Her på siden kan du læse om de ting, du skal være særligt opmærksom på i perioden fra 16 år og til overgangen fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne, når et ungt menneske med udviklingshandicap fylder 18 år.
Når børnene bliver store og skal ind i voksenlivet er det altid et nybrud i en families liv, som rejser spørgsmål. Hvis den unge har et udviklingshandicap, er der udover det også en række helt særlige udfordringer, som man som forælder og ung skal forholde sig til. Her på siden får du indsigt i nogle af de udfordringer der kan opstå – både i forbindelse med overgangen fra Serviceloven til Barnets Lov til og de følelsesmæssige ændringer, der er i overgangen fra barn til voksen.
For mange forældre til børn og unge med udviklingshandicap rejser der sig en række spørgsmål, når den unge nærmer sig voksenalderen. Overgangen fra ung til voksen giver helt særlige udfordringer, når den unge har et udviklingshandicap, både for den unge selv og for forældrene.
Det gælder udfordringer i forhold til, hvilken hjælp og støtte den unge kan få som voksen. Hvad det betyder, at den unge bliver myndig? Der kan rejse sig spørgsmål om, hvor den unge skal bo, når han/hun ikke skal bo hjemme længere, og om beskæftigelse, forsørgelse og hvem, der skal hjælpe den unge?
Men det gælder også spørgsmål om de ændringer, der sker i forældrerollen, når ens barn faktisk ikke er et barn længere. Følelsesmæssigt kan det være noget af en rutsjebanetur at gennemleve overgangsfasen for ens barn. Som forælder får man en anden rolle, også formelt når ens barn fylder 18 år.
Som forældre kan man føle, at man bliver kørt ud på et sidespor, man kan føle, at man skal give slip på noget, som man måske ikke er klar til, og føle sig usikker på, om der er nogen, der tager over.
Nogle forældre oplever også, at de i denne proces bliver ramt af sorgen over tabet af det raske barn. At man igen bliver mindet om, at ens barn ikke kommer til at klare sig selv. Det er en naturlig reaktion, men det kan være svært, når man samtidig skal forholde sig til de mange spørgsmål, som rejser sig i overgangen.
Som forælder til et barn med udviklingshandicap har man gennem barnets liv haft en særlig og anderledes rolle og funktion. Det kan medvirke til, at det kan være vanskeligt at adskille, hvad der er dine behov som forældre, og hvad der er den unges behov. Det er helt naturligt, at det kan være svært, men samtidig vigtigt at være opmærksom på. Andre unge mennesker klarer selv adskillelsen, de tager på efterskole, og tager selv initiativ til at flytte hjemmefra og starte deres egen liv. Det gør den unge med udviklingshandicap ikke på samme måde. Her har forældrene en særlig opgave, en opgave som kan være svær og dilemmafyldt – men som er vigtig at tage på sig for at støtte ens barn bedst muligt. Det kan fx handle om spørgsmålet om, hvornår den unge skal flytte hjemmefra, er det nu eller senere? Måske tænker du, at dit barn slet ikke er klar til det; han har et udviklingsniveau på 6-7 år, og så skal han da ikke flytte hjemmefra. Dilemmaet kan være, at der ikke er udsigt til, at barnets udviklingsniveau ændrer sig, men måske viser han alligevel tegn på, at han er mere klar, end du er som forælder. Trives han med at komme ud blandt andre, kan du som forælder støtte ham i at få så selvstændigt et liv som muligt, hvor han lærer, at også andre end dig som forældre kan være gode omsorgspersoner. Det er en vigtig proces, for den er også med til at forberede den unge på, at du formentligt ikke altid kommer til at være der.
I forbindelse med den unges overgang fra ydelser efter børnereglerne til ydelser efter voksenreglerne skal kommunen i god tid forberede overgangen til voksenlivet ved at forholde sig til relevante forhold, så den unge kan modtage støtte efter relevante voksenbestemmelser ved det 18. år.
Kommunen skal begynde på forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år.
Formålet med reglerne om forberedelse af overgangen til voksenlivet er at sikre, at unge med handicap ikke står med et udækket behov for hjælp, når de fylder 18 år. Det kan fx være i forhold til uddannelse, bolig, personlig og praktisk hjælp.
Forberedelsen skal starte så hurtigt som muligt efter den unges 16-års fødselsdag. Kommunen skal derfor kontakte den unge og den unges forældre for at begynde forberedelsen. Kommunen skal inddrage både den unge selv og forældrene via dialog, og på en måde, så det reelt er muligt for den unge og forældrene at medvirke. Der er stor forskel på i hvilket omfang, den unge med udviklingshandicap kan medvirke og deltage i forberedelsen. Men det er vigtigt, at den unge får mulighed for at medvirke, og at den unges stemme og egne ønsker inddrages bedst muligt.
Omfanget af dialogen afhænger således af omstændighederne i hver enkelt sag. Der skal tages hensyn til den unge og forældrenes ønske om at blive inddraget i forberedelsen.
Når den unge fylder 18 år, bliver vedkommende myndig og vil få sin egen rådgiver.
Hvis der ikke er truffet beslutning om at forlænge hjælpeforanstaltningerne efter børnebestemmelserne (fx ved døgnophold uden for hjemmet), vil den unge typisk overgå til en anden rådgiver og en anden afdeling i kommunen. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne har organiseret sig, men typisk vil den unge få en rådgiver i voksen-handicapafdelingen samt i jobcentret for afklaring af forsørgelsesgrundlaget.
Det er vigtigt at få et overblik over, hvilke ydelser der stopper, når den unge fylder 18 år, og hvilke ydelser der evt. kan erstatte disse. Hvis man som forælder har modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, skal man være opmærksom på, at denne bevilling altid ophører uden varsel, når den unge fylder 18 år.
Har den unge behov for personlig pleje og bistand, skal dette behov vurderes efter servicelovens § 83 og 84 (hjemmehjælp). Hjælpen udmåles af kommunens visitator, og der er evt. mulighed for, at man som forælder kan ansættes i disse timer. Det er altid den unges behov, der er afgørende for, hvor meget hjælp der skal ydes.
Hvis kommunen har ydet dækning af nødvendige merudgifter/kompensationsydelse efter Barnets Lov § 86 ophører denne støtte, når den unge fylder 18 år. I stedet kan der måske ydes dækning af nødvendige merudgifter/kompensationsydelse efter servicelovens § 100, men målgruppen for § 100 er væsentlig mindre end for § 86 i barnets lov. For at være omfattet af servicelovens § 100, skal den unge have en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke-ubetydelige hjælpeforanstaltninger.
Forberedelse af overgangen til voksenlivet har også fokus på at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Kommunen kan imødekomme forpligtelsen til at sætte forberedelserne i gang ved at lave en ungeplan for den unge. Når ungeplanen udarbejdes, skal kommunen overveje de relevante forhold:
Når der ydes hjælp til en ung med udviklingshandicap, der er fyldt 18 år, skal kommunen tilbyde at udarbejde en ungeplan. Planen skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler med videre.
Vi anbefaler at der udarbejdes en plan, da en plan bidrager til tydeliggørelse af den unges behov, formålet med indsatsen og de konkrete mål, der skal arbejdes med.
Ungestøtte (tidligere efterværn) er tilbud om indsatser, som kommunen kan - eller i visse tilfælde skal - give til unge i alderen fra det 18. og til det fyldte 23. år.
Formålet med reglerne om ungestøtte er at give unge med behov for særlig støtte mulighed for en mere glidende overgang til voksentilværelsen.
For at være berettiget til ungestøtte, skal den unge have modtaget hjælp i form af fast kontaktperson eller have været anbragt uden for hjemmet forud for det fyldte 18. År. Derudover er det en betingelse, at der er et udviklingssigte hen imod en selvstændig tilværelse som voksen. Der kan dog ikke stilles krav om, at den unge er helt selvhjulpen når den unge fylder 23 år.
Det vil således altid være en konkret vurdering, om der kan bevilges ungestøtte for den enkelte unge. Målgruppen kan ikke på forhånd afgrænses, herunder kan unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps ikke afskæres fra efterværn alene på grund af deres handicap. Der kan f.eks. ydes hjælp til opretholdelse eller genetablering af en anbringelse, samt til opretholdelse eller genetablering af en kontaktperson til den unge.
Hvis den unge ikke opfylder betingelserne for ungestøtte, fordi den unge har et vedvarende behov for støtte ind i voksenlivet, overgår den unge til hjælp efter voksenbestemmelserne i serviceloven.
Hvis den unge er anbragt i en plejefamilie ved det 18. år, er der i visse situationer mulighed for at opretholde anbringelsen, indtil den unge fylder 23 år.
Målgruppen for bestemmelsen er unge, der pga. deres funktionsnedsættelse vurderes at være afhængige af massiv støtte i deres voksentilværelse. Der er tale om unge, der ikke vurderes at være klar til at flytte fra plejefamilien, men har behov for den familiære støtte og omsorg, som den kan give i kraft af de relationer, der allerede er blevet knyttet gennem anbringelsen.
Hvis den unge således ikke vurderes at kunne drage nytte af denne familiære omsorg efter sit fyldte 18. år, men vurderes at ville have mere gavn af at flytte i en anden boform, der i højere grad kan understøtte den unges særlige behov, falder den unge således uden for målgruppen.
Formålet med bestemmelsen er at imødekomme den unges behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer, forberede den unge til en ny boform og derigennem bidrage til en god overgang til voksentilværelsen. Det er en betingelse, at opretholdelsen af anbringelsen i plejefamilien bliver anset for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, at den unge eller dennes værge samtykker, og at anbringelsen samlet set vurderes at være den bedste løsning for den unge.
Som en del af forberedelsen til overgangen til voksenlivet bør det drøftes og overvejes om den unge har behov for støtte i form af en bisidder eller partsrepræsentant i forbindelse med møder med kommunen m.m. eller om den unge har behov for at der beskikkes en værge.
Hvis du har brug for en bisidder, kan du få en med fra Lev. Læs mere om vores gratis bisidderordning her: Lev bisidderordning
Indtil den unge fylder 18 år, vil det som udgangspunkt være forældrene, der er part i sagen vedrørende den unge. Det betyder, at det er forældrene, der modtager afgørelser, har retten til at klage over en afgørelse og få aktindsigt i sagens dokumenter.
Når den unge fylder 18 år, ophører disse partsrettigheder hos forældrene, og den unge skal selv varetage sine interesser. Hvis den unge ikke er stand til dette, skal kommunen være opmærksom på, om der skal udpeges en værge. Hvis man som pårørende ønsker at kunne repræsentere den unge, som er fyldt 18 år, kan dette ske på grundlag af en fuldmagt fra den unge eller et værgemål.
Fra 1. juli 2025 er der kommet nogle ændringer i værgemålsloven, som betyder at der er mulighed for at Familieretshuset kan udstede en attest, der i begrænset omfang giver nære pårørende adgang til at varetage personlige og økonomiske anliggender for en borger, der har brug for bistand (§ 33a). Familieretshuset kan på baggrund af en erklæring fra en nær pårørende om at ville varetage opgaven udstede en attest, der giver vedkommende adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner. Det kan fx dreje sig om kontakt med sociale myndigheder, indgivelse af klage, anmodning om aktindsigt.
Hvis du har brug for yderligere information om værgemål, kan du kontakte Levs rådgivning eller Familieretshuset.
Der kan som udgangspunkt kun tilkendes førtidspension til personer, der er fyldt 40 år. Unge under 40 år kan dog fortsat få pension, hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat og ikke vil kunne forbedres. De fleste unge med et udviklingshandicap skal derfor fortsat have pension.
Ankestyrelsen har udtalt, at førtidspension skal tilkendes en person, der fylder 18 år, når det er helt åbenbart, at personen ingen arbejdsevne har. I en sådan situation er det op til kommunen at tilrettelægge sin sagsbehandling, så pensionen kan komme til udbetaling ved det fyldte 18. År. Det er er derfor vigtigt, at spørgsmålet om pension indgår i forberedelsen i god tid.
Unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, har ret til i stedet at få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Formålet med uddannelsen er, at unge med udviklingshandicap og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at udvikle en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Hvis den unge er omfattet af målgruppen for STU, har den unge retskrav på at få tilbudt STU-tilbud, men er ikke forpligtet til at gå på STU.
Ungdomsuddannelsen er en treårig uddannelse og gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Tilbuddet gælder indtil det fyldte 25. år og skal være færdiggjort senest fem år efter, at uddannelsen er påbegyndt. Ungdomsuddannelsen er et tilbud til den unge, som har et retskrav på uddannelsen. Der er til gengæld ikke krav til den unge om at skulle starte på en ungdomsuddannelse.
Uddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen, og om indholdet i uddannelsen efter indstilling fra UU-vejlederen. Denne indstilling skal udarbejdes i samråd med den unge og forældrene.
Afgørelsen, om man er omfattet af målgruppen eller ej, kan indklages til Klagenævnet for specialundervisning.
Kommunens ungeindsats er ansvarlig for, at alle unge har en uddannelsesplan, som overordnet styrer at få en ung i uddannelse. Det konkrete indhold i en STU skal beskrives i en forløbsplan, som kommunen er ansvarlig for i samråd med den unge og forældre. Forløbsplanen skal justeres efter behov og mindst en gang årligt. Dette sker i samråd med den unge og forældre.
Den unge kan ikke modtage SU under uddannelsen. En stor del af de unge, der optages på uddannelsen, modtager førtidspension. Er dette ikke tilfældet, kan den unge søge om uddannelseshjælp efter reglerne i aktivlovens § 23. Når den unge er på et STU-forløb, kan hjælpen ydes, uanset om den unge har en formue. Vær opmærksom på, at den unge alene har et retskrav på at få et uddannelsestilbud. Der er ikke på samme måde en ret til at få et botilbud i forbindelse med uddannelsen.
Er den unge under 18 år, skal denne opfylde betingelserne i Barnets Lov § 46 om at blive anbragt uden for hjemmet for at få et botilbud.
Der skal være et såkaldt anbringelsesgrundlag, hvilket vil sige, at det skal være nødvendigt at anbringe den unge udenfor hjemmet, fordi det ikke er muligt at yde den nødvendige støtte til den unges udvikling derhjemme.
Er den unge over 18 år, skal betingelserne for et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 være opfyldt.
Mange unge bliver boende hos forældrene udover det 18. år. Dette gælder naturligvis også unge med udviklingshandicap. Men disse unge vil ofte have brug for støtte i dagligdagen. Man er som forælder ikke længere forpligtet til at varetage den unges behov udover, hvad man selv ønsker at bidrage med. Det slår Ankestyrelsen fast i en afgørelse fra 2009. Heraf fremgår, at en hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende, som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens bestemmelse herom samt den øvrige sociale lovgivning. I den konkrete sag havde den unge ret til hjælp 24 timer i døgnet.
Hvis den unge ikke skal blive boende hos forældrene, findes der forskellige typer af boformer til mennesker med udviklingshandicap. Nogle tilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter § 107 eller som et længerevarende botilbud efter § 108. Andre er etableret efter almenboligloven.
Vi anbefaler, at man i god tid efterspørger rådgivning, så man har tid til at afsøge hvilke muligheder, der er for ens barn. Der kan være ventetid, og det kan blive ekstra svært, hvis man først begynder at afsøge mulighederne, når behovet for at flytte hjemmefra er aktuelt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis den unge ikke kan give et informeret samtykke til en flytning, anvendes servicelovens regler om flytning uden samtykke. Det indebærer bl.a., at der skal etableres et værgemål for den unge i forhold til både økonomiske og personlige forhold.
www.retsinfo.dk Gældende love og regler
www.dukh.dk Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
www.tilbudsportalen.dk Oversigt over forskellige sociale tilbud og botilbud
www.familieretshuset.dk Læs bl.a. om værgemål
www.civilstyrelsen.dk Læs bl.a. om værgemål
www.socialstyrelsen.dk/ viso/radgivning-til-borgere VISO: Rådgivning til borgere og fagfolk
www.ast.dk Ankestyrelsen: Find principafgørelser, artikler og praksisundersøgelser
www.vidensportal.dk Find viden om det sociale område, herunder handicap
www.ast.dk/naevn/ligebehandlingsnaevnet Ligebehandlingsnævnet: behandler klager over forskelsbehandling i og udenfor arbejdsmarkedet.
Lev afholder løbende webinarer med temaer, som er relevant for dig, som er pårørende til et menneske med udviklingshandicap.
Læs mere
En vigtig funktion i overgangsfasen fra børne- til voksenydelser for dig som forælder bliver at skelne imellem, hvad der er dine behov som forælder, og hvad der er den unges behov. Det fortæller Camilla Grann. Hun er mor til en teenager med udviklingshandicap og har mange års erfaring som fagperson på området.
Forberedt og velgennemført. Lene Svendsen har store roser til den måde, overgangsfasen fra børneområdet til voksenlivet blev håndteret for hendes søn Sebastian. Og det betød alt. Det gav gode løsninger – og tryghed for hele familien.
Planlægning! Overblik! Forberedelse! Belysning af den konkrete situation! Det er nøgleelementer i at få skabt de bedste for udsætninger for en god overgang fra børne- til voksenbestemmelserne for den unge med handicap. Her er 8 råd til, hvad du kan gøre for at forberede dig bedst muligt.
Levs podcast har lavet en række afsnit med relevante emner for dig, som er pårørende til et menneske med udviklingshandicap.
Du kan lytte lige her👇
Når et barn med udviklingshandicap fylder 18, bortfalder den støtte og ydelse, man før har fået. Det giver store bekymringer og behov for rådgivning for mange forældre.
Når puberteten rammer børn med udviklingshandicap, er det godt at være forberedt. For seksualitet og kognitiv udvikling følges ikke altid ad.
