Lev og PLO: Sådan kan sundhedsreformen sikre mere lighed for mennesker med udviklingshandicap

Indlægget er bragt i Altinget 12. januar 2026

Af Anni Sørensen, Levs landsformand og Jørgen Skadborg, formand PLO - Praktiserende Lægers Organisation, praktiserende læge, Billund

Ulighed i sundhed er ikke blot et teknisk problem – det handler om liv, værdighed og grundlæggende rettigheder.

Derfor må sundhedsreformen ikke overse de mest sårbare grupper.

Mennesker med udviklingshandicap har i dag markant kortere levetid, flere ubehandlede sygdomme og dårligere adgang til sundhedsydelser end den øvrige befolkning.

For at ændre på disse triste fakta foreslår vi tre centrale indsatser, som bør være en del af sundhedsreformens konkrete udmøntning.

Sundhedstjek og fast tilknyttede læger

Sundhedstjek blev første gang aftalt tilbage i de praktiserende lægers overenskomst fra 2021 og har været en milepæl i arbejdet for mere lige adgang til sundhed og sundhedsvæsenet for personer med udviklingshandicap.

Det tager altid tid at indføre nye tiltag i sundhedsvæsenet, og når der, som her, er tale om en indsats, der nødvendigvis omfatter både patienter, den praktiserende læge og støttepersoner på botilbud, og måske også pårørende og andre aktører i både det kommunale og regionale sundhedsvæsen – så bliver det ekstra udfordrende.

Vi er desværre ikke nået i mål med den fælles målsætning om 25.000 sundhedstjek inden for de første tre år.

Derfor anbefaler vi:

• at åbne for, at sundhedstjekkene kan gennemføres både i almen praksis og på botilbud.
• at ordningen monitoreres, så vi sikrer, at alle i målgruppen får gavn af den, og at ordningen løbende bliver udviklet.
• at der gives mulighed for efteruddannelse til læger, sygeplejersker og pædagogisk personale i 'det gode sundhedstjek'

Ordningen med fast tilknyttede praktiserende læger til botilbud har eksisteret i nogle få år, men den bør udbredes, så flere borgere og medarbejdere får gavn af den kontinuitet og kvalitet, som en fast læge kan være med til at sikre.

Derfor går vi ind for en ambitiøs udrulning af ordningen, så den bliver en naturlig del af sundhedstilbuddet på landets botilbud, i takt med at der i de kommende år uddannes væsentligt flere praktiserende læger.

Og det er vigtigt med en tydelig rollefordeling. De fast tilknyttede læger skal primært understøtte botilbudspersonalet og styrke tovholderfunktionen i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen – både det nære og det specialiserede.

Det frie lægevalg skal stadig gælde for beboere på botilbud – som for alle andre. Borgeren skal naturligvis kunne beholde sin egen læge, som han eller hun måske har kendt hele sit liv og derfor er tryg ved, hvis beboeren ønsker dette.

Bedre adgang til specialiseret behandling 

Mange borgere på botilbud har komplekse helbredsproblemer, som kræver specialiseret viden og behandling – eksempelvis i relation til psykiatriske diagnoser og psykofarmaka, epilepsi, sjældne syndromer og andre specifikke problemstillinger.

I dag opleves det dog ofte som vanskeligt at få adgang til specialiseret behandling eller rådgivning. Det kan føre til forsinkede indsatser, unødige indlæggelser og et øget pres på både borgere og personale.

Derfor anbefaler vi:

• Lettere og hurtigere adgang til specialsygehuse og ambulatorier, så borgere med komplekse behov kan få rettidig og kvalificeret behandling.
• Et styrket samarbejde mellem specialfunktioner, almen praksis og botilbud, der sikrer bedre videndeling og sammenhæng i forløbene.
• Klarhed om henvisningsveje og ansvarsplacering, særligt i situationer, hvor der er overlap mellem forskellige aktører i sundhedsvæsenet.

Borgere med udviklingshandicap har behov for mere tilgængelig og kvalificeret sundhedsfaglig støtte på botilbuddene. Det gælder både den tidlige opsporing af sygdom og sundhedsproblemer samt opfølgning og behandling i igangværende forløb.

For at styrke den sundhedsfaglige indsats støtter vi etablering af udgående, faste og specialiserede sundhedsfaglige botilbudsteams – inspireret af blandt andet de københavnske botilbudsteams. Disse teams skal kunne understøtte botilbuddene og borgerne i både forebyggelse, behandling og koordinering.

Behov for varige løsninger

Kontinuitet i indsatsen er afgørende. Mange borgere med udviklingshandicap kan have vanskeligt ved at kommunikere egne symptomer og oplever ofte utryghed i mødet med sundhedspersonale. Et kendt og trygt sundhedsteam kan derfor gøre en stor forskel for både borgere og personale. 

Samtidig er nem adgang til specialiseret viden og behandling nødvendig. Mange helbredsproblemer hos mennesker med udviklingshandicap overses, fordi symptomer kan være atypiske eller vanskelige at tolke på grund af kommunikationsbarrierer.

Sundhedsfaglige botilbudsteams med særlig viden om udviklingshandicap kan sikre, at sygdomme opdages og håndteres tidligere og mere kvalificeret.

Og udmøntningen af sundhedsreformen er en oplagt mulighed for at gøre noget ved den markante ulighed i sundhed, som mennesker med udviklingshandicap i alt for mange år har oplevet i Danmark.

Vi kan ikke længere overlade sikringen af mennesker med udviklingshandicap lige adgang til sundhed til midlertidige projekter, udviklingspuljer eller enkelte ildsjæle i kommuner og sundhedsråd. Det er også en politisk opgave, og ansvaret ligger hos Folketinget og regeringen.

Vi vil gøre vores yderste for, at personer med udviklingshandicap og andre med særlige behov får den opmærksomhed, de fortjener, i det kommende reformarbejde. Men vi kan ikke løfte opgaven alene.

Vi står klar til at bidrage med anbefalinger, viden, erfaring og samarbejde – nu skal der handles.