I Levs rådgivning får vi mange spørgsmål om de samme emner. Måske kan du finde svar på dine spørgsmål her.
Aflastning kan gives efter flere bestemmelser i Lov om social service og barnets lov – dette kommer an på det individuelle, konkrete behov. Såfremt aflastning finder sted i anbringelsessteder, skal der foretages en socialfaglig undersøgelse efter barnets lov §20 af familiens og barnets behov, og udarbejdes en handleplan efter barnets lov §§91-94 og §§108-109
Det skal konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. Der bør tages hensyn til, hvorvidt der er tale om en enlig forsørger - eller om der er to til at tage sig af barnet, som også bør kunne aflastes på samme tid. Derudover skal der tages hensyn til, om der er søskende, som kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed. Erfaringer peger på, at forældre til meget omsorgskrævende børn mindst bør aflastes en aften om ugen, en weekend om måneden og tre uger om året.
Aflastning kan tilbydes som:
Læs mere:
Kommunen har efter §84 i Lov om Social service pligt til at sørge for tilbud om afløsning og aflastning til forældre eller andre nære pårørende der passer en person med udviklingshandicap. Afløsningen gives som timeaflastning i hjemmet, mens aflastning gives udenfor hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-eller døgnophold.
Læs mere:
Jf. Forvaltningslovens § 8 kan den, der er part i en sag (f.eks. forældre til børn under 18 år) på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig bistå eller repræsentere af andre.
Læs mere:
Erstatningskrav rettet mod personer med udviklingshandicap er desværre noget, Levs rådgivning jævnligt bliver spurgt om. Tidligere blev erstatningskrav rettet mod lejeren, der var eneste til at betale, og som var erstatningspligtig som følge af lejeforholdet.
Pr. 1. januar 2020 kom der dog en lovændring i lov om almene boliger, hvor der blev indført §74a, som giver mulighed for, at kommunen dækker, når personen, der laver skaden, har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, som forhindrer vedkommende i at leve op til de lejemæssige forpligtelser. §74a vedrører således lejere med udviklingshandicap, der forhindrer dem i at passe på tingene, og der er derfor tale om lejere, der også kunne have boet i botilbud efter servicelovens §108.
Personer, der bor i ældreboliger uden tilknyttede servicearealer og tilknyttet personale, må forudsættes at kunne behandle det lejede ansvarligt og er derfor ikke omfattet af personkredsen.
Kommunen træffer afgørelse på grundlag af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende lejer falder inden for personkredsen for kommunens forpligtelse til at afholde udgifter for skader. Der kan både klages til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse om personkreds, og om kommunen skal afholde udgiften. Der kan ikke klages over skadens art eller omfang.
Oplever i samarbejdsproblemer med jeres datters/søns botilbud, så start med at bede om et samarbejdsmøde med botilbuddets ledelse. Her har I mulighed for at fremsætte jeres synspunkter og jeres oplevelse af både, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. På baggrund af den dialog kan der laves en konkret samarbejdsaftale, så man har et fælles udgangspunkt, man altid kan vende tilbage til. Det kan også være en idé at aftale et opfølgningsmøde efter cirka tre måneder.
Hvis I har prøvet dette, og det ikke har virket, kan I også rette henvendelse til sagsbehandler med jeres oplevelser og bede ham/hende om at deltage i et samarbejdsmøde.
Sagsbehandleren skal desuden deltage i opfølgningsmøderne hvert halve, hele eller andet år – afhængig af tilbudstype og kommune. På de opfølgningsmøder taler man også om, hvilke mål botilbuddet skal arbejde med, og hvad der skal være fokus på indtil næste opfølgning.
Efter mødet vil sagsbehandleren ofte lave en såkaldt bestilling til botilbuddet, hvor han/hun godkender, at botilbuddet fortsætter og beskriver de mål, I blev enige om til mødet. Den bestilling vil så danne grundlag for den pædagogiske plan, som botilbuddet skal udarbejde. I kan som pårørende være med til at påvirke disse mål og dermed, hvad det pædagogiske arbejde skal fokusere på. Derudover vil de indgå i handleplanen, jf. §141, som jo bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger også vidt muligt i samarbejde med denne. Alternativt over for den, der varetager pågældendes interesser, som for eksempel en pårørende eller en værge.
I kan altid ringe ind til Levs rådgivning, så vi kan tale om jeres konkrete situation.
Hvem kan klage?
Det er kun den der er part i en sag og som afgørelsen er stilet til, der kan klage. Hvis man ønsker at en anden skal klage på ens vegne, skal man give vedkommende en skriftlig fuldmagt til at klage eller evt. have en værge der kan klage
En kommune skal grundlæggende påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. Dette fremgår både af serviceloven og i principmeddelelse 60-17.
I 60-17 præciseres, at en kommune, inden den afgør en sag om hjælp og støtte, skal sikre sig, at borgeren kan forstå afgørelsen og er i stand til at varetage sine interesser. Og hvis dette ikke er tilfældet, så skal kommunen sikre, at hun får den rette hjælp.
Det fremgår af ministersvar 137 fra 2015:
”Er der imidlertid tale om en habil borger, som kan udtrykke sine behov, men eventuelt skal have hjælp til at skrive og sende en ansøgning eller klage til kommunen, kan det falde inden for den socialpædagogiske støtte, som borgeren er visiteret til.”
Så hvis en borger er habil og har en forståelse for situationen og ønsker at klage, men måske har brug for hjælp til at skrive klage eller kontakte kommunen, så kan det pædagogiske personale på et botilbud godt støtte vedkommende.
Hvordan klager man?
At klage er den mulighed man har hvis man ikke er enig i kommunens afgørelse.
Kommunens afgørelse vil ofte være efterfulgt af en klagevejledning der beskriver hvordan man skal klage.
Det er vigtigt at overholde klagefristen.
Klagen skal sendes til den myndighed der har truffet afgørelse. Når kommunen modtager klagen skal den forholde sig til indholdet af klagen og beslutte om de vil fastholde deres afgørelse eller om de vil ændre denne. Hvis kommunen fastholder deres afgørelse, skal klagen og de relevante akter i sagen sendes til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen vil som klageinstans gennemgå afgørelsen og tage stilling til, om myndigheden har fulgt loven og truffet en korrekt afgørelse.
Man har mulighed for at eftersende oplysninger til Ankestyrelsen også.
Gode råd til at klage
Man kan klage mundtligt eller skriftligt.
Levs rådgivning anbefaler at man beder kommunen om skriftligt at bekræfte at de har modtaget klagen.
I klagen skal man beskrive hvorfor man ikke er enig i kommunens afgørelse.
Du kan finde nogle gode råd til opstilling af klage hos DUKH der også har en klageskabelon:
https://www.dukh.dk/Selvhj%C3%A6lp/Hvis-du-vil-klage---regler-og-gode-r%C3%A5d
Læs mere:
Kommunen skal tage stilling til, om der skal laves en barnets plan når kommunen træffer afgørelse om indsatser efter barnets lo § 32.
Når kommunen træffer afgørelse om at anbringe et barn uden for hjemmet efter barnets lov § 46 eller § 47, skal kommunen i alle tilfælde lave en barnets plan.
Børn og unge under 16 er i målgruppen for barnets plan – barnets lov §91.
Unge mellem 16 og 23 er i målgruppe for ungeplanen – barnets lov §108
Barnets plan skal opstille konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Barnets plan skal beskrive
Barnet og familien skal kunne læse og forstå barnets plane eller ungeplanen.
Børn og unge med funktionsnedsættelser er også omfattet af reglerne om barnets plan og ungeplanen.
Kommunen skal løbende følge op på barnets plan eller ungeplanen. Hvis denne ikke er lavet, skal kommunen løbende vurdere om der er behov for en plan.
Opfølgningen og vurderingen skal foretages i forbindelse med opfølgningen af indsatser. Opfølgning skal ske første gang senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om en indsats. Herefter skal opfølgningen ske løbende ud fra barnets behov.
Læs mere:
Når der ydes hjælp til personer med udviklingshandicap mellem 18 og 65 år, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan. Handleplanen skal udarbejdes ud fra de forudsætninger, personen med udviklingshandicap har, samt så vidt muligt i samarbejde med ham/hende – alternativt sammen med de personer, der varetager dennes interesser, f.eks. pårørende. Handleplanen er en myndighedsopgave, og derfor skal den kommunale sagsbehandler udarbejde den. Den kaldes ofte for ”social handleplan”. Den kan ikke udarbejdes af et botilbud eller lignende. Bor den voksne i et botilbud, vil der her blive udarbejdet en pædagogisk plan, som evt. kan indgå som en del af den sociale handleplan.
En handleplan skal gøre målet med indsatsen klart, sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats samt gøre det tydeligt, hvilke forpligtelser alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene har.
Handleplanen skal angive:
Udarbejdelse af handleplanen stiller dermed den enkelte bedre, fordi det bliver synligt, hvad formålet med hjælpen er, ligesom det bliver klart for alle involverede, hvilke tilbud der stilles til rådighed.
Kommunen skal løbende følge de enkelte tiltag og initiativer for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål – herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.
Udarbejdelse af en handleplan bidrager til at styrke indflydelsen på sagsbehandlingen for personen med udviklingshandicap, idet handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen for den enkelte. Samtidig bliver personens retssikkerhed styrket, idet en præcis beskrivelse af indsatsen på forhånd vil medvirke til et bedre grundlag for ankeinstansens prøvelse, hvis der på et senere tidspunkt klages over indsatsen.
Læs mere:
Forældre til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, kan få hjælp til hjemmetræning.
Formålet er at give forældre til børn med handicap mulighed for at hjemmetræne deres børn efter metoder, der ikke tilbydes i offentlig regi.
Efter barnets lov § 85 kan kommunalbestyrelsen godkende anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden, til at forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, hvis at hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov. Samtidigt skal forældrene være i stand til at udføre opgaverne og hjemmetræningen skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder
Man kan anmode om at hjemmetræne delvist eller på fuld tid. Delvist betyder at hjemmetræningen kombineres med en deltidsplads i et særligt dagtilbud.
Forældrene skal ansøge om hjemmetræning, da det er kommunen der visiterer barnet.
Barnet skal først visiteres til et særligt dagtilbud, klubtilbud eller andet tilbud efter serviceloven eller dagtilbudsloven på baggrund af sagens oplysninger, herunder de faglige undersøgelser af barnets af behov. Det kan ske uden udarbejdelse af en såkaldt børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20.
Barnets funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation skal være udredt og beskrevet af kommunen, inden der kan visiteres til hjemmetræning. Der skal foreligge en børnefaglig § 20-undersøgelse, før forældrene kan få bevilget hjemmetræning.
Læs mere:
Kommunen skal tilbyde, at forældre med børn og unge kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.
Kommunen skal desuden tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling i forhold til blandt andet udviklingshæmmede børn og unge og deres familier, hvor en tidlig indsats kan bidrage til, at eventuelle langtidsvirkninger og senfølger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne formindskes.
Læs mere:
Hjemmeboende unge mellem 12 og 18 år, der ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet, har ret til ledsagelse til sociale aktiviteter. Det er en betingelse, at den unge kan efterspørge ledsagelse uden pædagogisk indhold. Formålet med ledsagelse er at medvirke til at gøre den unge mere selvstændig og give den unge mulighed for at komme uden for hjemmet, uden at det er forældrene, der skal ledsage.
Den unge har ret til ledsagelse i op til 15 timer om måneden. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de dermed direkte forbundne funktioner som f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på, slå kørestol op og ned, hjælp til toiletbesøg m.m. Den unge har ret til selv at pege på en person, som denne ønsker som ledsager. Der må dog ikke være tale om en person med en meget nær tilknytning til den unge. Personen skal godkendes og ansættes af kommunen.
Den unge skal dække ledsagerens udgifter til transport, entreer mm., men kan søge kommunen om at få udbetalt et beløb til at dække disse udgifter. Kommunen kan dække udgifter med et beløb på op til 1.005 kr. årligt (2024). Beløbet reguleres en gang årligt.
Læs mere:
På DH's hjemmeside er der oplysninger om ledsagerkortet og hvilke attraktioner, kortet kan benyttes til. Der er ligeledes oplyst om ledsagerkortet i al almindelighed, samt ledsagerkort til børn under 10 år, hvor der er lavet en aftale med Kulturministeriet om udstedelse af et såkaldt børneledsagerkort.
Læs mere her: https://www.handicap.dk/brugerservice/ledsagerkort
På DSB's hjemmeside oplyses, at der ikke kan købes DSB ledsagerbillet eller ledsagerkort til rejser lokalt i Hovedstadsområdet eller til rejser lokalt i trafikselskabernes takstområder.
Læs mere her: https://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/handicaprabatter/
Kommunen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene.
Ved vurderingen lægges vægt på:
Personer, der opfylder de nævnte kriterier, har ret til ledsagelse uanset boform.
Man har ret til at opspare timer i en periode indenfor seks måneder.
For personer, der i forvejen modtager ledsagelse til selvvalgte aktiviteter som en del af et samlet servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, kan der efter en konkret vurdering foretages et fradrag i de 15 timers ledsagelse. Kommunen må altså ikke reducere de 15 timer med et fast fradrag, men skal for den enkelte person konkret vurdere i hvilket omfang, der tilbydes ledsagelse i botilbuddet til selvvalgte aktiviteter.
Voksne med udviklingshandicap, der ikke kan efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, skal have deres behov for ledsagelse vurderet efter servicelovens § 85. Kommunen har en forpligtelse til at behandle en ansøgning efter alle lovens muligheder, så et afslag på ledsagelse efter § 97 skal også indeholde en afgørelse om ledsagelse efter § 85.
Tilskud til ledsagelse efter § 97
Når man er bevilliget ledsagelse efter § 97, skal man selv dække udgifterne, når man for eksempel tager sin ledsager med i biografen, til koncert eller på café. Det gælder også ledsagerens udgifter til transport. Men du kan søge om et årligt tilskud fra kommunen. I 2024 er tilskuddet jf. § 97, stk. 7 på på 1.005 kr. – beløbet reguleres årligt.
Du kan søge om dette beløb en gang årligt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter. At du skal sandsynliggøre dine udgifter betyder, at du ikke nødvendigvis skal aflevere et regnskab, men at du skal troværdiggøre dine udgifter. Du kan for eksempel fortælle, hvilke aktiviteter du ønsker at lave med din ledsager, og hvad dette vil medføre af udgifter. Kommunen skal vejlede og rådgive om, hvorledes kravet om sandsynliggørelse eller dokumentation kan opfyldes. Vi vil råde til, at man under alle omstændigheder gemmer alle bon’er, for de kan være med til at sandsynliggøre de fremadrettede udgifter. Du kan ansøge om tilskuddet hos den sagsbehandler, der også bevilliger din ledsagelse.
Du skal også være opmærksom på, at man kan søge om ledsagekort – det gør du hos DH, Danske Handicaporganisationer, på https://handicap.dk/brugerservice/ledsagekort. Med et ledsagekort vil din ledsager kunne få rabat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik.
Ledsagekortet giver også mulighed for flere steder at medtage din ledsager gratis. Dette gælder en række kulturinstitutioner som for eksempel teatre og museer, til kulturelle arrangementer, i forlystelsesparker og zoologiske haver. Du kan se hvilke steder på DH’s hjemmeside - Ledsagekort | Danske Handicaporganisationer
Læs mere:
Kommunale og regionale døgntilbud (men altså ikke private tilbud) kan efter tilkøbsloven tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie til døgntilbuddets beboere over 18 år. Det er frivilligt for det enkelte døgntilbud, om det ønsker at tilbyde beboerne tilkøb. Ferien kan finde sted her i landet eller i udlandet afhængig af den enkelte beboers ønsker. Det er en forudsætning for tilkøb, at beboeren på eget initiativ beder om det, og at det enkelte døgntilbud ønsker at levere tilkøb.
Kommunen må ikke reducere eller give afslag på ansøgninger om socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse efter servicelovens § 85, som den enkelte beboer på baggrund af en konkret og individuel vurdering har behov for med henvisning til, at der kan tilkøbes ledsagelse efter tilkøbsloven. Tilkøb under ferie skal ligge ud over den indsats, som beboeren er visiteret til, herunder også den eventuelle socialpædagogiske ledsagelse til ture og ferier, som måtte ligge i visitationen.
Tilkøbt socialpædagogisk ledsagelse efter tilkøbsloven er således et supplement til den visiterede ydelse efter servicelovens § 85.
Læs mere:
Betingelser for merudgifter
Kommunen skal efter barnets lov §86 yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med udviklingshandicap. Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
Forældrene skal sammen med afgørelsen om udbetaling af merudgifter efter barnets lov §86 have kopi af den oversigt, der er udfærdiget som grund for udmåling af ydelsen. Det anbefales, at man gemmer de væsentligste kvitteringer, så man lettere kan dokumentere de faktiske udgifter – specielt det første år, eller hvis der sker væsentlige ændringer. Merudgifter kan f.eks. være ekstra udgifter til kost og diætpræparater, medicin, transport, handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende. Der kan også være tale om merudgifter til beklædning og fodtøj, hospitalsophold, vask og personlig hygiejne samt merudgifter til særlig tilrettelagt fritidsaktivitet.
Beregning af merudgifter
Bestemmelsen giver således mulighed for at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt ville have afholdt.
Merudgiftsydelsen fastsættes ud fra de skønnede (sandsynliggjorte) merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Ydelsen er uafhængig af indkomst og er skattefri. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.519 kr. pr. år (2024).
Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, f.eks. til et kursus eller merudgifter til en ferie, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Det er en forudsætning, at man allerede får udbetalt merudgifter efter barnets lov §86.
Merudgiftsydelsen er ikke en tidsbegrænset ydelse, som forudsætter en fornyet ansøgning. Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, hvilket ikke er det samme som en udløbsdato. Kommunen kan først stoppe udbetalingen af merudgifter, hvis der er truffet en gyldig afgørelse om, at man ikke længere ikke længere er berettiget.
Læs mere:
Kommunen kan, når betingelserne herfor er opfyldt, yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem 18 og 65 år. Reglerne gælder ikke for personer, der modtager førtidspension tilkendt før 1.1.2003. Her skal eventuelle merudgifter søges dækket efter pensionslovgivningens muligheder herfor (læs mere i denne pjece på side 8 under ”Hjælp efter pensionslovgivningen”).
For at være omfattet af servicelovens § 100 skal den voksne have en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger.
Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i loven.
Udmålingen sker på baggrund af sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. For at du kan komme ind i ordningen, skal du sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 608 kr. pr. måned (2024). Det bliver kaldt minimumsgrænsen.
Læs mere:
Ved overganggen til voksenlivet møder man også helt ny lovgivning og nye paragraffer. Overgangen kræver forberedelse i god tid.
En ny paragraf i serviceloven, der trådte i kraft den 1. januar 2021, pålægger kommuner at begynde forberedelsen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i god tid før den store dag.
Barnets lov § 122-123 fastslår, at når den unge fylder 16 år, så skal kommunen begynde at forberede overgangen til voksenlivet for den unge - også når støtten ydes til jer som forældre på grund af hendes funktionsnedsættelse.
Forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med forældrene og den unge. Den skal ikke omfatte mere end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger. I forberedelsen skal indgå overvejelser om følgende forhold:
Forberedelsen af overgangen skal afsluttes således, at kommunen kan træffe afgørelse om den unges fremtidige hjælp og støtte, og dette kan sættes i værk umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år.
Bemærk at bestemmelsen kun gælder for unge, der fylder 16 år efter lovens ikrafttræden.
Lev har lavet pjecen "18 år og ... og hvad så?", der giver svar på en helt række spørgsmål om overgangen. Men siden er der ovenstående nye regler kommet.
Det har vi endnu ikke fået med i pjecen, men indtil da kan du finde oplysninger om de nye regler i Socialstyrelsens udgivelse "Overgangen til voksenlivet for unge med handicap" og på DUKH's hjemmeside.
Læs mere:
Hvis du ikke er i stand til at gøre rent selv eller har behov for at støtte til at gøre rent, så kan og skal der visiteres støtte til rengøring efter serviceloven.
I forbindelse med visitationen til botilbuddet bør kommunen forholde sig til dit behov for hjælp til rengøring, og derefter træffe en konkret og individuelt begrundet afgørelse med klagevejledning om, hvilken hjælp der kan bevilges.
Beboere, der ikke selv kan gøre rent, kan og må ikke henvises til at tilkøbe sig rengøring, men skal kompenseres.
Såfremt du er personlig værge eller har en fuldmagt, kan du ansøge og klage på borgerens vegne, hvis dette ikke er tilfældet. Såfremt borgeren selv kan klage, må du gerne bistå hende i dette. Som pårørende kan du ikke ansøge om ydelser eller klage på hendes vegne.
En rigtig afgørelse, der opfylder de formelle sagsbehandlingsregler, er altid helt afgørende – uanset om man ’vinder’ eller ’taber’. En korrekt sagsbehandling øger retssikkerheden og fremmer dermed også mulighederne for en indholdsmæssig rigtig afgørelse. Her kan du få gode råd om, hvordan du kan være med til at sikre en korrekt sagsbehandling, og hvad du har ret til at forvente dig af de enkelte skridt i sagsbehandlingen.
Sørg for at kunne dokumentere, hvad du har søgt om hjælp til, hvornår og til hvem, du har gjort det. Det kan du for eksempel gøre ved at sende en skriftlig ansøgning, selv beholde en kopi og få en skriftlig bekræftelse på, at din ansøgning er modtaget.
En korrekt afgørelse indeholder en begrundelse. Vær opmærksom på, at kommunen skal forklare, hvorfor den er kommet frem til det resultat i lige præcist din sag.
Forhold dig til kommunens begrundelse(r) i din klage. Forklar hvorfor at du ikke finder, at den er korrekt i forhold til din konkrete sag.
Det kan være vigtigt løbende at få aktindsigt i en konkret sag. Men man skal gøre det i god tid, inden afgørelsen træffes. Formålet er at finde ud af, om kommunen har de oplysninger, den skal have, og rette de oplysninger som er forkerte.
Det er vigtigt, at kommunikation og afgørelse er skriftlig - både når du søger om noget og klager (anker) over en afgørelse eller andet.
Du skal altid sikre dig en bekræftelse på, at kommunen har modtaget en klage.
Som medlem af Lev kan du altid få bistand til at vurdere perspektiverne for en klage og råd om, hvordan du kan formulere dig i din klage og forholde dig til kommunens begrundelse. Kontakt Levs rådgivning på tlf. 8038 0888 eller raadgivning@lev.dk.
Danske Handicaporganisationer (DH) har lavet ”Kend spillereglerne – om sagsbehandling på det sociale område”. Det er 13 gode råd om, hvilke krav, man kan stille, aktindsigt og meget mere. Se www.handicap.dk.
Ankestyrelsen har udgivet ”Skriv en afgørelse”. Den er godt nok henvendt til sagsbehandlere, men man kan sagtens blive klogere på god sagsbehandling – og hvad man selv kan gøre som pårørende. Læs mere på www.ast.dk.
Hent rådene som PDF:
Det frie skolevalg gælder som udgangspunkt også forældre til børn med behov for specialundervisning. Det er en forudsætning for det frie skolevalg, at der er et relevant specialundervisningstilbud på den ønskede skole, og at der er plads.
Hvis I som forældre ikke ønsker at benytte det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist jeres datter/søn til, har I mulighed for at vælge et andet specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune. Det valgte skal svare til bopælskommunens tilbud. Det betyder, at man ikke kan vælge et tilbud, som er mere vidtgående. Hvis kommunen for eksempel peger på, at en specialklasse er tilstrækkelig, vil man som forældre umiddelbart ikke kunne vælge en specialskole. Man bruger en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) til at vurdere behovet. PPV udarbejdes af Pædagogisk Psykologisk rådgivning.
Når der er tale om specialundervisning, skal kommunen mindst en gang årligt revurdere, om behovet stadig er opfyldt, og om tilbuddet er det rigtige til jeres datter/søn. Hvis jeres datters/søns specialundervisningsbehov ændrer sig, kan hun/han henvises til en anden skole.
Reglerne om det frie skolevalg fremgår af folkeskolelovens § 36 stk. 3 og § 40 stk. 2.
I kan klage over kommunens tilbud til Klagenævnet for specialundervisning, hvis I som forældre ikke mener, at det er tilstrækkeligt til at dække jeres datters/søns behov for specialundervisning. Klagenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om frit skolevalg, men kun til om kommunens undervisningstilbud tilgodeser jeres datters/søns behov for specialundervisning.
Læs mere:
Når kommunen træffer en beslutning om, hvilken ydelse du kan få, så er der tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er en retsakt. Når kommunen træffer en afgørelse, så har du altid ret til en skriftlig afgørelse med en begrundelse, hvis du ikke får fuldt ud medhold.
Hvis sagsbehandler giver dig en mundtlig afgørelse, så er du i din gode ret til at bede ham/hende eftersende en skriftlig afgørelse. Det skal du bede om, inden der er gået 14 dage. På den måde sikrer du, at du har den nødvendige dokumentation.
I en afgørelse skal det kort og præcist fremgå, hvilket resultat kommunen er nået frem til – og hvilken betydning det har for dig. Der skal selvfølgelig også være en henvisning til, hvilke paragraffer afgørelsen er truffet efter. Kommunen har pligt til at undersøge sagen – enten ved at tale med dig eller indhente relevant viden fra andre. De skal sikre, at de har de nødvendige informationer for at kunne træffe en afgørelse.
Derudover skal afgørelsen indeholde en begrundelse. Når kommunen træffer en afgørelse, skal den altid foretage en konkret og individuel vurdering af
personens behov. De må ikke kun henvise til, at nu er serviceniveauet i kommunen ændret, og derfor kan ingen længere få dette.
Indholdet af afgørelsen er selvfølgelig vigtig. Det skal beskrives, hvad formålet med støtten er, og om der er en forventning om, at det er noget, din datter lærer selv, eller om der er tale om en mere vedligeholdende støtte. Ved at sikre sig at disse ting står i afgørelsen, har du det at forholde dig til, hvis der senere ændres på støtten.
En afgørelse skal indeholde en klagevejledning og en eventuel klagefrist. I de fleste tilfælde er Ankestyrelsen klageinstans på socialområdet. I de tilfælde, hvor der ikke er en klageinstans, er klageinstansen kommunalbestyrelsen eller eksempelvis Folketingets Ombudsmand. Det er således ikke spørgsmålet om ankeinstans, der er afgørende for, om man har krav på en afgørelse.
Personer med udviklingshandicap har flere sundhedsproblemer og den gennemsnitlige levealder er markant lavere end for resten af befolkningen. Men med et sundhedstjek kan sundhedsproblemer blive opdaget tidligere. Lev har været med til at opdatere en række materialer, som kan være med til at sikre gode sundhedstjek.
Læs mere:
STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Uddannelsen er ikke formelt kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv. Formålet er at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.
Den unge kan modtage kommunens tilbud om STU, indtil den unge fylder 25 år.
Det er bopælskommunen der har ansvaret for at orientere om og visitere til STU. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for STU. Afgørelsen skal træffes efter dialog med den unge, og der skal i fornødent omfang inddrages sagkyndig rådgivning og de skoler, den unge har gået på. Kommunen skal begrunde og partshøre i forbindelse med valg af uddannelsessted.
Fra 1. august 2023 skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder. Det vil sige, at kommunen skal præsentere den unge for minimum to tilbud, som den unge kan vælge imellem. Der er dog tilfælde, hvor kommunen ikke er forpligtet til at give den unge flere valgmuligheder.
STU-uddannelsen er normeret til tre år og skal afsluttes senest fem år efter, at den er påbegyndt.
Uddannelsen skal tilrettelægges med minimum 840 timer om året og i videst muligt omfang under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsens elementer og forløb skal beskrives i en forløbsplan for uddannelsen.
Du kan læse mere om STU – uddannelse, regler, og målgruppe hos Børne- og undervisningsministeriet: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse
Du finder STU-guiden her: 
Der kan være mange udfordringer med at være søskende til en person med udviklings handicap. Psykolog Anna Marie Brixtofte Olsen er facilitator på Levs egne søskendegrupper. Hun har hjulpet os med følgende gode råd til, hvordan søskende selv, men også deres forældre, aktivt kan gå til udfordringerne.
Tal med andre i samme situation. Anna Marie Brixtofte Olsen hører ofte mænd og kvinder i 20’erne eller 30’erne udbryde: ”Hold da op”, når de hører andre fortælle om deres forhold til en søskende med handicap eller til deres forældre. Det er første gang, de hører fra en anden, hvad de selv har gået og tumlet med i mange år. Der ligger så meget i mange familier, der aldrig bliver sat ord på.
Dynamikken i en normal familie falder ofte væk i en familie med et barn med udviklingshandicap. Der bliver set anderledes på visse ting lige fra oprydning og rengøring til opdragelse. Fordi der hele tiden er en meget større udfordring at forholde sig til. Og ofte får de børn, der ikke har et handicap, et alt for stort ansvar. Vær opmærksom på rollerne i familien – og at de ikke skrider.
Det kan i visse situationer være nødvendigt at tage nogle – for en mor eller far – umiddelbart svære valg. Vi fortalte i Lev Bladet sidste år, hvordan en mor besluttede, at sønnen med udviklingshandicap ikke længere skulle hjem til familien juleaften. Det var ellers helt kutyme, at sønnen selvfølgelig var hjemme denne aften – selv om det ofte medførte en masse uro og gener for ham selv og for resten af familien. Et personale fra sønnens botilbud havde derfor spurgt: Hvorfor tager I ham hjem den 24.? For ham er det ligegyldigt, om han kommer hjem den 23. eller 24. Så på trods af at moren nærmest følte, at hun begik et overgreb på sønnen, besluttede de at holde en juleaften den 23. med sønnen med udviklingshandicap. Og en den 24. uden sønnen. Som moren sagde: ”bare vi dog havde taget beslutningen noget før.”
Oplysning om rettigheder er vigtigt. Mange forældre kan være systemtrætte. Børnene begynder at tage over, men de skal kende deres rettigheder. Hvad indebærer det eksempelvis at være værge.
...er en portrætbog om søskende til mennesker med handicap. 15 personer mellem 8 og 64 år fortæller i bogen om deres liv og deres rolle som søskende. Bogen giver søskende mulighed for at se, at der er andre, der har mange af de samme udfordringer, sorger, glæder og bekymringer som de selv. Forældre kan også blive klogere af at læse med.
Flere af Levs kredse laver kurser, temaaftener og andre forløb målrettet søskende til mennesker med udviklings-handicap. Eksempelvis har man både i Vestjylland og i Esbjerg/Fanø i flere år lavet søskendekurser over en weekend. Tal med din lokale Lev-kreds om at lave noget tilsvarende.
Ådalskolen i Ringsted arrangerer løbende søskendekurser for børn i alderen 9-16 år. Oftest både forår og efterår. Kurserne henvender sig til børn, som har en bror eller søster med særlige behov. Læs mere om Ådalskolens søskendekurser på http://soskendekursus.blogspot.com/ eller bliv ven med dem på Facebook.
SØF’s mission er at skabe et værdifuldt landsdækkende netværk for søskende til mennesker med handicap ved at hjælpe med foreningsaktiviteter i hele landet. Foreningen blev stiftet i 2018. Læs mere på soefo.dk.
Bliv klogere på søskende-udfordringer – se temaet på Socialstyrelsens Vidensportal
Hent rådene som PDF:
Hvem er i målgruppen
Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov §87, der i hjemmet forsørger et barn med udviklingshandicap under 18 år. Der kan være tale om kompensation i få timer ugentligt i en periode til fuld tid over en længere periode. Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet, og at det er nødvendigt for en eller begge forældre helt eller delvist at ophøre med deres beskæftigelse for at passe barnet, og derved kan dokumentere et indtægtstab. Man kan få tabt arbejdsfortjeneste, selvom barnet er i dagtilbud eller skole – eller på anden måde passes, plejes og trænes udenfor hjemmet.
Man er ikke berettiget til tabt arbejdsfortjeneste kun pga. barnets funktionsnedsættelse – de ovenstående betingelser skal være opfyldt.
Eksempler på situationer hvor tabt arbejsfortjeneste kan være relevant:
Nogle eksempler på at man muligvis kan være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste kan være:
Beregning af tabt arbejdsfortjeneste
Kommunen skal altid lave en konkret og individuel vurdering af forældrenes behov for hjælp.
Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere. Med indførelsen af ydelsesloftet i 2011 gælder kompensationsprincippet dog ikke på samme måde som tidligere. Efter barnets § 87 gælder det nemlig, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 35.247 kr. om måneden (2024).
Både lønmodtagere og selvstændige kan få tabt arbejdsfortjeneste.
Bevilges der ikke fuld tabt arbejdsfortjeneste, reduceres loftet forholdsmæssigt i forhold til den andel, de bevilgede timer udgør af den samlede arbejdstid.
Personer, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, er omfattet af de tidligere gældende regler, og ydelsen begrænses derfor ikke af loftet.
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Der indregnes bidrag til arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Der ydes ikke bidrag til privatoprettede pensionsordninger. Personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, er berettiget til et tillæg til ferieformål.
Læs mere:
For mennesker med udviklingshandicap er der flere forskellige måder at få klaret tandplejen på. Der er selvfølgelig den mulighed, at vedkommende kan få sin kontrol og behandling hos en almindelig praktiserende tandlæge. Kan man det, skal man det.
På www.sundhed.dk kan du læse mere om tandpleje og se lovgrundlaget, hvis du har brug for det.
Hvis du har svært ved at benytte det almindelige tandplejetilbud.
Har vedkommende imidlertid svært ved at benytte de almindelige tandplejetilbud (f.eks. fordi konsultationen tager længere tid pga. at der skal tales mere for at skabe tryghed og/eller vises på modeller, hvad der skal ske) kan kommunen tilbyde omsorgstandpleje. Det foregår normalt på en kommunal klinik, men det kan også foregå på en regional eller en privat klinik, hvis kommunen har købt ydelsen der. Vedkommende kan også selv vælge en privat tandlæge til sin omsorgstandpleje, tandlægen har aftale med kommunen om at tilbyde omsorgstandpleje. Omsorgstandpleje er for borgere, der er fyldt 18 år. Man skal visiteret til omsorgstandpleje af kommunen.
Visitationskriterierne er ifølge sundhedslovens § 131:
Når hverken den almindelige tandlæge eller omsorgstandlægen rækker
Kan man hverken benytte den almindelige tandlæge tilbud eller omsorgstandpleje, kan kommunen visitere til specialtandpleje. Når specialtandpleje bliver nødvendigt er det oftest fordi patienten skal i narkose for at få sine tænder tilset eller behandlet. Andet kan selvfølgelig være årsagen. Det er gratis for børn op til 18 år.
Husk, at så snart man ikke kan bruge de almindelige tandlægetilbud, skal man henvende sig til kommunen.
Husk, at det ikke nødvendigvis er bedst at komme i specialtandpleje. F.eks. er det dyrere end omsorgstandpleje for borgere over 18 år. Hvis tandplejen kan foregå i f.eks. omsorgstandplejen er der ikke noget som taler for specialtandplejen. Begreberne er altså ikke udtryk for forskellig kvalitet.
Egenbetaling
Der er fastsat en maksgrænse for egenbetaling af specialiseret tandpleje. Egenbetalingen reguleres én gang årligt.
I 2024 er den maksimale årlige egenbetaling:
På Tilbudsportalen.dk kan du få et overblik over botilbud til mennesker med udviklingshandicap. For at man kan vælge botilbuddet og kommunen kan anvende det, skal det være godkendt og dermed opført her.
På Tilbudsportalen kan man finde mange informationer om det enkelte tilbud, såsom geografi, målgruppe, alder og pædagogisk metode. Der er også et uddrag af den seneste tilsynsrapport.
Start med at lave en søgning på tilbud til voksne. Her kan man angive, at man eksempelvis leder efter et botilbud efter §108 og/eller Almenboliglovens §105 i det geografisk område, man ønsker at søge i. Alder og type af handicap og målgruppe er andre kriterier, man kan søge efter. Man kan vælge kun at søge på steder, hvor der er ledige pladser. Det er dog Levs erfaring, at dette kriterium ikke altid er opdateret.
Så får man en liste med tilbud frem, og man kan klikke på hvert enkelt tilbud. Under ”Faglige oplysninger” finder man information om målgruppe, pædagogisk tilgang, og takster. Under ”Øvrige oplysninger” vil man som regel også kunne finde oplysninger om det enkelte tilbuds økonomi og det gennemsnitlige antal borgerrettede timer.
Under ”Tilsyn” er der et abstrakt af Socialtilsynets seneste tilsynsrapporter på botilbuddet. Man kan se den fulde tilsynsrapport ved at bede om aktindsigt hos det socialtilsyn, som førte tilsynet. Her er det rådgivningens erfaring, at botilbuddet nogle gange får oplyst, hvem der har søgt aktindsigt i rapporten.
Hvis man ønsker at bruge det frie valg, er det væsentligt, at man kender taksten på kommunens tilbud. Det frie valg kan ske til tilbud, der som tommelfingerregel er max. 20% dyrere (ikke væsentligt dyrere) end kommunens forslag. Tilbuddenes indhold skal dog være sammenlignelige - det vil sige samme personaleressourcer, tilbud og indsatser. Man kan altid bede kommunen om at beskrive, hvad der er indregnet i taksten for deres tilbud, således at tilbuddene kan holdes op mod hinanden.
Det kan også være en fordel at forhøre sig i omgangskredsen/netværket. Det kan være ens barn går på STU eller dagtilbud med nogle, som er flyttet hjemmefra. Der kan være nogle gode erfaringer at trække på hos tilbuddet eller nogle af de andre forældre.
Tilbudsportalen.dk drives af Erhvervsstyrelsen for Social- og Ældreministeriet.
1.1.2024 trådte barnets lov i kraft. Formålet med denne lov er:
Hjælp og støtte efter denne lov skal tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens behov, forhold og forudsætninger.
Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem og skal i højere grad inddrages i deres egen sag – fx med løbende børnesamtaler. Dette krav kan dog fraviges hvis forhold i afgørende grad taler i mod det, men så skal barnets eller den unges holdning og syns punkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.
Efter barnets lov skal kommunen vurdere om der skal laves en screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse af barnet eller den unges behov.
En børnefaglig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnet eller den unges og familiens forhold.
Den børnefaglige undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets:
Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. Som led i undersøgelsen skal kommunen inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets og familiens forhold. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger - og skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader.
Undersøgelsen skal som udgangspunkt være afsluttet indenfor 4 måneder og skal resultere i en stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger - herunder hvilke foranstaltninger. Endvidere skal der være oplysninger om, hvordan forældrene og barnet stiller sig til foranstaltninger og om forhold i familien og i omgivelserne, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Læs mere:
Der er nogle forskellige muligheder for fysioterapi alt afhængig af formål og behov.
Hvis der er tale om vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven, skal man være omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Det er som udgangspunkt personer med:
Find hele diagnoselisten i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi”.
Mennesker med udviklingshandicap er således ikke omfattede, medmindre de også tilhører en af de ovennævnte grupper. Diagnoser, der ikke er nævnte i vejledningen, kan være omfattede. I tvivls tilfælde kan den praktiserende læge anmode en speciallæge om at vurdere dette og ved fortsat tvivl, kan Sundhedsstyrelsen tage stilling. Man kan altid bede lægen om at uddybe sin begrundelse.
Selvom man ikke er omfattet af personkredsen for vederlagsfri fysioterapi, kan man ansøge kommunen om vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2 i serviceloven. Her fremgår det, at kommunen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Efter loven er der ikke krav om en lægefaglig vurdering af behovet for træning – kommunen vil foretage den vurdering. Servicelovens § 86, stk. 2 gælder både for børn og voksne.
Det er også en mulighed for kommunen at give fysioterapi efter barnets lov §81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.
Når man ansøger kommunen om fysioterapi, så er kommunen forpligtet til at behandle ansøgningen efter alle mulighederne i loven. Det står i Retssikkerhedslovens §5. Hvis man ansøger om fysioterapi efter §86 efter Serviceloven, og det viser sig, at det er §81 i barnets lov der er relevant, så skal kommunen også behandle ansøgningen ud fra §81
Formålet med VUM er, at sagsbehandleren får den nødvendige viden om personen med udviklingshandicaps problemer og ressourcer. VUM’en er grundlaget for, hvilken støtte man vil være berettiget til.
Som forældre skal I blandt andet hjælpe med at fortælle om, hvad jeres datter/søn har behov for af hjælp i hverdagen. Det er vigtigt at huske alt det, der ’bare’ er en del af hverdagen. Eksempelvis: Ville hun komme op om morgenen uden jeres hjælp?
VUM’en er delt op i tre felter – en til borgerens svar, én til andre (f.eks. pårørende, læge eller lignende) og en til sagsbehandlingens bemærkninger.
Når udredningen er færdig, skal sagsbehandleren komme med sine bemærkninger. Den samlede vurdering angives ud fra fem niveauer fra A (intet problem) til E (fuldstændigt problem).
Den vurdering er med til at afgøre, hvilken type støtte der bevilliges. Hvis den samlede vurdering ændrer sig - for eksempel
går fra C til B - så skal det være fordi, at jeres datter/søn har tillært sig nogle kompetencer, som fremgår tydeligt i udredningen.
Endelig skal sagsbehandleren indstille til/pege på hvilke former for støtte, som de vurderer, at jeres datter/søn er berettiget til, og I skal have en skriftlig afgørelse på dette.
Læs mere:
Der kan iværksættes værgemål for voksne, som på grund af udviklingshandicap eller andet er ude af stand til at varetage deres egne sager. Et værgemål kan begrænses til at angå økonomiske anliggender eller nogle bestemte økonomiske anliggender. Det kan også begrænses til at angå bestemte personlige forhold eller generelle personlige forhold. Værgemål kan også være begrænset til en bestemt periode. En person, der er under værgemål, er myndig, medmindre personen har fået frataget sin retlige handleevne.
Kommunen skal yde hjælp til personer med udviklingshandicap, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.
Kommunen skal tjekke, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for personen med udviklingshandicap – og skal i den forbindelse være opmærksom på, om der er behov for at få beskikket en værge.
Læs mere:
At få et barn med udviklingshandicap er en stor omvæltning med blandede følelser af glæde og bekymring og usikkerhed om fremtiden for barnet og familien.
Med denne pjece giver vi en kort introduktion til nogle af de ting, man skal være opmærksom på, når man får et barn med udviklingshandicap.
Lev har lavet tre pjecer, der giver en kort og overskuelig indførelse i de regler og bestemmelser, der har betydning for mennesker med udviklingshandicap i tre faser af livet.
Det kan være svært at sætte sig ind i de mange regler, der gør sig gældende, når man får et barn med udviklingshandicap. Ikke mindst fordi reglerne ofte ændrer sig, som barnet vokser op. Derfor har vi lavet en guide til jer, der er forældre og familiemedlemmer til et barn med udviklingshandicap. Her får I praktisk info om samarbejdet med kommunen, samt gode råd til at skabe en god og tryg familieramme for jeres barn.
