Alle har ret til at tage en bisidder med til møder med myndigheder, fx kommunen, socialforvaltningen eller jobcentret. 

"Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse" (Retssikkerhedsloven § 8, stk.1)

• Bisidderen må gerne tage noter, støtte den biståede og hjælpe med at forstå det, der bliver sagt, herunder stille spørgsmål, hvis den biståede ønsker det.
• Bisidderen har ikke ret til at tale på vegne af den biståede, medmindre den biståede selv giver tilladelse til det.
• Bisiddere har som udgangspunkt tavshedspligt, hvis de får adgang til fortrolige oplysninger – særligt i sundhedsvæsenet og sociale sager.
• Myndigheden må ikke nægte en bisidder at deltage uden en saglig og tungvejende begrundelse (fx forstyrrende adfærd, misbrug af rollen eller lignende).
• Myndigheden må ikke nægte en bisidder at deltage uden en saglig og tungtvejende begrundelse (fx forstyrrende adfærd, misbrug af rollen eller lignende).

Et godt møde er kendetegnet ved at være:

• Udbytterigt
  Et møde skal føre til noget – fx ny viden, konkrete beslutninger eller stærkere relationer mellem dem, der deltager.

• Inkluderende
  Alle skal have mulighed for at bidrage aktivt. Det betyder, at den, du støtter, også får plads til at fortælle, hvad der er vigtigt for ham eller hende.

• Effektivt
  Et godt møde har en klar dagsorden og struktur, så det ikke opleves som spild af tid.

Som bisidder kan du være med til at skabe rammerne for et godt møde ved at hjælpe, den du støtter, før, under og efter mødet.

Hvad kan du gøre før mødet?

• Afstem roller og forventninger
  Tal om, hvilken hjælp den biståede ønsker. Skal du forholde dig helt stille under vejs? Må du stille spørgsmål, hvis noget er uklart? Skal du lægge en beroligende hånd på skulderen, hvis den biståede bliver nervøs eller vred? Må du bede om en pause? Skal du tage referat?    

• Sæt mål
  Selv om det ofte er kommunen eller bostedet, der har indkaldt til mødet, kan den biståede sagtens have sine egne mål for mødet. Det kan for eksempel være, at myndighedspersonerne går hjem fra mødet med en bestemt viden, at den biståede selv har fået noget vigtig information, eller at mødedeltagerne i fællesskab er blevet enige om at gøre noget bestemt. 

• Lav en huskeliste
  Møder kan føles som at gå til eksamen. Man bliver nervøs og mister overblikket. Bisidderen kan hjælpe borgeren med at lave en liste over den information, der er vigtig at dele undervejs i mødet, eller de spørgsmål, borgeren gerne vil have svar på. Så mindskes risikoen for at borgeren mister overblikket undervejs og ikke får det ud af mødet, man ønskede. 

Hvad er din rolle under mødet?  

• Lyt aktivt
  Hvis den biståede på forhånd har sat sig mål for mødet og lavet lister over, hvad han/hun skal sige eller spørge om, er bisidderens vigtigste rolle ofte at lytte aktivt og eventuelt tage noter undervejs.  

• Stil uddybende, åbne og lukkede spørgsmål 
  Hvis det er aftalt på forhånd, kan bisidderen også stille spørgsmål undervejs. Navnlig hvis noget virker uklart, hvis der er viden, den biståede mangler, eller hvis der er behov for at konkludere eller bekræfte information eller beslutninger mod mødets slutning.  Hvis den biståede går i stå eller er usikker på, hvad han eller hun skal sige, kan bisidderen også hjælpe med at stille spørgsmål til den biståede. 

• Opsummer
  Bisidderen kan bidrage til at opsummere mødet, hvis myndighederne ikke gøre det ved at stille spørgsmål. Målet er at sikre, at borgeren er helt klar over: 

• • Hvad I er blevet enige om
  • Hvad der er besluttet (hvis noget er besluttet)
  • Det der skal ske nu
  • Hvornår det skal ske
  • Hvem der er ansvarlige for hvad 

Hvad skal der ske efter mødet?

Når mødet er slut, er det en god ide at bruge 10-15 minutter på at evaluere mødet. Fik den biståede sagt det, der skulle siges? Forstod vedkommende, hvad der blev sagt? Hvordan oplevede den biståede mødet og samtalen? Hvad skal der ske nu? Og hvordan var det at have en bisidder med?

Herefter siger I tak for denne gang, og vedkommende kan kontakte Levs bisidderordning igen, hvis der er brug for en bisidder til et nyt møde.

Et møde med kommunen, bosted eller andre instanser kan i sig selv være en stor belastning. For mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende kan presset gøre det svært både at følge med i det, der bliver sagt, og at få egne ønsker og behov frem.

Derfor er det ekstra vigtigt, at kommunikationen på mødet er tydelig og respektfuld. Her kan du spille en rolle som bisidder ved at stille spørgsmål. Både til den du støtter, når I taler sammen inden mødet, og den anden mødepart under selve mødet.

Spørgsmål er ikke bare spørgsmål

De spørgsmål, vi stiller, påvirker de svar, vi får. Derfor er det ikke lige meget, hvordan vi stiller spørgsmålet.

• Åbne spørgsmål
  Det er spørgsmål, hvor man på forhånd ikke kender svaret, og som inviterer til en lidt længere forklaring. Åbne spørgsmål inviterer til at svare andet end ja eller nej, og det bidrager til mere, nogle gange overraskende, information. Åbne spørgsmål åbner op for samtale, og den adspurgte får mulighed for at tænke og sætte ord på egne tanker, følelser og erfaringer.
  
  Åbne spørgsmål er spørgsmål, der starter med ’hv’-ord som hvordan, hvornår, hvilke, hvem osv.
  
  Eksempler på åbne spørgsmål: ”Hvad forventer du at få ud af mødet?”, "Hvad synes du fungerede godt i mødet?”, ”Hvordan er I nået frem til den afgørelse?”.

• Lukkede spørgsmål
  Det er spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. De kan være gode, hvis man skal have faktuelle informationer, eller hvis der er behov for at konkludere eller få bekræftet noget.
  
  Mange kan opleve, at mødet slutter, uden at man ved, hvad der er blevet besluttet, og hvad der er næste skridt i sagen. Som bisidder kan du hjælpe med at skabe klarhed over det ved at stille lukkede spørgsmål.
  
  Eksempler på lukkede spørgsmål: ”Er det besluttet, at bostedet kontakter kommunen og undersøger hvilke muligheder, der er?”, ”Vender I tilbage inden den X/X med flere oplysninger?”

At støtte uden at overtage  

Som bisidder skal du finde balancen mellem at støtte og hjælpe – og samtidig sikre, at den, du støtter, taler for sig selv. Nogle forventer, at bisidderen fører ordet. og myndighedspersoner kan henvende sig mere til bisidderen end til den, som du er med for at støtte.  

I begge situationer skal du være opmærksom på at støtte borgeren bedst muligt – uden at tage styringen. 

At støtte uden at skabe afhængighed

Som bisidder er det vigtigt at undgå, at den, du støtter, bliver for afhængig af dig som bisidder. Hvis du er den eneste trygge støtteperson, kan vedkommende opbygge en relation, der gør det svært at træffe egne beslutninger. Det kan udfordre den biståedes egen evne til at mestre situationen og tage initiativ. 

At sætte grænser 

Som bisidder er det vigtigt, at du er tydelig om sin rolle og begrænsninger – og at du holder sig til dem. 

Nogle borgere forventer for eksempel praktisk hjælp eller hjælp til at lave klager, søge aktindsigt, noget som ligger uden for bisidderrollen. Uklare forventninger kan føre til frustration på begge sider. Derfor er det vigtigt, at du er tydelig om, hvad du kan hjælpe med, og hvad du ikke kan hjælpe med. 

At respektere borgerens valg 

Mennesker er forskellige. Som bisidder kan du være uenig i de beslutninger, den biståede træffer. Det er vigtigt at huske, at du hverken er sagsbehandler eller terapeut, og du har ikke beslutningskompetence. Rollen er at støtte den biståedes egne valg – også selvom du ikke er enig. 

Refundering af dine transportudgifter

Lev refunderer dine udgifter til transport, når du er ude som bisidder eller deltager til arrangementer i Lev, der vedrører din rolle som bisidder i Lev.

Skjult nummer

Som bisidder behøver du ikke dele dine private kontaktoplysninger. Hvis du vil ringe fra skjult nummer, kan du gøre det ved at taste #31# før telefonnummeret. På den måde beskytter du dit privatliv og kan stadig let komme i kontakt med borgeren.

Hvordan får jeg en opgave som bisidder?

1. Vedkommende søger en bisidder via Lev → henvendelsen går til Katrine Svendsen. 
2. Katrine sender en mail til alle bisidderne i området.
3. Du svarer på mailen – både hvis du kan tage sagen, og hvis du ikke kan (det sikrer hurtigere afklaring til den, der søger).
4. Siger du ja, får du en mail med kontaktoplysningerne.
5. Du kontakter personen og aftaler et forberedende møde.