Hvad er udviklingshandicap?
Udviklingshandicap er en bred betegnelse, der dækker forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser. Sagt med andre ord betyder det at have et udviklingshandicap, at man udvikler sig langsommere, og i langt de fleste tilfælde også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling som mennesker uden et udviklingshandicap. Det gælder både de mentale, motoriske og sociale færdigheder.
Alle mennesker udvikler sig - også mennesker med udviklingshandicap
At have et udviklingshandicap betyder ikke, at man ikke udvikler sig. Det betyder, at den personlige udvikling går langsommere, og i næsten alle tilfælde betyder det også, at man ikke når så langt i sin udvikling som andre.
Alle – også mennesker med udviklingshandicap – udvikler sig på følgende vigtige områder: Motorik, interesse for og samspil med andre, sprog og leg. Udviklingen for børn med udviklingshandicap følger det samme mønster som andre børns: Man lærer at sidde, før man lærer at stå, den første tætte kontakt har man med mor og far, man pludrer, før man taler, og man leger først ved siden af og så sammen med andre børn.
Nogle mennesker med et udviklingshandicap har de største vanskeligheder i forhold til sproget. Andre kæmper mest med det motoriske, og nogle har især vanskeligheder i forhold til det sociale samvær. Desuden har en del også fysiske handicap, og dette kan i nogle tilfælde begrænse deres udviklingsmuligheder yderligere.
Årsagen til udviklingshandicap kendes langt fra i alle tilfælde, men kan være en følge af:
- Arvelige faktorer (for eksempel visse stofskiftesygdomme samt arvelige kromosomfejl)
- Kromosomfejl
- Skader, der opstår i fostertilstanden (på grund af for eksempel overdreven alkoholindtagelse, overdreven rygning eller infektionssygdomme hos moderen)
- Iltmangel under fødslen
- For lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel)
- Senere opstået hjerneskade på grund af en ulykke eller sygdom
HOSPITALET I tilfælde, hvor handicappet konstateres straks efter fødslen, hjælper hospitalet familien og sørger for, at den rette behandling og støtte anvises.
SUNDHEDSPLEJERSKEN Mistanken om, at et barn har udviklingshandicap, opstår ofte først efter nogle måneder og typisk af barnets sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken vil hjælpe familien med det videre forløb.
FAMILIELÆGEN Endelig kan handicappet konstateres i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser, der foretages af familiens praktiserende læge. Lægen kan efter aftale underrette kommunen, der herefter undersøger barnets behov for nærmere udredning og støtte.
KOMMUNEN Den kommune, man bor i, har pligt til at tilbyde rådgivning og støtte (for eksempel økonomisk kompensation) til familier, hvor der er et barn eller en voksen med udviklingshandicap. Familien skal således altid henvende sig til kommunen for at få hjælp.
PPR Kommunens pædagogisk/psykologisk rådgivning vurderer barnets udvikling og hjælper med at finde den rigtige børne have og skole.
VISO står for ”Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation”. Når den rette ekspertise ikke findes i kommunen tilbyder VISO gratis, landsdækkende specialrådgivning til borgere, kommuner, institutioner og tilbud på social- og special undervisningsområdet.
Positive forventninger som drivkraft
Det er vigtigt, at børn med udviklingshandicap bliver stimuleret både motorisk, socialt og sprogligt. Mange udvikler et tale- og/eller tegnsprog, og de fleste bliver aktive og glade for leg og andre aktiviteter, der svarer til deres udviklingstrin.
Også støtte til forældrene er helt centralt. Mange steder får forældrene tilbudt pædagogisk rådgivning i, hvordan de bedst kan stimulere deres barn.
Samvær og samværsproblemer
Samværet med andre kan være svært for mange med et udviklingshandicap, og det kan føre til store frustrationer. Men alle vil alligevel få glæde af samvær og samspil med andre, når den nødvendige støtte stilles til rådighed.
Omkring hver tredje person med et udviklingshandicap har psykiske vanskeligheder, der kræver en særlig pædagogik og eventuelt psykiatrisk behandling. Det er tre gange så mange som i den øvrige befolkning. Det kan dreje sig om alle psykiske lidelser, der ses blandt den øvrige befolkning. Men mennesker med udviklingshandicap rammes især af adfærdsforstyrrelser eller autisme, eller de har autistiske træk. Autismen betyder, at de kan have store vanskeligheder i samspillet med andre.
Endelig vil en del personer med et udviklingshandicap have problemer med hyperaktivitet, impulsivitet og manglende koncentration – det, der betegnes som ADHD. Børn og voksne med udviklingshandicap, der også har autisme eller ADHD, har brug for en særlig pædagogisk indsats.
Multihandicap
Nogle har følgesygdomme eller -handicap, som er vigtige at behandle af hensyn til den generelle indlæring og funktion i det hele taget. Typisk kan dette være syns- eller hørenedsættelse, men også en række andre problemer og handicap, som for eksempel spasticitet eller manglende muskelspænding (hypotoni).
Cirka en tredjedel af alle med et udviklingshandicap udvikler epilepsi, som ubehandlet har en forstyrrende effekt på indlæringen.
Udviklingshandicap i tal
Det skønnes, at der er 53.000 danskere, der har udviklingshandicap.
Det er ikke registreret, hvor mange danskere, der har udviklingshandicap. Men på baggrund af tidligere registreringer, danske undersøgelser og opgørelser fra andre lande skønner Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i rapporten "Dødelighed blandt personer med udviklingshandicap" fra 2022, at der er omkring 53.000.
Målgruppen for Levs arbejde er dog væsentligt større, da vi også beskæftiger os med familien med et udviklingshandicaps medlems forhold, og hvis man antager, at hver person med udviklingshandicap i snit har 3 nært berørte, for eksempel forældre, børn, bedsteforældre eller søskende, så ender målgruppen på 212.000.
Hvorfor ikke sige "evnesvag"?
Fordi mennesker med udviklingshandicap selv ønsker at blive kaldt udviklingshandicappede.
Betegnelser som fx 'åndssvag', 'evnesvag' eller 'tosse' opfattes som gammeldags og diskriminerende, ikke mindst fordi de bliver anvendt som skældsord.
SOCIALFAGLIG RÅDGIVNING
Vores rådgivere tilbyder personlig og professionel rådgivning om livet med udviklingshandicap.
BLIV KLOGERE
Lev afholder løbende webinarer med temaer, som er relevant for dig, som er pårørende til et menneske med udviklingshandicap.
AKTIVITETER
Vores lokale Lev-kredse holder et væld af sociale aktiviteter og relevante oplæg. Se alle vores lokale aktiviteter og find et fællesskab nær dig.
HØR EN PODCAST
Vi producerer løbende nye podcast med relevante emner for dig, som har en pårørende med udviklingshandicap.
Mød Thor, Asbjørn og Zille
Livet med udviklingshandicap kan leves på mange forskellige måder, hvor der er både udfordringer, glæder og sorger. Lev fortæller her tre historier om livet med udviklingshandicap. Her kan du møde Asbjørn, Thor og Zille, og få et indblik i, hvordan deres hverdag ser ud.
Se også den norske film "Om psykisk utviklingshemming"
Filmen har danske undertekster