Råderummet_web.jpg 18.10.2017

Råderummet – og hvem der har fyldt det op

Begrebet ’råderummet’ er blevet det nye omdrejningspunkt, når de politiske partier skal fortælle, hvordan skattelettelser eller øget forbrug til velfærd skal finansieres. Men råderummet er ikke kommet ud af intet – blandt andet har mennesker med udviklingshæmning givet deres bidrag til 'rummet'.

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

Regeringen har lanceret sit forslag til finanslov for 2018 – og sendt et skatteudspil på gaden. Her foreslås skattelettelser for samlet mere end 20 milliarder kroner fordelt på forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Syv milliarder skal hentes i det såkaldte råderum.

Meget af debatten om regeringens skattereformudspil har handlet om, hvem der får gavn af skattelettelserne. Er det ’direktøren’ eller ’HK’eren’, der har udsigt til den største lettelse i skatten?

Der har været noget mindre fokus på, hvor pengene til de ganske betydelige skattelettelser skal komme fra. Regeringen har forklaret, at det såkaldte finanspolitiske ’råderum’ skal finansiere cirka syv milliarder kroner af udgiften. Men hvor kommer ’råderummet’ fra? Hvem har betalt – og hvem skal fremover betale, så at sige?

Det rækker for vidt at gennemgå i detaljer, hvad råderummet er for en størrelse, og hvad der har bidraget til etableringen af dette ’rum’. Men kort fortalt, så er råderummet et udtryk for det ’overskud’, som regeringen regner med at have på de offentlige finanser i 2025 – under nogle helt bestemte forudsætninger. 

Og et råderum lyder jo egentlig meget rart. En ordentlig sjat penge, som ligger og venter et sted inde i Finansministeriet - og som kan bruges til mere velfærd eller skattelettelser.

Men det er jo ikke uden betydning hvilke grupper, der har bidraget til råderummet. Og hvem der skal sørge for, at rummet bliver endnu større frem mod 2025. Regeringen har i flere sammenhænge forklaret, at råderummet opstår som følge af tidligere reformer på især arbejdsmarkedsområdet. Det gælder eksempelvis førtidspensionsreformen, skattereformen fra 2012 og kontanthjælpsreformen. Sammen med en markant opbremsning i de offentlige serviceudgifter (for eksempel kommunernes udgifter til hjælp til mennesker med handicap), så har reformerne gjort, at det offentlige bruger langt færre penge end tidligere – og dermed opstår råderummet.

I en LEV sammenhæng betyder det, at vi kan konstatere, at rigtig mange børn, unge og voksne med udviklingshæmning har givet deres bidrag til etableringen af råderummet. Eksempelvis unge, som nægtes en førtidspension og i stedet cykler rundt i udsigtsløse jobtræningsforløb. Eller de mange, som har fået forringet muligheden for socialpædagogisk ledsagelse, har fået skåret nattevagten i botilbuddet væk eller lignende.

Der er imidlertid ikke meget, som tyder på, at mennesker med udviklingshæmning har udsigt til lettelser i skatten. Mennesker på førtidspension og andre overførselsindkomster vil ikke få megen gavn af skattelettelser målrettet mennesker på arbejdsmarkedet.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 6, 2017

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap