Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Alt om værgemål

Herunder har vi samlet al relevant viden om værgemålsloven og hvilke tanker, du skal gøre dig i forbindelse med værgemål.

Nogle mennesker med udviklingshandicap kan på grund af deres funktionsnedsættelse ikke selv træffe beslutninger om personlige forhold eller om deres økonomi. De kan derfor have behov for, at andre træffer beslutningerne sammen med dem eller for dem. I de situationer er det relevant at overveje et værgemål. Et værgemål betyder, at en person får tildelt en værge som kan handle på vedkommendes vegne.

Som forælder til en voksen med udviklingshandicap kan der være mange overvejelser om hvorvidt værgemål er den rigtige løsning.

Overgangen til det fyldte 18. år betyder, at den unge nu formelt er voksen og myndig – og dermed har man som forælder eller anden pårørende ikke længere nogen rettigheder til at handle på den unges/voksnes vegne. Kan den unge med udviklingshandicap ikke selv varetage sine egne interesser, kan det være relevant at søge om etablering af værgemål.

Det kan måske synes som en indgribende foranstaltning, og som forælder kan det være dilemmafyldt. Det er dog vigtigt at huske på, at formålet med etablering af værgemål er at beskytte den unge/voksne og sikre dennes retssikkerhed.

Der findes dog forskellige måder, hvorpå du som pårørende kan støtte den unge/voksne.

Støttetrappen

Vi har udviklet en oversigt over de forskellige niveauer af støtte: Støttetrappen. Her kan du få et overblik over, hvilke muligheder, der er for støtte. Husk, at du skal altid skal ’stå på det lavest mulige trin’.

Beskrivelser af de enkelte trin på støttetrappen

Kommunen skal efter servicelovens § 82 påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. 

Inddragelse betyder, at du som pårørende skal høres om, hvilke udfordringer og behov du ser hos din pårørende. ’Inddragelse’ giver ikke adgang til, at du som pårørende kan være aktivt udførende og træffe beslutninger og handle. Du må give din mening til kende og ikke mere. Du har altså ingen egentlige handlemuligheder, hvilket bl.a. betyder at du ikke kan ansøge om ydelser, klage eller få aktindsigt eller samtykke til deling eller indhentning af oplysninger.  

Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at give personer med handicap adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retlige handleevne. 

Det betyder at den unge/voksne kan have brug for hjælp til forberedelse, letlæste tekster, forklaringer før, under og efter et møde osv. Støttet beslutningstagen kan ydes af både pårørende, myndighed og personale fra botilbud. Herunder fx. som socialpædagogisk støtte (Serviceloven § 85). 

Den, der er part i en sag, har ret til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Som bisidder kan du sammen med den unge/voksne deltage i møder. Du kan hjælpe den unge/voksne med at stille relevante spørgsmål eller i at få spurgt ind og fortalt det, der er vigtigt.

Som bisidder er dit fokus at støtte den unge/voksne i dialogen med fx sagsbehandler. Du har som udgangspunkt ikke ret til selvstændigt at stille spørgsmål direkte til sagsbehandler. En dialog mellem dig og sagsbehandler under et møde forudsætter at det er aftalt med den unge/voksne.

Efter mødet kan du hjælpe den unge/voksne med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet. Modsat partsrepræsentanten har du som bisidder ikke ret til at drøfte partens sag med sagsbehandler uden partens samtykke eller tilstedeværelse, til at træffe beslutninger eller til at klage på borgerens vegne.

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Hvis en person ønsker, at en anden person skal repræsentere sig og dermed få beføjelse til at handle på sine vegne, vil der være tale om partsrepræsentation. Det betyder med andre ord, at personen overgiver sine partsrettigheder - via fuldmagt - til en partsrepræsentant, og dermed retten til at drøfte og afholde møder med myndigheden, uden parten selv er til stede. For at være i stand til at give en fuldmagt, skal man være i stand til at handle fornuftsmæssigt på egne vegne. Man skal således kunne forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede fuldmagten.

Voksne personer med handleevnen (dvs. ikke underlagt et værgemål) i behold kan (som udgangspunkt) udstede en gyldig fuldmagt. Personen, der modtager fuldmagten, er ansvarlig for, at han handler på baggrund af en gyldigt udstedt fuldmagt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en fuldmagt er så konkret og tydelig som mulig om hvad der gives fuldmagt til. Det hjælper både den unge/voksne, den der skal være partsrepræsentant og de myndighedspersoner, som varetager sagen,

Partsrepræsentation medfører, at også, at myndigheden skal fremsende breve og afgørelser vedrørende parten til partsrepræsentanten, og at partsrepræsentanten har ret til at anmode om aktindsigt eller klage på partens vegne. 

Der er situationer, hvor myndigheden, fx kommunen, fortsat kan kræve, at parten medvirker personligt selvom denne har valgt at få en partsrepræsentant.

Den store forskel på en bisidder og en partsrepræsentant består i, at partsrepræsentanten har samme beføjelser som parten - dvs. overtaget partens partsrettigheder - det har en bisidder ikke.

Familieretshuset kan som noget nyt fra 1. juli 2025 udstede en attest, der i begrænset omfang giver nære pårørende adgang til at varetage personlige og økonomiske anliggender for en borger, der har behov for bistand. 

Familieretshuset kan på baggrund af en erklæring fra en nær pårørende om at ville varetage opgaven, udstede en attest, der giver vedkommende adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, uden værgemålsbeskikkelse.

Personlige anliggender omfatter bl.a. kontakt med sociale myndigheder, herunder ved rørende sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om aktindsigt.

Det er en betingelse, at den, der søger om attestordningen for sin nære pårørende vedlægger en tro og love-erklæring på, at der er enighed blandt de pårørende.

Vær opmærksom på, at attestordningen har nogle begrænsninger i forhold til et egentligt værgemål og i forhold til den økonomiske del alene giver adgang til løbende økonomiske dispositioner til underhold. Har borgeren en formue, som borgeren ikke selv er i stand til at forvalte, vil det være relevant at kigge mulighederne for et økonomisk værgemål.

Der kan iværksættes samværgemål for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom.

Samværgemål kan benyttes af personer, der ikke opfylder betingelserne i de mere indgribende værgemål (§§ 5 og 6), fordi de kan meget selv, men har brug for støtte. Det kunne fx være personer med udviklingshandicap, som bor i egen lejlighed. Personen skal selv kunne søge og give samtykke til samværgemålet – og forstå hvad det indebærer.

Samværgemålet gælder kun økonomiske forhold – og aldrig personlige forhold fx sociale sager. 

Hvis personen ønsker, at samværgen skal agere som partsrepræsentant i fx sociale sager, skal personen udstede en fuldmagt efter principperne for partsrepræsentation.

Den unge/voksne og samværgen handler sammen, der altså tale om en slags ”formaliseret støttet beslutningstagning”.

Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

’Hvis der er behov for det’, skal forstås som, ’og som ikke kan give samtykke til bisidning, ikke er i stand til at give en fuldmagt og ikke kan anmode om et samværgemål’.

Et værgemål kan begrænses til at angå bestemte personlige eller økonomiske anliggender. Det kan også begrænses til at angå bestemte personlige forhold, generelle personlige forhold eller i en bestemt periode. En borger, der er under værgemål, er myndig og har sin økonomiske handleret, medmindre borgeren har fået frataget sin retlige handleevne.

Hvis der skal ske handleevnefratagelse, sker dette efter værgemålslovens § 6, og det kommer som en slags ekstra lag ovenpå § 5 værgemålet. Den retlige handleevne kan fratages helt eller delvist - ved delvis fratagelse bevares stemmeretten. § 6 gælder udelukkende den økonomiske handleret. Den personlige handleret (retten til at foretage personlige valg) kan ikke fratages.

BLIV MEDLEM AF LEV

Hos Lev finder du fællesskab med andre, der står i samme udfordringer som dig. Det kan være rart at have et sted, hvor du kan dele dine bekymringer og glæder med andre, som ved lige præcis, hvordan det er at have et barn med udviklingshandicap.

BLIV KLOGERE

Lev afholder løbende webinarer med temaer, som er relevant for dig, som er pårørende til et menneske med udviklingshandicap.

HØR EN PODCAST

Vi producerer løbende nye podcast med relevante emner for dig, som har en pårørende med udviklingshandicap.

Personligt og/eller økonomisk værgemål

Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

’Hvis der er behov for det’, skal forstås som, ’og som ikke kan give samtykke til bisidning, ikke er i stand til at give en fuldmagt og ikke kan anmode om et samværgemål’.

Et værgemål kan begrænses til at angå bestemte personlige eller økonomiske anliggender. Det kan også begrænses til at angå bestemte personlige forhold, generelle personlige forhold eller i en bestemt periode. En borger, der er under værgemål, er myndig og har sin økonomiske handleret, medmindre borgeren har fået frataget sin retlige handleevne.

Hvis der skal ske handleevnefratagelse, sker dette efter værgemålslovens § 6, og det kommer som en slags ekstra lag ovenpå § 5 værgemålet. Den retlige handleevne kan fratages helt eller delvist - ved delvis fratagelse bevares stemmeretten. § 6 gælder udelukkende den økonomiske handleret. Den personlige handleret (retten til at foretage personlige valg) kan ikke fratages.

  • Personen skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred.
  • Funktionsnedsættelsen skal betyde, at den pågældende ikke kan træffe beslutninger.
  • Personen skal have et aktuelt behov for en værge. Det er nemlig ikke alle, der opfylder ovennævnte betingelser, der har behov for en værge. Det afgørende er, om der er nogle nødvendige beslutninger eller handlinger, der ikke længere kan foretages af eksempelvis pårørende eller nærtstående. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt med et værgemål. Det kan fx være at det ikke længere fungerer i forhold til banken eller kommunen.

Der findes flere forskellige former for værgemål, afhængig af personens behov og situation. Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt og skal begrænses til det, der er brug for.

Nogle har alene behov for et personligt værgemål, som omfatter beslutninger vedrørende personlige forhold, såsom hvor personen skal bo, hvilken behandling vedkommende skal modtage, og andre dagligdags beslutninger. Et personligt værgemål omfatter ikke dagligdagsbeslutninger,  som plejepersonale eller pårørende tager sig af. Andre har behov for et økonomisk værgemål, som involverer styring af personens økonomi, herunder betaling af regninger, varetagelse af personens økonomi og formue.

Nogle har behov for både et personligt og et økonomisk værgemål.

Værgemålet kan også begrænses til at omfatte helt konkrete forhold fx en formue fra en arv.

Den mindst indgribende form for værgemål er samværgemål, hvor den unge/voksne handler i samarbejde med værgen, som beskrevet ovenfor.

Formålet med at fratage den retlige handleevne er at beskytte den unge/voksne med udviklingshandicap mod økonomisk udnyttelse.

Fratagelse af den retlige handleevne er en form for udvidelse af et almindeligt økonomisk værgemål. Den, der er frataget den retlige handleevne, mister retten til at varetage sin egen økonomi og retten til at forpligte sig økonomisk og indgå retshandler. Hvis personen alligevel indgår økonomiske aftaler med andre uden om værgen, så er disse aftaler som udgangspunkt ugyldige.

Fratagelse af den retlige handleevne kan udelukkende vedrøre økonomiske forhold og gælder ikke personlige forhold. Afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne skal alene ske i de situationer, hvor det er absolut nødvendigt.  Det er fx relevant hvis personen mangler økonomisk forståelse og misbruger sin økonomi til skade for sig selv, eller der er behov for at beskytte personen mod økonomisk udnyttelse.

Ved fuld umyndiggørelse fratages stemmeretten.

Det kan:

  • Den pågældende selv
  • Ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre nære pårørende
  • Værgen (ændring af værgemålet)
  • Kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller politidirektøren

 

I de fleste situationer er det en pårørende, som bliver beskikket som værge, og man har mulighed for selv at pege på den, man ønsker som værge. Der er kun én pårørende, som kan beskikkes som værge, og som er den, der formelt har ansvaret og de rettigheder værgemålet giver. Men derfor kan det være godt, hvis man som familie samarbejder om opgaven, ikke mindst når der skal træffes større beslutninger.

Et spørgsmål, som ofte stilles er, om man på forhånd kan udpege hvem der skal overtage værgebeskikkelsen når fx forælderen ikke længere kan varetage opgaven.

Det kan man ikke. Hvis der bliver behov for at der beskikkes en anden værge skal der søges hos Familieretshuset, som tager stilling til anmodningen. Men det er vores erfaring, at det kan være hensigtsmæssigt, at man i familien tager en samtale om hvem, der evt. kan tage over når fx forælderen ikke kan mere. Det kan være hjælpsomt for forælderen at vide at der er en i familien som kan og vil tage over, og det vil også være hjælpsomt for familien som helhed, at man har haft samtalen.

Hvis borgeren ikke har nære pårørende, der kan påtage sig opgaven, vil Familieretshuset beskikke en fast værge.  En fast værge er en person, som er antaget af Familieretshuset, og vil typisk varetage værgeopgaven for flere personer. Med lovændringen fra 1.7.2025 er der lagt et loft på hvor mange borgere en professionel værge kan godkendes til. Der lægges op til at en professionel værge maks. Kan godkendes til 50 og i særlige tilfælde op til 75 borgere.

En fast værge er tillagt vederlag, som afholdes af den værgede. Hvis der allerede er en fast værge, er det blevet lettere at afbeskikke denne, hvis en pårørende gerne vil varetage værgemålet.

Det er Familieretshuset, der i de fleste situationer træffer afgørelse om værgemål. I de situationer hvor personen skal fratages den retlige handleevne er det retten, der træffer afgørelse.

Familieretshuset vurderer, om betingelserne for at iværksætte et værgemål er opfyldt og beslutter, hvilken form for værgemål der skal etableres. Derudover er det Familieretshuset, som udpeger værgen. I tilfælde, hvor der er tvivl eller uenighed om behovet for værgemål, kan sagen indbringes for domstolene, som herefter træffer den endelige afgørelse.

  • Inden du søger om et værgemål for en anden person, skal du tale med en sagsbehandler fra Familieretshuset. Du skal selv bestille telefonsamtalen på Familieretshusets hjemmeside https://blanket.familieretshuset.dk/familieretshuset/Task/Edit/678569
    Telefonsamtalen skal bidrage til at afklare behovet for værgemål, og derefter sendes ansøgningen.

  • Pårørende til personen, der søges værgemål for kontaktes af Familieretshuset medmindre personen selv er ansøger

  • Den der ansøger om etablering af værgemål skal selv indhente og vedlægge dokumentation for de helbredsmæssige forhold fra lægen og udtalelse fra botilbud, hvis borgeren bor i botilbud. Ud fra udtalelserne vurderer Familieretshuset, om de helbredsmæssige betingelser for et værgemål er opfyldt

  • Familieretshuset kan selv indhente supplerende oplysninger fx fra kommunen hvis det vurderes at være nødvendigt når Familieretshuset har vurderet sagen, bliver personen der søges værgemål for, oplyst om indholdet af udtalelserne. Personen kan derefter bede om et møde i Familieretshuset eller skrive sine bemærkninger.

  • Familieretshuset træffer afgørelse om værgemål, medmindre der er forhold, der gør at sagen ikke kan behandles administrativt eller borgeren protesterer mod at der etableres værgemål.

  • Retten træffer afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne og i de sager, som Familieretshuset overdrager til retten.

Som værge skal man først og fremmest varetage interesserne for den, man er værge for. Det er værgens opgave at handle på borgens vegne i forhold til de spørgsmål som værgemålet omfatter, personligt og/eller økonomisk. Det kan dreje sig om kontakt til og samarbejde med sociale myndigheder, varetage økonomiske dispositioner og årligt udarbejde regnskab.

Som værge kan man ikke handle ubegrænset, fx vil der være nogle økonomiske handlinger, som Familieretshuset skal godkende – det gælder bl.a. større økonomiske dispositioner.

Med ændringerne i værgemålsloven, som er gældende fra 1.7.2025 udgår kravet om at sørge for, at formuen bevares, og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål.

Samtidig betyder lovændringerne at kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, er ophævet. Der skal forsat godkendes formueforbrug jf. værgemålsbekendtgørelsen § § 6 -11. Der er en beløbsgrænse på ”uansøgt” formueforbrug på 5% eller max 100.000 kr. Formueforbrug herudover skal således ansøges hos Familieretshuset.

Familieretshusets afgørelse kan inden 4 uger efter, at der truffet afgørelse, påklages til retten. De, der kan søge om etablering af værgemål er berettiget til at klage. Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre retten beslutter andet Andre klager over familieretshusets sagsbehandling kan påklages til Civilstyrelsen.

Hvis borgerens forhold og situation ændrer sig, skal værgemålet ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål. Ændringen kan bero på de helbredsmæssige forhold, på omfanget af værgemålet eller begge dele. Selv mindre ændringer kan medføre ændring af værgemålet og dermed værgens opgaver.

Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, skal værgemålet ophæves. I forhold til helbredskriteriet vil det reelt primært være ved sindssygdom og legemlige sygdomme, at der er udsigt til bedring, at værgemålet kan ophæves helt. I forhold til behovskriteriet, kan det være den situation, hvor der ikke længere er et behov for værgemål, måske fordi der ikke længere er en formue.

Familieretshuset og forvaltningsafdelingerne fører tilsyn med værgerne. Beskikkelsen kan fratages værgen, hvis værgen misbruger sin stilling og ikke er egnet, eller selv kommer under værgemål. Værgen skal sørge for at aflægge regnskab over forvaltningen af formuen og anvendelse af indtægter. Hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser, er værgen erstatningsansvarlig over for borgeren.

Læs mere

Læs mere

Det syge system

Egne erfaringer med ’systemet’ har fået Oskar Rubin til at skrive bogen Sygt barn, sygt system. Som jurist og far til et barn med udviklingshandicap har Oskar mange erfaringer at dele ud af. Ikke mindst savner han tillid fra systemet til familierne.

”Husk nu – vi har håndteret det indtil videre”

Når Oskar er ved at falde ned i sort hul, fordi han frygter, at hans femårige søn Viggo havner i mistrivsel og i kløerne på inkompetent personale, så hjælper det, når hans kone Nanna minder ham om, at de har klaret det ganske godt ind til videre. Mange ting har de klaret selv, men de har også søgt og fået støtte fra mange kanter. Overraskende for Oskar også fra en præst

Barnets lov – nye rettigheder til børn og unge

Den 1. januar 2024 trådte Barnets lov i kraft. Barnets Lov er tænkt som en styrkelse af børnenes rettigheder og har i høj grad fokus på inddragelse af barnet eller den unge - det gælder også børn med nedsat funktionsniveau.

Socialrådgiver i Lev, Cecilie Damgaard Staur, giver her nogle nedslag i den nye lov.

Jeg bliver overvældet og glad, når en mor finder trøst i noget, jeg har skrevet

Natacha havde lige født en pige med Downs syndrom, 0g hun var i chok. To dage efter var hun på Facebook – på jagt efter nogen, der kunne lindre, give gode råd og betrygge hende i, at det nok skulle gå alt sammen. Her 2½ år senere er Natacha blevet en stor stemme på Instagram, hvor hun fortæller om både glade og sorgfulde stunder med Asta