lisa røge17_web.jpg Foto: Alex Tran 26.11.2018

Mød en frivillig: Lisa Marianne Røge er LEV-ven i Svendborg

Lisa Marianne Røge er en del af LEV-venner, et projekt der danner venskaber mellem ældre med udviklingshæmning og frivillige. Da Lisa sidste år flyttede til Sydfyn uden at have et netværk i området, besluttede hun sig for at engagere sig i et frivilligt projekt. Hun blev opmærksom på LEV-venner og tilmeldte sig. Ganske kort tid efter blev hun ven med 73-årige Rino, som hun nu mødes med et par gange om måneden på hans bosted i Svendborg.

Af Clavs Sylvest, kommunikationsmedarbejder i LEV

Hvad går dit frivillige arbejde ud på?
Et par gange om måneden mødes jeg med Rino på hans bosted i Svendborg. Rino er 73 år. Typisk spiser vi kage og drikker kaffe. Vi ser TV-Bingo og hører meget musik sammen, og så snakker vi om alt muligt. Rino har ofte meget, han gerne vil fortælle om. Han tager tit på ferie. Sådan nogle busferieture, så han har meget at fortælle om, når vi mødes. Han er et meget spændende menneske at være i selskab med. Og det gik meget hurtigt med at falde i hak med hinanden, da vi mødtes for et års tid siden.

Hvordan kom du i gang med dit frivillige arbejde i LEV?
Jeg flyttede til Sydfyn uden at have noget netværk i området. Så jeg tænkte, at det ville give god mening at blive frivillig. Jeg begyndte derfor at søge efter noget, der gav mening for mig. Jeg er uddannet socialpædagog, så jeg kender til mennesker med udviklingshæmning. Og det gav god mening for mig at investere noget tid i at blive LEV-ven – særligt fordi ældre mennesker med udviklingshæmning har et meget begrænset netværk.

Hvor længe har du været frivillig?
Det har jeg været i cirka et år nu. Jeg har tidligere været frivillig, da jeg gik i gymnasiet. Det var i Ungdommens Røde Kors. Men det er første gang, jeg er frivillig i LEV-regi.

Laver du det samme nu, som da du begyndte som frivillig i LEV?
Det synes jeg faktisk, vi gør. Vores relation har selvfølgelig udviklet sig og vi blevet bedre venner. Jeg har fået en hundehvalp, siden vi begyndte at mødes i sin tid, som jeg nogle gange tager med, når vi mødes nu. Men ellers laver vi det samme, som da vi begyndte at mødes for et år siden. Vi hygger os og har det dejligt sammen.

Hvilken betydning har det, at dit frivillige arbejde handler om mennesker med udviklingshæmning?
Jeg er ikke pårørende til en person med udviklingshæmning, men jeg har haft flere relationer til mennesker med udviklingshæmning. Blandt andet gik jeg i sin tid et år på højskole, hvor der også var en del mennesker med udviklingshæmning. Og så har jeg også arbejdet med mennesker med udviklingshæmning. Alle de relationer har været forskellige, men det er det samme, man søger i en venskabelig relation til et menneske. Så for mig betyder det egentlig ikke så meget, at Rino er udviklingshæmmet. Det der betyder noget for mig er, at vi har det hyggeligt sammen. Og det har vi haft lige fra begyndelsen af.

Hvad bringer du ind i dit frivillige arbejde?
Tja, hvad kan jeg sige. Altså, jeg bringer jo mig selv ind i det. Mit professionelle jeg som socialpædagog kan jeg sagtens lægge på hylden, når jeg er sammen med Rino. Når vi mødes, er vi bare to mennesker, der mødes, og som er helt sig selv. Og det, tror jeg, er ret vigtigt for at få en god relation som LEV-ven – altså at man bare er helt sig selv.

Hvad giver det dig at være frivillig i LEV?
Det gør mig glad at mødes med en person, der også er glad for at mødes med mig. Vi har det dejligt sammen og har en masse gode grin sammen. Ofte kan vi sidde sammen bare og høre musik uden at tale sammen. Bare lytte. Og det giver mig ro og en meditativ følelse. Det er jeg ikke så god til at afsætte tid til at gøre på egen hånd. Men det får jeg mulighed for, når jeg er sammen med Rino. Da jeg flyttede til Sydfyn, manglede jeg også en god ven. Det har jeg nu, og det betyder også meget for mig at have en person, som jeg fast mødes med.

Kan du fortælle om en situation, hvor du oplevede at gøre en forskel?
Jeg kan ikke lige på stående fod komme i tanke om en specifik situation. Men sådan helt overordnet, så forestiller mig jeg, at det gør en forskel, at jeg kommer og besøger Rino fast. Og det er noget, han glæder sig til, og som gør en forskel for ham. Rino meldte sig faktisk selv på banen i forhold til at få en LEV-ven. Han skrev et fint brev til personalet på hans bosted, fordi han havde et behov for nogen at snakke med. Han har nemlig ikke rigtig nogen pårørende tilbage. Det behov opfylder jeg med den gode relation, vi har. Når vi mødes, får vi i hvert fald snakket og grint en masse sammen.

Har du et godt råd til andre frivillige eller personer, som overvejer at blive frivillige i LEV?
Kast dig ud i det! Det virker mere uoverskueligt, end det i virkeligheden er. Så hvis man i forvejen overvejer det, så synes jeg bare, man skal gøre det. Det bliver meget hurtigt til en rigtig god oplevelse at mødes med sin LEV-ven.

Vil du også give en frivillig hånd?
I LEV bakker vi op om frivilligt arbejde, der understøtter LEVs formål – nemlig at forbedre livsvilkårene for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. På www.lev.dk kan du læse om mulighederne for frivilligt arbejde i foreningen, finde LEVs aktuelle frivilligprojekter og kontaktoplysninger til LEV-kredsen i dit lokalområde.

 

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 7 2018

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap