Thomas Baagø Eriksen, centerleder Udviklingscenter Ribe.jpg Foto: Hans Juhl 15.02.2018

Udviklingscenter Ribe: Her er der ingen ønsker om flere beføjelser til at bruge magt

”Magt avler magt, og i sidste ende vil borgeren miste magten.” Sådan siger Mona Mørk, der er pædagog på et botilbud i Ribe, om det at bruge magt over for borgere med udviklingshæmning. Hverken hun, hendes chefer eller de pårørende ser noget behov for, at reglerne om magtanvendelse bliver lempet.

Af Arne Ditlevsen

Tanken om at personalet skulle forhindre en beboer i at forlade sit botilbud ved hjælp af en låst dør på det store botilbud Udviklingscenter Ribe er helt utænkelig. Både for ledelse, pædagoger, beboerne og de pårørende. I yderste konsekvens kan den holdning få nogle udfald, som kan være meget ubehagelige:
- Der er en risiko, det kan vi ikke komme uden om, siger centerleder Thomas Baagø Eriksen med henvisning til, at en beboer kan gå ud og komme til skade. Noget der måske kunne være forhindret med en låst dør.

Men der er ingen vaklen. Og heller ikke fra de to pædagoger Mona Mørk og Bente Szkopek. De taler lidt frem og tilbage om, hvornår det egentlig blev tilgangen på stedet med egen nøgle til hver beboer og ingen brug af magtanvendelse for at forhindre ikke trafiksikre beboere i at smutte af sted ’under radaren’.
- Det er mindst ti år siden, husker Mona Mørk, der har været ansat på udviklingscenteret siden 1998.

Efter at have tænkt sig lidt om tilføjer hun: - Nej, vi skal vel helt tilbage til serviceloven blev indført i 1998.

Bente nikker: - Ja, det skete gradvist i årene derefter. Skiftet til de ikke-låste døre var en del af det, der skete efter serviceloven. Vi skulle sikre, at borgere kunne færdes frit, lære dem at bruge en vrider, men også at lære dem at acceptere, at døren blev låst kl. 22.00.

Bente Szkopek, der nu er afdelingsleder i et af botilbuddene på Udviklingscenter Ribe, har på nærmeste hold fulgt udviklingen fra stedet hed Ribelund og var en af de gamle åndssvageanstalter med hegn omkring til dens nuværende stade med en række forskellige botilbud samt beskæftigelses- og dagtilbud. Da hun blev ansat som elev i 1969, var det dagligdag med både låste døre og fastspænding.

Tilbage i tiden efter indførelsen af serviceloven var der måske nok skred i pædagogernes syn på boligens ukrænkelighed, men man var slet ikke i mål:
- Dengang gik man bare ind i boligen uden at banke på. Vadede bare ind, fortæller Mona Mørk.

Mere frihed og mindre medicin
Vi sidder i kælderen på botilbuddet på Bøge Allé 10, hvor Bente Szkopek er afdelingsleder. Med om bordet sidder to af beboerne, Carina Pedersen og Pernille Hansen. De har som alle øvrige beboere i centeret deres egen nøgle, så de kan gå ind og ud. Og de kunne ikke forestille sig, at det kunne være anderledes:
- Det er dejligt at have sin egen nøgle, så kan man bare komme som man vil, siger Carina Pedersen.

Mona Mørk og Bente Szkopek illustrerer betydningen af det at have sin egen nøgle med historien om en beboer, der havde det med at hoppe ud af sit vindue – heldigvis boede han i stueetagen. Han ville ud og se, hvad der skete på den anden side. Men da han fik en nøgle stoppede udflugterne. Så var det jo ikke så spændende, for han kunne jo bare gå ud.

I det hele taget handler det for pædagogerne rundt omkring i botilbuddene på Udviklingscenter Ribe om først og fremmest at læse beboerne og deres behov. Bente nævner en anden beboer:
- Han stak simpelthen af. Hele tiden. Jeg har aldrig løbet så meget som efter ham. Men da vi begyndte at forebygge nogle ting ved for eksempel at gå tur med ham, så ændrede det sig lidt efter lidt.

Bente Szkopek fortæller, at der i starten af perioden med mere frihed til beboerne var en frygt hos personalet for, at man nu var nødt til at medicinere borgerne, for at holde styr på dem på den måde. Men faktisk skete det modsatte, medicinforbruget faldt.

Når der sker magtanvendelse, skal man lære af den
Hele strukturen og kulturen på Udviklingscenter Ribe er bygget op om en anerkendende tilgang til beboerne. Og det starter nærmest, før nye ansatte træder ind ad døren. De kommer på et tredages introkursus. Her hører de om magtcirkulærer, konfliktløsning, lovgivning og førstehjælp. I selve botilbuddet er de nye med i en føl-ordning.

Hele personalet er således uddannet i den anderkendende tilgang. På de enkelte afdelinger er der også en uddannet kommunikationsmedarbejder. De har særlig indsigt i at forstå borgere med svagt eller måske intet verbalt sprog. Og der er også en neuropædagog, der med sin baggrund kan hjælpe med at kortlægge en beboers stærke og svage sider på en lang række områder. Og de kan ofte hjælpe med at finde en anden tilgang til beboerne.

Alle gode intentioner og tiltag til trods, så sker der brug af magtanvendelser på Udviklingscenter Ribe. I 2017 var antallet af magtindberetninger på 75. Langt de fleste stammer fra den afdeling, man har med såkaldte særforanstaltninger.

På Udviklingscenter Ribe bruger man i forhold til enkelte af beboerne også forskellige sporings- og alarmsystemer – eksempelvis hvis beboeren har det med at smutte, men ikke kan orientere sig alene. Det kan være en sporingsenhed, der er gemt i en sko eller et ur eller en alarm på en dør. Det er magtanvendelser, der skal søges om og bevilges. Og en bevilling gælder kun for et halvt år ad gangen. Så skal der i givet fald søges igen.

Mona Mørk, Bente Szkopek og Thomas Baagø Eriksen fortæller samstemmende, at man er meget omhyggelig med at indberette magtanvendelser, selv tilsyneladende små magtanvendelser. Og man trækker al den læring ud af dem, man kan:
- Bruger vi magt, så kører hele møllen: Hvad skete der, der udarbejdes handleplan, vi taler om det på p-møde, hvad kan gøres anderledes, fortæller Thomas Baagø Eriksen.

Bostedet sætter kursen
I kølvandet på en magtanvendelse kan der i nogle tilfælde blive afsat ekstra personale til at hjælpe og støtte borgeren. Men det kan kun løbe i en vis tid, så skal der noget andet ind, fortæller Thomas Baagø Eriksen. Som et eksempel på et tiltag, der kan bremse en magtanvendelse, nævner Bente Szkopek en beboer, der godt kunne finde på at smutte uset ud af døren. Det stoppede imidlertid, da han startede i noget beskæftigelse. Men det kan også være alle mulige andre tiltag som en detaljeret plan for dagen, svømning, en daglig gåtur eller noget helt fjerde.
- Og det sker selvfølgelig i samarbejde med borgerne og de pårørende, påpeger Thomas Baagø Eriksen.

Centerlederen er dog helt skarp på, at det er fagligheden, der sætter retningen for, hvordan en sag skal gribes an på Udviklingscenter Ribe og hvilke tiltag, der skal tages. Han nævner et tilfælde, hvor en beboer godt kunne lide at sidde rigtig længe på toilettet. De pårørende havde et ønske om, at personalet helt konkret tog fat i manden. Men det gjorde de ikke. Hvis manden ville sidde på toilettet i lang tid, var det op til ham.
- Vi er gerne i dialog med de pårørende, men de skal ikke sætte retningen, siger Thomas Baagø Eriksen.

Hele sagen om låste eller åbne døre på Sølund har ikke fyldt det store på Udviklingscenter Ribe. Allerhøjest lidt snak på gangene. Men tanken om, at man på ministerieplan pt. arbejder på en lempelse af magtanvendelsesreglerne vækker på ingen måde glæde.
- Magt avler magt, og i sidste ende vil borgeren miste magten. Reglerne er fine, som de er, siger Mona Mørk.
- Ja, der er risiko for, at det vil skride, hvis man tillader brug af mere magt, tilføjer Bente Szkopek.

Tiden er ved at være gået, og Carina og Pernille er ved at være trætte af at høre på snakken om magtanvendelse og låste døre. Carina skal hen på gartneriet, hvor hun arbejder med at passe dyrene (der er både en hest, kænguruer og æsler), mens Pernille skal hen på dagtilbuddet. Her elsker hun at male, men i dag vil hun hellere hjælpe med at lave rugbrødslagkage. Man er vel i Sønderjylland.


BOKS

Magtanvendelse fylder kun lidt hos de pårørende

Personalets brug af magt har ikke fyldt meget i de to år, Anton Petersen har været formand for pårørendeforeningen på Udviklingscenter Ribe.
- Det hænger nok sammen med, at der er godt styr på det. Jeg er helt enig med Thomas (centerleder Thomas Baagø Eriksen) i, at låste døre og magtanvendelse i det hele taget er den forkerte vej at gå. Der bør findes andre pædagogiske metoder.

Anton Petersen er også varsom i forhold til de nye velfærdsteknologiske løsninger. På den ene side giver de nogle muligheder, men han mener også, at de på den anden side rejser nogle etiske diskussioner – for eksempel, at de kan være et indgreb i den personlige frihed.

 

BOKS

Om Udviklingscenter Ribe

På selve området, hvor Udviklingscenter Ribe ligger, bor der knap 150 borgere. Dertil kommer omkring 50 beboere, som bor for sig selv udenfor området. Så i alt er det altså i omegnen af 200 personer, som får hjælp og støtte fra centeret.

Beboergruppen dækker hele spektret – fra personer med udviklingshæmning og multiple handicap til velfungerende borgere, der bor i egen bolig.

Boenhederne drives af Esbjerg Kommune under Borger & Arbejdsmarked, Social & Tilbud og henvender sig til voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Centeret består ud over botilbud af beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt voksenstøtte, der leverer individuelt tilpasset støtte til borgerne i målgruppen. Der arbejder 275 personer på stedet.

Udviklingscenter Ribe ligger på stedet, hvor den gamle åndssvageanstalt Ribelund blev etableret helt tilbage i 1907. Opførelsen startede i 1905, og stedet omfattede dengang et børne-, kvindeog mandsasyl, et køkken og vaskeri, et kedel- og maskinhus, et materialehus, et ishus samt forstander-, gartneri og maskinmesterbolig. Et lighus på området er sandsynligvis opført på samme tid.

Da der var flest, husede Ribelund omkring 800 beboere og et tilsvarende antal medarbejdere.

Kilde: ribelundmuseum.esbjergkommune.dk

 

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2018

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap