Lars ringer selv - og det gør hele forskellen
Med en enkel videoløsning har Lars fået mulighed for selv at kontakte sin familie. Det har givet ham mere selvbestemmelse – og hans bror Morten en relation uden dårlig samvittighed
Bedre kontakt og mindre dårlig samvittighed
Center for Kommunikation og Undervisning har afprøvet video-kommunikationssystemet B-near på tre botilbud. Og med meget fine resultater for de fleste af beboerne og deres pårørende
MAGASINARTIKEL
Videosamtaler er blevet en helt almindelig måde at kommunikere på. I forhold til mennesker med udviklingshandicap giver det også rigtig god mening. Ikke mindst hvis ens verbale sprog er dårligt.
Så bliver gestik, ansigtsudtryk og øjenkontakt helt afgørende. Der har bare altid været den udfordring, at de gængse værktøjer som Messenger, FaceTime og Skype kræver en teknisk kunnen for at tage imod et opkald eller selv at ringe. Og her kommer B-near ind i billedet som et meget simpelt værktøj.
Center for Kommunikation og Undervisning Hillerød har afprøvet det over længere tid på to botilbud for voksne med udviklingshandicap og et for børn. Og resultaterne er meget positive, fortæller projektleder og teknologikonsulent, Michael Hjort-Pedersen.
”Det har været en stor succes for rigtig mange af beboerne. Der er fantastiske oplevelser med familiemedlemmer, der bor i udlandet. Og der er forældre, der nu ringer til deres datter og synger godnatsange. Pludselig kan forældre få en langt bedre samvittighed, selv om de fysisk ikke kan besøge deres søn eller datter. Nu kan de i hvert fald gøre det online.”
Pludselig kan forældre få en langt bedre samvittighed, selv om de fysisk ikke kan besøge deres søn eller datter. Nu kan de i hvert fald gøre det online.
Der har dog også været udfordringer, som typisk er gået på fortrolighed med teknologien – både hos personerne med udviklingshandicap og deres pårørende. De pårørende til de voksne beboere kan være ret højt oppe i årene og teknologisk udfordrede. For nogle af beboerne var problemet, at de er det, som Michael Hjort-Pedersen kalder tillært hjælpeløse.
De har simpelthen gennem et langt liv vænnet sig til, at der ikke er en gensidighed i at kontakte andre. Selv om det ’bare’ handler om at trykke på et billede på en skærm. Og hvis medarbejderne ikke har en forståelse for, at beboeren skal hjælpes til at kunne det her, fungerer det ikke.
”For projektet med børnene har det udelukkende været positivt. Der er ikke nogen tekniske udfordringer for forældrene, og mange af børnene er også godt vant med at bruge eksempelvis iPad. Samtidig er det tydeligt, at medarbejderne på botilbuddet har fokus på den pædagogiske opgave, det er at støtte børnene i at bruge teknologien i kommunikationen,” siger Michael Hjort-Pedersen.
Han oplever, at forældrenes største ønske er, at deres børn ikke bliver ensomme – og at de kan kontakte andre. Derfor er det også et fokus, at børnene kan begynde at kommunikere med hinanden på eget initiativ.
Tema bragt i Lev magasinet nr. 6 2025.
Læs også:
Teknologi der virker
Små løsninger - store forskelle. Teknologi behøver ikke være kompliceret for at gøre en forskel. Nogle gange er det faktisk de enkle løsninger, der virker allerbedst
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
