Selvfølgelig skal vi lytte til mennesker med udviklingshandicap

 Hvorfor er det, at vi ikke, hverken tidligere eller i nutiden, opfatter brug af magt som forkastelig, når det udøves overfor men­nesker, der bærer kategorier som ’borgere med betydelig og varigt nedsat funkti­onsnedsættelse’ eller tidligere ’moralsk åndssvage’?

Sådan spørger handicaphistoriker Birgit Kirkebæk i sit efterord til Erfaret magt.

Hendes eget svar er dels, at det kan hæn­ge sammen med, at man tror, at mennesker med udviklingshandicap er sværere at nå med argumenter, fordi de ”føler mindre end os”. Det kan måske også være fordi, vi ser deres adfærd som ”voldelige udfald og afværgereaktioner koblet til deres diagno­se”.

Birgit Kirkebæks konklusion er: Der er intet i denne undersøgelse, der tyder på, at fordommen om mindre følsomhed kan bekræftes. Tvært imod!

Hun mener, at man i stedet må se ”kri­tisk på de ord, der bliver anvendt, for at forklare, hvorfor fysisk magtudøvelse kan være nødvendig. Ord som ”problemskaben­de”, ”normbrydende”,” udadreagerende”, ”udfordrende” er gennemgående, men også ensidige.”

Ikke kynisme men fordomme
Levs formand, Anni Sørensen, er inde på det samme. Hun henviser til optakten til de seneste lempelser af magtanvendelses­reglerne, der endeligt er slået igennem her i 2020.

”Ønsket om at ville lempe magtanven­delsesreglerne handlede ikke kun om at ville effektivisere på social-og handicap­området. Forenklede forestillinger om, at det er nødvendigt at ’tage mere håndfast fat’ for at undgå omsorgssvigt af sårbare mennesker, spillede helt sikkert også en væsentlig rolle for mange – især politisk.

Ønsket om at tillade mere magtanven­delse hviler hverken på ligegyldighed eller kynisme. Det forekommer snarere at bygge på en forestilling om, at vi har at gøre med en gruppe mennesker, hvor indgreb, fast­holdelse og indespærring ikke har samme betydning, som den har for andre.

Dette forskningsprojekt viser os med stor tydelighed, at det er uden hold i virke­ligheden, at man ikke kan indhente væsent­lig og troværdig viden fra de mennesker, som det hele handler om.”

Ret til privatliv
Nikolaj Nielsen, chefkonsulent i Center for Menneskerettigheder, er i sit efterord i Erfaret magt inde på rettigheder set i lyset af FN’s handicapkonvention. Mulighederne for at klage, for at gå til domstolene mv. benyttes reelt meget lidt, selv om mulig­hederne er der. Rettighederne skal derfor udbygges.

Det skal sikres, at ”privatliv kommer til at betyde andet og mere end, at personalet banker på døren, inden de går ind til en beboer. At selvbestemmelse betyder andet og mere end retten til at deltage på et beboermøde, hvor det vigtigste punkt på dagsordenen er madplanen for næste uge.

Ifølge handicapkonventionens artikel 19 har mennesker med handicap ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Denne rettighed i konventionen burde være udgangspunktet for den næste revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven.”

Det vil sige indflydelse på, hvem man vil bo sammen med og hvor. Og indflydelse på indretning og organisering af botilbud.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 6 2020

Læs mere
Læs hele bladet her
Erfaret magt: Lys på en blind plet
hvad jeg siger
Beboere tages ikke alvorligt