Af Arne Ditlevsen | Foto: Anita Graversen

Det er oktober 2022. Line er på vej hjem til Kolding fra København. ”Jeg sidder i bilen og pludselig kommer mailen.”

Line tjekker sin telefon uden nogen fornemmelse af, at det er specielt vigtigt. Men det skulle blive helt afgørende. ”Det var fra Lægemiddelstyrelsen, og der stod, at vores ansøgning var godkendt.”

Fire års intenst arbejde var nu ved at bære frugt for Line Pedersen og hendes firma Bellyfood. For med mailen godkendte Lægemiddelstyrelsen, at de kunne producere og sælge sondemad lavet af naturlige råvarer med tilskud.

”Jeg troede, at vi skulle have endnu flere diskussioner med styrelsen, men nu var den der – som de første i Europa fik vi produkter som vores godkendt af en lægemiddelstyrelse.” Stoltheden lyser ud af Line (37), mens hun tænker tilbage.

En glad dreng – og en svær start

Det hele startede egentlig syv år tidligere, i 2015, da Line og hendes mand Christopher blev forældre til Otto, som er født med en hjerneskade. Når Line skal sætte ord på, hvordan Otto er, er det første, hun siger, at han er en glad og følsom dreng.

Men hans første år var hårde. Det var svært for Otto at indtage føde. Line ammede ham, han tog bare ikke nok på. Så begyndte han at få grød og flaske, men tog stadig ikke nok på. Line og Christopher var desperate, så da lægerne foreslog, at Otto skulle have sonde, var der ikke rigtigt noget valg.

Da løsningen blev et nyt problem

Den ene frustration blev dog afløst af den anden. ”Vi kom i gang med at give ham sondemad, men med det samme begyndte han at kaste maden op. Og det var jo ikke det, der var meningen. En frygtelig periode faktisk,” siger Line.

Men hun begyndte langsomt at researche på nettet, facebookgrupper og hos netværket i børnehaven. For hvad gjorde andre i samme situation? ”Jeg hørte en historie om, at der var nogen, der mente, at hvis man gav sondemad af helt almindelige råvarer, kunne man undgå al den her opkast.”

Et køkkeneksperiment

Så Line fandt blenderen frem og begyndte at eksperimentere hjemme i køkkenet og sætte sig ind i lovgivning og ernæring. Undervejs indsamlede hun feedback fra både sundhedsfaglige og sondebrugere. I 2019 sagde hun sit gode job op som bygningsingeniør for at blive iværksætter på fuld tid på jagt efter et alternativ til den kendte sondemad.

”Vi brugte lang tid på at afprøve opskrifter og teknikker, inden vi knækkede koden til at lave noget, der havde den rette konsistens og det rette næringsindhold, som egnede sig til at blive givet gennem en sonde.” Line siger ”vi”, fordi hun undervejs får diætisten Pia Bjørn med i firmaet.

Blandt ingredienserne er for eksempel kylling, gulerødder og broccoli. Noget ganske andet end den konventionelle sondemad, der er lavet på vand og består af forskellige slags pulvere med næring, for eksempel valleprotein, vitamin, mineraler og maltrodextrin, der er en kulhydratblanding.

Da Otto begyndte at få den hjemmeblandede sondemad, skete der noget: ”Det var et kæmpe skifte for os. Ottos opkast stoppede, og han begyndte at trives. Man kunne blandt andet se det på farven på hans kinder.”

Noget virkede

Line husker, som var det i går, øjeblikket, da det gik op for hende og Christopher, at der var noget, der virkede her.

”Der var en hel dag, hvor han havde det godt i børnehaven og ikke havde tøj med hjem med opkast. Det var helt vildt. Nærmest fra dag til anden oplevede vi en bedring,” siger Line, selv om hun ikke med sikkerhed kan sige, at det er den ændrede sondemad, der gjorde forskellen. ”Det er vores personlige oplevelse af det,” pointerer hun. Ændringen i Ottos kostsammensætning havde også en anden stor betydning:

”Vi ønskede at inddrage ham i vores måltider igen. Og da han fik det her meget medicinske mad, var det ligesom noget, der skulle overstås. På linje med at han skulle have sin daglige medicin.

Jeg savnede, at han kunne være en del af det måltid og det fællesskab, som vi andre havde. Det var jo ikke, fordi han ikke kunne sidde ved bordet, mens han fik sin sondemad, men jeg ønskede at lave rigtig mad til mit barn. Det betød meget for mig som mor,” siger Line.

”Hvorfor havde ingen gjort det før?”

Og ingen kunne få Line og Christoffer på andre tanker. Til at begynde med var der lidt skepsis mod hendes hjemmeblandede kost blandt læger og diætister, de kom hos.

”Men det var den vej, vi ville gå. Jeg kunne ikke leve med, at vi skulle tilbage til noget, som ikke havde virket for os.”

Line følte, at de var på rette vej. Men hun undrede sig også: ”Hvorfor var der ikke andre, der havde gjort noget inden for det her område? For når man først opdager, at den konventionelle sondemad er så anderledes end det, vi andre spiser, tænkte jeg, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg skulle leve af pulvermad.”

Fra mors erfaring til godkendt produkt

Efter at den altafgørende godkendelse kom fra Lægemiddelstyrelsen i 2022, som betød, at købere kunne få refusion for udgiften, gik der et lille halvt år, før Bellyfoods franske producent havde de første produkter klar. Og siden da har Line og hendes nu fem kolleger i firmaet arbejdet intenst på at udbrede kendskabet til produkterne i ikke bare Danmark, men også Holland og Sverige. Frankrig kan blive næste stop. Det er udfordrende at komme ind på et marked med nogle meget afgrænsede distributionskanaler, hvor der skal være godkendelse fra lægemiddelmyndigheder, og hvor man som forbruger egentlig har haft meget lidt at skulle have sagt.

Men der er hul igennem, og i Danmark har salget siden taget fart. Line føler også, at der både hos forbrugere af sondemad og hos fagfolk som diætister er en stigende bevidsthed om sondemad af rigtige madvarer. I 2023 udgav Rigshospitalet for eksempel en opskriftsbog om sondemad.

Mad – ikke medicin

Bellyfood er altså eksponent for en voksende forståelse for, at sondemad kan være andet end anonym væske uden tanke for smag og æstetik. Og fordelene er indlysende:

”Jeg plejer at sige, at der er to primære årsager til, at man ønsker at bruge sondemad af naturlige råvarer. Den ene er de hardcore kliniske facts, altså det her med at det kan give en bedre trivsel. Den anden gruppe af årsager er lidt mere bløde. Man vil gerne inddrage den med sonde i måltidet, og man vil gerne servere nogle råvarer, som ligner dem, man har i sit eget køkken. Det handler også om appetitlige farver og duft. Det giver en mere værdig måltidsoplevelse.”

Og smagen kan faktisk også have stor betydning, siger Line:

”Vi hører, at hvis en sondebruger får en bøvs eller et lille opstød, så betyder det noget, at det smager af mad frem for af vitaminpille eller noget syntetisk.”

At have et valg

Line er mega stolt af mange ting i relation til det arbejde, hun og kollegerne i Bellyfood har lavet. Men et enkelt aspekt hun har været med til at skubbe på, og som hun også kan relatere til Otto og sin egen familie, fylder måske endnu mere: Som sondebruger eller forælder til et barn med sonde har man et valg. Eller faktisk flere.

”Jeg oplevede, at jeg manglede viden om, at man kunne vælge, hvilket udstyr man ønskede at bruge, og hvad for en type mad man ønskede at give sit barn. Information og støtte er så vigtigt, for det kan være ekstremt svært at tale om sonde og sondemad. Det er ret tabubelagt.

Jeg tror, at mange stadig ikke er bevidste om, at man faktisk har et valg. Men der er et skifte på vej. For nu kan vi begynde at tale om sondemad som mad og ikke medicin.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2026