Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Datastærk praktikant til projektteamet i landsdækkende NGO

Brænder du for at arbejde med data – og vil du samtidig gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende? Har du en skarp analytisk sans, sans for detaljer og lyst til at lære, hvordan data kan omsættes til viden, der styrker en vigtig samfundsopgave? Søger du en meningsfuld studiepraktik, hvor du kan få erfaring med dataarbejde i praksis og være tæt på udviklingen af analyser i en landsdækkende NGO?

Så er det måske dig, vi leder efter!

NYHED

Praktiksted: Lev. Thistedgade 10, 1 tv. 2630 Høje Taastrup.

Periode: 01.02.2026 – 30.06.2026 (endelig perioder aftales ved ansættelse)

Lev søger en studiepraktikant til projektteamet i foråret 2026, som har lyst til at få hands-on erfaring med data og analyse i en landsdækkende NGO. I Lev står vi midt i en spændende udvikling, hvor vi ønsker at styrke vores vidensgrundlag og arbejde mere systematisk med data og analyser på tværs af organisationen. Som praktikant bliver du en del af denne proces og får mulighed for at bidrage til indsamling, strukturering og bearbejdning af data, der kan bruges til at styrke både vores rådgivning, projektudvikling, datadrevet kvalitetsudvikling og vores interessepolitiske arbejde. 

Om praktikopholdet 

Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores analysekonsulent og øvrige kollegaer i projektafdelingen. Afdelingen driver en række sociale projekter og indsatser – både nationalt og internationalt – med fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. 

Som praktikant kommer du bl.a. til at: 

  • Assistere med at indsamle og strukturere data om vores rådgivning og bisidning
  • Bidrage til bearbejdning og analyse af data i samarbejde med analysekonsulenten
  • Hjælpe med at udvikle oversigter, skemaer og mindre analyser, der bruges i kvalitetsudvikling
  • Understøtte arbejdet med at formidle resultater i let tilgængelig form
  • Løse ad hoc-opgaver relateret til projektafdelingen 

Om dig 

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, statskundskab, sociologi el.lign.)
  • Har interesse for datadrevet analyse og socialt arbejde, og måske lidt erfaring med statistisk bearbejdning af data
  • Er nysgerrig, struktureret og har lyst til at lære af erfarne kollegaer
  • Trives med at bidrage til fælles opgaver og tage ansvar for mindre delopgaver 

Vi tilbyder 

  • En meningsfuld praktik med spændende faglige indsigter
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Tæt faglig sparring med analysekonsulenten og mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer af data- og analyseopgaver
  • Fleksibilitet i planlægning af din arbejdstid 

Praktikken er ulønnet og tilpasses selvfølgelig dine studiekrav. 

Lev giver tilskud til transport på 1.210 kr./mdr. Det svarer til 6 zoners pendlerkort med metroadgang. 

Lyder det som noget for dig? 

Så send en kort ansøgning og CV til job@lev.dk senest 15.11.2025. Skriv ”Datastærk praktikant til projektteam” i emnefeltet. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for projektafdelingen Pernille Tind Simmons på telefon 43 14 13 26 eller mail pts@lev.dk  

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Lev 

Lev er en landsdækkende handicaporganisation, der arbejder for at sikre mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende et godt liv – med lige rettigheder, muligheder og livskvalitet. Vi har mere end 8000 medlemmer og 60 lokale kredse fordelt over hele landet. 

Læs mere om Lev her: Lev - livet med udviklingshandicap 

Praktiksted: Lev. Thistedgade 10, 1 tv. 2630 Høje Taastrup.

Periode: 01.02.2026 – 30.06.2026 (endelig perioder aftales ved ansættelse)