Advokat: Byretsdom kan bruges af andre – men desværre langt fra af nok

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i Lev

Mads Pramming er en af de få advokater i Danmark, som har specialiseret sig i sager på socialområdet. Han mener, at Dorthe Olsens sag mod Jammerbugt Kommune viser, at det nogle gange godt kan lade sig gøre at føre sociale sager ved domstolene og få et positivt resultat. Selvom det slet ikke er let – og selvom det ofte kan blive nogle lange og slidsomme forløb for de involverede.

- Det er super godt, at Dorthe har ført sagen, og at I har bakket op i Lev. Resultatet er godt, men problemet kan være, at resultatet af en byretssag ikke når så langt ud. Byretsdomme kommer ikke i advokaternes domsdatabase og bliver derfor de facto usynlige. Derfor skal I fortælle om resultatet, så andre i en tilsvarende situation kan få glæde af det, sige Mads Pramming.

Manglende krav til dokumentation er vigtig
Det mest bemærkelsesværdige ved byrettens dom er ifølge Mads Pramming, at byretten ikke forlanger, at Dorthe skal kunne dokumentere de konkrete udgifter, som hun har haft på grund af kommunens manglende opfølgning på Ankestyrelsens hjemvisning af sagen.

- Hvis en kommune laver en ugyldig afgørelse, og borgeren lider tab, så skal kommunen dække tabet. Penge mistet skal man selvfølgelig have. Den slags sager er der en del af.

- Men det særligt interessante i denne her dom er kravene til dokumentation for udgifterne. Skal Dorthe bevise, at hun har afholdt de her udgifter for at få erstatning? Det siger dommen at hun ikke skal, og det er rigtig fint. Og jeg kunne godt forestille mig, at det kunne bruges i andre lignende sager, siger Mads Pramming.

Dommen lægger vægt på, at Dorthe oprindeligt fik bevilget tilskuddet til barnepigeordningen som kompensation for merudgifter efter servicelovens § 41. Her er princippet, at størrelsen af tilskuddet opgøres på baggrund af sandsynliggjorte merudgifter, som følge af et barns handicap. Kravet er ikke, at merudgifterne skal være dokumenterede, og det princip gælder også i forbindelse med kravet på erstatningen, siger dommen ganske klart.

Mads Pramming forklarer, at man også kender princippet om sandsynliggjorte udgifter fra andre sager om erstatning, og som sådan følger dommen almindelig praksis, mener han. Men det nye er, at det nu er tydeligt slået fast på denne del af socialområdet.

Hvis sagen handler om en serviceydelse er man på den
Det er en stor belastning – og et meget langstrakt forløb – at føre sager gennem retssystemet, og der er mange familier i Levs målgruppe, som slet ikke har det overskud, der skal til. Og det burde da heller ikke være nødvendigt, mener Mads Pramming.

- Hvis man havner i en lignende situation, så er kommunen forpligtet til at betale erstatning, hvis borgeren har lidt et tab. Hvis kommunen siger nej, så vil jeg da opfordre til, at man viser dem dommen, og så tror jeg bestemt, at de retter ind og udbetaler erstatning. Derfor er det også en kæmpe hjælp, at der nogle gange bliver ført de her sager, siger Mads Pramming.

Advokaten mener, det kan være svært at vurdere, hvilken betydning Dorthes sag kan få på andre dele af socialområdet. Det er nemlig helt afgørende, at der er tale om en kontant ydelse, hvor kommunen udbetaler beløb til dækning af merudgifter.

Svømmepige sagen
En lang række andre ydelser efter serviceloven vil nemlig ikke på samme måde give mulighed for erstatning, hvis kommunen uberettiget fjerner en ydelse eller undlader at følge op på Ankestyrelsens afgørelser. Det gælder de såkaldte ’naturalieydelser’, som eksempelvis en ledsageordning, et botilbud, aflastning eller socialpædagogisk bistand. Her får borgeren eller familien ikke et beløb fra kommunen, men derimod en serviceydelse. Og det gør erstatning efter de nuværende regler vanskelig, forklarer Mads Pramming.

- Det gør en kæmpe forskel, om det er kontante ydelser eller naturalieydelser. Når der ikke er nogen dokumenteret – eller sandsynliggjort – økonomisk udgift, så er det vanskeligt. Og med serviceydelserne er der jo ikke noget egentligt økonomisk tab for borgeren. Det problem viser ’svømmepigesagen’, og den sag har vi jo tabt, siger Mads Pramming.

Svømmepige-sagen ligner på mange måder Dorthes sag om støtte til barnepige, men med den afgørende forskel, at der var tale om en ’naturalieydelse’, nemlig en ledsageordning. I sagen havde Ankestyrelsen gentagne gange slået fast, at en pige med udviklingshandicap uberettiget havde fået frataget sin ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Men Ankestyrelsens afgørelser fik ikke hendes kommune (Lolland) til at ændre holdning. Kommunen fjernede ledsageordningen og tilbød i stedet en særlig app til mobiltelefonen, der skulle afhjælpe behovet for støtte og vejledning til planlægning og struktur.

Svømmepige-sagen har også kørt i retssystemet i lang tid, men foreløbigt er det kun med negativt resultat for pigen.

- Vi synes, det er helt urimeligt! Og det er grunden til, at vi har holdt fast i denne sag, og indtil videre både ført den ved byretten og i landsretten – i øvrigt støttet af Advokatrådet og Justitia.

- Det er et kæmpe problem, at kommuner opnår berigelse ved at gøre deres arbejde dårligt – eller nogle gange ulovligt. Og derfor arbejder vi også nu på at få prøvet sagen i Højesteret. For vi skal have afklaret, om domstolene kan hjælpe os med at løse dette store problem. Hvis ikke det lykkes i Højesteret, så må det være tydeligt for politikerne, at der er brug for at få ændret reglerne, siger Mads Pramming.

Artiklen blev bragt  Lev Bladet nr. 2 2020

Læs mere
Læs hele bladet her