Bror til Asbjørn – og brobygger for mange

Af Arne Ditlevsen | Foto: Liv M. Kastrup

Der er kun fire år mellem Thorleif (29) og hans storebror Asbjørn. Men Thorleif kan ikke huske, at de nogensinde har boet sammen. Asbjørn kom nemlig på et bosted 500 meter fra familiens hjem i Ribe, da han var lille. Hans udviklingshandicap var så omfattende, at det ikke var muligt for ham at blive boende hjemme.

Alligevel har Asbjørn haft en enorm betydning for Thorleif – både for hans menneskesyn og vej i livet.

”Jeg har altid villet gøre noget for den her gruppe. Jeg har haft en nysgerrighed efter at forstå området nærmere og også være med til at gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap,” forklarer Thorleif.

Den forskel Thorleif vil være med til at skabe handler især om bevægelse, leg, idræt. Og samvær. Det fylder meget i både Thorleifs private liv og professionelle liv. Som 21-årig tog han på Gerlev Idrætshøjskole og blev dybt inspireret. Det førte ham videre til idrætsstudier på Syddansk Universitet. Her blev det til et kandidatspeciale om mennesker med udviklingshandicaps sociale samvær i fysisk leg. I dag arbejder han som underviser og projektmedarbejder på Gerlev Center for Leg & Bevægelse, der er tilknyttet højskolen.

”At have en bror som Asbjørn har lært mig at være åben for forskellighed. Jeg har nok en grundlæggende accept af, at vi er forskellige, og at dette er en kæmpe styrke.”

Lev Magasinet møder Thorleif på hans hjemmebane, Gerlev Idrætshøjskole. Kl. er 10.00, så vi starter med lidt frokost! Det er standard procedure, fortæller Thorleif. Og for den aktive projektmedarbejder og underviser er det helt perfekt, for han har allerede været i gang i flere timer, så sulten begynder at trænge sig på.

Thorleif ligner unægtelig en, der er landet på den rette hylde. Glæden ved at være et sted, hvor man får løn for at lege og inspirere andre, er ikke til at tage fejl af. Sætningerne flyder begejstret – både når det handler om storebror Asbjørn og arbejdet på Gerlev.

Projekt Paraleg, Idræt & Fællesskaber blev skudt i gang i maj med en introdag, hvor medarbejdere fra Lev, Parasport Danmark og Gerlev Center for Leg & Bevægelse var samlet. Thorleif stod her blandet andet for forskellige lege, så alle kom i den rette stemning.

Der er da ikke noget mærkeligt ved Asbjørn

Med en bror, som var ret speciel og boede ti minutters gang væk, voksede Thorleif op i en anderledes kernefamilie, men ikke mindre lykkelig af den grund.

”Jeg er vokset op sådan, så det har aldrig været mærkeligt eller underligt med en bror som Asbjørn. Det er sådan, han er. Og det er sådan, vi er som søskende,” siger Thorleif, der kun har ros til overs for, hvordan hans forældre har klaret det at have en søn med så svære handicap.

Men både gennem sin opvækst, sin uddannelse og sit arbejde ved ved Gerlev Center for Leg & Bevægelse ved Thorleif, hvordan livet med et udviklingshandicap ofte ser ud – og hvilke udfordringer det rummer. Især når man har så omfattende handicap som Asbjørn. Det handler blandt andet om større risiko for ensomhed, kortere levetid, begrænset fysisk aktivitet og færre muligheder for at blive del af den etablerede foreningsidræt.

Netop derfor giver det dyb mening for ham, når han de næste tre år skal være en af de bærende kræfter på projektet ParaLeg, Idræt & Fællesskaber, som Gerlev Center for Leg & Bevægelse står bag i samarbejde med Lev og Parasport Danmark.

”Med ParaLeg, Idræt & Fællesskaber skal vi skabe muligheder for, at flere med et udviklingshandicap kan blive fysisk aktive med leg og idræt i deres daglige fællesskaber. Det kan være på bostedet, aktivitetscenteret eller samværstilbuddet. Ideen er at uddanne mennesker med udviklingshandicap til at blive instruktører for hinanden i leg og idræt. Selvfølgelig med støtte fra pædagogisk personale, som gives kompetencer og redskaber til at understøtte dem.”

Han smiler: ”Den empowerment, der ligger i det – det virker. Jeg har selv været ju-jutsu og judo-instruktør, siden jeg var ung, og man vokser en halv meter af at stå i front. Det er en fantastisk oplevelse at instruere i leg og idræt. Både for dem, der gør det, og dem, der er med som deltagere i de aktiviteter, som sættes i gang.”

Detektivarbejde at spotte deltagelse

Som et eksempel på potentialet i leg og bevægelse fortæller Thorleif om en kvinde, han observerede i forbindelse med sit kandidatspeciale:

”Hun sad i kørestol. Vi var i gang med en fællesdans, og jeg lagde mærke til, at hendes ben sparkede lidt ud over kørestolen, og hun råbte ”se mig”. Først troede jeg, at det var, fordi hun oplevede det ubehageligt. Men så opdagede jeg, at et ”spark frem” var en del af koreografien til dansen, vi lavede. Og hendes smil! Det var så tydeligt, at hun deltog fuldt ud i aktiviteten.”

”Observationen er en blandt mange fra mit kandidatspeciale, som viser, at mennesker med udviklingshandicaps deltagelse i leg og idræt ser anderledes ud. Deltagelsen er for nogen kendetegnet ved små og få bevægelser. Bevægelser som ved første øjekast kan være svære at se som handlinger i legen, men som tydeligvis er det, når man har givet sig tid til at lære de enkelte personer at kende. Når der i leg og idræt gives tid og plads til, at mennesker med udviklingshandicap kan deltage på deres egne præmisser, rummer det et kæmpe potentiale for at skabe gode oplevelser og fællesskab.”

Thorleif har store drømme og forhåbninger til projekt ParaLeg, Idræt & Fællesskaber:

”Jeg drømmer om at være med til at give mennesker med et udviklingshandicap en stemme. Være med til at give dem konkrete aktiviteter og metoder til at gå i front og fungere som instruktører i leg og idræt. At de selv kan opleve stoltheden ved at give glæden ved leg og idræt videre.”

Thorleif med storebror Asbjørn (privatfoto).

Hvorfor ikke lege derhjemme?

”Fællesskab.” Det er med ét ord, hvad leg og idræt betyder for Thorleif. ”Det handler ikke om at vinde. Det handler om, at det skal være sjovt. Og vi skal have det sjovt sammen. Det er den oplevelse, man får, når man leger eller bevæger sig sammen. Også derhjemme.”

Derfor opfordrer han også pårørende til at lege mere – især hvis deres børn eller søskende med udviklingshandicap ikke har mange muligheder for at være fysisk aktive:

”Leg og idræt er en fantastisk måde at være sammen på. Man kan få grinet, og man bryder med hverdagens trummerum. Man kan sagtens lave små simple lege to eller tre personer sammen, som alle kan være med til. Mit råd til pårørende vil først og fremmest være: Start med korte og simple aktiviteter. Og prøv jer frem. Aktiviteten går måske ikke altid som I havde tænkt, men det ender ofte i en sjov og fællesskabende situation."

Den bedste inspiration

Asbjørn har været den vigtigste inspiration for Thorleif. Det er han helt bevidst om.

”Mange af de ting, der har formet mig som menneske, har Asbjørn været med til at præge. Det handler om glæden ved at gøre noget sammen, være omsorgsfuld, vise respekt for forskelligheder.”

Til dem, der ikke har en Asbjørn i deres liv, har Thorleif et ønske:

”Når man møder nogen, der er anderledes end én selv, så træd et skridt frem i stedet for at træde tilbage. Vær nysgerrig og åben. For vi er alle sammen forskellige. Og det beriger os, hvis vi tør møde hinanden.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2025