Kræftramt opgivet på grund af handicap

15.02.2012

"Grunden til, at der ikke direkte gås til operation, er, at pt. (patienten, red.) er svagt retarderet.". Det var en overlæge på Odense Universitetshospitals begrundelse for ikke at operere en kvinde på 65 år med udviklingshæmning. Trods mistanke om kræft.

Dagbladet Politiken og TV2 Nyhederne bringer i dag en rystende historie om, hvordan en kvinde med udviklingshæmning nægtes den optimale behandling, udelukkende fordi hun er udviklingshæmmet. Konsekvensen var, at der ikke blev opereret i tide, og kvinden døde af kræftsygdommen cirka seks måneder senere.

Landsforeningen LEVs formand, Sytter Kristensen er forfærdet over sagen.
- Alle har ret til behandling. Det er underordnet, om der er tale om et lettere eller sværere handicap. Det må aldrig blive sådan, at et handicap - eller forestillinger om gode og dårlige liv - bliver til begrundelsen for, om der skal gives behandling eller ej.

Sytter Kristensen er glad for, at medierne har taget sagen om kvinden, der ikke blev opereret, op:
- Det er godt, at denne sag kommer frem. Man kan jo ikke frigøre sig fra den tanke, at den form for fradømmelse af retten til behandling også sker andre steder. Måske uden at det skrives ned? Hvis det er tilfældet, så har lægerne et alvorligt etisk problem, som de må se i øjnene og gøre noget ved.

Udviklingshæmmet og kræftramt
Sagen er forhåbentlig ekstrem, men forløbet sætter fokus på et mere generelt problem om situationen for mennesker med udviklingshæmning i sundhedssystemet. I 2011 udgav Socialt Udviklingscenter SUS rapporten "Udviklingshæmmet og kræftramt".

Undersøgelsen viser blandt andet, at stadig flere mennesker med udviklingshæmning får kræft, men at det ofte opdages alt for sent. Det betyder, at mennesker med udviklingshæmning dør alt for tidligt af kræftsygdommen. Undersøgelsen viser også, at sundhedssystemet ikke er gearet til at møde patienter med udviklingshæmning.

- Der er simpelthen nogle grundlæggende tilgængelighedsproblem for mennesker med udviklingshæmning i sundhedssystemet. Og det har dybt alvorlige konsekvenser. Jeg har tidligere forsøgt at få sundhedsministeren i tale om det her problem. Den proces håber jeg nu, at der kommer noget mere skub i, udtaler Sytter Kristensen.

> TV2: 65 årig snydt for kræftoperation - døde

> Politiken: Læge opgav operation, fordi patient var retarderet

> SUS undersøgelse "Udviklingshæmmet og kraftramt"

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

3 kommentarer for “Kræftramt opgivet på grund af handicap”

  1. Gravatar of Erik NielsenErik Nielsen
    Skrevet 15. februar 2012 kl. 16:40:36

    Det er ihvergtipfælde for dårligt, at man ikke operer en kraæftramt medborger, som ikkem harn det ntgodr - og er syg af kræft. Æad den øverste myndihed tage sig naf swrrw

  2. Gravatar of Edith JohansenEdith Johansen
    Skrevet 15. februar 2012 kl. 17:25:17

    Det burde være strafbart at undlade at behandle en person fordi man er udvirklingshæmmet,håber ikke min søn nogen sinde for brug for den slags behandling,men hvis det skulle ske kommer de ikke godt fra det så længe jeg kan gøre noget for det.

  3. Gravatar of anne-liseanne-lise
    Skrevet 15. februar 2012 kl. 19:37:57

    Som mor til en voksen udviklingshæmmet datter oplever jeg ligeledes en forskelsbehandling. Min datter er 36 år, og har ikke fået en undersøgelse for underlivskræft, som alle vi kvinder får foretaget flere gange gennem livet. Hun behøver fuld narkose for at få foretaget undersøgelsen, men det vil lægerne ikke. Bekynrende i det mange i vores familie er døede af kræft. Endvidere har min datter epelepsi, og og har gået til kontrol gennem en del år. Vi har fået en ny læge på Vejle sygehus, som åbenlyst ikke har lyst og tid til at kontrollere f.eks. medicinkoncentrationen. Nej. hans besked er sidste gang, at det er spild af tid at vi kommer, og ikke skal komme mere. Jeg føler mig magtesløs, og hvor gør det ondt på min datters vegne

Skriv en kommentar