”Jeg ved, hvad der skal gøres, og jeg gør det i mit eget tempo”

Af Arne Ditlevsen | Foto: Niels Hougaard

Der er fodboldklubber, og så er der Boldklubben Skjold fra Østerbro i København.

”Grundlæggende er vi bare en fodboldklub, vi har så besluttet, at vi godt vil lidt mere. Hvis vi bare spillede fodbold som de fleste, ville her nok være en lille gruppe af Østerbrogade-børn, der lignede hinanden. Og det, synes vi, måske er knap så sjovt,” fortæller Jan Sørensen, der er formand og daglig chef for BK Skjold.

Med godt 3.000 medlemmer er BK Skjold Danmarks medlemsmæssigt største fodboldklub. Det er man blevet ved at gå sine helt egne veje. Som Jan Sørensen formulerer det: ”Vi vil gerne være et sted, som kan samle lokalsamfundet - og gerne afspejle byens forskelligheder. Hvis vi skal skabe et interessant fællesskab, skal man ikke kun mødes med dem, man ligner.”

Lev Magasinet møder Jan Sørensen en torsdag formiddag først i januar i klubhuset. Selv om fodboldbanerne er dækket af is og sne, summer det af aktivitet i det lille klubhus. En indretningsarkitekt vil lige høre, om hun kan hjælpe med et eller andet, fædre med smårollinger dropper forbi til fars legestue, og en gruppe kunstnere, der er ved at gøre klar til kunstudstilling i omklædningsrummene, spørger, om de også må inddrage gangen foran omklædningen. Midt i det hele tager Jan imod med åbne arme og hjælp og vejledning, så de besøgende kommer det rigtige sted hen.

Skjold er så meget, at det nærmest er umuligt at få det hele med. Der er således også aktiviteter for de +65-årige, i weekender er der åben hal, hvor alle kan komme og lege, spille og hygge sig, de har etableret en kunststofbane ved boligområdet Kildevældsparken, så Skjold her kan komme til dem, som måske ikke er så foreningsvante, men gerne vil spille fodbold. Der er også et fodboldhold for psykisk sårbare og et samarbejde med fritids- og ungdomsklubben Lavuk, hvor målgruppen er unge med kognitive handicap.

Foto: Niels Hougaard

På tide at blive holdleder

Og så er der Furkan. Furkan Hamakayan er kommet i klubben siden efteråret 2022. Han har blandt andet været fan nummer et, som tog til førsteholdets kampe med en stor tromme, så man ikke kunne overse eller -høre ham, når holdet scorede. Furkan husker tydeligt sin første tid i klubben:

”Jeg startede med at tromme til deres kampe den 8. oktober 2022. Jeg var den første trommeslager i klubben. Jeg fik ideen, fordi jeg kendte en, der var trommeslager i fodboldklubben Frem, og så tænkte jeg bare, spørg Jan – kan jeg være trommeslager? Ja, det kan du godt! Jeg var trommeslager i to-tre måneder, og så tænkte jeg, at nu havde jeg prøvet det, nu var det på tide at blive holdleder.”

Så Furkan avancerede til at være holdleder for både kvinde- og herreholdet.

”Jeg hjælper herrerne og pigernes bedste hold. Jeg lægger tøj frem og alt muligt. Jeg ved, hvad der skal gøres, og jeg gør det i mit eget tempo. Jeg tager også med til udekampe. Vi har fået at vide, at som holdleder skal man komme i god tid og gøre klar til de andre.” Så Furkan kommer allerede i klubben ved 8-9-tiden om morgenen, når der er kamp i weekenden.

Furkan er hurtigt blevet en integreret del af klubben. Alle kender ham og siger hej, når de ser ham. Ifølge Jan Sørensen er Furkan meget selvkørende. Han er god til at finde de ting, holdene skal bruge til træning. Og så elsker han, når han får lov at køre det fra klubhuset til banerne: ”For at gøre det nemmere at være frivillig har vi en golfvogn og en trailer, som vi fylder materialer, bolde og mål ned i, og så kører vi det over til banerne i Fælledparken. Det startede med, at Furkan hjalp med at pakke vognen. Og på et tidspunkt spurgte han, om han måtte køre den. Det måtte han, men det er stadigvæk stort for Furkan at få lov til køre golfvognen.”

Furkans drøm

19-årige Furkan er meget socialt anlagt. Han elsker at gøre noget sammen med andre. Og det har både han og klubben stor glæde af:

”Jeg er kommet til at lære en masse mennesker at kende i de to år, jeg har været her. Det er meget sjovt at hilse på andre og spørge, hvordan går det, lang tid siden, har du det godt…” fortæller Furkan, der har fået gode venner i klubben.

Furkan afsluttede sin STU i sommer med hue og det hele. Når han ikke hjælper til i Skjold, arbejder han på et pakkeri. Han har dog en drøm om et andet arbejde:

”Det er min drøm at arbejde i klubben. Jeg laver så meget allerede.” Til gengæld risikerer han så også, at rammerne bliver nogle lidt andre. Det er Furkan også klar over: ”Nu bestemmer jeg selv, hvornår jeg går hjem. Det kan være en fordel, at det er noget, jeg laver i min fritid.”

Jan Sørensen har de samme overvejelser. ”Jeg kan godt se for mig, at Furkans rolle kan blive endnu større med andre opgaver og også betaling for arbejdet. Men jeg er også lidt bange for, at det bliver et ansættelsesforhold, så det ikke er engagementet, som er det drivende. Det er jo sådan, vi er bygget op som klub. Jeg vil være ked af at ødelægge det der engagement.”

Dagens træning nærmer sig for herreholdet og dets holdleder. På vej over til banerne i Fælledparken troner de store tribuner og kontortårne på Danmarks nationalstadion Parken næsten truende i baggrunden. Det er elitens højborg. Men der er overhovedet ingen mindreværdskomplekser i Skjold. For alle ved, at her er man præcist det modsatte af elite – det handler i stedet om trivsel, samvær og inklusion. Og så er det jo også Danmarks største klub.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2024.