En bolig som du og jeg også ville bo i

Handicapområdet, som under det specialiserede socialområde, er i store træk kommunernes ansvarsområde. Området har gennem en årrække været underfinansieret og økonomisk presset og en stor del af dette skyldes øgede udgifter til boliger til mennesker med forskellige typer af handicaps. Uden at skære alle over en kam, ser det ud til at mange af disse botilbud stort set vil blive opbygget efter samme koncept som de nu nedlagte forsorgsinstitutioner. Det vil sige mange lejligheder beliggende langs lange gange.

Botilbuddene bygges ofte efter almenboligloven, og uden at lave en nærmere analyse, ser det ud til at de umiddelbare konsekvenser er, at boligerne bliver så dyre, at mennesker på førtidspension har svært ved at klare boligudgiften og at antallet af kvm. pr bolig i praksis ofte ender med at være under 50 selv om mange af disse mennesker har brug for plads til kørestol, lifte, gangstativer etc.

Lad os mig vende os mod de institutionslignende botilbud.

I den forbindelse er det værd at huske, at FN’s handicapkomite af flere omgange har kritiseret Danmark for at bygge institutionslignende botilbud, der bryder med handicapkonventionen. Sidst det skete var i sensommeren 24

Undersøgelser fra bl.a. England viser, at størrelsen af botilbud betyder noget for trivslen, og at deltagelse i meningsfulde aktiviteter, adgang til aktiviteter i lokalsamfundet, valg og udfordrende adfærd også har stor indflydelse på trivslen (Bigby, C., & Beadle-Brown, J. 2018). Noget lignende går igen I den norske undersøgelse ”Utviklingshemmetes bosituasjon 2021” Det ser altså ud til at jo større botilbud og jo mindre lokalt de er forankret, jo større er stressniveauet for både borgere og personale med de deraf både menneskelige og økonomiske negative følgevirkninger. VIVE, som er Det nationale analyse-og forskningscenter for velfærd, barsler i foråret 2026 barsler med en rapport, der undersøger hvad de fysiske rammer på botilbud i Danmark betyder i forhold til beboernes trivsel og deltagelse i samfundet omkring dem. Mon den ikke vil tegne det samme billede.

Lev Odense har sammen med tegnestuen Friis og Moltke gennem studiebesøg, dialog, vidensdeling og analyse skitseret rammerne for den ideelle bolig og givet et bud på, hvordan boliger til menneske med udviklingshandicap kunne udformes. Den forbindelse blev der afholdt en boligkonference i november 2024 og udgivet en 32 siders stor pjece. Hvad var hovedpunkterne på konferencen og hvad er konklusionerne i pjecen?

Fremtidens botilbud skal integrere en lang række kvaliteter, der er at finde i andre boligtypologier. Her skal mennesker med udviklingshandicap understøttes i, så vidt muligt at mestre eget hverdagsliv og modtage den nødvendige støtte og omsorg i eget hjem. Ligeværd og selvstændighed er nogle af kerneværdierne i botilbuddet, og retten til privatliv skal respekteres. Der bør være varierende boligstørrelser og -indretninger, så mennesker med forskellige handicap, både kognitive og fysiske, kan se sig selv i boligen Botilbuddet kan med fordel opdeles i mindre levefællesskaber for at skabe tryghed og nærhed. Her bør antallet af beboere i hvert levefællesskab holdes lavt, så stressniveauet ikke stiger for både beboere og personale i større enheder. Modsat bør levefællesskaberne ikke være for små, da erfaringer fra tidligere projekter viser, at fællesskaber med 6 beboere eller færre er mere skrøbelige. Skrøbeligheden opstår i, at hvis der er mandefald i den lille gruppe, opløses fællesskabet og det kan være svært genfinde for de beboere der ønsker samværet.

Afslutningsvis kan vi derfor understrege, at en bolig på et bosted skal være præget af hjemlighed og ikke institutionel kolde. Det skal være en bolig som du og jeg vil bo i.