KLAPjob er fortsat sikret finansiering!
Forhandlingerne om SSA-reserven er netop afsluttet, og politikerne har afsat penge til at sikre videreførelsen af Levs beskæftigelsesindsats, KLAPjob.
Vi har skabt over 6.000 skånejob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive handicap - og vi er klar til at skabe endnu flere!
Hvert år hjælper Job Lev (tidligere KLAPjob) mere end 600 førtidspensionister i job med skånehensyn på det almindelige arbejdsmarked.
I 2009 blev Levs beskæftigelsesindsats søsat med en drøm om et mere inkluderende og rummeligt arbejdsmarked for mennesker med kognitive handicap. Siden har Lev Job vokset sig til en landsdækkende beskæftigelsesindsats med stor succes og anerkendelse.
Lev Job har nu samarbejdsaftaler med lang række virksomheder, såsom McDonalds og Matas. Der også samarbejdsaftaler med kommuner, STU-skoler og andre organisationer i hele landet.
Lev Job har 11 lokale jobkonsulenter, der tilsammen dækker hele Danmark. Jobkonsulenterne matcher borgere og virksomheder og har også dialog med kommunen.
Lev Job hjælper førtidspensionister med en bred vifte af kognitive handicap, fordi virksomhedernes tilgang til medarbejderne er ret ensartet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder uanset om der er tale om mennesker med udviklingshandicap, autisme, spasticitet eller psykisk sårbarhed.
For medarbejderne i Lev Job betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap.
Lev Job-konsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information, så tag fat i Leder af Lev Job, Claus Bergman Hansen.
Telefon: 2965 3608
E-mail: cbh@lev.dk
Læs også:
Forhandlingerne om SSA-reserven er netop afsluttet, og politikerne har afsat penge til at sikre videreførelsen af Levs beskæftigelsesindsats, KLAPjob.
Levs beskæftigelsesindsats KLAPjob fejrer i dag, at KLAPjob har hjulpet hele 6.000 mennesker med kognitive handicap i arbejde. En sejr for virksomhederne, for samfundet og - vigtigst af alt - for KLAPjobberne selv.
En ny rapport kaster lys over den enorme samfundsøkonomiske gevinst ved skåne- og fleksjob til mennesker med kognitive handicap. En gave til borgeren og til samfundet, ifølge lederen af KLAPjob, Levs beskæftigelsesindsats.