Lev Magasinet 2 2025
- Portræt: StjerneA - Julie har skabt et unikt netværk
- Tema: Ledsagelse - nøglen til frihed og livskvalitet
- Special Olympics: Dansk og Grønlandsk triumf
Afbureaukratisering er blevet det helt store politiske slagnummer i dansk politik, ikke mindst under den nuværende SVM-regering. Talrige politiske udspil, aftaler og helt konkrete lovforslag har de senere år sigtet på at fjerne overflødig administration og såkaldt ’bøvlede regler’.
Af Anni Sørensen, Levs landsformand
Formålene for mange af de 25 initiativer fra den Handicappolitiske Rammeaftale fra maj sidste år var også et ønske om afbureaukratisering. I de initiativer blev der imidlertid opstillet et i sandhed tankevækkende modsætningsforhold mellem bureaukrati og borgernes retssikkerhed og beskyttelse.
Personalet i botilbud blev givet udvidede beføjelser til at bruge magt – og samtidig fik borgerne forringet deres retssikkerhed og beskyttelse. Samme tilgang gjorde sig gældende med den såkaldte effektivisering af Socialtilsynet med en besparelse på 30%. Færre krav og mindre kontrol med den faglige kvalitet i indsatsen – samtidigt med svagere beskyttelse af borgernes rettigheder og helt grundlæggende trivsel.
De initiativer fra rammeaftalen har jeg været stærkt kritisk over for – i medierne og i de mange høringssvar, som Lev har givet på de helt konkrete forslag. Men selvfølgelig er vi i Lev ikke bare uden videre imod afbureaukratisering. Det er de kommende ændringer af værgemålsloven et eksempel på.
Allerede i dette forår behandler Folketinget et lovforslag, som indebærer en række vigtige forenklinger af værgemålsloven.
Anni Sørensen
Et værgemål etableres med det formål at beskytte sårbare mennesker mod for eksempel at blive udsat for svindel eller bedrag. Og det er et vigtigt formål. Men værgemålsreglerne – og myndighedernes håndtering af dem – er tynget af en masse administration og kontrol. Selv relativt beskedent forbrug af borgerens egne penge kræver myndighedsgodkendelse, og der er krav om nidkær kontrol og godkendelse af værgeregnskaber. Det system har ført til ekstremt lange ventetider i Familieretshuset, til det paradoks at mennesker under værgemål ikke har kunnet få adgang til at bruge deres egne penge samt til markant stigende administrative udgifter, efterhånden som flere og flere borgere får tildelt et værgemål.
Denne uholdbare situation var genstand for en del medieomtale i 2024, hvor mange kritiske røster – inklusive min – opfordrede til forenkling af værgemålsreglerne. Lev var også i direkte dialog med Justitsministeriet, som vi opfordrede til at ændre reglerne.
Og denne gang virkede det. Justitsministeriet tog bolden op, og allerede i dette forår behandler Folketinget et lovforslag, som indebærer en række vigtige forenklinger af værgemålsloven. Ændringer som vil gøre det lettere for borgeren – rådgivet af sin værge – at få adgang til at bruge sine egne penge. Dette vil nedbringe de administrative belastninger – både for værgerne, for det system, som forvalter reglerne, og for de borgere som har et værgemål. Som en del af forslaget indføres der desuden en øvre grænse for, hvor mange værgemål en professionel værge kan have samtidigt. Samt en helt ny model for såkaldte erklæringer, som i nogle tilfælde vil gøre det muligt for pårørende at hjælpe, uden at der etableres et egentligt værgemål.
På Levs hjemmeside kan du læse vores høringssvar på lovforslaget. Her udtrykker vi – dog med nogle forslag til justeringer – tilfredshed med forslaget. For vi har nemlig at gøre med et sjældent eksempel på afbureaukratisering, der rent faktisk vil gavne borgerne – og de mange pårørende, som har påtaget sig opgaven som værge. Jeg ville ønske, at det også blev den tilgang, som kom til at kendetegne de mange andre forslag fra regeringen, der begrundes med ønsket om afbureaukratisering.
Lederen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2025.