Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Den "Skæve" Festival i Langerskov

Sikke en fest!

500 festglade deltagere rockede løs til først HipHop-gruppen "Sækken med Hiphoppere" fra Odense, så "Fede Finn og funnyboys".

Ind imellem spillede en fremragende DJ op til dans, som også fik de festglade til at komme på scenen og synge med.

Udenfor festteltet kunne deltagerne få en ballonhat, og der var også cirkusaktiviteter og madboder.

"Ja, sikke en fest vi har haft. Og også mange tak til Borgmesteren for livsbekræftende velkomsttale og de mange sponsorer, der har gjort denne dag muligt.

Vi er så tilfredse og nu ser det ud til at blive en tradition. Også en stor tak til alle de frivillige. Uden dem, er festen ikke muligt.

Vi glæder os allerede til næste år", udtaler Claus Schmidt fra Lev-vel.NU.

Lev Kerteminde er med i styregruppen, ved formand Lone Kiilerich og Lev Kerteminde har også støttet ”Den skæve festival". Det er vigtigt, at ”vores” penge ude i kredsene, kommer ud og arbejde for borgerne.

Det var en stor fornøjelse, at vores nye direktør i Lev, Marie Louise Johannessen kom og brugte flere timer på at se og snakke med folk, som var med til festivalen, så hun kunne mærke det helt ind under huden, hvor vigtigt det e,r at kredsene har penge at bruge lokalt.

Regions Syds konsulent Rikke Blomgren, har været tilstede hvert år, det er mig en glæde,  at vi har en konsulent, der bruger så meget tid på kredsene som hun gør, og viser så stor en glæde, når hun er med på vores festival i Kerteminde.