Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kokkeaftener med Claus Holm:

- Jeg har nydt hver time

Ordene er Claus Holms og de faldt i forbindelse med den sidste af i alt 9 kokkeaftener, hvor TV-kokken har tryllebundet os alle – unge mennesker med udviklingshandicap, medhjælpere og frivillige fra Lev Odense.

Claus Holm har sammen med deltagerne lavet alt lige fra sund junkfood med fisk og rodfrugter til mere klassiske retter med svinekød og diverse spændende salater. Ideen har været at vise hvilke muligheder, der er for at lave anderledes og inspirerende mad samtidig med, at det også har været sundt.

Claus Holm har styret op til 4 køkkener med hver deres menu uden at miste overblikket, og ingen af deltagerne har tabt tråden, uden at de er blevet samlet op. Hver gang har vi sluttet med at spise i fællesskab.

Og han har talt med og til os, lyttet til os og haft overskud til at lave sjov. Vi har fået opskrifter og han har udleveret hans egne forklæder til alle.

Der er blevet taget selfies og alle har elsket Claus Holm. Som flere af deltagerne har sagt, har det være den bedste oplevelse, som de har haft.


Midlerne til de 3 gange 3 kokkeaftener har vi fået dels fra DH’s lokalpulje og dels fra coronamidler, og det konkrete arbejde er blevet til i et samarbejde med ULF Odense Kreds og ULF Ungdom Region Syddanmark samt Odense Kommune.

I skal alle have tak for et godt samarbejde og jeg vil slutte med Claus Holms ord: ”Tak fordi jeg måtte være med”

Jon Boje Jensen, Formand Lev Odense