Ekspert: Økonomiaftale udfordrer handicapkonvention

AF Arne Ditlevsen og Thomas Gruber

Stig Langvad er ikke i tvivl. Regeringens og KL’s økonomiaftale for 2018 er direkte i strid med handicapkonventionen, når de to parter vil forringe retten til egen bolig for mennesker med handicap i botilbud. Indskrænkningen af en stor gruppe mennesker med handicaps lejerettigheder er ude af proportion med de påståede formål – og initiativet peger i retning af mere institution og mindre hjem.

I juni indgik regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) den årlige økonomiaftale. Aftalen består af en stribe elementer, som blandt andet indeholder rammer for kommunernes service- og anlægsudgifter samt målsætninger for kommunernes skatteudskrivning.

I aftalen kan man også læse, at der nu skal være flere styringsmuligheder for kommunerne i forhold til mennesker med handicap og deres bolig. Hvis det står til regeringen og KL, så skal kommunerne kunne indskrive et krav (en såkaldt klausul) i boligdokumenter eller lejekontrakter for længerevarende botilbud efter serviceloven og almenboligloven om, at kommunen kan revisitere borgeren til en ny bolig, hvis hans eller hendes plejebehov betydeligt forværres eller forbedres.

LEV har protesteret kraftigt mod denne forringelse af boligrettighederne for mennesker med handicap. Blandt andet har LEVs formand, Anni Sørensen, i et indlæg i Jyllands-Posten i juli måned, kaldt det et ”et markant opgør med årtiers konsensus om mennesker med udviklingshæmning og andre handicaps ret til deres egen bolig – til et hjem.”

Boligens ukrænkelighed i spil
LEV Bladet har talt med Stig Langvad for at høre, hvordan han ser på udmeldingerne i økonomiaftalen – ikke mindst set i lyset af, at FN’s Handicapkomité netop har lavet en uddybende fortolkning (General Comment No 5) af konventionens artikel 19, der specifikt handler om retten til et selvstændigt liv og at være inkluderet i samfundet. Stig Langvad er tidligere formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og nu medlem af FN’s Handicapkomité frem til 2018:

Hvordan vurderer du økonomiaftalens afsnit om boliger i forhold til komiteens fortolkning af artikel 19?
- Hvis der kom en klage til komiteen, og den blev taget op, så vil afgørelsen med 98 procent sandsynlighed være, at aftalen vil være uforenelig med konventionen, og hvordan den er tilsigtet at fungere.

- Hvis folk gerne vil flytte, kan det jo godt være det rigtige at gøre, men her nærmer vi os et sted, hvor boligens ukrænkelighed er i spil. Det her er negativ særbehandling, og midlerne virker ude af proportioner med det, som man ønsker at opnå. Du giver folk en mere usikker lejekontrakt og indfører mere institution, end der er i dag. Og det er simpelthen ikke tilladt ifølge konventionen at ”bevæge sig den forkerte vej” – altså gå tilbage i retning af fortidens institutioner.

Stig Langvad ser i økonomiaftalen en parallel til den udvikling, der nu i flere år har kendetegnet Danmark. Som vi har beskrevet i flere omgange her i LEV Bladet de senere år, opføres der i stigende grad nye og meget store institutionsagtige boliger til mennesker med udviklingshæmning. En udvikling, som den danske regering fik kritik for i forbindelse med FN komiteens eksaminering af Danmark i 2014. Stig Langvad siger:

- Der bliver bygget større og større. Ledelse af botilbud samles, der bliver arbejdet med takster, og hjælpen institutionaliseres i urimelig grad. Danmark er langt væk fra at leve op til artikel 19, og vi bevæger os længere og længere væk.

- Man skal have valgmuligheder og mulighed for at bo forskelligt – men det gælder åbenbart ikke for udviklingshæmmede. Det er en bekymrende udvikling.

Hvilke muligheder har borgere og organisationer for at gribe ind i forhold til den udmelding, der er i økonomiaftalen?
- Man kan i sidste ende klage til FN’s Handicapkomité. Det er ikke sikkert, at komiteen har mulighed for at behandle klagen, men hvis det sker, tror jeg, klageren vil få medhold. Der er ingen sanktioner over for medlemslande, som ikke overholder handicapkonventionen. Men jeg går ud fra, at et land som Danmark vil rette sig efter en afgørelse fra Handicapkomiteen. Danmark har jo selv tiltrådt og ratificeret konventionen.

- Men jeg håber da ikke, at det bliver nødvendigt at inddrage FN. Regeringen burde kunne indse, at et angreb på retten til egen bolig som dette er helt skævt i forhold til eksempelvis artikel 19. Men også andre artikler.

Svar fra minister mangler begrundelse
Regeringen er tilsyneladende ikke enig med Danmarks medlem af FN’s Handicapkomite. I et endog meget kortfattet svar på et spørgsmål i Folketingets socialudvalg (spørgsmål nr. 477 (alm. del)) forklarer børne- og socialminister Mai Mercado, at det er hendes ministeriums vurdering, at ”… de hensyn, der begrunder initiativerne” i økonomiaftalen er i overensstemmelse med FN’s handicapkonventions artikel 19. Ministeriets vurdering er stort set ikke begrundet, hvilket er påfaldende al den stund, at der tydeligvis kan rejses tvivl om vurderingen.

Danmark er forpligtet til at overholde de FN-konventioner, som landet har tiltrådt. Danmark har tiltrådt fire konventioner om menneskerettigheder, der giver enkeltpersoner mulighed for at klage over Danmark til FN, herunder handicapkonventionen. Hvis man mener, at den danske stat har krænket de rettigheder, som man har efter en af disse konventioner, kan man under visse nærmere betingelser klage til den relevante FN-komité, oplyser Justitsministeriet. Læs mere her: http://justitsministeriet. dk/arbejdsomraader/international/ menneskerettigheder/saadan-klager-du

Som beskrevet i forrige LEV Blad er økonomiaftalen ikke en lovændring. Før der kan ske den aftalte forringelse af rettighederne for mennesker i botilbud, skal Folketinget gennemføre en lovændring. LEV opfordrer partierne til at forkaste et sådan lovforslag.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 6, 2017

Læs mere
Konventionens hjerte
Læs hele bladet her