Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Var Solbakkes tilståelser falske?

Er nogle af danmarkshistoriens alvorligste forbrydelser stadig uopklarede? Og blev Erik Solbakke, som havde udviklingshandicap, dømt på et svagt grundlag? Det er nogle af de spørgsmål, som er til debat på TV2s platforme i disse dage. Levs landsformand mener, at det bør være et krav, at der skal være både advokat og støtteperson tilstede ved afhøringer af mistænkte med udviklingshandicap.

NYHED

I 1989 blev Erik Solbakke dømt til anbringelse på ubestemt tid. Han havde over hele 89 afhøringer tilstået, at han stod bag adskillige meget alvorlige forbrydelser herunder mordbranden på Hotel Hafnia i København i 1973, hvor 35 mennesker omkom. Samt bag drabet på en 15-årig pige på Fanø i 1980. Erik Solbakke døde i 1997 på Kofoedsminde, hvor han var anbragt.

Nu rejser en TV2-dokumentar imidlertid alvorlig tvivl om, hvorvidt afhøringerne foregik på en ordentlig måde – og om Erik Solbakkes tilståelser af de mange forbrydelser var falske. Flere eksperter og jurister er i hvert fald stærkt skeptiske over for tilståelserne, som de ikke mener er fremkommet på en betryggende måde.

Solbakke blev i alt afhørt 89 gange af politiet, men hele 85 af de afhøringer foregik uden advokat eller bisidder for Solbakke. Ingen af tilståelserne underbygges angiveligt af tekniske beviser, og eksperterne mener desuden, at Solbakke flere gange skifter forklaring på en måde, der rejser tvivl om, hvorvidt det rent faktisk var ham, der begik de mange forbrydelser.

Behov for klarere krav til politiet i forbindelse med afhøringer
Levs landsformand, Anni Sørensen mener, at TV2s afdækning af sagen bør føre til en skærpelse af politiets pligt til at sikre sig, at der er advokater og bisiddere tilstede , når en mistænkt med udviklingshandicap skal afhøres.

- Nogle mennesker med udviklingshandicap kan have et stærkt ønske om at imødekomme deres omgivelser – politiet i dette tilfælde. Og mange kan desuden have svært ved at gennemskue den situation, de står i. Hvad er deres rettigheder? Hvad er konsekvenserne af at udtale sig og så videre.

- Denne særlige sårbarhed skal der være langt mere opmærksomhed på hos både politi og domstole – både i forhold til mistænkte og ofre med udviklingshandicap. Derfor synes jeg, at det skal skrives direkte ind i retsplejeloven, at der altid skal være en advokat og ofte også en bisidder tilstede under politiafhøringer. Især i forbindelse med alvorligere sager, siger Anni Sørensen.

Advokatens rolle er at beskytte den mistænkes rettigheder. Men Anni Sørensen understreger, at der i mange tilfælde også kan være behov for en støtteperson og en slags ’tolk’. Både for at sikre, at politiet og advokaten forstår svarene korrekt – og for at sikre, at den mistænkte med udviklingshandicap forstår, hvad der spørges om.

Sagen bør kulegraves
Anni Sørensen opfordrer til, at myndighederne iværksætter en egentlig kulegravning af hele forløbet. Både af hensyn til ofre og efterladte for de forbrydelser som Solbakke blev dømt for, men også for at man kan undgå tilsvarende skandaler fremadrettet.

- Hvis det viser sig, at Solbakkes mange tilståelser er falske, så er det en skandale. Det kan jo betyde, at han i sin tid blev uskyldig dømt. Men det betyder jo også, at de egentlige gerningsmænd bag en række alvorlige forbrydelser ikke er blevet pågrebet og dømt. Det må være i alles interesse – både ofre, efterladte, myndigheder og befolkningen – at forløbet undersøges til bunds, siger Anni Sørensen

TV2-dokumentaren om Erik Solbakkes tilståelser sendes i tre afsnit. Første afsnit i aften kl. 20.00.

Læs mere
Læs TV2s programomtale her

Følg Lev på Facebook

Besøg allerede i dag Levs side på facebook. Klik på "Synes godt om", så er du med og kan følge udviklingen på siden.