold, som du skal være særligt opmærksom på, hvis du ønsker at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med en ferie.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 4 2018

 

11.10.2017 LEV-venner

Landsforeningen LEV står bag LEV-venner – et nyt projekt, der skal danne venskaber mellem ældre med udviklingshæmning, der oplever ensomhed, og frivillige, som har lyst til at gøre en forskel.
LEV-venner starter op i Holbæk, Svendborg og Tønder.

LEV-venners formål
Mange ældre med udviklingshæmning savner socialt samvær – en at drikke kaffe med, gå tur med eller spille spil med. LEV-venner har til formål at give ældre med udviklingshæmning, der mangler eller har et begrænset socialt netværk, en frivillig ven. Et besøg, en kaffesnak eller en tur til byen med en frivillig ven skal give oplevelser og sprede glæde i hverdagen.

Derfor er der brug for LEV-venner
De sidste 50 år er der sket en markant stigning i den gennemsnitlige levealder for mennesker med udviklingshæmning. Den demografiske udvikling har betydning for mennesker med udviklingshæmnings sociale netværk – et netværk, der udenfor de institutionelle tilbud, hovedsageligt består af familiemedlemmer.
I takt med at familien falder fra, mister en gruppe mennesker med udviklingshæmning deres sociale relationer. De har svært ved selv at opsøge og danne nye relationer og er derfor udsatte i forhold til at opleve ensomhed, der kan have alvorlige konsekvenser for livskvalitet og helbred.

Sådan foregår LEV-venner
En koordinatorgruppe organiserer LEV-venner i lokalområdet. Koordinatorerne rekrutterer frivillige og samarbejder med pædagoger, hjemmevejledere og kontaktpersoner om at rekruttere ældre med udviklingshæmning, der har behov for og lyst til at få en LEV-ven. Koordinationerne afholder indledende samtaler og har fokus på at skabe gode match mellem frivillige og ældre med udviklingshæmning.
LEV-vennerne mødes på tomandshånd og aftaler sammen, hvad de vil lave. De kan drikke kaffe, se fodboldkamp, gå en tur eller lave andre aktiviteter, der passer ind i begges interesser og spreder glæde.

02.01.2015 Drømmen er at være en del af fællesskabet - KLAPjob

Vi har skabt 2.500 job til førtidspensionister - vi er klar til at skabe endnu flere!

Der har i mange år været talt om og forsøgt at skaffe jobs til mennesker med særlige behov. Landsforeningen LEV har knækket koden i forhold til mennesker med kognitive vanskeligheder.

KLAPjob-medarbejdere er lige så forskellige som alle andre på arbejdsmarkedet. De konkrete forventninger til arbejdsmarkedet kan være uklare, men fælles for medarbejderne er, at de ønsker at være en del af fællesskabet.

KLAPjob gør det enkelt at opfylde drømmen
KLAPjob har altid 200 ledige job til rådighed. Ved det første møde mellem kandidaten og KLAPjob-konsulenten sørger konsulenten for at

  • gøre jobønskerne meget konkrete
  • lytte og oversætte til realistiske muligheder
  • foreslå konkrete, ledige job med det samme
  • være konkret i forhold til, hvad det enkelte job kræver

KLAPjob-konsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning.

Indsats for mange handicapgrupper
KLAPjob har kandidater med en bred vifte af kognitive handicap, fordi virksomhedernes tilgang til medarbejderne er ret ensartet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder
uanset om der er tale om mennesker med udviklingshæmning, mennesker med autisme, spasticitet, psykisk sårbare unge eller andre handicap.

For den enkelte kandidat betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap.

21.03.2017 LEVs aftentelefon – et tilbud om en støttende samtale

LEVs aftentelefon er åben hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummeret er 2851 5252.

LEVs aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

  • Hvad er der af muligheder for hjælp?
  • Navigering i det ’system’, man nu er en del af
  • Konflikter
  • Familiemæssige problemstillinger
  • Omgivelsernes reaktion
  • Frustration over livssituation
  • Sorg

 

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.

Familiekurser - efteråret 2018

Familiekurser - efteråret 2018