Ny undersøgelse skal kaste lys over vold mod børn med udviklingshandicap
Alt for mange børn i Danmark vokser op med vold som en del af deres hverdag. Forskning viser, at børn med handicap er markant mere udsatte for vold og overgreb end deres jævnaldrende. Derfor lancerer Lev og Lev Uden Vold nu projektet “Forebyggende indsigt – en undersøgelse af vold i familier med børn og unge med udviklingshandicap.”
Projektet er finansieret af Ole Kirk’s Fond og har til formål at identificere kerne- og fastholdelsesårsager til vold i familier med børn med udviklingshandicap – og derved skabe det nødvendige fundament for forebyggelse, opsporing og støtte.
Analysen gennemføres i tre faser: en litteraturgennemgang, interviews med unge med udviklingshandicap, der har været udsat for vold, og interviews med fagpersoner, der møder familierne i praksis.
“Det er afgørende, at vi får en bedre forståelse af, hvordan vold mod børn med handicap opstår, og hvilke mekanismer der fastholder den. Kun sådan kan vi udvikle målrettede forebyggende rammer,” siger Marie Louise Johannessen, direktør i Lev.
Det er afgørende, at vi får en bedre forståelse af, hvordan vold mod børn med handicap opstår, og hvilke mekanismer der fastholder den. Kun sådan kan vi udvikle målrettede forebyggende rammer.
Marie Louise Johannessen, direktør i Lev
Projektet har et særligt fokus på at inddrage unge med udviklingshandicap, der har levet med vold. Deres erfaringer skal bidrage til at nuancere og styrke den viden, der danner grundlag for handling.
“Alt for længe har børn med udviklingshandicap været usynlige i statistikker og undersøgelser om vold. Med undersøgelsen ønsker vi at kaste lys over et underbelyst område – så vi som samfund bliver bedre rustede til at møde familierne med den nødvendige støtte og hjælp,” siger Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold.
Lev står for projektledelsen og gennemfører interviewundersøgelsen, mens Lev Uden Vold bidrager med voldsfaglig viden og udarbejdelse af litteraturgennemgangen. Projektet afsluttes med en række formidlingsaktiviteter, der skal sikre, at resultaterne omsættes til konkret forandring i praksis og politik.
Alt for længe har børn med udviklingshandicap været usynlige i statistikker og undersøgelser om vold. Med undersøgelsen ønsker vi at kaste lys over et underbelyst område – så vi som samfund bliver bedre rustede til at møde familierne med den nødvendige støtte og hjælp.
Elsebeth Kirk Muff, direktør i Lev Uden Vold
Lev Job
Hvert år hjælper Job Lev (tidligere KLAPjob) mere end 600 førtidspensionister, med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer, i job med skånehensyn på det almindelige arbejdsmarked.