Nøgler.jpg 15.02.2018

Intens diskussion om låste døre

En heftig debat om personalets mulighed for at låse døre og havelåger i botilbud for mennesker med udviklingshæmning løb af stablen i midten af januar måned. Mange syntes, at reglerne burde lempes, mens LEVs landsformand opfordrede til eftertænksomhed. I dette LEV blad fortsætter vi debatten med en række forskellige input fra forskellige vinkler. Her er et resumé af nogle af synspunkterne, som de kom frem i forbindelse med mediedækningen.

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV 

Sølund havde nemlig fået påbud af Socialtilsynet om at ophøre med at låse døre og havelåger, således, at beboerne kunne komme udenfor, hvis de ønskede det. Efter søstrenes – og også Sølundledelsens – opfattelse betyder det, at der nu er risiko for, at nogle af beboerne med de mest omfattende handicap kommer galt af sted.

Historiens omdrejningspunkt var TV-optagelser, hvor søstrene forklarede, hvordan deres pårørende på Sølund begge er fokuseret på at forlade det hus, som de bor i. Vi så, hvordan beboeren åbnede døren, søgte mod havelågen og derefter var på vej ned mod byen. ”Han vil sikkert i Netto”, forklarede den ene af søstrene.

Enhver, som så indslaget, kunne umiddelbart sætte sig ind i den bekymring og frustration, som de pårørende gav udtryk for. Vi hørte om tidligere episoder, hvor en beboer havde opholdt sig ude i længere tid helt uden tilstrækkelig overtøj og fodtøj, og om risikoen for at komme til skade i trafikken.

Uenighed om mere eller mindre magtanvendelse
Reaktionerne var sympati og forståelse fra alle sider. Resten af dagen bragte diverse TV2-kanaler interviews med politikere, tilsynschefen, fagforeningsfolk og repræsentanter fra handicaporganisationerne, herunder også LEVs landsformand, Anni Sørensen. Alle var enige om, at søstrenes bekymring var både forståelig og relevant at tage op. Men om løsningen var at give personalet udvidede muligheder for at låse flere døre og låger – det var der langt fra enighed om.

Fra SF’s Kirsten Normann Andersen var der vilje til at overveje nye modeller, som i visse tilfælde kan tillade udvidede muligheder for at låse dørene. Manglen på personale må aldrig blive begrundelsen, forklarede hun, men åbnede samtidig for at se på reglerne: ”Det er vigtigt, at man også kan anvende skøn. I visse tilfælde siger både personale og pårørende, at låste døre er den bedste løsning, hvis vi både skal sikre et værdigt liv og samtidig beskytte de pågældende borgere, og derfor vil jeg gerne give Socialtilsynet de beføjelser,” sagde Kirsten Normann Andersen blandt andet til TV2 Østjylland. Børneog socialminister Mai Mercado havde ikke lagt sig fast på noget, men fortalte, at man aktuelt var ved at se på magtanvendelsesreglerne i ministeriet.

Også fra socialpædagogernes forbundsformand, Benny Andersen, var der signaler om, at reglerne burde ses efter og præciseres. Benny Andersen understregede, at man aldrig skal låse et menneske inde, fordi det har et handicap, men at der er brug for at se på, om reglerne er præcise nok. Fra FOA, der også organiserer mange af medarbejderne på området, var meldingen, at låste døre altid skal være undtagelsen. ”Selvom magtanvendelse i form af indespærring bør være den sidste løsning, er der nuancer i diskussionen. Men en pædagogisk indsats skal altid gå forud for magtanvendelse, og jeg kunne frygte, at der vil ske en glidning, hvor færre ressourcer fører til mere magtanvendelse,” udtalte Mogens Bech Madsen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, i en pressemeddelelse om sagen.

Bekymringen for en glidning i brugen af låste døre og anden magtanvendelse var også central i meldingerne fra LEVs landsformand, Anni Sørensen. I diverse medier dagen igennem udtrykte hun stor forståelse for de pårørendes bekymringer, men opfordrede samtidigt til refleksion over de langsigtede konsekvenser af at give personalet udvidede beføjelser til eksempelvis at låse dørene i botilbud. I en kommentar på LEVs hjemmeside skrev hun blandt andet: ”Jeg synes, vi er nødt til at tænke over og tale om, hvad det vil gøre ved den pædagogiske indsats, hvis vi giver personalet mulighed for at låse beboere med udviklingshæmning inde. Og debatten ville have stor nytte af, at vi interesserer os for de mange gode botilbud, hvor man gennem stærk faglighed håndterer de svære udfordringer uden låste døre – for de findes.”

Men botilbud, hvor man ikke mener, at udvidede muligheder for at låse dørene er svaret, var fraværende i TV2-kanalernes dækning. Derfor bragte LEV et par dage efter den store TV2-dækning et interview med ledelsen fra Udviklingscenter Ribe. Her er der borgere med den samme type udfordringer, som blev portrætteret i TV2. Men man har valgt konsekvent at satse på pædagogiske løsninger, nogle gange suppleret med overvågningsteknologi. Her i bladet finder du en udvidet artikel om stedet og de resultater, de opnår.

Heftig debat på facebook
Ud over den intense dækning på TV2, så var Facebook også et omdrejningspunkt i hele sagen om låsning af døre på Sølund. Faktisk startede sagen med et opslag på Facebook fra den ene af søstrene, Jeanette Tikøb. I opslaget fra sidst i december beskrev hun bekymringen for, at hendes bror skulle komme til skade, efter at Socialtilsynet havde påbudt botilbuddet Sølund at afmontere låse: ”Sølund kan endnu ikke få lov at sætte en GPS på ham eller en alarm på hans dør. Det skal der søges om, og sagsbehandlingen tager tid… Min bror er som et lille barn og bør behandles som et. Det er omsorgssvigt at give ham en frihed, som han ikke kan håndtere, og som kan ende med at få ham slået ihjel,” skrev Jeanette Tikøb blandt andet.

Opslaget – og en række af de andre Facebook-opslag om emnet, da først TV2 var gået ind i sagen – blev delt og kommenteret mange gange. Der var generelt stor opbakning til Jeanette og de øvrige pårørende, og mange mente, at personalet skulle have udvidede kompetencer til at låse dørene.

Denne opbakning kunne man også tydelig konstatere i debatten på LEVs facebookside efter LEVs landsformands opslag med opfordring til refleksion og forsigtighed i spørgsmålet:

”En pædagogisk indsats vil absolut også være den bedste løsning, men det er der bare ikke resurser til på mange bosteder, og man skal jo ikke ’låses inde’, bare fordi man er handicappede, men fordi man er til fare for sig selv og andre, det (er) vigtigt, at man ikke behandler alle ens i den her sag,” skrev en mor til en søn med udviklingshæmning blandt andet. En anden mente, at Anni Sørensens opfordring til at sikre en god pædagogisk tilgang frem for at låse dørene var arrogant: ”Hvor er det arrogant at drage personalets evner i tvivl! Selvfølgelig skal de have lov at låse døren. Alt andet er jo omsorgssvigt!” En tredje opfordrede til, at man tager udgangspunkt i den enkeltes behov: ”God og vigtig debat. Men lad os nu huske på: Trods god pædagogisk indsats og rimelig normering, så er der stadig nogle handicappede børn/unge/voksne, der ikke kan ta’ vare på egen sikkerhed. Skal vi nu ikke bare sikre, at de fås sikkerhed ikke tilsidesættes, ’bare’ fordi de fleste skal ha’ lov til at gå ud og komme tilbage, som og når de vil. Og nej, naturligvis skal alle handicappede ikke låses inde!"

Andre var mere tilbøjelige til at give Anni Sørensen ret i bekymringen for at tillade flere låste døre, end der i dag er mulighed for i lovgivningen. Flere tilkendegav, at det var en vigtig og dilemmafyldt debat, og at landsformandens udtalelser i TV2 pegede på vigtige nuancer. Behovet for at have fokus på den pædagogiske tilgang blev også fremhævet af flere: ”Låste døre er en nødløsning og ikke socialpædagogik. Derfor må vi gå med fagligheden og den nødvendige normering og ikke låste døre,” skrev en.

I dette nummer af LEV Bladet har vi prioriteret at give stemme til nogle af de fagfolk, pårørende og forskere, som ikke fik så meget fokus i januars mediedækning. Det gør vi i en bredere sammenhæng end blot sagen fra Sølund, idet der aktuelt er planer om at reformere hele magtanvendelses-regelsættet i serviceloven. Her er det ikke blot adgangen til at låse døre og havelåger, som er i spil, men også lempelser af personalets mulighed for fastholdelse, kommunernes mulighed for at flytte borgere fra deres hjem med videre.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1 2018

Temadag - Seksualitet og handicap

Temadag - Seksualitet og handicap