Kredskamp 2025
6. september kl. 9:30-16:15
I år falder Levs kredscamp på et valgår. Det giver os unik mulighed for at sætte Levs sag på dagsordenen i kommunal- og regionsvalget. Rammen er altså sat og vi skal inspireres, klædes på og dele vores viden med hinanden. Så hvad enten du er godt i gang med kampagne og valgkamp, eller du har brug for inspiration, så er dette års kredscamp noget for dig!
I dagens program er der fællesoplæg og to runder med workshops, hvor du kan deltage i én pr. runde. Alle oplæg og hver workshop vil enten være af politisk karakter, et konkret værktøj eller have et fokus på samarbejde. Det betyder at du kan tilmelde dig det, der giver mest mening for dig.
Hvor og hvornår
Den 6. september på Brogården Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart
Program |
|
---|---|
9:30-10:00 | Landing og Indtjekning – let forplejning |
10:00-10:30 | Politisk rammesætning - Lev til kommunalvalg v. Anni Sørensen Vores landsformand, Anni Sørensen, indleder dagen med at tage os med på en tur rundt i det handicappolitiske landskab. Her gør Anni status på det forgangne års handicappolitiske udvikling og peger på, hvordan Lev som lokalt og nationalt forankret organisation kan få handicappolitik løftet op på den politiske dagsorden - både til kommunal- og regionsrådsvalget 2025 og fremover. |
10:30-11:00 | DH – samarbejde og støtte til det lokale arbejde v. Anne Sina (DH) Anne Sina, politisk chef i DH, fortæller om DH’s indsats i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget 2025. I centrum står DH’s oplysningskampagne “BLIV KLÆDT PÅ TIL VALGKAMPEN”, hvor kandidater op til valget modtager nyhedsbreve med vigtig information om handicappolitiske emner. Anne Sina præsenterer desuden DH’s forskellige valgmaterialer, før oplægget rundes af med en fælles drøftelse om samarbejdsmuligheder på tværs af organisationer og lokalafdelinger. |
11:00-11:15 | Pause - find din workshop |
11:15-12:30 |
Workshops - Runde 1 (Se beskrivelser nedenfor)
|
12:30-13:30 | Frokost – Husk at oplyse om allergier eller præferencer ved tilmelding |
13:30-14:15 | Lev til kommunalvalget – præsentation af materialer v. Kasper Gram Kasper Gram, kommunikationskonsulent i Lev, giver et overblik over, hvilke materialer I kan benytte jer af op til valget. Han præsenterer kommunikationshåndbog, cue-cards, handicapløfte, flyers, stemmeguides og kampagneside. Det er konkrete virkemidler, I fysisk kan tage med jer til arrangementer, I selv arrangerer eller deltager i. Oplægget sender jer godt videre i valgkampen. |
14:15-14:30 | Pause - find din workshop |
14:30-15:45 |
Workshops - Runde 2 (Se beskrivelser nedenfor)
|
15:45-16:00 | Pause - find tilbage til salen |
16:00-16:15 | Hvad tager vi med os hjem? Fælles Refleksion og Afrunding v. landsformand Anni Sørensen. |
Workshop runde 1
Ledsagelse
v. Hans Andersen, politisk konsulent
Hans Andersen fortæller om, hvordan mangel på ledsagelse har medført stor social isolation og mistrivsel for mennesker med udviklingshandicap. Hans gennemgår Levs undersøgelse fra april, der bl.a. dokumenterede hvordan de mennesker med størst støttebehov oftest er dem, der har sværest ved at få en ledsagelsesordning. Udover at gennemgå undersøgelsens fund giver Hans sit bud på, hvordan vi kan få manglende ledsagelse på den lokalpolitiske dagsorden op til valget samt sikre, at kandidaterne arbejder for bedre ledsagelse, når de er blevet valgt.
Handicaprådene – hvad vil vi bruge dem til?
v. Stig Christensen, Levs sekretariat
Workshoppen handler, hvilke potentialerne vi ser i handicaprådene i den kommende valgperiode. Der vil være et oplæg om rammerne for handicaprådene, og deltagernes erfaringer sætte i spil. Hvilke muligheder og faldgruber ser vi? Hvordan engagerer vi nye kræfter? Og kan vi sætte fælles Lev-dagsordener i handicaprådene?
Byg din egen kampagne på 60 minutter!
v. Kasper Gram, kommunikationskonsulent
Hvordan sætter man handicap på dagsordenen op til et valg – uden at være professionel kampagneleder? I denne workshop leger vi os frem til, hvad en god lokal kampagne er, og hvad man skal undgå. Deltagerne arbejder i grupper med en aktuel problemstilling fra deres eget lokalområde og udvikler en enkel plan for at skabe opmærksomhed og få politikerne i tale. Undervejs samler vi de bedste idéer, tips – og slogan! - så alle kan tage noget konkret med hjem til kredsen. Ingen forberedelse – kun gode idéer og højt humør!
Workshop runde 2
Fra Ide til virkelighed
v. Susanne B. Andersen, Lev Viborg og Anna Møller Larsen, Levs sekretariat
Demokrati er på papiret for alle, men hvordan kan Lev understøtte, at det nu reelt også er det? Det vil Susanne B. Andersen, formand for Lev Viborg, give et inspirerende bud på. Sammen med FOF Viborg har Lev Viborg nemlig dannet demokrati-studiekredsen “Valget er også dit” for mennesker med udviklingshandicap. Susanne indvier os i historien om studiekredsens tilblivelse – fra den første spæde idé til selve realiseringen. Derpå fortæller fire deltagere fra studiekredsen om deres oplevelser med projektet - særligt hvordan det har givet dem interesse for at deltage som ligeværdige demokratiske medborgere. Afslutningsvis er der mulighed for at stille spørgsmål og få sparring, hvis man selv har et projekt på tegnebrættet.
Lev og Ulf – netværksworkshop
v. Lars Gjermandsen og Jette Tastensen, ULF og Stig Christensen, Levs sekretariat.
Vi byder velkommen til ULF’s repræsentanter, der giver deres bud på, hvordan Lev og ULF kan arbejde tættere sammen lokalt. Efter oplægget drøfter ULF og Stig Christensen fra Levs sekretariat de mange muligheder, hvor Lev og ULF sammen kan styrke hinanden til gavn for den fælles sag. Det fokuserer bl.a. på at skabe fælles netværk, kanaler og aktiviteter, hvor vi sammen kan løfte de lokalpolitiske dagsordener.
Grundskolen
v. landsformand Anni Sørensen
Én af Levs politiske mærkesager er, at der skabes så god en grundskole som muligt. Men hvordan gør vi egentlig det? Det vil vi sammen forsøge at svare på i denne workshop, hvor vi skal spores os nærmere ind på, hvilke holdninger Lev skal have til grundskolen, og hvordan vi får omsat vores holdninger til politisk handling på området. Vi skal derfor finde svar på spørgsmål som: ”Hvordan ser et godt skoleforløb ud for et barn med udviklingshandicap?” og ”Hvordan sørger vi for, at dem vi repræsentere netop får en god skolegang?”