Lisbeth Malmer Jensen.jpg 28.06.2018

Succes med tværfagligt samarbejde

Flere og flere ergoterapeuter ansættes i stillinger på bosteder og aktivitetscentre, som hidtil traditionelt har været besat af for eksempel socialpædagoger. Hvorfor? Hvad er det lige præcis, ergoterapeuterne kan tilbyde?

Af Karin Ditlevsen, freelance journalist

Ergoterapeuter vælger i stigende grad at arbejde med mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser. Ergoterapeuterne løser opgaver indenfor områder, som hidtil har været varetaget af især socialpædagoger, men også sosu-assistenter og sosumedhjælpere. 

Det er også tilfældet på Følstruphusene, som er en afdeling i Bocenter for unge og voksne med særlige behov, beliggende i Hillerød Kommune.

For fire år siden blev der fastlagt en ny vision for centret, som indebærer, at ledelsen fremover satser på, at 40 procent af centrets medarbejdere skal være socialpædagoger, 40 procent skal være ergoterapeuter og 20 procent andre former for medarbejdere.

Hvorfor vælger Bocentret i så høj grad at satse målrettet på at få ansat flere ergoterapeuter?

- Formålet med at ansætte ergoterapeuter er at skabe en helhedsorienteret indsats omkring borgeren og på den måde øge borgerens selvhjulpenhed og livskvalitet. Socialpædagoger og ergoterapeuter her på centret arbejder med de samme arbejdsopgaver, men de går til opgaverne på forskellig vis. De har hver deres eget faglige blik og deres forskellige redskaber, og det giver en god dynamik, forklarer centerleder Lisbeth Malmer Jensen.

Ergoterapeuter vil følge beboerne
At arbejde på botilbud for mennesker med udviklingshæmning har ikke hidtil været ergoterapeuternes første prioritet, når de skulle vælge stillinger. De har traditionelt arbejdet i sundhedsvæsenet i blandt andet konsulentforløb. Men mange ergoterapeuter har fået øjnene op for at arbejde mere helhedsorienteret i en hverdag, der er tæt på borgerne.

Ergoterapeuterne vil gerne være en del af borgerens hele liv og ikke udelukkende arbejde med dem på hverdage imellem 8-16.

- Ergoterapeuter er uddannet i at tænke i systemer og målbarhed, hvor socialpædagoger tænker mere i helheder og i det relationelle. Sagt med andre ord er ergoterapeuterne i stand til at operationalisere pædagogikken i målbare skemaer. Og pædagogikken gør, at man lykkes med det i samspillet med borgeren, mener Lisbeth Malmer Jensen.

De ”sammenbragte” faggrupper på centret skulle lige bruge lidt tid på at se hinanden an.

- Der var noget tilvænning i begyndelsen, hvor faggrupperne skulle nærme sig hinanden i et tværfagligt samarbejde, men det gik faktisk meget hurtigt, da det handler om faglig synergi og en indbyrdes faglig respekt, fortæller Lisbeth Malmer Jensen.

Mere selvhjulpne beboere
Satsningen på det tværfaglige samarbejde mellem ergoterapeuter og socialpædagoger udspringer af et ønske om at arbejde mere aktivt med borgernes funktionsevne og selvhjulpenhed.

- For ergoterapeuterne handler det i lige så høj grad om at vedligeholde brugernes funktionsniveau som at træne dem ud i nye færdigheder. Borgerne bliver ikke presset ud i noget nyt, de ikke kan klare. Hvis de har lært at hente deres egen kaffekop, skal de fortsætte med at hente den. Men de skal ikke nødvendigvis trænes i at kunne lave kaffen selv, med mindre de måske gerne selv vil, siger Lisbeth Malmer Jensen.

Bocentret gør meget for at være et attraktivt sted at arbejde for ergoterapeuter.

- Vi mener, at ergoterapeuternes faglighed rummer potentialer, som sammen med socialpædagogernes og andre faggruppers kan supplere hinanden i samarbejdet med borgeren. Når flere perspektiver og nuancer giver et helhedsorienteret syn, giver det borgeren flere og mere alsidige muligheder for selvhjulpenhed og vedligeholdelse af et eksisterende funktionsniveau, mener Lisbeth Malmer Jensen.

- Ingen på centret sætter i dag spørgsmål ved hinandens faglighed, fordi man med gensidig respekt beriger og inspirerer hinanden. Alle har respekt for hinandens forskellige faglige færdigheder. Det hele handler i bund og grund om at bidrage til borgerens livsglæde og aktive deltagelse i sit eget liv, siger Lisbeth Malmer Jensen. 

Lidt konflikt i begyndelsen
Ergoterapeut Jannik Schøne har arbejdet på Bocentret i fire år. Han blev ansat et halvt år efter, at den første ergoterapeut var blevet ansat på centret, og han har derfor fulgt med fra den spæde start på det tværfaglige samarbejde imellem ergoterapeuter og socialpædagoger.

- Ergoterapeuterne arbejder helt på lige fod med socialpædagogerne her på centret. Vi har det samme udvalg af opgaver og kører fuldstændig tværfagligt.

- Der var da lidt spænding i starten imellem de to faggrupper, det er jo helt naturligt. Der var en periode, hvor vi skulle vise, at vi som ergoterapeuter ikke kommer for at tage noget, men for at supplere det eksisterende arbejde, som socialpædagogerne gør på centret. Det skulle ikke ses som en kritik af socialpædagogernes arbejde, forklarer Jannik Schøne.

Ergoterapeuterne skulle skabe deres egen faglige identitet, men nu kører samarbejdet glat, fortæller Jannik Schøne.

- I dag har vi et superfint samarbejde, hvor vi er rigtig gode til at inspirere hinanden og lære af hinandens forskellige fagligheder. Nu handler det ikke mere om, hvorvidt det er en ergoterapeut eller socialpædagog, der bliver ansat, men om at det er fedt, at vi får en ny kollega, siger Jannik Schøne. 

Tæt kontakt til pårørende
Han kan selv godt lide, at arbejdet på bocentret er mere hands-on orienteret end for eksempel et konsulentjob på et behandlingssted.

- Som ergoterapeut er jeg trænet i at lave aktivitetsanalyser, tænke i helhedsindsatser, vurdere beboerens potentiale for at mestre ting og lægge handlingsplaner for borgere, som kan strække langt ud i fremtiden. Her på centret arbejder jeg også frem imod at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt og give dem mest mulig livskvalitet - men her er arbejdet mere hands-on. Det er hverdagsrehabilitering, og det er et meget positivt arbejde, siger Jannik Schøne.

Han forklarer:
- Rehabilitering af beboerne foregår jo i hele døgnet. Jeg følger beboerne i hverdagslivet, og for mig giver det rigtig god mening at være til stede hele døgnet. Hvis en beboer har brug for at træne en funktion, kan det jo sagtens være om aftenen, hvor han måske vil i bad og skal træne i at vaske sit hår. Eller til frokost, hvor han skal have hjælp til at spise, eller om eftermiddagen, hvis han skal have hjælp til transport til aktiviteter. Jeg får derved også en meget tæt kontakt til de pårørende, hvilket betyder rigtig meget for mig. Det er jo dem, der er eksperterne på beboernes liv.

Stor succes med app
Som et konkret eksempel på, hvordan han følger med i beboernes daglige liv i sit arbejde, nævner Jannik Schøne MemoAssist.

MemoAssist er en app-funktion, som Jannik har været med til at implementere på Skovstien. Appen kan på en uhyre overskuelig måde skabe overblik over hverdagen, og den er meget nem at bruge.

Jannik har med stor succes hjulpet en beboer med at bruge den.

- Beboeren lider af infantil autisme. Han har et meget stort behov for at have en optimal grad af planlægning i sit liv. Hvis han ikke er forberedt tilstrækkeligt og ved, hvad han skal, bliver han voldsomt frustreret, og han har ofte afvist at deltage i centrets aktiviteter, fordi han havde glemt, at de for eksempel skulle i ZOO.

- Men efter at vi har trænet ham i at anvende MemoAssist, vil han gerne med på ture – næsten hver gang. Nu har han fuldt overblik over, hvad han skal, hvornår, og det har givet ham en meget større glæde og kvalitet i hverdagen, forklarer Jannik.

På baggrund af beboerens store begejstring ved at anvende MemoAssist går Jannik Schøne med planer om at forsøge at lege systemet ind hos yderligere et par af beboerne.

 

BOKS 

Ergoterapeutfagligt Selskab for Udviklingshæmning og Udviklingsforstyrrelser

Ergoterapeut Jannik Schøne er formand for Ergoterapeutfagligt Selskab for Udviklingshæmning og Udviklingsforstyrrelser, som han selv var med til at stifte i november sidste år. Selskabets formål er at samle og dele viden og erfaringer på området, fordi der typisk kun er ansat en eller to ergoterapeuter på samme arbejdsplads. Selskabet skal være et forum, hvor ergoterapeuter, som eksempelvis arbejder på bosteder, kan sparre med hinanden. Det ligger direkte i selskabets formålserklæring, at man skal arbejde for mere forskning og kvalitet i ergoterapi til mennesker, der har udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser.

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap