2019_5_tema-forside13_web.jpg 06.09.2019

Utopien der blev en realitet

Det startede som et ønske om at gøre op med ’plejer’ – nemlig at for mennesker med udviklingshandicap så var kun det beskyttede værksted en fremtidsmulighed. Her ti år efter er koden knækket. Der er plads til mange mennesker med særlige behov på det ordinære arbejdsmarked. Men det kræver målrettet arbejde at matche arbejdsplads med arbejdstager.

Af Arne Ditlevsen

Ti år, over 3.100 skabte jobs, masser af inklusion.

KLAPjob har gjort en kæmpe forskel i forhold til at åbne jobmarkedet op for mennesker med handicap.

Men det var faktisk en anden verden, da KLAP blev udtænkt tilbage i 2008-2009. Fremtidsudsigterne for en ung med udviklingshandicap var dengang et arbejde på et beskyttet værksted. Et par år tidligere var STU’en, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, ellers kommet til. Den er jo ikke direkte erhvervsrettet, men der var ikke desto mindre nogle visioner i loven om et øget samspil mellem ungdomsuddannelsen og lokale virksomheder.

Det var bare ikke sket i særlig stor udstrækning. I midten af 1990’erne var der således knap 9.000 værkstedspladser til mennesker med udviklingshandicap, og det var der også i 2009. Ti års højkonjunktur med næsten fuld beskæftigelse havde overhovedet ikke smittet af på mennesker med udviklingshandicap. Problemet var, at der manglede et bindeled mellem STU’erne og arbejdsmarkedet. For hverken sagsbehandlere, UU-vejledere eller jobcentre var gearet til at tænke i at få mennesker med udviklingshandicap inkluderet på arbejdsmarkedet. Det var ganske enkelt nemmere for dem at gøre, ’som vi plejer’. Det ville sige det beskyttede værksted. For mange forældre var det også et trygt og godt valg.

De indledende forberedelser
For en stor del af selve målgruppen, mennesker med udviklingshandicap, var forventningerne dog noget andet end et helt arbejdsliv på et beskyttet værksted. Som det er formuleret i den satspuljeansøgning, LEV sendte vedrørende Projekt KLAP, så viste samtaler med mennesker med udviklingshandicap, at de ønskede en kæreste og at prøve sig selv af på arbejdsmarkedet uden for værkstederne.

Borgernes behov var tydelige, lovgivningen var med STU’en og loven om job med løntilskud klar til at bakke op om mennesker med udviklingshandicap på arbejdsmarkedet. Og virksomhederne havde brug for medarbejdere til ”arbejdskraftintensive job, der samtidig ligger på et lavt lønniveau,” som det hed. En række projekter rundt om i landet dokumenterede desuden, at med en målrettet indsats kunne det godt lykkedes at få mennesker med udviklingshandicap ud på arbejdsmarkedet. I Viborg Amt havde man eksempelvis skabt mere end 50 praktikpladser ved målrettet opsøgende arbejde.

Kreativt og langsigtet
Men der var behov for at gøre noget, der for alvor rykkede. Og det blev Projekt KLAP, som det hed i første omgang. KLAP står for Kreativ Langsigtet Arbejdsplanlægning, og det har vist sig både at være kreativt og langsigtet. Satspuljepartierne sagde god for projektet, som fik bevilget støtte til et treårigt forløb. Projektet blev dog nedskaleret fra at skulle dække hele landet til kun at omfatte Jylland og Fyn.

Indholdsmæssigt handlede det første KLAP-projekt om at skabe kendskab til mulighederne for de unge til at få et job på støttede vilkår. Og for virksomhederne til at se, at her var der faktisk en arbejdskraftreserve, som de kunne trække på. Tre såkaldte mønsterbrydere blev, for hver region projektet dækkede, ansat til at skabe kontakt til både forældre og de unge. Men også hjælpe kommunerne med at identificere private arbejdspladser, der i første omgang kunne tjene som praktiksteder og give UUvejlederne input til uddannelsesplaner. Et andet element var udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale samt en ”Hvad kan jeg blive portal”.

Reelt var der altså tale om et stort oplysnings- og uddannelsesarbejde, som de tre mønsterbrydere skulle gå i spidsen for. For udgangspunktet var en enorm uvidenhed om mulighederne.

Fokus på at skabe jobs
Men forventningen om, at deres arbejde automatisk ville resultere i skånejobs, når viden om mulighederne og fremgangsmåden var synlig, holdt ikke. Derfor besluttede LEV at intensivere arbejdet med at skabe jobs. Som der stod i projektansøgningen til KLAP 2:

”Kommunerne har brug for - med virkelighedens eksempler – at se, at det kan gøres anderledes. Der er brug for, at nogle kommer og viser, hvordan det gøres rigtigt.”

Den endelige model blev et tre-årigt projekt, men denne gang landsdækkende. Fem jobkonsulenter blev ansat til at dække alle regionerne. Jobkonsulenterne fik udvidede opgaver i forhold til at være sparringspartnere for formulering af individuelle uddannelsesplaner, assistere kommuner, den unge og dennes pårørende i de konkrete sager.

Og pionerarbejdet bar frugt. Det viste sig, at der er et jobmarked for mennesker med særlige behov på det ordinære arbejdsmarked. I KLAP II blev der skabt 750 nye jobs og mere end 350 skiftede det beskyttede værksted ud med et støttet job med løntilskud. Modellen blev ført videre i KLAP III og var egentlig super enkel. Den byggede på:

  • Virksomheder har behov for at få løst opgaver, som også kan løftes af mennesker med særlige behov
  • Mennesker med særlige behov vil gerne arbejde
  • Mødet mellem mennesket med særlige behov og virksomheden skal tage udgangspunkt i virksomhedens behov, da de har jobbene.

Den optimale model havde vist sig at være landsdækkende aftaler med større landsdækkende virksomheder kombineret med målrettet arbejde fra jobkonsulenterne på at finde egnede kandidater til de etablerede jobs.

Dertil kom ’kommuneaftaler’. Fra starten af havde det vist sig, at det var et omfattende arbejde at overtale de beskyttede værksteder eller at finde den rette person på jobcentret til at igangsætte skånejob til mennesker med udviklingshandicap. KLAP skiftede derfor strategi og begyndte at opsøge borgmestre for at få lavet en aftale med kommunerne om samarbejde. Det viste sig at være vejen frem. En politisk beslutning fra borgmestrenes side har langt større gennemslagskraft i den kommunale organisation. KLAPjob har derfor løbende intensiveret arbejdet med at indgå aftaler med kommuner.

Målgruppen udvides
Andre handicapgrupper begyndte at komme med i KLAP II, og mennesker med eksempelvis CP, epilepsi eller autisme blev for alvor en del af målgruppen for KLAP III og siden KLAP IV, hvor navnet nu blev ændret til KLAPjob.

Modellen er løbende blevet forfinet med bedre oversigt over jobmulighederne, bedre hjemmeside og facebookside samt skriftligt materiale om hver virksomhed, der er tilknyttet KLAPjob.

Der er skabt et levedygtigt alternativ for mange mennesker med udviklingshandicap til de beskyttede værksteder – selv om disse stadig har en kæmpe rolle at spille for et flertal.

Og der er skabt et tæt forhold mellem LEV og en række politikere på Christiansborg og faglige organisationer, som har været med til at synliggøre det alternative arbejdsmarked, som KLAPjob er udtryk for. Det bærer videre langt ud over den indsats, som laves i regi af KLAPjob, for koden er, helt overordnet, knækket.

 

Boks

Førtidspensionsreformen gav bagslag

Mange ting er prøvet af, og tilgange er justeret og fintunet. Men der har også været store bump på vejen. Et af de største var og er Mette Frederiksens fleks- og førtidspensionsreform fra 2012. Færre skulle på passive offentlige ydelser, hed det. "Det er en samfundsmæssig falliterklæring at parkere unge på førtidspension," udtalte Mette Frederiksen blandt andet.

Reformen betød, at mange unge med udviklingshandicap ikke har fået foden indenfor på arbejdsmarkedet, fordi uden førtidspension intet skånejob. Derfor har jobkonsulenterne og LEV generelt haft stort fokus på at få elimineret de værste konsekvenser af reformen.

Selv om der er sket lempelser og præciseringer, så viser alle tal og evalueringer dog, at der stadig er problemer med overgang efter STU til beskæftigelse. Det skyldes blandt førtidspensionsreformen.

 

Boks

KLAPjob Advisory Board

Som supplement til arbejdet med at udvikle KLAPjob er der i år etableret det rådgivende organ KLAPjob Advisory Board. Formålet er at skabe en kreds af eksterne aktører, der skal bidrage til at perspektivere og kvalificere KLAPjobs arbejde ud fra hver deres position og synsvinkel.

Planen er, at boardet mødes en til to gange om året. Deltagerne er fra DA (Dansk Arbejdsgiverforening), DH (Danske Handicaporganisationer), KL, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Ligeværd, GLAD, CABI (videns, - konsulent- og netværkshus) og FHB (Forskningscenter for handicap og beskæftigelse).

 

Boks

En god historie

KLAPjob har næsten fra starten af haft stor gennemslagskraft i medierne. Det er bare en god historie, at en gruppe mennesker, der tidligere blev set på som værende uden for det gode arbejdsfællesskab, er blevet en del af det.

KLAPjob er derfor blevet omtalt med kortere og længere indslag og artikler i Aftenshowet, Nyhederne, TV Avisen, Go’morgen og Go’aften Danmark, regionale tv- og radiostationer, radioavisen, lokale ugeaviser, regionale dagblade og landsdækkende aviser. Og det er helt sikkert ikke en udtømmende liste.

 

Boks

Så mange har fået et arbejde via KLAPjob

2009 - 50

2010 - 80

2011 - 80

2012 - 150

2013 - 150

2014 - 270

2015 - 500

2016 - 611

2017 - 550

2018 - 383

2019 - 321

i alt   - 3145

* første halvår af 2019

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 5 2019

Ryk med relationerne

Ryk med relationerne