"Hvorfor har ingen spurgt mig?"
Mathilde bor på et bosted, men oplever, at andre bestemmer over hendes hverdag – derfor kæmper hun for retten til selvbestemmelse.
Selvbestemmelse uden ord
Intensive Interaction giver mennesker med omfattende kommunikationshandicap mulighed for selv- og medbestemmelse – også når sproget mangler.
MAGASINARTIKEL
KORT FORTALT
Ditte Rose er psykolog.
Hun arbejder med Intensive Interaction.
Tilgangen bruges til børn og voksne.
Den er for mennesker, som har svært ved at fortælle, hvad de vil.
Man sætter sig ned. Man skynder sig ikke. Man lytter og svarer på små tegn.
Ditte Rose siger: Alle har ret til at blive hørt. Også uden ord.
AF PSYKOLOG DITTE ROSE ANDERSEN, PSYKOLOG, KONSULENT OG UNDERVISER, INTENSIVE INTERACTION DANMARK | FOTO: ULLA ROSE ANDERSEN
Bare sætte sig ned og lytte – kunne det være nemmere?
Det kunne man umiddelbart tænke, når man hører psykolog og oplægsholder Ditte Rose Andersen fortælle om den tilgang, hun bruger til at nå ind til mennesker med omfattende kommunikationshandicap. Tilgangen, for det er ifølge Ditte ikke en decideret metode, handler grundlæggende om at se og lytte.
”Man sætter sig ned, har et åbent ansigt, åbne hænder og ikke travlt. Og så lytter man mega meget til nogen, som ofte ikke bliver lyttet til. Og så prøver man at give et svar på det, man ser og oplever,” fortæller Ditte Rose Andersen.
Tilgangen hedder Intensive Interaction. Målet er at skabe adgang til kommunikation og dermed selv- og medbestemmelse for en gruppe mennesker, som ofte ikke bliver tillagt evnen til netop det.
”Der er en udbredt indstilling, at hvis man ikke forstår bestemte ting, så kan man heller ikke vide, hvad der har betydning for ens eget liv. Det er jeg grundlæggende uenig i. For der er så mange aspekter af kommunikation, som kan blive overset,” siger hun.
Intensive Interaction handler ikke om at lære borgeren noget bestemt eller om at nå et foruddefineret mål. Det handler om at give plads til, at borgeren selv kan tilegne sig viden og selv vise, hvad der er vigtigt – også når det sker uden ord.
Tidlig samspilsforskning som fundament
Intensive Interaction blev udviklet i Storbritannien i 1980’erne og har rødder i tidlig samspilsforskning. Altså den måde spædbørn og omsorgspersoner kommunikerer på, før sproget udvikles.
Kommunikationen sker gennem øjenkontakt, mimik, kropsbevægelser, lyde, rytme, invitation og turtagning. De samme principper er overført til pædagogisk og terapeutisk arbejde med mennesker, som har meget begrænsede kommunikationsmuligheder.
Ditte Rose Andersen har arbejdet med tilgangen i over ti år. Når den bliver indarbejdet i hverdagen, oplever hun, at borgere i højere grad bliver rolige, mere engagerede og tydeligere i deres udtryk. Samtidig kan det få betydning for hele kulturen på et botilbud – blandt andet i forhold til konfliktniveau og brug af magt og medicin.
Hun understreger, at Intensive Interaction også er en måde at møde uro, frustration og lidelse på.
”Når mennesker bliver ulykkelige, urolige eller voldsomme, bliver det ofte set som et teknisk problem, der skal løses. Men meget ofte er det dybt menneskelige udtryk, som først og fremmest kalder på kommunikation og forbindelse,” siger hun.
For nogle kan det føles utrygt ikke at udfylde tavsheden. Man kan være bange for ikke at gøre nok. Men ofte opdager man først med tiden, hvor meget der faktisk sker i den stille, afventende kontakt.
At blive hørt – også når udtrykket er intenst
Som eksempel nævner Ditte Christian, der bor på et botilbud i Hillerød.
”Han har det med at lave meget høje lyde ved at klappe i hænderne. Tidligere blev det desværre set som et tegn på, at han var overstimuleret, og nogle gange førte det til, at han fik beroligende medicin. Det studsede jeg virkelig over,” fortæller hun.
I stedet foreslog Ditte, at medarbejderne forsøgte at spejle hans lyde og indgå i en form for dialog.
Pædagogerne begyndte at gentage lydene – dog i lavere intensitet. Lidt efter lidt faldt Christians arousal, og situationen udviklede sig til en form for turtagning.
”Uanset om han var frustreret eller bare meget oppe i humør, fik han en oplevelse af at blive hørt. Og intentionen om dialog lykkedes. Det betød også, at man kunne begynde at begrænse brugen af beroligende medicin,” siger Ditte.
At turde lade være Ifølge
Ditte er en af de største barrierer for Intensive Interaction både en bestemt og fastlåst forståelse af, hvad faglighed er, og hverdagskulturen i mange botilbud.
”Der er ofte en idé om, at man skal lave noget, når man er sammen med en borger. At tiden skal fyldes ud. Med Intensive Interaction er det faktisk meningen, at man ikke skal gøre en masse,” siger hun.
Hun peger på, at mange borgere har meget ensartede opgaver i deres hverdag – som for eksempel at tømme opvaskemaskinen.
”Selvfølgelig skal der være fokus på selvhjælpsfærdigheder, men det er godt nok bemærkelsesværdigt, hvor mange borgere der tilsyneladende har præcis den samme interesse,” siger hun tørt.
Samtidig kan ressourcemæssige hensyn og behovet for forudsigelighed føre til en meget stram styring af dagen. Det kan gøre det svært at give plads til det uforudsigelige samspil, som Intensive Interaction kræver.
Der kan også være en blufærdighed hos fagpersoner – både i forhold til at bruge sig selv mere kropsligt og lydligt, men også i forhold til stilhed. ”For nogle kan det føles utrygt ikke at udfylde tavsheden. Man kan være bange for ikke at gøre nok. Men ofte opdager man først med tiden, hvor meget der faktisk sker i den stille, afventende kontakt,” siger Ditte.
Pårørende som nøglepersoner
Intensive Interaction er ikke kun relevant for fagpersoner. Ditte arbejder også med hjemmetræning og vejledning af pårørende.
”De pårørende er de vigtigste mennesker i borgernes liv. Jeg oplever ofte, at forældre ved meget mere om deres barns kommunikation, end fagpersoner gør,” siger hun.
Hun fortæller om en beboer, der altid fik hjælp til at spise, fordi han ikke kunne bruge sine arme. Ved at sætte tempoet ned opdagede en medarbejder, hvordan beboeren med blikket viste, hvordan han gerne ville spise.
”Da faren så videoen, sagde han: ‘Det der – det er han flasket op med.’ Det viser bare, hvor meget viden der allerede findes, hvis vi tør lytte.”
Et håb om mere mod
For Ditte Rose Andersen handler Intensive Interaction i sidste ende om at ændre syn på, hvem der kan have indflydelse på eget liv.
”Jeg håber, at flere får øjnene op for, at selvbestemmelse ikke kræver sprog eller store valg. Det kan begynde med noget så enkelt som at blive taget alvorligt i det, man allerede udtrykker,” siger hun. Håbet er, at Intensive Interaction ikke bliver et særligt projekt, men en integreret del af hverdagen i botilbud og dagtilbud.
”Hvis vi tør give lidt slip på kontrollen og på idéen om, at vi altid skal nå noget bestemt, så sker der ofte noget andet. Og meget ofte noget, der giver borgeren langt mere indflydelse, end vi troede var muligt.
Tre gode råd: Sådan kan du arbejde med Intensive Interaction derhjemme
Selv- og medbestemmelse begynder med indflydelse. Når et menneske oplever, at verden kan rumme og svare på det, man udtrykker – også uden ord – skabes tryghed, mening og lyst til kontakt.
For mennesker med omfattende udviklingshandicap – dit barn eller den voksne, du er tæt på – er adgangen til indflydelse ofte begrænset. Men der er meget, man som pårørende selv kan gøre i hverdagen.
Her er tre grundlæggende råd fra Intensive Interaction, som kan bruges både med børn og voksne.
1. Giv plads til egne initiativer
Afsæt tid til samvær, hvor dit barn (eller søskende, barnebarn mv.) selv leder. Sæt dig ned. Hav god tid. Ret din udelte opmærksomhed mod dit barn med et åbent ansigt og en afslappet krop.
Lad dit barn tage initiativet – også når det er meget småt. Det kan være et blik, en lyd, en bevægelse, en vejrtrækning eller et smil.
Din vigtigste opgave er at lægge mærke til det, der allerede er der, og tage det alvorligt.
2. Svar – uden at overtage
Når du ser eller hører noget, så svar på det. Ikke ved at styre, forklare eller foreslå noget nyt, men ved at svare på dit barns eget udtryk. Det kan for eksempel være ved:
• at gentage en lyd i lavere intensitet
• at følge dit barns blik
• at svare på en berøring eller et smil
• at gentage en bevægelse
Prøv at holde din egen trang til at “fylde ud” lidt tilbage. Stilhed kan føles utryg, men ofte er det netop her, dit barns eget udtryk får plads.
3. Følg flowet – og lad det være nok
Lad være med at drive samspillet frem mod et mål. Følg i stedet det naturlige flow i kontakten. Når dit barn oplever, at dets måde at kommunikere på bliver set som meningsfuld, styrker det følelsen af tryghed, selvtillid og lyst til at være i kontakt.
Kommunikation er i sig selv en måde at få indflydelse på. Når man bliver mødt, hørt og forstået, begynder der også at ske konkrete ændringer i hverdagen
Når bedre kommunikation flytter hverdagen
Når du bliver bedre til at lytte, lærer du også mere om, hvad der faktisk er vigtigt for dit barn. Det kan få betydning for valg, prioriteringer og pædagogik – både derhjemme og i bo- og aktivitetstilbud.
Det kan blive tydeligt, at bestemte opgaver ikke giver mening, mens noget helt andet betyder meget. At dit barn har brug for mere ro, mere kontakt, mere gentagelse – eller mere frihed. Jo bedre kommunikationen er, jo sværere er det at overse disse tydelige udtryk.
Derfor er mit sidste råd til pårørende: Insistér på, at det, dit barn udtrykker – med eller uden ord – bliver taget alvorligt som meningsfuld og “klar tale”, ikke blot som tolkning.
Og spørg gerne fagpersoner og sagsbehandlere, hvordan der i hverdagen gives plads til den nødvendige kommunikation, som ikke er styret af mål og skemaer, men af relation, nærvær og det enkelte menneskes behov.
Tema blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2026.
Læs også:
At tale for sig selv - og for tusinder andre
ULF’s formand Lars Gjermandsen om kampen for erstatning, sundhedsretfærdighed og at finde modet til at stå frem – selv når det er svært.
Når vi sætter os ned - og lytter
På Rindbæk Hus 1 i Hedensted har tilgangen Intensive Interaction givet June og Mikkel nye måder at tage initiativ på – og mindet personalet om, hvor meget der kan ske, når tempoet sænkes.
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
