S-udspil med fokus på specialisering, sundhedstjek og retssikkerhed
Socialdemokraterne offentliggjorde i går deres udspil ”Bedre indsats til mennesker med handicap”. Blandt de konkrete elementer i udspillet er indførelsen af et sundhedstjek for mennesker med handicap og en national specialeplanlægning, der skal sikre, at borgere med specialiserede behov får tilbudt den hjælp, de har behov for. LEVs landsformand tager positivt imod udspillet, men der er behov for at være mere konkret og forpligtende, mener hun.