Ditte Rose er psykolog.
Hun arbejder med Intensive Interaction.
Tilgangen bruges til børn og voksne.
Den er for mennesker, som har svært ved at fortælle, hvad de vil.
Man sætter sig ned. Man skynder sig ikke. Man lytter og svarer på små tegn.
Ditte Rose siger: Alle har ret til at blive hørt. Også uden ord.
AF PSYKOLOG DITTE ROSE ANDERSEN, PSYKOLOG, KONSULENT OG UNDERVISER, INTENSIVE INTERACTION DANMARK | FOTO: ULLA ROSE ANDERSEN
For mennesker med omfattende udviklingshandicap – dit barn eller den voksne, du er tæt på – er adgangen til indflydelse ofte begrænset. Men der er meget, man som pårørende selv kan gøre i hverdagen.
Her er tre grundlæggende råd fra Intensive Interaction, som kan bruges både med børn og voksne.
1. Giv plads til egne initiativer
Afsæt tid til samvær, hvor dit barn (eller søskende, barnebarn mv.) selv leder. Sæt dig ned. Hav god tid. Ret din udelte opmærksomhed mod dit barn med et åbent ansigt og en afslappet krop.
Lad dit barn tage initiativet – også når det er meget småt. Det kan være et blik, en lyd, en bevægelse, en vejrtrækning eller et smil.
Din vigtigste opgave er at lægge mærke til det, der allerede er der, og tage det alvorligt.
2. Svar – uden at overtage
Når du ser eller hører noget, så svar på det. Ikke ved at styre, forklare eller foreslå noget nyt, men ved at svare på dit barns eget udtryk. Det kan for eksempel være ved:
• at gentage en lyd i lavere intensitet
• at følge dit barns blik
• at svare på en berøring eller et smil
• at gentage en bevægelse
Prøv at holde din egen trang til at “fylde ud” lidt tilbage. Stilhed kan føles utryg, men ofte er det netop her, dit barns eget udtryk får plads.
3. Følg flowet – og lad det være nok
Lad være med at drive samspillet frem mod et mål. Følg i stedet det naturlige flow i kontakten. Når dit barn oplever, at dets måde at kommunikere på bliver set som meningsfuld, styrker det følelsen af tryghed, selvtillid og lyst til at være i kontakt.
Kommunikation er i sig selv en måde at få indflydelse på. Når man bliver mødt, hørt og forstået, begynder der også at ske konkrete ændringer i hverdagen
Når bedre kommunikation flytter hverdagen
Når du bliver bedre til at lytte, lærer du også mere om, hvad der faktisk er vigtigt for dit barn. Det kan få betydning for valg, prioriteringer og pædagogik – både derhjemme og i bo- og aktivitetstilbud.
Det kan blive tydeligt, at bestemte opgaver ikke giver mening, mens noget helt andet betyder meget. At dit barn har brug for mere ro, mere kontakt, mere gentagelse – eller mere frihed. Jo bedre kommunikationen er, jo sværere er det at overse disse tydelige udtryk.
Derfor er mit sidste råd til pårørende: Insistér på, at det, dit barn udtrykker – med eller uden ord – bliver taget alvorligt som meningsfuld og “klar tale”, ikke blot som tolkning.
Og spørg gerne fagpersoner og sagsbehandlere, hvordan der i hverdagen gives plads til den nødvendige kommunikation, som ikke er styret af mål og skemaer, men af relation, nærvær og det enkelte menneskes behov.
Tema blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2026.
Læs også:
Kunst er for alle, der har noget på hjerte – det gælder naturligvis også mennesker med udviklingshandicap. På de følgende sider stiller vi skarpt på kunst og kultur i høj kvalitet, skabt af mennesker, der ofte bliver undervurderet
Når evner og engagement får lov at skinne, flytter vi grænserne for, hvem der får plads på musikscenen. The Mumes og Peter A.G.’s samarbejde på Sølund Musik-Festival er ikke en gimmick – men et gennembrud for kunstnerisk ligestilling
Når Larna og hendes kolleger på TV Glad møder kendte kunstnere, politikere og sportsfolk i tv-programmet ”En særlig samtale” på DR, er det med professionalisme, nærvær og empati. Det er der kommet mange tankevækkende, dybe og sjove samtaler ud af
Eva Winther kunne ikke udtrykke sig med ord. I stedet malede hun. I 1967 blev hendes kunst udstillet i et københavnsk galleri. Det startede en debat om kunst, rettigheder og menneskesyn, der stadig er aktuel
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
