katrinehaven_gang2.jpg Foto: Hans Juhl 07.04.2014

Ubrugelige tal og handicappolitisk armod

De nye store institutioner har været til debat. men LEVs bekymring for udviklingen er ubegrundet, siger regeringens ansvarlige ministre. Der er nemlig tale om et jævnt niveau i nye kæmpebyggerier fra 2006 og til i dag, og regeringen har fuld tillid til kommunerne. Besynderlig omgang med talmaterialet og handicappolitisk flyverskjul, mener LEVs landsformand.

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

Dagbladet Politiken havde den 1. og 2. januar 2014 flere artikler, som beskrev de nye store botilbud til mennesker med udviklingshæmning. "De nye institutioner" har også været omdrejningspunktet for flere artikler i LEV Bladet siden juli 2013, hvor der var en større omtale af det nybyggede Katrinehaven i Viborg. Et botilbud med plads til 60 beboere under samme tag.

Politikens artikler - som i øvrigt blev fulgt op af et debatindlæg i samme avis fra Lone Hertz - gav anledning til skriftlige ministerspørgsmål om emnet fra flere ordførere i Folketinget. Svarene foreligger nu, og det er nedslående læsning.

Uændret niveau i nye store byggerier
By- og boligminister Carsten Hansen forklarer i sit skriftlige svar (indgår som en del af socialministerens svar), at om fanget af nye store almene plejebolig byggerier har et nogenlunde uændret niveau i perioden 2006 2013. Tilsagn til byggerier med 61 80 boliger udgør mellem 6-8 procent i perioden; tilsagn til byggerier med 81-100 boliger udgør 3 procent i perioden, og endelig udgør tilsagnene til byggerier med mere end 100 boliger 3-4 procent i perioden.

Ingen af tallene for disse nye megabyggerier udviser en faldende eller stigende tendens, hvilket af de to ministre udlægges som et udtryk for, at der ikke er noget problem.

I en kommentar til den kritik af de nye store institutionsbyggerier, som Europarådets menneskerettighedskommissær fremsatte i Politikens artikler, skriver by- og boligministeren eksempelvis: "Samtidig udtrykker han (menneskerettighedskommissæren, red) imidlertid bekymring for, at der i nogle kommuner synes at være en tendens til at etablere store bebyggelser til personer med handicap. Dette kan, påpeger kommissæren, hæmme inklusionen af personer med handicap i samfundet, uanset de gode materielle vilkår de tilbydes. Jeg er enig med Europarådets menneskerettighedskommissær i, at vi skal være opmærksomme på, om udviklingen går i den retning, han beskriver. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 123 afspejler tallene for kommunernes tilsagn til almene plejebyggerier imidlertid ikke en generel tendens til større byggerier".

Ubrugeligt talmateriale fra ministerier
Men kan disse tal overhovedet anvendes til at tilbagevise bekymringen for det fortsatte byggeri af store institutionsprægede botilbud til mennesker med udviklingshæmning? Det er der meget, der tyder på, at de slet ikke kan.

By- og boligministerens tal omfatter nemlig både plejeboliger til mennesker med handicap og såkaldt svage ældre. Dermed er de reelt helt ubrugelige til at vurdere udviklingen i forhold til boliger til mennesker med udviklingshæmning eller andre handicap. Desuden er 2006-2013 en helt utilstrækkelig periode til at vurdere udviklingen. Det er således uklart, hvordan det havde set ud, hvis vi havde sammenlignet med omfanget af denne type byggerier i 90'erne og begyndelsen af 00'erne.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, er forbløffet over, at by- og boligministeren vil være bekendt at anvende så svagt og ufuldstændigt talmateriale i sin besvarelse. Det svækker tilliden til, at ministeren reelt har villet forholde sig til problemet - eller om der bare skulle findes nogle tal til at feje bekymringen af banen.

Handicappolitisk forfald
Men hun er først og fremmest rystet over, at både socialministeren og by- og boligministeren tilsyneladende synes, at et uændret niveau i kæmpe institutionsbyggerier er beroligende:

- Et uændret niveau i denne type megabyggerier er ikke spor beroligende. Tværtimod. Det betyder jo faktisk, at Danmark fortsætter institutionsvejen. Oven i købet med stor hastighed, hvilket også er det, som vores egne opgørelser viser. At ministrene bruger et uændret, og meget højt, niveau som argument for ikke at gribe ind, er vildt rystende, siger landsformanden.

Den nye socialminister, Manu Sareen, er også regeringens handicapkoordinerende minister. I det lys er Sytter Kristensen forbløffet over, at svarene slet ikke forholder sig til de nye store institutioner i relation til FN's Handicapkonvention.

- Den handicapkoordinerende minister glider helt uden om, hvordan institutioner til 40, 60 eller 100 beboere overhovedet stemmer overens med Danmarks internationale konventionsforpligtelser. Og det er jo nok, fordi det er i lodret strid med både ånd og bogstav i Handicapkonventionen.

- I betragtning af hvor stålsatte De Radikale normalt er, når det gælder Danmarks overholdelse af internationale konventionsforpligtelser, så er Manu Sareens tavshed på dette område meget overraskende. Det er en nedslående handicappolitisk armod, vi er vidne til, siger landsformanden.

Artiklen "Ubrugelige tal og handicappolitisk armod" kan også læses i LEV nr. 2, 2014.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap