Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Seksualitet uden tabu - et åbent blik på unge med udviklingshandicap

Hvordan taler vi om krop, grænser og glæde? Seksualvejlederen giver konkrete råd – og ro i maven.

MAGASINARTIKEL

Af Arne Ditlevsen | Foto: Privat

Seksualitet for børn og unge med udviklingshandicap er stadig tabubelagt og svært at håndtere for mange forældre. For seksualvejleder Josephine Egestorp handler det i høj grad om at nedbryde tabuet og tale åbent, ærligt og konkret om seksualitet og udviklingshandicap.

I sit arbejde rundt i landet – blandt andet på skoler og botilbud – møder hun både unge, forældre og fagpersoner, som mangler viden og tryghed på området. Her deler hun sine erfaringer og giver konkrete råd til, hvordan man bedst muligt kan støtte unge med udviklingshandicap i forhold til krop, grænser og relationer.

Hvad oplever du som seksualvejleder er de mest almindelige udfordringer for unge med udviklingshandicap, når det gælder krop, seksualitet og relationer?

”De største udfordringer handler om grænser, social forståelse og kropslig selvregulering. Mange har svært ved at tyde, hvad der er passende – for eksempel onani på uhensigtsmæssige steder – fordi de mangler konkrete anvisninger. Jo lavere kognitivt funktionsniveau, desto sværere er det at forstå sociale normer. Det er vigtigt at møde dem, hvor de er, og give klare, visuelle retningslinjer.”

Hvorfor er det vigtigt at tale åbent om seksualitet – også når det føles svært for forældrene?

”Fordi seksualitet er en del af livskvaliteten. Vi kan ikke forvente, at de lærer det selv. Børn og unge med udviklingshandicap har samme ret til kropslig nysgerrighed, intimitet og privatliv som alle andre, men de har ofte brug for mere konkret og tilpasset støtte. Det handler ikke kun om grænser og bekymringer, men også om glæde, tryghed og livskvalitet – og om at give dem redskaber til at forstå deres krop og deres rettigheder.”

Når man sætter ord på, at vi ofte frygter det, vi ikke forstår, oplever jeg, at det åbner for dialog.

Hvilke bekymringer møder du typisk hos forældre?

”Mange forældre er bekymrede for grænseoverskridelser, og det er helt forståeligt. Derfor er det vigtigt at arbejde forebyggende ved at støtte børn og unge i at lære både deres egne og andres grænser at kende. Det handler om at kunne mærke ubehag, vise eller sige fra – men også om at kunne aflæse, når andre ikke ønsker berøring eller kontakt. Når børn og unge får konkrete og tilpassede redskaber til det, styrker det både deres tryghed og deres sociale forståelse, og det bør man begynde med tidligt. Det vil jeg på det kraftigste opfordre til.”

”Mange forældres bekymringer udspringer af usikkerhed og manglende viden. Når man sætter ord på, at vi ofte frygter det, vi ikke forstår, oplever jeg, at det åbner for dialog og gør, at forældre føler sig set og hørt – frem for forkerte eller skyldige. Det er en grundtanke, jeg arbejder meget ud fra, fordi den skaber et bedre udgangspunkt for viden og forebyggelse.”

Hvordan kan forældre støtte deres unge bedst muligt i at forstå egen krop, grænser og rettigheder?

”Begynd tidligt og konkret: Lær dem kropsdele ved at pege og navngive (‘Her er din mave’), brug hverdagsøvelser som mad (‘Du kan lide pomfritter, men ikke grønne æbler – sådan er det også med krop og berøring’). Respektér deres grænser – hvis de ikke vil kramme, så find andre måder at vise kærlighed på. Det handler om at skabe tryghed og forståelse for, at alle har ret til at sige nej.”

Hvordan taler man om grænser og samtykke uden at skræmme?

“Forklar – på det niveau barnet lærer bedst – at kroppen er privat, og at nogle handlinger hører til på værelset. Det kan være gennem visuelle redskaber, konkrete handlinger eller sociale historier. Det handler ikke om at skræmme, men om at give tryghed og kontrol over egen krop.”

I forhold til livet på sociale medier – hvordan kan man hjælpe de unge til sikker online adfærd uden at overvåge dem?

“Jeg vejledte blandt andet en kvinde med Downs syndrom, der havde en offentlig Instagram-profil, og som troede, at kendte skuespillere fulgte hende. En del af vejledningen handlede om at forklare, at der findes falske profiler – formidlet på en måde, der var tilpasset hendes kognitive behov.

Jeg foreslog hende samtidig, at det kunne være en god idé kun at have venner og familie som følgere, og jeg hjalp hende med at gøre profilen privat. Det handler om at guide de unge, samtidig med at man respekterer deres ret til privatliv.

Tema blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2026.

Om Josephine Egestorp

Josephine Egestorp er uddannet seksualvejleder med speciale i handicapsexologi og er oprindeligt specialpædagog med en professionsbachelor om mennesker med udviklingshandicap og seksualitet.

Hun har i over ti år arbejdet med seksualvejledning for mennesker med handicap – med særligt fokus på børn og unge med udviklingshandicap. Josephine yder som VISO-specialist specialiseret rådgivning i komplekse sager om seksualitet og børn, unge og voksne med handicap.

I 2024 deltog Josephine i Lev-podcasten ”Når dit barn bliver til et ungt menneske”, hvor hun giver råd til forældre, der ønsker at være bedre forberedt, når deres barn med udviklingshandicap når puberteten. For seksualitet og kognitiv udvikling følges ikke altid ad. Podcasten kan høres på lev.dk.

 Læs også:

Talent og benhårdt arbejde - Kunsten kommer ikke af sig selv

Kunst er for alle, der har noget på hjerte – det gælder naturligvis også mennesker med udviklingshandicap. På de følgende sider stiller vi skarpt på kunst og kultur i høj kvalitet, skabt af mennesker, der ofte bliver undervurderet

Rock på lige fod

Når evner og engagement får lov at skinne, flytter vi grænserne for, hvem der får plads på musikscenen. The Mumes og Peter A.G.’s samarbejde på Sølund Musik-Festival er ikke en gimmick – men et gennembrud for kunstnerisk ligestilling

Larna stiller de spørgsmål, andre ikke tør

Når Larna og hendes kolleger på TV Glad møder kendte kunstnere, politikere og sportsfolk i tv-programmet ”En særlig samtale” på DR, er det med professionalisme, nærvær og empati. Det er der kommet mange tankevækkende, dybe og sjove samtaler ud af

Hun talte med farver

Eva Winther kunne ikke udtrykke sig med ord. I stedet malede hun. I 1967 blev hendes kunst udstillet i et københavnsk galleri. Det startede en debat om kunst, rettigheder og menneskesyn, der stadig er aktuel

Lev Magasinet 1 2026

- Portræt: "Jeg ville lave rigtig mad til mit barn"
- Tema: At have en stemme - også når den ikke lyder som andres
- 3 gode råd: Sådan kan du arbejde med Intensive Interaction derhjemme

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.