Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Hvad er udviklingshandicap?

Udviklingshandicap er en bred betegnelse, der dækker forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser. Sagt med andre ord betyder det at have et udviklingshandicap, at man udvikler sig langsommere, og i langt de fleste tilfælde også, at man - på nogle områder - ikke når så langt i sin udvikling som mennesker uden et udviklingshandicap. Det gælder både de mentale, motoriske og sociale færdigheder.

Hvordan opstår udviklingshandicap?

Årsagen til udviklingshandicap kendes langt fra i alle tilfælde, men udviklingshandicap kan være en følge af:

  • Arvelige faktorer (fx visse stofskiftesygdomme samt arvelige kromosomfejl)
  • Kromosomfejl
  • Skader, der opstår i fostertilstanden (p.g.a. f.eks. overdreven alkoholindtagelse, overdreven rygning eller infektionssygdomme hos moderen)
  • Iltmangel under fødslen
  • For lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel)
  • Mangel på motorisk, social og sproglig stimulering i barndommen (ses næsten ikke i Danmark i dag)
  • Hjerneskade opstået efter fødslen p.g.a. en ulykke eller sygdomme
FAKTA

Udviklingshandicap i tal

Det skønnes, at der er 50.000 danskere, der har udviklingshandicap.

Det er ikke registreret, hvor mange danskere, der har udviklingshandicap. Men på baggrund af tidligere registreringer, danske undersøgelser og opgørelser fra andre lande skønner Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i rapporten "Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning" fra 2014, at der er omkring 50.000.

Der er identificeret en kohorte bestående af 73.445 personer med udviklingshæmning, heraf er 40.104 mænd og 33.341 kvinder. I marts 2014 var 50.455 i live, 21.961 døde og 1.029 enten udrejst eller forsvundne. For fødselsårgangene 1985-1995 er den samlede forekomst af moderat, svær eller dyb udviklingshæmning beregnet til 3,2 pr. 1.000, og forekomsten af udviklingshæmning uanset grad er beregnet til 16-19 pr. 1.000. Dette er i overensstemmelse med både andre danske og internationale undersøgelser af forekomsten af personer med udviklingshæmning, om end der er enighed om, at den reelle forekomst af udviklingshæmning uanset grad formentlig er noget højere, end undersøgelserne har kunnet påvise.
(Fra rapporten "Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning", Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2014)

Målgruppen for Levs arbejde er dog væsentligt større, da vi også beskæftiger os med familien med et udviklingshandicaps medlems forhold, og hvis man antager, at hver person med udviklingshandicap i snit har 3 nært berørte, for eksempel forældre, børn, bedsteforældre eller søskende, så ender målgruppen på 200.000.

Hvorfor ikke sige "evnesvag"?
Fordi mennesker med udviklingshandicap selv ønsker at blive kaldt udviklingshandicappede.

Betegnelser som fx 'åndssvag', 'evnesvag' eller 'tosse' opfattes som gammeldags og diskriminerende, ikke mindst fordi de bliver anvendt som skældsord.

Hvad vil det sige at have et udviklingshandicap?

Informationspjece 2020.

 

Mød Thor, Asbjørn og Zille

Livet med udviklingshandicap kan leves på mange forskellige måder, hvor der er både udfordringer, glæder og sorger. Lev fortæller her tre historier om livet med udviklingshandicap. Her kan du møde Asbjørn, Thor og Zille, og få et indblik i, hvordan deres hverdag ser ud.

Se også den norske film "Om psykisk utviklingshemming"

Filmen har danske undertekster