Evaluering-af-Saerlig-Tilrettelagt-Ungdomsuddannelse---EPINION---final-v2.jpg 24.11.2017

STU’en er en succes

Undervisningsministeriet har evalueret STU’en - ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Konklusionen er, at uddannelsen er en succes, men der er også områder med plads til forbedring

Af Thomas Holberg, politisk konsulent i LEV

I slutningen af september udsendte Undervisningsministeriet en længe ventet evaluering af STU’en. Evalueringen er gennemført af Epinion, og LEV har været repræsenteret i en arbejdsgruppe, som løbende har fulgt arbejdet med undersøgelsen.

Som vi tidligere har skrevet her i LEVbladet, så har STU’en været under et vist pres. Det er især kommunerne, som mener, at uddannelsen gives til elever, der er for dårligt fungerende til at få et udbytte af den, samt at den er for dyr, fordi den gives til elever, som hører hjemme andre steder i uddannelsessystemet. Lad det være sagt med det samme: Den debat bør være lukket med denne evaluering.

STU – en succes
Den overordnede konklusion er, at STU’en leverer varen. Over en bred kam lyder det fra elever, forældre, vejledere og uddannelsesstederne, at uddannelsen giver eleverne et personligt, socialt og fagligt løft. En anden positiv konklusion er, at det er de rigtige elever, som visiteres til uddannelsen. 75 procent af visitationerne ”giver sig selv”, mens de resterende 25 procent kræver en mere omfattende behandling, men også i sidste ende tilhører målgruppen for STU.

Endelig konkluderer evalueringen også, at STU’en i langt de fleste tilfælde opleves som individuelt tilrettelagt og tilpasset den enkelte elev, ligesom uddannelsesplanerne bliver tilrettet jævnligt eller mindst den ene gang om året, som loven foreskriver.

Overgang til videre beskæftigelse og uddannelse
Udgangspunktet for evalueringen har været politisk bestemt. Derfor har man udover at undersøge elevernes personlige og sociale udbytte af uddannelsen også undersøgt elevernes overgang efter STU’en til videre ordinær uddannelse og beskæftigelse. Det har LEV påtalt i arbejdsgruppen, da begge perspektiver ikke nævnes i lovgivningen som det primære formål med STU’en. Der har været en vis lydhørhed overfor det synspunkt, og det er rigtigt godt, at det i rapportens hovedkonklusion bliver slået fast, at beskæftigelsestallene ikke er udtryk for effekten af STU’en, men blot er udtryk for elevernes status efter uddannelsen.

I det hele taget vil LEV gerne kvittere for den lydhørhed, som har været kendetegnende for både Undervisningsministeriet og Epinion undervejs i processen. Der har været tale om reel inddragelse. De konkrete tal i rapporten viser, at 22 procent af eleverne et år efter deres STU er overgået til enten uddannelse (fem procent) eller en form for beskæftigelse (17 procent). Selvom de 17 procent dækker over mange forskellige ting (fleksjob, skånejob, ledighedsydelse, dagpenge mm.), så forekommer tallet alligevel at være ret højt særligt set i lyset af, at beskyttet beskæftigelse, som jo er det eneste realistiske beskæftigelsesperspektiv for en stor del af STU-målgruppen, ikke er medregnet. Forklaringen er, at denne form for beskæftigelse ikke registreres sammen med andre former for arbejdsmarkedsydelser. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, så derfor har Epinion suppleret disse data med oplysninger fra forældre, som viser, at cirka 30 procent er overgået til et beskyttet beskæftigelsestilbud efter STU. 

Problematisk overgang efter STU
STU-rapporten peger imidlertid også på en række problemer med STU’en. En af de væsentligste handler om overleveringen til det, der skal komme efter uddannelsen. Alt for mange kastes alene og uforberedt ind i en jobcentervirkelighed med nye regler og andre værdier end den verden, de kommer fra. Her er det vigtigt, at der er sammenhæng i den kommunale indsats, og at jobcentret bliver tænkt med fra starten.

Perspektivet er ikke uden dilemmaer. Det må ikke blive sådan – som også LEV har erfaret – at STU-forløbet udelukkende fokuserer på arbejdsmarkedsperspektivet, men omvendt er det også vigtigt at sikre sig, at der tænkes i helheder, og jobcentret efterfølgende anvender den viden, som er opnået under STU-forløbet.

Afbrudte forløb
Evalueringen viser også, at cirka 25 procent af de unge afbryder deres uddannelse. Cirka hver femte af disse tilfælde er såkaldte positive frafald, fordi eleverne overgår til anden uddannelse eller beskæftigelse, mens den resterende del skyldes sygdom, personlige årsager eller i de fleste tilfælde ukendte årsager.

Det forholdsvis store frafald er bekymrende, da vi har at gøre med unge, der har svært ved selv at strukturere en hverdag, og som ikke bare kan overlades til sig selv. Evalueringen viser, at cirka hver anden, som afbryder sin STU, efterfølgende enten overgår til ukendt eller ingen aktivitet. Her er der brug for både en forebyggende indsats og et arbejde med at samle de elever, som falder ud af uddannelsen.

Manglende valgmuligheder
Rapporten peger også på en anden for LEV velkendt problemstilling om manglende valgmuligheder imellem STU-tilbud. Mange elever får kun tilbudt ét valg, typisk den lokale kommunale STU-skole, hvilket også afspejles i den information, som findes på kommunens hjemmeside, hvor det typisk kun er egne tilbud, der fortælles om. Retskravet på STU står heller ikke ligefrem bøjet i neon samme sted. Her er der med evalueringen i hånden et solidt grundlag for politisk handling.

Tilsyn, certificering og kvalitetsstandarder
Endelig rejser evalueringen også spørgsmålet om behovet for tilsyn, certificering og kvalitetsstandarder, der i dag ikke er nogen krav og regler om. Nogle af disse punkter rummer naturlige udfordringer – for eksempel hvordan man definerer god kvalitet på et område, der er så varieret og særligt tilrettelagt som STU-området.

Det kan imidlertid forekomme paradoksalt, at hvem som helst kan sætte sig ned og lave et STU-tilbud, ligesom vi her i LEV også ser eksempler på kommuner, som betaler store beløb for STU-forløb, uden at de interesserer sig nævneværdigt for, hvad de så får for pengene. Der vil helt sikkert komme yderligere fokus på dette område i fremtiden. Uddannelsen er hverken hegnet ind af kvalitetsstandarder eller indholdsmæssigt tilsyn med udbyderne af STU.

Overordnet er konklusionen dog klar. STU’en udfylder sin rolle, og samfundet får valuta for de anvendte ressourcer. Men der er behov for at få justeret på en række områder.

Landformand for LEV Anni Sørensen opsummerer:
- Med denne STU-rapport har vi fået et billede af en uddannelse, som gør en afgørende forskel for eleverne. Imidlertid er den også et naturligt afsæt til at kikke på de områder, hvor tingene kan forbedres. Vi håber på, at det konstruktive samarbejde, der har været med Undervisningsministeriet i forbindelse med evalueringen, fortsætter, når det handler om at få nogle af disse justeringer på plads.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 7 2017

Familiekurser - efteråret 2018

Familiekurser - efteråret 2018