Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (hjemmehjælp), når man ikke selv kan udføre disse opgaver på grund af udviklingshandicap. Reglerne herom står i servicelovens § 83.  

Hjælpen udmåles af kommunens visitator efter en konkret individuel vurdering i forhold til de opgaver, som personen ikke selv kan udføre. En forælder eller en anden nær pårørende, der bor sammen med den, der har brug for hjælp, kan ikke pålægges at yde hjælp til personlig pleje eller overvågning. Men når der udmåles hjælp til praktisk bistand, som f.eks. rengøring, vil kommunen som en hovedregel give afslag på hjælp, hvis der er en pårørende i hjemmet, der kan varetage denne opgave.

Når der er bevilget hjemmehjælp, er der flere muligheder for, hvordan hjælpen kan ydes. Man kan vælge mellem kommunens hjemmehjælp eller et af de private firmaer, der er godkendt af kommunen.

Man har også ret til at pege på en person som man ønsker, skal udføre opgaverne. Kommunen skal godkende personen og ansætte denne. Reglerne herom står i servicelovens § 94.

Man skal ikke betale for hjælp efter § 83, heller ikke, når der leveres praktisk hjælp i form af rengøring. Men man betaler selv for rengøringsmidler, vaskepulver mm.

Fra 1. juli 2025 skal kommunalbestyrelsen tilbyde madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre madlavningen.

Hjælpen kan ydes som hjælp eller støtte til madlavning i hjemmet.

Er der udmålt hjælp til personlig pleje og praktisk bistand i mere end 20 timer om ugen, kan man vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælpere, som man selv antager.

Det er en betingelse, at man er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det betyder, at man f.eks. skal kunne udvælge hjælpere til ansættelse, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner for dem, oplære nye hjælpere og afholde personalemøder. Det er desuden en betingelse, at man kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre man indgår en aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne omfatter f.eks. opgaver som ansættelse og afskedigelse af hjælpere, udarbejdelse af lovpligtige ansættelsesbeviser, udbetaling af løn, indberetning af skat, indbetaling af feriepenge og ATP.

Personer med udviklingshandicap kan som udgangspunkt ikke varetage arbejdsleder- og arbejdsgiverfunktionerne.

Vær opmærksom på, at det er med henvisning til dette udgangspunkt, at mennesker med udviklingshandicap ikke vil kunne modtage borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, der udover hjemmehjælp også giver mulighed for hjælp til ledsagelse, da det efter denne bestemmelse altid er en betingelse, at man selv kan fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95 udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer personen med udviklingshandicap. Den nærtstående kan, medmindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter §95, stk. 4, højst varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. Den nærtstående er derefter arbejdsleder og evt. også arbejdsgiver for hjælperne. Det betyder, at den nærtstående skal opholde sig sammen med den, der skal have hjælp, idet denne ellers ikke kan lede hjælperne.

Unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service, har ret til overvågning om natten, hvis der er behov for det. Denne rettighed gælder dog kun unge i alderen fra 18 år til og med 23 år. Hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i 2 år.

Kommunen skal tilbyde socialpædagogisk støtte til personer med udviklingshandicap, når der er behov for det. Støtten kan ydes uanset boform, det har derfor ingen betydning, om man bor i et bofællesskab, hos forældre, for sig selv eller med en kæreste.

Tilbuddet skal altid gives på baggrund af en konkret vurdering af behovet i relation til de opgaver, som den pågældende ikke selv kan klare. Det skal tage udgangspunkt i den pågældendes egne behov og forudsætninger og skal gives med respekt for den enkelte.

Hjælpen tager sigte på hjælp til selvhjælp, både på det praktiske og det personlige plan. Nogle kan have behov for støtte til selv at klare dagligdagen, f.eks. træning og støtte i at klæde sig på, spisetræning m.m. Der kan også være behov for hjælp i forbindelse med opretholdelse af sociale netværk, hjælp i forbindelse med personlige forhold, konfliktløsning og hjælp til økonomisk planlægning. Hjælpen kan også bestå af mere praktisk betonede funktioner som f.eks. indkøb, lægebesøg, rejser, læsning af post mv.

Kan den voksne med udviklingshandicap ikke få bevilget støtte til ledsagelse efter § 97, fordi denne ikke kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, har han/hun efter en konkret vurdering mulighed for at få ledsagelse efter § 85. Der kan dog ikke bevilges hjælp til ledsagelse i udlandet efter § 85, men kun til ledsagelse i Danmark.

Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie

Kommunale og regionale døgntilbud (men altså ikke private tilbud) kan efter tilkøbsloven tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie til døgntilbuddets beboere over 18 år. Det er frivilligt for det enkelte døgntilbud, om det ønsker at tilbyde beboerne tilkøb. Ferien kan finde sted her i landet eller i udlandet afhængig af den enkelte beboers ønsker. Det er en forudsætning for tilkøb, at beboeren på eget initiativ beder om det, og at det enkelte døgntilbud ønsker at levere tilkøb.

Kommunen må ikke reducere eller give afslag på ansøgninger om socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse efter servicelovens § 85, som den enkelte beboer på baggrund af en konkret og individuel vurdering har behov for med henvisning til, at der kan tilkøbes ledsagelse efter tilkøbsloven. Tilkøb under ferie skal ligge ud over den indsats, som beboeren er visiteret til, herunder også den eventuelle socialpædagogiske ledsagelse til ture og ferier, som måtte ligge i visitationen.

Tilkøbt socialpædagogisk ledsagelse efter tilkøbsloven er således et supplement til den visiterede ydelse efter servicelovens § 85.

Borgere som er funktionelt døvblinde har ret til i nødvendigt omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson.

Det forudsættes, at kontaktpersonordningen dækker ledsagebehovet, og der ydes derfor ikke ledsagelse efter § 97 til borgere, der har kontaktperson.

Formålet med kontaktpersonordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde borgerens isolation og bidrage til, at borgeren kan leve så normalt som muligt på trods af det meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov.

Kontaktpersonordningen kan ydes til borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde. Der er ingen øvre aldersgrænse.

De opgaver, kontaktpersonen kan hjælpe med, kan fx være at besøge og kommunikere med borgeren, være bindeled til omgivelserne, ledsage til indkøb og besøg.

Det er kommunens opgave at stå for arbejdet med at finde frem til og ansætte kontaktpersonen.

Kommunen har efter § 84 pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med udviklingshandicap.

Afløsning gives som afløsning i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig. Yngre personer med udviklingshandicap bør dog ikke tilbydes aflastning efter denne bestemmelse, men bør i stedet tilbydes aflastning i dag- eller døgntilbud målrettet yngre personer med udviklingshandicap. En sådan hjælp ydes i tilbud efter servicelovens § 104 (aktivitets- og samværstilbud) og § 107 (midlertidigt botilbud/døgnaflastning).

Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, der ikke kan færdes alene.

Ved vurderingen lægges vægt på:

• at ansøgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• at ansøgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold
• at ansøgeren kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter, og om at ansøgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten

Personer, der opfylder de nævnte kriterier, har ret til ledsagelse uanset boform.

Man har ret til at opspare timer i en periode indenfor seks måneder.

For personer, der i forvejen modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter som en del af et samlet servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, kan der efter en konkret vurdering foretages et fradrag i de 15 timers ledsagelse. Kommunen må altså ikke reducere de 15 timer med et fast fradrag, men skal for den enkelte person konkret vurdere i hvilket omfang, der tilbydes ledsagelse i botilbuddet til selvvalgte aktiviteter.

Voksne med udviklingshandicap, der ikke kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, skal have deres behov for ledsagelse vurderet efter servicelovens § 85. Kommunen har en forpligtelse til at behandle en ansøgning efter alle lovens muligheder, så et afslag på ledsagelse efter § 97 skal også indeholde en afgørelse om ledsagelse efter § 85.

• Læs mere om ledsagelse

Når kommunen behandler en ansøgning om kompensationsydelse, skal den anvende enten funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden. Metoderne bruges til at beskrive og vurdere en borgers funktionsevne. På grundlag af resultatet kan der evt. tildeles støtte efter § 100. Metoderne kan også anvendes, når der skal tildeles andre handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. Mange mennesker med udviklingshandicap kan have svært ved selv at beskrive de vanskeligheder, de har i dagligdagen. Det er derfor en god idé at have en bisidder med, som kender personen med udviklingshandicap og derfor kan hjælpe med at forklare og beskrive.

Metoderne er desuden tænkt som et supplement til de alment gældende regler om blandt andet ret til partshøring, aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt og begrundelser.

Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med udviklingshandicap, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Eksempler på hjælpemidler:

• Ortopædisk fodtøj
• Kørestol • Særlig stol, seng og lignende
• Kommunikationshjælpemidler og testmaterialer

Hjælpemidler kan bevilges som udlån, naturalhjælp eller som en kontantydelse til køb af hjælpemidlet. Ydelser efter denne bestemmelse er ikke skattepligtige og afhænger ikke af familiens økonomiske situation.

Der gives tilskud til reparation af hjælpemidlet, men normalt ikke til drift af det.

Der findes forskellige typer af boformer til mennesker med udviklingshandicap. Nogle tilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter § 107 eller som et længerevarende botilbud efter § 108. Andre er bygget efter almenboligloven.

Når et botilbud er oprettet efter serviceloven, reguleres betalingen for tilbuddet også efter denne lovgivning, hvilket bl.a. betyder, at der ikke betales boligindskud, ligesom der ikke kan ydes boligsikring eller boligydelse.

Andre tilbud er bygget efter almenboligloven eller friplejeboligloven. I begge tilfælde får man en lejekontrakt. En bolig bygget efter almenboligloven reguleres efter denne lov. En bolig bygget efter friplejeboligloven reguleres efter lejeloven.

I begge boligformer betales boligindskud og husleje, ligesom der er mulighed for at få boligsikring eller boligydelse.

Visiteres personen til et varigt botilbud, uanset om der er tale om et tilbud efter serviceloven eller almenboligloven, kan man frit vælge et andet tilbud både i og udenfor egen kommune i stedet. Det er dog en betingelse, at botilbuddet kan dække borgerens behov, og at det ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, kommunen har visiteret denne til.

Det er derfor vigtigt at det fremgår klart af afgørelsen om visitation til botilbud om borgeren er visiteret til et midlertidigt botilbud eller et længerevarende botilbud.

Kommunen er forpligtet til at vejlede borgeren og dennes pårørende om reglerne for frit valg af bolig.

Uanset hvilken form for bolig, borgeren med udviklingshandicap bor i, skal der udmåles hjælp til personlig pleje og omsorg, praktisk bistand, ledsagelse og socialpædagogisk støtte efter en individuel vurdering.

Såfremt personen skal visiteres til et botilbud, skal man henvende sig til den kommunale sagsbehandler. I forbindelse med visitationen til et botilbud skal der tages hensyn til beboersammensætning, herunder beboernes funktionsevne og behov for hjælp.

Det kan være ofte være en proces med mange overvejelser og bekymringer når ens voksne barn skal flytte hjemmefra. Det er derfor ofte en god ide at opsøge rådgivning om hvilke muligheder, der findes i den kommune borgeren bor i, ligesom det er en god ide at starte i god tid. Sagsbehandlingsprocessen tager tid og derudover kan der være venteliste til det tilbud, man ønsker.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt den voksne med udviklingshandicap ikke kan give et informeret samtykke til en flytning, finder servicelovens regler om flytning uden samtykke sted. Det indebærer bl.a., at der skal etableres et værgemål for denne i forhold til både økonomiske og personlige forhold.

Reglerne om frit valg gælder også for denne gruppe af borgere, hvor det er værgen, der kan foretage valget og pege på et tilbud på vegne af personen med udviklingshandicap.

Der vil ikke være mulighed for senere at blive flyttet fra det botilbud, den voksne blev visiteret i første omgang, til et andet botilbud medmindre det første botilbud ikke længere kan tage vare på dennes behov. Det fremgår af flere afgørelser fra Ankestyrelsen.

Normeringen og det daglige arbejde kan variere i takt med, at beboergruppen ændres eller i takt med, at den enkeltes behov for hjælp, omsorg og pleje intensiveres.

Nogle kommuner har i botilbud indført frivillige ordninger, så beboere i boliger, der er opført efter almenboligloven eller serviceloven, på frivillig basis har indbetalt beløb til opsparing til inventar til fællesarealerne. Der er ikke lovhjemmel til at iværksætte en sådan ordning. Udgifter til anskaffelse og efterfølgende fornyelse af møbler, gardiner, TV og køkkenudstyr vil derimod kunne indgå i boligafdelingens eller tilbuddets driftsudgifter. Udgifterne bliver på denne måde en del af huslejen/boligbetalingen.

Kommunen har nedsat et tværfagligt rehabiliteringsteam med repræsentanter fra de relevante forvaltningsområder. Teamet skal vurdere næsten alle sager og udarbejde en indstilling, inden kommunen træffer afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension. Teamet behandler sagen på baggrund af en forberedende rehabiliteringsplan, som den unges sagsbehandler har udarbejdet i samarbejde med den unge, i den udstrækning denne har mulighed for at deltage.

I sager hvor kommunen vurderer, at personen åbenlyst opfylder kriterierne for tilkendelse af en førtidspension, kan kommunen vælge, at pensionssagen tilkendes uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Vil kommunen ikke rejse en pensionssag, har man mulighed for selv at rejse pensionssagen på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det betyder, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt man opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Kommunen indhenter f.eks. ikke yderligere lægelige oplysninger, og arbejdsevnen bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning. I en sådan situation er det derfor vigtigt, at man selv vedlægger alt relevant materiale, man er i besiddelse af.

Der udbetales én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter.

Førtidspensionen er skattepligtig og indtægtsreguleres efter egen og ægtefælles/samlevers indtægter.

Der vil for borgere med udviklingshandicap være tale om enten mellemste eller højeste førtidspension. Hvis man vurderer, at førtidspensionisten kan arbejde lidt ved siden af pensionen, er der tilkendt mellemste førtidspension. Den består af grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb. Der er tilkendt højeste førtidspension til mennesker med udviklingshandicap, som man vurderer, ikke har nogen eller kun en ubetydelig arbejdsevne. Den består udover grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb af et erhvervsudygtighedsbeløb.

Pensionernes forskellige dele er skattepligtige bortset fra invaliditetsbeløbet.

Der er desuden mulighed for at få tilkendt et bistands- eller plejetillæg, hvis førtidspensionisten har behov for personlig bistand af andre eller har et behov for vedvarende pleje eller tilsyn, som ikke dækkes fuldt ud af et botilbud. Tillæggene er ikke skattepligtige.

Personer, der modtager førtidspension tilkendt før 1.1.2003 eller folkepension, har herudover mulighed for at få dækket forskellige udgifter. Fælles for disse regler er, at udgifterne kun kan dækkes, hvis personen ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Der kan søges helbredstillæg til udgifter til medicin, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, fodterapi og psykologbehandling, hvis der i forvejen ydes tilskud hertil fra sygesikringen. Man må ikke have en formue, som overstiger 103.100 kr. (2025). Derudover skal den personlige tillægsprocent være større end 0 (personlige tillægsprocent findes på pensionsmeddelelsen). Helbredstillægget dækker som hovedregel 85 % af udgifterne. Tillægget nedsættes dog forholdsmæssigt, hvis den personlige tillægsprocent er mindre end 100.

Der kan søges personligt tillæg til dækning af nødvendige og rimelige udgifter, som man ikke selv har mulighed for at afholde. Personligt tillæg kan udbetales, hvis de økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold.

Der kan ydes tilskud til varmeudgifter (opvarmning og varmt vand) efter reglerne om personligt tillæg.  Varmeudgifterne skal overstige 6000 kr. Om året for enlige og 9000 kr. For samlevende (2025) og derudover skal man have en tillægsprocent over 0. Varmetillæg søges digitalt på borger.dk. Udbetaling Danmark er myndighed på området.

Medielicens til tv og radio er fuldt afskaffet, og betales over skatten. I stedet kan der udbetales en mediecheck til førtidspensionister, som har en personlig tillægsprocent på 100. Der skal ikke ansøges om den, da den udbetales automatisk hvis betingelserne er opfyldte.  Mediechecken er på 1085 kr. (2025) og er skattepligtig.

Uanset om man er tilkendt førtidspension før eller efter 2003, er der mulighed for at tilmelde sig SUPP. Det er en supplerende arbejdsmarkedspension, som udbetales, når man bliver folkepensionist.

Hvis der ikke kan tilkendes førtidspension, skal kommunen i første omgang vurdere, om borgeren kan klare sig med de almindelige tilbud i beskæftigelsesloven, herunder revalidering. Men er den pågældende så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke er tilstrækkeligt, skal kommunen tilbyde et ressourceforløb. Et ressourceforløb kan vare i op til 5 år og kan bestå af alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Under et ressourceforløb får borgeren ret til en ressourceforløbsydelse.

KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev, som laver løntilskudsjob og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.

Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har autisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

• Læs mere om KLAPjob

Personer med nedsat erhvervsevne har mulighed for at søge om særlig støtte i forhold til alle typer ansættelse. Bevillingen af støtte er afhængig af typen og graden af erhvervsnedsættelse. Hvis en ansat har behov for praktisk hjælp for at kunne udføre sit arbejde, kan der, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, ydes tilskud til ansættelse af en personlig assistent. Ansøgning rettes til jobcentret i kommunen.

Beskyttet beskæftigelse er tilbud til personer under folkepensionsalderen med udviklingshandicap, som ikke kan varetage arbejde på det almindelige arbejdsmarked.

Beskyttet beskæftigelse kan foregå i beskyttede værksteder. Det kan også organiseres i virksomheder, der har behov for at få udført arbejdsopgaver, som kan udføres af personer med nedsat funktionsevne. Arbejdets karakter og indhold kan være meget forskelligt. Der kan være tale om egentlige produktionsrettede opgaver, og der kan være tale om mere serviceorienterede funktioner.

Aflønningen i beskyttet beskæftigelse sker i videst muligt omfang efter indsats. Hvis en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en meget beskeden indsats, kan der fastsættes en arbejdsdusør, der skal være på mindst fem procent af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende arbejdsområde.

Man skal selv betale udgiften til befordring til og fra virksomheden, hvis afstanden dertil er under ti km, dog max 30 % af lønnen efter skat. Er der mere end 10 km, skal kommunen betale udgiften.

Hos Lev har vi skabt beskæftigelsesindsatsen KLAP-job, som er job til mennesker med kognitive vanskeligheder – herunder udviklingshandicap.

• Læs mere om KLAPjob

Aktivitets - og samværstilbud er et tilbud til personer med udviklingshandicap, der ikke kan arbejde ved beskyttet beskæftigelse. Formålet er at medvirke til, at man har mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Der kan være tale om aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i dagligdags funktioner, sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter.

Kommunen afholder udgiften til befordring til aktivitets - og samværstilbud.