Markant stigning i fejl på voksen-handicapområdet

- Det er virkelig bekymrende, at der stadig er så mange fejl i kommunernes afgørelser, ikke mindst at der er tale om et gevaldigt hop på voksenområdet. Det er en belastning for de familier og sårbare voksne, som tager turen gennem klagemøllen. Men jeg er også virkelig bekymret på vegne af det store flertal, som aldrig klager over kommunens afgørelser – selv om de burde. For her er andelen af fejl efter alt at dømme mindst lige så høj.

Sådan lyder reaktionen fra LEVs landsformand Anni Sørensen oven på Børne- og socialministeriets offentliggørelse af Danmarkskortet for omgjorte afgørelser for 2018. Kortet opgør, hvor mange kommunale afgørelser på handicapområdet, der ændres i ankesystemet, hvis borgeren klager. Klagestatistikken er opgjort kommunevis, og der er således mulighed for at sammenligne omgørelsesprocenterne kommune for kommune.

Danmarkskortet virker ikke særligt godt
Tanken med danmarkskortet var oprindeligt, at offentlighed om fejlprocenter skulle tilskynde kommuner med mange fejl til at stramme op på kvaliteten af sagsbehandlingen. Men det ser ikke ud til at virke særligt godt.

Der er tale om en beskeden forbedring på børne-handicapområdet, men det er stadig ekstremt at familier med et barn med handicap kun kan regne med at hver anden afgørelse er korrekt, mener LEVs landsformand. I 2017 omgjorde Ankestyrelsen 52 procent af afgørelserne. Det er i 2018-statistikken faldet til 47 procent.

- Der er intet underligt i, at mange af disse familier må se på deres kommunes afgørelser med så stor skepsis. Man skal huske, at ministeriets tal er gennemsnitlige – i nogle kommuner omgør Ankestyrelsen 60-70 procent. Det er mildest talt problematisk, siger Anni Sørensen.

Stort hop på voksenområdet
På voksen-handicapområdet er der tale om et betydeligt hop i andelen af fejl. Fra 21 procent omgørelser i 2017 til 32 procent i 2018. Her hæfter Anni Sørensen sig ved, at denne udvikling også rammer det store flertal af mennesker med handicap, som aldrig klager til Ankestyrelsen:

- Man skal være meget opmærksom på, at det er meget få af kommunernes afgørelser som borgeren rent faktisk klager over – og som derved kommer i Ankestyrelsen. Mange voksne med udviklingshæmning har svært ved at udarbejde en klage, hvis ikke de har pårørende eller andre som kan hjælpe.

- Praksisundersøgelser har vist, at der er mindst lige så mange fejl i de afgørelser, som borgerne ikke klager over. Derfor skal vi regne med at der ligger bunkevis af afgørelser rundt omkring i kommunerne, som var blevet ændret til fordel for borgeren, hvis der rent faktisk var blevet klaget. Det er hvad vi i LEV kalder handicapbetinget ulighed i retssikkerhed – og den er tydeligvis stigende, siger Anni Sørensen.

Anni Sørensen opfordrer Børne- og socialministeren til kraftigt at overveje om der er brug for andre og mere virkningsfulde redskaber end ’tørresnoren’ og den løftede pegefinger. Der er brug for konkrete initiativer, som reelt kan forbedre retssikkerheden for blandt andre mennesker med udviklingshæmning. ”Og vi har en hel del ideer”, siger Anni Sørensen.

Læs mere
Læs Børne- og socialministeriets pressemeddelse her